Mødedato: 23.04.2025, kl. 18:00
Mødested: Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 København Ø

Ansøgninger til Østerbropuljen 3. ansøgningsrunde 2025

Indstilling

Forpersonen indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget bevilger 17.600 kr. til ansøgningen "Nielsen Saloner 10 års-jubilæum" som en underskudsgaranti.

2. at lokaludvalget bevilger 11.600 kr. til ansøgningen "Voyage" som en underskudsgaranti.

3. at lokaludvalget bevilger 22.000 kr. (ansøgt beløb minus udgifter til lys/varme og transport) til ansøgningen "Die Landschaft - kunstudstilling og avantgarde jazzkoncert" som en underskud.

4. at lokaludvalget bevilger 25.000 kr. til ansøgningen "Karneval Countdown Latin Night - opvarmning til Karnevallet" som en underskudsgaranti.

5. at lokaludvalget bevilger 25.000 kr. til ansøgningen til Støttekoncert for Lions hjælpearbejde i Grønland" som en underskudsgaranti.

6. at lokaludvalget bevilger 5.000 kr. til ansøgningen "Musik der samler - sommerkoncert med Trio Cassiopeia" som en underskudsgaranti.

7. at lokaludvalget bevilger 25.000 kr. til ansøgningen "Sommercafé i gården" som en underskudsgaranti.

8. at lokaludvalgte bevilger 16.000 kr. til ansøgningen "Der kommer altid en sporvogn og et HT orkester til" som en underskudsgaranti.

9. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Hun døde i mine arme".

10. at lokaludvalget bevilger 9.900 kr. (ansøgt beløb minus udgifter til medlemskab af Teaterhuset) til ansøgningen "Sex is art" som en underskudsgaranti.

11. at lokaludvalget bevilger 30.000 kr. til ansøgningen "Vildskud Festival" som en underskudsgaranti.

12. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Teaterforedrag - Når dine kære rammes af psykisk sygdom".

13. at lokaludvalget bevilger 70.000 kr. til ansøgningen "Buster på Østerbro - film i fællesskab 2025" som en underskudsgaranti.

14. at lokaludvalget bevilger 25.000 kr. til ansøgningen "Opkommer" som en underskudsgaranti.

15. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Talk på tværs".

16. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Krigsudstilling Dark Gallery Østerbro".

17. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "NærSkriv - skrivegruppe for psykisk sårbare med Foreningen OrdLiv på Østerbro".

18. at lokaludvalget bevilger 34.000 kr. til ansøgningen "World Mental Health Day" som en underskudsgaranti.

19. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Sundheds event: Snyd din død - den sunde aldring".

20. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Urban Voices - demokrati gennem unge stemmer og kulturel deltagelse".

21. at lokaludvalget bevilger 15.000 kr. til ansøgningen "Debatmøder om udformning af naturområde i Nordhavn" som en underskudsgaranti.

22. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "SOFTER Lab".

23. at lokaludvalget bevilger 6.000 kr. (ansøgt beløb minus udgifter til markedsføring) til ansøgningen "København spiller padel" som en underskudsgaranti.

24. at lokaludvalget bevilger 10.000 kr. til ansøgningen "Idrætsdag med netværkscafé på Østerbro" som en underskudsgaranti.

25. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "ForældreSkaberne - Det mangfoldige legestueinitiativ".

26. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Børnenes Grundlovsdag - Børn har også ret".

27. at lokaludvalget bevilger 10.800 kr. til ansøgningen "Undervisning i jungletrommer og dans for børn" som en underskudsgaranti.

28. at lokaludvalget bevilger 10.000 kr. til ansøgningen "Free Music for Kids 2025" som en underskudsgaranti.

29. at lokaludvalget bevilger 11.000 kr. til ansøgningen "Moster Zilettes børneswing, børneswing" som en underskudsgaranti.

30. at lokaludvalget bevilger 9.352 kr. til ansøgningen "Babyjazz i Østerbrohuset" som en underskudsgaranti.

31. at lokaludvalget bevilger 30.000 kr. (øremærket lokaleleje og lys/lyd) til ansøgningen "Krudtuglejazz" som en underskudsgaranti.

32. at lokaludvalget bevilger 40.000 kr. til ansøgningen "Sommercafé med kreativt børneunivers i Østerbrohuset" som en underskudsgaranti.

33. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Lulus Luftballon".

34. at lokaludvalget bevilger 13.790 kr. til ansøgningen "Lanternevandring i Kildevældsparken" som en underskudsgaranti.

35. at lokaludvalget bevilger 17.675 kr. til ansøgningen "Cirkusvognen ved Lundehus Kirke" som en underskudsgaranti.

36. at lokaludvalget bevilger 9.500 kr. til ansøgningen "Nycirkusforestillingen Slabam op Kildevæld Kulturcenter" som en underskudsgaranti.

37. at lokaludvalget bevilger 10.000 kr. til ansøgningen "Sommerdans i Fælledparken" som en underskudsgaranti.

38. at lokaludvalget bevilger 36.000 kr. til ansøgningen "Kultursøndage i Fælledparken 2025" som en underskudsgaranti.

39. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Performativ middag: As if you could just eat time".

40. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Åbningsfest af Svanemøllens Gårdhave".

41. at lokaludvalget bevilger 20.000 kr. til ansøgningen "Sankt Hans i Nordhavn" som en underskudsgaranti.

42. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Hele Østerbros Enigma".

43. at lokaludvalget bevilger 18.000 kr. (øremærket 3 saloner) til ansøgningen "Samtalesaloner for kvinder" som en underskudsgaranti.

44. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Naturglad mad".

45. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Galla for Kemisk Institut".

46. at lokaludvalget bevilger 17.886 kr. til ansøgningen "Absolute Music x Jazzfestival" som en underskudsgaranti.

Problemstilling

Der er til Østerbropuljens 3. ansøgningsrunde 2025 indkommet 46 ansøgninger rettidigt.

Ansøgningerne er blevet forbehandlet af puljeudvalget på møde den 9. april 2025. Til stede til behandlingen i puljeudvalget var: Dan Pedersen, Allan Marouf, Steen Jeppson, Jacob Ikkala, John Michael Jensen og Anastasia Valentin Rasmussen.

Løsning

Nr. 1

 

Titel og ansøger

”Nielsen Saloner 10 års-jubilæum” af Foreningen Nielsen Saloner

Ansøgt beløb

17.600 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en koncert i Lutherkirken. Koncerten opstarter foreningens jubilæumsfestival i forbindelse med fejringen af 10 års-jubilæum og er et samarbejde mellem danske og ukrainske musikere. Efter koncerten afholdes en reception, som foreningen selv finansierer. Der forventes 70-90 deltagere.

Koncerten er åben for alle mod entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

Foreningen har tidligere fået støtte til afholdelse af klassiske koncerter i bydelen. Senest støttet var nytårsgallakoncert.

Evaluering fra 2024:

Foreningen Nielsen Saloner har fået støtte til at afholde deres årlige traditionsrige nytårsgallakoncert i Nazaret Kirke.

Første del af arrangementet bestod af koncerten i kirken med 4 lokale musikere. Som noget nyt uddelte foreningen en pris til en ung talentfuld musikstuderende. Anden del var hyggeligt samvær i kirkens nytårspyntede krypt med smagning af forskellige vine.

Der deltog 71 publikummer fordelt på forskellige aldersgrupper.

Projektet har fået udbetalt 16.000 kr.

Sekretariatets bemærkninger

Nyt repertoire - men kendt ansøger, medfinansiering gennem entreindtægter, ingen nævnte udgifter til honorar til ansøger, samarbejde med Rosenvænget Sogn samt diverse dansk/ukrainske kulturinstitutioner.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 17.600 kr. Det er en netværksdannende aktivitet med god medfinansiering.

 

Nr. 2

 

Titel og ansøger

”Voyage” af Morten Hæsum

Ansøgt beløb

11.600 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en koncert i Salonen på Østerbrogade. Der forventes ca. 50 deltagere og arrangementet er åbent for alle mod entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

Ansøger har flere gange tidlige fået støtte til koncerter samme sted.

Evaluering 2024:

Ansøger har fået støtte til at afholde en koncert i Salonen på Østerbrogade, hvor en jazz-trio får besøg af en ung international saxofonist.

Koncerten blev afholdt den 10. juli og alt gik efter planen. Der var et godt samarbejde med Salonen omkring praktikken. Der deltog omkring 35 publikummer, hvilket er lidt lavere end forventet. Målgruppen var blandet med deltagere fra 13 år til ca. 65 år. En del af deltagere var lokale beboere.

Projektet har fået udbetalt 8.300 kr.

Sekretariatets bemærkninger

Nyt repertoire – kendt ansøger, medfinansiering gennem entreindtægter, ansøger modtager musikerhonorar men administration er frivilligt, samarbejde med Salonen.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 11.600 kr. Det er en netværksskabende aktivitet med lokal forankring.

 

Nr. 3

 

Titel og ansøger

”Die Landschaft – kunstudstilling og avantgarde jazzkoncert” af Melou Vanggaard

Ansøgt beløb

29.980 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en kunstudstilling i Kunstnerhuset i Classensgade. I forbindelse med ferniseringen afholdes en performancekoncert med en tyske kunstnerduo. Duoen kuraterer kunstnerne i et forsøg på at udvikle netværk mellem Østerbro og Berlin. Der forventes at 80-100 deltager i åbningen og ca. samme antal i løbet af udstillingsperioden (åbent torsdag-lørdag i juni). Udstillingen er gratis for alle interesserede.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, ansøger har angivet værdien af eget og kunstnernes frivillige arbejde under ”indtægter”, samarbejde med de deltagende kunstnere.

Sekretariatet vurderer at udgifter til lys/varme samt rejseudgifter til kunstnerduo ikke er en del af aktiviteten og denne del bør tages ud af et evt. støttebeløb.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 21.655 kr. Det ansøgte beløb minus udgifter til ”vand/varme” og ”transport t/r Berlin/København”. Det er en ny aktivitet i bydelen, men udvalget ønsker ikke at yde støtte til transport og vand/varme, da disse udgifter ikke anses for at være en del af aktiviteten.

 

Nr. 4

 

Titel og ansøger

”Karneval Countdown Latin Night – opvarmningsfest til Karnevallet” af Sambaskolen Carioca

Ansøgt beløb

45.838,04 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en dansefest i Kildevæld Kulturcenter med latinamerikansk musik og dans. Der vil være to bands der spiller samt undervisning i latin dans.

Ansøger forventer at ca. 150 personer vil deltage, og arrangementet er åbent for alle uden entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

Ansøger har fået støtte tidligere.

Evaluering 2024:

Bevilget 15.000 kr. den 21. februar 2024

Carioca Sambaskole har fået støtte til at afholde et event i Kildevæld Kulturcenter med samba og musik. Der blev oprindeligt søgt til flere arrangementer, men lokaludvalget kun at støtte ét event, for at se hvor stor tilslutningen til arrangementet var.

Ansøger vurderer, at der deltog 60 personer i løbet af aftenen.

Projektet har fået udbetalt 15.000 kr.

Sekretariatets bemærkninger

Ansøger har skrevet udgifter til drikkevarer til videresalg på under udgifter, men ikke skrevet indtægter. Ved et tilsagn, bør det fremgå at indtægter fra salg af drikkevarer, skal fratrækkes støtten.

Ansøger har fået støtte til lignende aktiviteter, medfinansiering gennem lavere musikhonorarer, der fremgår ikke honorarer til foreningen, samarbejde med kulturcenteret og Tryk2100.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 25.000 kr. Det er et netværksdannende arrangement, men budgettet har for mange dyre elementer og der savnes medfinansiering der kan holde prisen nede set i forhold til deltagerantal.

 

Nr. 5

 

Titel og ansøger

”Støttekoncert for Lions hjælpearbejde i Grønland” af Lions Club Østerbro

Ansøgt beløb

25.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en støttekoncert med grønlandske kunstnere i Hans Egedes Kirke. Formålet med projektet er at samle penge ind til klubbens hjælpearbejde i Grønland, bl.a. til børnehjem og en omklædningshytte til fodbold.

Ansøger søger om dækning af et evt. underskud i fald, at der ikke sælges tilstrækkeligt med billetter til at dække udgifterne.

Der forventes 200 deltagere, og koncerten er åben for alle mod entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

Ansøger har fået støtte til en julekoncert i 2024.

Evaluering:

Bevilget 15.000 kr. den 28. august 2024

Lions Club Østerbro har fået støtte til at afholde en julekoncert i Sankt Jakobs Kirke.

Ansøgers formål med projektet har været at opnå et overskud som ville kunne doneres til humanitære formål. Støtte fra Østerbropuljen ville således alene kunne udbetales ved et underskud. Af samme årsag valgte lokaludvalget at halvere underskudsgarantien for ikke at reservere midler unødigt.

Ansøger opnåede et overskud på koncerten, og med afrapporteringen frasagde ansøger sig støtten, som kunne omdisponeres til andre aktiviteter.

Sekretariatets bemærkninger

Lokaludvalget må ifølge kommunalfuldmagtsregler ikke yde støtte til klubbens hjælpearbejde. Der kan gives en underskudsgaranti, som udelukkende vil kunne træde i kraft i tilfælde af, at projektet udgifter ikke kan dækkes gennem billetindtægterne.

Nyt repertoire – kendt ansøger, medfinansiering gennem deltagerbetaling, samarbejde med kirken.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 25.000 kr. Det er en ny aktivitet i bydelen med et meget aktuelt fokus.

 

Nr. 6

 

Titel og ansøger

”Musik der samler – sommerkoncert med Trio Cassiopeia på Ryholtgård” af Marianne Thomsen Clement

Ansøgt beløb

5.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en koncert på Ryholtgård plejecenter med klassiske hits fra fx Kim Larsen og ABBA. Koncerten er åben for både beboere og interesserede fra lokalområdet. Der forventes ca. 50 personer vil deltage.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny ansøger, medfinansiering fra plejecenter, andre fonde og egenfinansiering af øvetimer, musikerhonorar er delvist til ansøger selv, samarbejde med plejecenter.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 5.000 kr. Der er forhåndsaftale med plejecentret, som også medfinansierer projektet.

 

Nr. 7

 

Titel og ansøger

”Sommercafé i gården” af Ulf Dener-Madsen

Ansøgt beløb

25.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde musikalsk underholdning 5 gange i løbet af sommeren i Fælledgårdens have. Arrangementerne vil være åbne for både beboere og interesserede ude fra. Det forventes at mellem 100 og 1200 vil deltage i alt.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, ingen anden medfinansiering, ingen samarbejdsparter nævnt.

Ansøger er pårørende til beboer og søger på vegne at beboerne.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 25.000 kr. Det er en ny aktivitet arrangeret på vegne af beboerne på plejecentret.

 

Nr. 8

 

Titel og ansøger

”Der kommer altid en sporvogn og et HT-Orkester til” af Lise Wille Cholewa

Ansøgt beløb

16.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til, at det lokale orkester HT-Orkesteret kan spille koncerter på 4 af bydelens plejecentre. 2 af plejecentre har bekræftet, at de gerne vil have koncerten. Der forventes at 150 vil deltage i koncerterne i alt. Koncerterne er åben for både beboere og øvrige interesserede.

Tidligere ansøgt/evaluering

Ansøger søgte til seneste ansøgningsrunde og fik afslag med henvisning til, at for høj en andel dækkede honorar til ansøger selv (dirigent for orkesteret).

Sekretariatets bemærkninger

Ansøger har fået støtte til øvrige projekter på bydelens plejehjem men ikke i regi af HT-Orkesteret. Angivet værdien af eget arbejde og brug af eget udstyr. Samarbejde med lokale plejecentre.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 16.000 kr. Det er en netværksdannede aktivitet med forudgående aftale med de involverede plejecentre.

 

Nr. 9

 

Titel og ansøger

”Hun døde i mine arme” af Kasper Lyngkvist Findsen

Ansøgt beløb

50.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at opsætte en teaterforestilling i Krudttønden med fokus på tab og vores forskellige forhold til døden. Der spilles 12 forestillinger, men dette kan evt. udvides ved stor interesse. Ansøger forventer en belægningsprocent på 60, med i alt 648 publikummer. Forestillingerne er åbne for alle med fri entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet. Der søges støtte til et større budget med både produktion og udgifter til forestillingerne. Der søges bredt hos forskellige fonde, og Krudttønden har bidraget med lokaleudgifterne. Samarbejde med Krudttønden.

En støtte kunne med fordel gives øremærket til udgifter forbundet med forestillingerne og ikke produktionen, da denne del ikke anses som en del af aktiviteten.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet savner lokale samarbejdsparter. Desuden vurderes det usikkert om projektet reelt kan gennemføres, da der endnu ikke er anden medfinansiering på plads.

 

Nr. 10

 

Titel og ansøger

”Sex is art” af Xenia Winther

Ansøgt beløb

12.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til en forestilling i Krudttønden. Forestillingen er en autofiktiv monolog der er baseret på ansøgers erfaringer og refleksioner. Forestillingen behandler emner som skam og stigmatisering og henvender sig i særlig grad til unge kvinder, som vil kunne spejle sig i hovedpersonen, men er åben for alle interesserede uden entre. Ansøger forventer at mellem 74 og 100 personer vil deltage.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet i bydelen. Medfinansiering gennem indtægter fra salg af merchandise og anden støtte. Samarbejde med Krudttønden og en organisation der støtter sexarbejdere.

I budgettet er udgifter til ”medlemskab i teaterhuset”. Dette anses ikke som en del af aktiviteten og bør ikke støttes. Støtte til projektet bør øremærkes andre udgifter.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 9.900 kr. (det ansøgte beløb minus udgifter til medlemskab i teaterhuset). Det er en ny aktivitet i bydelen, men udvalget ønsker ikke at støtte medlemskab i Teaterhuset, da dette anses som en intern driftsudgift.

 

Nr. 11

 

Titel og ansøger

”Vildskud Festival” af Teaterhuset

Ansøgt beløb

30.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en 5-dages festival i Krudttønden, hvor unge scenekunstskabere fra vækstlaget kan vise deres kunst i udvalgte grupper fx med installationsperformance, nycirkus, radiodramatik eller lign.

Arrangementet henvender sig til unge i alderen 15-31 år

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Det er en ny aktivitet i bydelen, der er medfinansiering fra andre fonde samt indtægter fra entre. Samarbejde med Krudttønden.

Sekretariatet har spurgt ind til, hvor meget af projektet der foregår i bydelen, samt hvor mange forskellige grupper der forventes at deltage. Desuden er der spurgt til budgettet, om hvor mange af udgifterne der specifikt går til aktiviteterne på Østerbro.

Det er sekretariatets vurdering, at budgettet dækker over administrationen af projektet generelt, og bl.a. indeholde en del driftsudgifter som ikke støttes. En støtte fra Østerbropuljen bør øremærkes aktiviteter i Krudttønden.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller at ansøgningen imødekommes med 30.000 kr. Det er en ny aktivitet u bydelen for unge.

 

Nr. 12

 

Titel og ansøger

”Teaterforedrag – Når dine kære rammes af psykisk sygdom” af Ingeborg Markvad Andersen

Ansøgt beløb

16.375 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde et teaterforedrag i Krudttønden om udfordringer og dilemmaer, når man er pårørende til en person der rammes af psykisk sygdom. Forestillingen er åben for alle mod entre.

Ansøger forventer at ca. 80 personer vil deltage.

Tidligere ansøgt/evaluering

Lokaludvalget har støttet forestillingen i 2024, hvor det dog var skaberen af forestillingen, som var ansøger.

Evaluering fra 2024:

Bevilget 25.000 kr. den 20. november 2024

Teater Hvide Rum har fået støtte til produktionen og afholdelsen af et teaterforedrag der satte fokus på pårørende til personer med psykisk sygdom. Forestillingen blev vist i Krudttønden og bestod af et foredrag med tilhørende teatermonologer, samt en spørgerunde og guidet reflekteret dialog om emnet.
Arrangementet var åbent for alle.

Arrangementet var udsolgt og der deltog 100 til teaterforedraget. Publikum bestod af en god blanding af pårørendeorganisationer, der arbejder for bedre vilkår for pårørende til mennesker med psykiske sygdomme samt fagfolk, der arbejder med mennesker med psykiske sygdomme og deres pårørende. Derudover deltog øvrigt publikum, som havde mulighed for at købe billetter over Billetto.

Projektet har fået udbetalt 25.000 kr.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet undersøger ift. differentiering i billetprisen.

Forestillingen har været spillet en gang tidligere, medfinansiering gennem billetindtægter og fra Bedre Psykiatri, samarbejde med lokale afdelinger af bedre psykiatri.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Udvalget ønsker ikke at yde støtte, da foreningens egne medlemmer ikke skal stilles bedre end øvrige deltagere. Forestillingen skal være åben på lige vilkår for deltagerne.

 

Nr. 13

 

Titel og ansøger

”Buster på Østerbro – film i fællesskab 2025”

Ansøgt beløb

70.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde forskellige aktiviteter på Østerbro ifm. den årlige filmfestival BUSTER. Aktiviteterne er målrettet bydelens skoler, hvor klasser tilbydes workshops/events samt fribilletter til filmvisninger i Park Bio og Big Bio (Nordhavn). Ansøger forventer at 2.500 vil deltage i aktiviteterne på Østerbro.

Tidligere ansøgt/evaluering

Lokaludvalget har støtte festivalen i 2024. Evaluering:

Bevilget 60.000 kr. den 24. april 2024

Buster Filmfestival har fået støtte til at afholde en række workshops for børn og unge i Park Bio og Big Bio på Hamborg Plads i forbindelse med den årlige filmfestival. Temaerne for årets festival var racisme, krig identitet og sex.

I alt deltog 1946 elever i arrangementerne. 960 deltog gennem fribilletter som var gjort mulige gennem støtte fra Østerbropuljen. Skolerne havde ikke selv mulighed for at finansiere deltagelsen, og ansøger peger på dette som en del af årsagen til, at deltagermålet på 2.400 ikke helt blev nået.

Der var god feedback fra lærerne og nogle tog fat i oplægsholderne for at undersøge mulighederne om at forlænge workshopforløbet til en del af undervisningen.

Projektet har fået udbetalt 60.000 kr.

Sekretariatets bemærkninger

Tidligere støttet aktivitet, egen medfinansiering fra ansøger, samarbejde med de to lokale biografer på Østerbro samt workshop/event arrangørerne.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 70.000 kr. Det er et netværksdannende arrangement for bydelens skoleklasser.

 

Nr. 14

 

Titel og ansøger

”Opkommer” af Nordhus

Ansøgt beløb

25.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 3 koncerter i Nordhus som arrangeres af unge kulturskabere i Nordhavn. Ambitionen er at styrke vækstlagsmusikere og give dem en professionel platform til udvikling. Der vil til hver koncert feedback fra et panel af erfarne branchefolk.

Ansøger forventer at der vil deltage 280 pr. koncert, i alt 840 personer. Arrangementet henvender sig særligt til aldersgruppen 18-30 år, men er åben for alle interesserede mod entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet i bydelen, medfinansiering anden pulje, entreindtægter samt egenfinansiering. Samarbejde med musikfællesskabet EKHO EKHO.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 25.000 kr. Det er en ny aktivitet for unge og med god medfinansiering.

 

Nr. 15

 

Titel og ansøger

”Talk på tværs” af Nordhus

Ansøgt beløb

48.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 8 talks i Nordhus i Århusgade. Arrangementerne arrangeres af en række unge kulturskabere der søger at gå tæt på samfundsaktuelle temaer. Arrangementerne starter med fællesspisning i Nordhus, hvor der skabes dialog mellem deltagerne. Der forventes at deltage 50-80 personer pr. event i alt ca. 550 gæster. Der lægges op til en meget divers målgruppe. Arrangementet er åbent for alle mod deltagerbetaling.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, medfinansiering gennem billetindtægter og egenfinansiering. Samarbejde med relevante aktører ift. de valgte teamer fx Ældresagen. Bemærk at der specifikt søges støtte til de 3 første budgetposter. Der søges til honorarer til kulturskaberne, som er ansøger.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet består for en stor del af honorarer til kulturskaberne/ansøgerne selv, som ifølge lokaludvalgets retningslinjer ikke støttes. Der savnes anden medfinansiering i projektet.

 

Nr. 16

 

Titel og ansøger

”Krigsudstilling Dark Gallery Østerbro” af Mikkel Hørlyck

Ansøgt beløb

16.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en udstilling i Dark Gallery på Østerbro om dronens anvendelse i krig som beskyttelse ved klima. Der er fotografier fra Danmark, Ukraine, Somalia, Middelhavet, Bosnien og Hercegovina. Udstillingen kan ses i ca. 14 dage og er åben for alle interesserede. Ansøger estimerer at 500 vil deltage fysisk og mellem 14.000 og 18.000 deltagere gennem visninger online.

Tidligere ansøgt/evaluering

Ansøger søgte til 2. ansøgningsrunde og fik afslag med henvisning til at budgettet primært bestod af honorar til ansøger selv. I denne ansøgning er det ansøgte beløb sænket fra 75.000 kr. til 12.000 kr. og mere specifikt drejer sig om en udstilling i Dark Gallery.

Sekretariatets bemærkninger

Ingen anden medfinansiering, budgettet dækker udelukkende ansøgers udgifter og arbejde, resterende udgifter dækkes af galleriet. Samarbejde med Dark Gallery, Copenhagen Photo Festival og Downstairs Fotografiske Workshop.

Projektet foregår på et lokalt galleri, hvor en del af formålet er salg af værker. Projektet vurderes derfor at have en kommerciel vinkel, da udstillingen vil kunne promovere ansøgers salg af værker.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet anses for at være kommercielt med en promovering af ansøgers fotos med mulighed for mersalg.

 

Nr. 17

 

Titel og ansøger

”NærSkriv – skrivegruppe for psykisk sårbare med Foreningen OrdLiv på Øbro- Jagtvej Bibliotek” af Foreningen OrdLiv

Ansøgt beløb

37.400 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde et forløb over 7 uger med skriveundervisning for psykisk sårbare unge på Øbro-Jagtvej Bibliotek. Deltagerne får selv mulighed for at skrive og afslutningsvist samles elevernes tekster i en antologi. Ansøger forventer at 10 unge deltager aktivt i forløbet og derudover gæster ved den åbne oplæsning og afslutning på forløbet. Det er gratis for de unge at deltage.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, medfinansiering fra biblioteket i form af gratis lokaler, undervisningshonoraret udgør knap halvdelen af det ansøgte beløb og dækker honorar til medstifteren af foreningen.

Det er en smal målgruppe, og udvalget skal være opmærksom på, om projektet er tilstrækkeligt almennyttigt.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet synes dyrt set i forholdet til antallet af deltagere, og projektet vurderes ikke at henvende sig til en tilstrækkelig bred målgruppe.

 

Nr. 18

 

Titel og ansøger

”World Mental Helth Day” af Fonden Fountain House

Ansøgt beløb

34.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde et åbent-hus-arrangement i Fountain House i forbindelse med World Mental Health Day. Der vil være forskellig underholdning med musik, workshops og information om husets tilbud. Ansøger forventer at mellem 350 og 500 vil deltage i løbet af dagen. Der er fri entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, egenfinansiering af ca. 40 % af budgettet.

Samarbejde med Fontanaskolen og DSI-FH-CPH.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 34.000 kr. Det er en ny netværksdannende aktivitet.

 

Nr. 19

 

Titel og ansøger

”Sundheds event: Snyd din død – den sunde aldring” af Torben Sønnichsen

Ansøgt beløb

24.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 3-4 events i Kildevæld Kulturcenter, hvor deltagerne får undervisning i, hvordan man får en sund og aktiv aldring. Arrangementerne henvender sig til alle, men specifikt til mennesker midt i livet. Der forventes at deltage 25-50 personer pr. gang.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, ingen medfinansiering halvdelen af det ansøgte beløb dækker honorar til ansøger selv. Samarbejde med skriveværkstedet.dk og Øbro Helsekost.

Udgifter til indtaleudstyr til lydbog (6.000 kr.) bør ikke støttes, da dette ikke vurderes at være en del af den almennyttige aktivitet.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet vurderes at være for kommercielt og savner frivillighed.

 

Nr. 20

 

Titel og ansøger

”Urban Voices – demokrati gennem unge stemmer og kulturel deltagelse” af foreningen Street Society

Ansøgt beløb

39.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde et 30 ugers forløb, hvor unge i aldersgruppen 16-30 år får mulighed for at udtrykke sig kunstnerisk gennem podcasting og videoproduktion. Projektet henvender sig særligt til unge med anden etnisk baggrund end dansk og til udsatte gruppe. Ansøger forventer at mellem 50 og 75 unge vil deltage i løbet af projektet.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, ansøger finansierer selv løn til projektleder samt udstyr til podcast. Samarbejde med Ungdomsskolen.

Sekretariatet har bedt ansøger om at oplyse, hvor aktiviteterne afholdes.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet vurderes ikke at være tilstrækkeligt målrettet Østerbros unge, da der ikke er lokale samarbejdsparter og der er ikke nævnt lokalt afholdelsessted.

 

Nr. 21

 

Titel og ansøger

”Debatmøder om udformning af naturområde i Nordhavn” af Nordhavns Naturvenner

Ansøgt beløb

15.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde et dialogmøde om udviklingen af Naturpark Nordhavn i Kildevæld Kulturcenter. Nordhavns Naturvenner er en del af følgegruppen der er involveret i konkurrencen om indretning og udformning af ny park i ydre Nordhavn.

Ansøger anslår at flere hundrede vil deltage i debatmøderne.

Tidligere ansøgt/evaluering

Ansøgte søgte støtte til seneste ansøgningsrunde og fik afslag med begrundelse i, at der manglede uddybet budget. Ansøgningen er nu genfremsendt med budget.

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, ingen anden medfinansiering, samarbejde med de foreninger der er involveret i Nordhavns Naturvenner. Formentlig også samarbejde med beboerforeninger i Nordhavn.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 15.000 kr. Det er et dialogskabende projekt med fokus på nordhavnsudviklingen.

 

Nr. 22

 

Titel og ansøger

”SOFTER Lab” af Ida Lissner/SOFTER

Ansøgt beløb

101.000 kr.

Resumé

Foreningen SOFTER søger støtte til at afholde en række kurser, workshops og et sommerskoleforløb. Ansøger har startet at åbent værksted op ved Lille Triangel særligt målrettet piger, kvinder og kønsminoriteter i aldersgruppen 16-30 år der gerne vil lære mere om kreativ teknologi.

Ansøger forventer at ca. 300 deltagere i løbet af perioden. Aktiviteterne er åbne for alle men kræver tilmelding. Nogle arrangementer er gratis andre har en symbolsk deltagerbetaling.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, projektet medfinansieres af deltagergebyrer. Selve driften af det åbne værksted er fondsfinansieret, der søges specifikt til aktiviteter hos lokaludvalget. Ansøger samarbejder med UH! Og vil gerne indlede samarbejde med Nordhus og Villa Kultur.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet savner anden medfinansiering, og det er dyrt set i forhold til antallet af deltagere.

 

Nr. 23

 

Titel og ansøger

”København spiller padel” af Christian Gregersen

Ansøgt beløb

15.500 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde et åbent-hus-arrangement over 2 dage i pinsen i Svanemøllehallen, hvor alle interesserede kan komme og prøve padel.

Tidligere ansøgt/evaluering

Ansøger har fået støtte til sommercamp-arrangementer i 2024. evaluering:

Bevilget 14.400 kr. den 19. juni 2024

København Padel Klub har fået støtte til at afholde en uges sommercamp for børn og unge med padel i Svanemøllehallen.

Projektet var en stor succes, og der deltog 16 børn og unge i aldersgruppen 9-16 år, der i første uge af juli trænede padel og legede på Svanemøllehallens to nye baner. Vejret var fint bortset fra torsdag, hvor deltagerne var nødt til at rykke indenfor i hallen til nogle andre aktiviteter.

Ansøger er tilfreds med deltagerantallet og de fleste af deltagerne på campen har efterfølgende meldt sig ind i foreningen for at træne padel.

Projektet har fået udbetalt 11.000 kr.

Ansøger har desuden fået støtte til en padelcamp i påsken 2025 8.932 kr.

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 6.000 kr. øremærket udgifter til aktiviteten til trænere og baner/bolde/bats/snacks. Foreningen bør selv finansiere deres markedsføringsmateriale. Lokaludvalget har støttet opstartsaktiviteter til foreningen.

 

Nr. 24

 

Titel og ansøger

”Idrætsdag med netværkscafé på Østerbro – for udsatte enlige mødre og børn” af Foreningen Alenemorskab

Ansøgt beløb

10.000 kr.

Resumé

De søges støtte til at afholde et event i Fælledparken for enlige mødre og deres børn. Der afholdes en idrætsdag med forskellige familievenlige sportsaktiviteter med alderssvarende lege og spil. Målgruppen er sårbare, oplevelsesfattige og ensomme enlige mødre med børn 2-12 år.

De forventes at deltage mellem 50 og 100 personer.

Tidligere ansøgt/evaluering

Ansøger har tidligere fået støtte til aktiviteter for målgruppen.

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, kendt ansøger, medfinansiering gennem anden fond, samarbejde med lokale idrætsforeninger.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 10.000 kr. Det er en netværksdannende aktivitet i bydelen. Udvalget kunne ønske, at der til arrangementet kunne udvides til ”enlige forældre med børn” og ikke alene er for kvinder.

 

Nr. 25

 

Titel og ansøger

”ForældreSkaberne – Det Mangfoldige Legestueinitiativ” af Venner af Captum

Ansøgt beløb

139.750 kr.

Resumé

Der søges støtte til et forløb i 2025, med afholdelse af et ugentligt legestuearrangement for hjemmepassere og deres børn i aldersgruppen 0-3 år i Kraftværket i Vordingborggade. Kraftværket er et tilbud til københavnere fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser. Projektet skal inddrage de udviklingshandicappede brugere i planlægning af legestuen med sange, lege, kreative aktiviteter og hjælp til forplejning. Der søges støtte til at drive forløbet over et år herunder løn til projektleder. Ansøger er pårørendeforeningen Venner af Captum.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, Kraftværket bidrager med lokaler. Samarbejde med Københavns Kommune der ejer bygningen.

Lokaludvalget bør overveje, om målgruppen er tilstrækkelig åben og bred.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Det er et sympatisk projekt, men projektet rammer for snæver en målgruppe og der savnes anden medfinansiering, som vil kunne holde udgifterne nede.

 

Nr. 26

 

Titel og ansøger

”Børnenes Grundlovsdag – Børn har også ret” af den Bemandede Legeplads Blegdamsremisen

Ansøgt beløb

8.500 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde et arrangement i Blegdamsremsen med teater, aktiviteter, samtale og workshops. Børnene får mulighed for at vælge paragraffer fra børnenes grundlov og tage stilling til, hvad loven betyder for individet, barnet og indretningen af samfundet. Der søges støtte til udgifterne til duoen Tegn, Trut og Twang. Ansøger forventer at 130-300 deltager i løbet af dagen.

Tidligere ansøgt/evaluering

Ansøger fik støtte til et lignende arrangement i 2024. evaluering:

Bevilget 3.000 kr. den 24. april 2024

Den indendørs legeplads i Blegdamsremisen har fået støtte til at afholde et arrangement med rytmik, teater og cirkus workshop i forbindelse med den internationale børnekonventionsdag. Projektet henvender sig til børn i aldersgruppen 0-6 år, både til private og til områdets institutioner.

Der deltog ca. 150-200 børn i løbet af dagen. De ældste deltagere fra indskoling og mellemtrin deltog i en workshop, hvor de skulle formulere deres egene tanker om børns rettigheder, som efterfølgende blev hængt op på et træ. Denne udstilling fik lov at hænge i Blegdamsremisen en periode efter arrangementet.

Projektet har fået udbetalt 3.000 kr.

Sekretariatets bemærkninger

Kendt aktivitet, ingen anden medfinansiering, samarbejde med duoen.

Ifølge lokaludvalgets puljeretningslinjer skal kommunale ansøgere have et dokumenteret samarbejde med en lokal aktør for at komme i betragtning til støtte.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Ifølge lokaludvalgets retningslinjer for puljen, skal kommunale ansøgere have indgået et dokumenteret samarbejde med en lokal aktør. Dette er ikke tilfældet i denne ansøgning.

 

Nr. 27

 

Titel og ansøger

”Undervisning i Jungletrommer og dans for børn” af Foreningen Kulturbroen Folkloric

Ansøgt beløb

10.800 kr.

Resumé

Der søges støtte til et at afholde to arrangementer for børn i Krudttønden og Kildevældsparkens Legeplads med afrikansk sang og dans. Ansøger forventer at 100 børn pr. arrangement vil deltage.

Tidligere ansøgt/evaluering

Projektet har fået støtte flere gange tidligere. Evaluering fra 2024:

Bevilget 4.000 kr. den 19. juni 2024

Foreningen Kulturbroen Folkloric har fået støtte til at afholde et musikarrangement for børn på Kildevældsparkens Bemandede Legeplads med afrikansk dans og musik.

Arrangementet blev afholdt om eftermiddagen og henvendte sig derfor mest til børnefamilier. Der var ca. 120 deltagerne og arrangementet var festligt og fyldt med energi.

Projektet har fået udbetalt 4.000 kr.

Sekretariatets bemærkninger

Ansøger har oplyst, at projektet afholdes 20. og 27 juni 2025 og ikke som angivet i ansøgningen.

Kendt aktivitet, ingen anden medfinansiering halvdelen af det ansøgte beløb dækker honorar til ansøger. Samarbejde med Krudttønden og Kildevældsparkens Legeplads.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller at ansøgningen imødekommes med 10.800 kr. Det er et netværksdannende arrangement for bydelens børn.

 

Nr. 28

 

Titel og ansøger

”Free Music for Kids 2025” af Francesco Colocci

Ansøgt beløb

10.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 10 koncerter på Tårnlegepladsen og Den Bemandede Legeplads i Kildevældsparken. Musikerne vil gerne inddrage børnene og sammen skabe en improvisationskoncert for at vise at musik kan være en sjov og lærerig leg.

Ansøger forventer at mellem 20 og 30 vil deltage pr. arrangement.

Tidligere ansøgt/evaluering

Ansøger søgte til 2. ansøgningsrunde til 4 koncerter og fik afslag med henvisning til, at honorar til ansøger selv udgjorde for høj en andel af budgettet.

Sekretariatets bemærkninger

Kendt aktivitet, medfinansiering fra central pulje i kommunen, samarbejde med afholdelsesstederne.

Honoraret til musikere er reduceret ift. tidligere ansøgning, dog er der tilføjet en post med indkøb af musikinstrumenter.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 10.000 kr. Det er et netværksdannede projekt for bydelens børn. Udvalget ønsker ikke at støtte udgifter til instrumenter, da dette ikke anses som en del af aktiviteten.

 

Nr. 29

 

Titel og ansøger

”Moster Zilettes Børneswing, familiekoncert” af Lizette Flannov

Ansøgt beløb

11.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en børnekoncert på Kildevældsparkens Bemandede Legeplads for børn. Koncerten er sprogstimulerende, da alle sange visualiseres med hånddukker, fabeldyr og andre rekvisitter. Projektet henvender sig særligt til børn 1-8 år, og ansøger forventer at mellem 50 og 300 vil deltage. Der er fri entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

Projektet har fået støtte i 2024. Evaluering:

Bevilget 7.200 kr. den 24. april 2024

Ansøgeren har fået støtte til at afholde en koncert på Kildevældsparkens Bemandede Legeplads for børn, hvor deltagerne kunne danse, lave fagter og synge med.

Ansøger vurderer, at omkring 200 børn deltog i koncerten - både nogen der havde set reklame for arrangementet, men også legepladsens faste brugere. Deltagerne var mest lokale fra nærområdet, hvor forældre fik mulighed for at snakke mens børnene blev underholdt.

Projektet har fået udbetalt 7.200 kr.

Sekretariatets bemærkninger

Kendt aktivitet i bydelen, ingen anden medfinansiering – honorar til ansøger selv udgør ca. ¼ af budgettet. Samarbejde med legepladsen.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 11.000 kr. Det er et netværksdannende projekt med lokal forankring.

 

Nr. 30

 

Titel og ansøger

”Babyjazz i Østerbrohuset” af Stian Swensson

Ansøgt beløb

9.352 kr.

Resumé

Der søges støtte til at indkøbe udstyr til babyrytmik i Østerbrohuset for babyer 0-12 måneder og deres forældre. Arrangementerne opstartes 2. maj og afholdes en gang pr. uge frem mod sommerferien og igen derefter.

Der er plads til 20 babyer og 30 forældre pr. hold, dog forventes omkring 8 babyer i starten indtil projektet bliver bedre kommunikeret ud.

Der er billetindtægt til arrangementet, som administreres af Østerbrohuset.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet i bydelen, ingen anden medfinansiering, samarbejde med Østerbrohuset.

Sekretariatet bemærker, at alle indtægter er holdt udenfor budgettet, og ligeledes honorar til underviser/facilitator. Der er med ansøgningen udelukkende tale om indløb af udstyr.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 9.352 kr. Det er en ny aktivitet i bydelen.

 

 

Nr. 31

 

Titel og ansøger

”Krudtuglejazz” af Thomas Sandberg

Ansøgt beløb

50.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 10 jazzkoncerter for børn i Krudttønden i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival. Ansøger vil gerne tilbyde koncerter til børnene med stor kunstnerisk kvalitet, men hvor kunstnerne møder børnene i øjenhøjde.

Koncerterne er åbne for alle mod entre og der forventes at deltage i alt 1.200 publikummer.

Tidligere ansøgt/evaluering

Lokaludvalget har støttet projektet gennem flere år.

Bevilget 25.000 kr. den 24. april 2024

Ansøger har fået støtte til at afholde 10 børnejazzkoncerter i Krudttønden i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival.

Deltagerne har været en blanding af børn fra lokale daginstitutioner og private børnefamilier. Da festivalen faldt sammen med en lukkeuge i kommunale daginstitutioner, var der dog ikke så mange fra institutionerne. Der blev solgt i alt 701 billetter, hvilket er 40% flere end året før. Ansøger bemærker, at flere af deltagerne kommer igen år efter år, så det er blevet en slags tradition.

Projektet har fået udbetalt 25.000 kr.

Sekretariatets bemærkninger

Kendt aktivitet i bydelen, medfinansiering gennem andre fonde – en del af udgifterne dækker over honorar til ansøger selv (projektledelse, administration, kunstnerisk ledelse mv.). Samarbejde med Krudttønden samt lokale børneinstitutioner og fritidshjem.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 30.000 kr. øremærket salleje i Krudttønden samt scenografi og lys. Det er en netværksskabende aktivitet for børn i bydelen, men der er mange fordyrende udgifter i projektet med administration og projektledelse, som udvalget ikke ønske at støtte.

 

Nr. 32

 

Titel og ansøger

”Sommercafé med kreativt børneunivers i Østerbrohuset” af Foreningen Akademiet for Fællesskabende Unge

Ansøgt beløb

90.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde et aktivitetstilbud i Østerbrohuset til børn i sommerferien. Ansøger uddanner unge frivillige til at arrangere og facilitere forskellige tilbud til børn, unge eller ældre med bevægelse eller krea-aktiviteter.

Ansøger vil gennem 40 dage lave tilbud i Østerbrohuset med forskellige rum og zoner, hvor børnene kan tegne, modellere, få læst bøger og holde legetøjsloppemarked. Tanken er at ramme den gruppe af børn, som ikke har andre tilbud i ferien og hvor der ikke er så stort økonomisk råderum. Derfor er tilbuddet gratis.

Ansøger forventer at ca. 5000 børn og deres forældre vil deltage i løbet af perioden og målgruppen er børn 3-9 år.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, egenfinansiering og sponsorater medfinansierer projektet, samarbejde med Østerbrohuset, Haunstrup Food Lab (forpagter af cafeeen i Østerbrohuset).

Der søges øremærket støtte til projektledelse samt tryk og montering af bannere til afgrænsning af aktivitetszonerne.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 40.000 kr. Det er en ny sommeraktivitet for bydelens børn, men der savnes en højere grad af anden medfinansiering.

 

Nr. 33

 

Titel og ansøger

”Lulus Luftballon” af Foreningen Min plads i verden

Ansøgt beløb

54.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at spille et ikke nærmere defineret antal teaterperformances for børn i Østerbrohuset. Ansøger ønsker med stykket at åben en dialog om usikkerhed, at være neurodivergent og styrke børns selvværd.

Projektet henvender sig til børn 5-9 år, og der forventes at deltage 50 pr. forestilling

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Nyt initiativ, ingen anden medfinansiering, samarbejde med Østerbrohuset.

Sekretariatet har bedt ansøger uddybe, hvor mange performances der er tale om.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Det er et sympatisk projekt, men der er mange opstartsanskaffelser, som gør projektet meget dyrt, og der savnes anden medfinansiering.

 

Nr. 34

 

Titel og ansøger

”Lanternevandring i Kildevældsparken” af Lena Vind-Andersen

Ansøgt beløb

13.790 kr.

Resumé

De søges støtte til at afholde et event i Kildevældsparken som består af kreativt lanterneværksted for børn på den bemandede legeplads samt en lanternevandring omkring Kildevældssøen for alle interesserede. Ansøger forventer at 150-300 vil deltage i arrangementet, lidt afhængigt at vejret. Projektet henvender sig særligt til lokalbefolkningen og er blevet en tradition for mange i nærområdet.

Tidligere ansøgt/evaluering

Projektet har fået støtte gennem flere år. Evaluering fra 2024:

Bevilget 14.195 kr. den 28. august 2024

Ansøger har fået støtte til at afholde et event med en lanternevandring omkring Kildevældssøen for børn og deres familier. I ugen op til arrangementet arrangeres der krea-workshops på Den Bemandede Legeplads i Kildevældsparken, hvor børn får mulighed for at lave deres egen lanterne, som kan bruges til turen rundt om søen.

Projektet forløb som planlagt. Dog blev lanterneværkstedet udvidet med 4 dage, så flere kunne nå at få lavet deres lanterne. En del frivillige hjælpere hjalp til med at forberede præ-klippede lanterneskabeloner, så det var lettere at gå til for børnene.

Det fungerede godt med de to musikere der akkompagnerede optoget under fællessangen, da optoget var ret stort. Der deltog omkring 250 personer i selve optoget, og i dagene inden var der blevet fabrikeret 120 lanterner.

Projektet har fået udbetalt 12.378 kr.

Sekretariatets bemærkninger

Kendt aktivitet, ingen anden medfinansiering men den bemandede legeplads stiller faciliteter til rådighed til lanterneværkstedet. Samarbejde med legepladsen, Kildevældsskolen og områdets daginstitutioner.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 13.790 kr. Det er en lokal og netværksdannende aktivitet for børn og deres familier.

 

Nr. 35

 

Titel og ansøger

”Cirkusvognen ved Lundehus Kirke” af Børnekulturhuset Sokkelundlille

Ansøgt beløb

17.675 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en udendørs kulturfestival med koncert og teater for børn ved Lundehuskirken. Festivalen turnerer rundt flere steder i Bispebjerg i løbet af sommerferien, hvor institutioner kan tilmelde sig aktiviteterne.

Ansøger forventer at 1000-1300 børn vil deltage i aktiviteten. Sidste år deltog børn fra flere Østerbro-institutioner og fra Kildevældsskolen.

Tidligere ansøgt/evaluering

Ansøgte søgte om støtte i 2024, hvor der blev givet afslag med begrundelse i, at vurderingen var at projektet i for ringe grad henvendte sig til Østerbros børn.

Sekretariatets bemærkninger

Kendt aktivitet, men ikke tidligere støttet, medfinansiering fra andre puljer, samarbejde med Lundehus Kirken eventyrlandet, Børnehuset Regnskoven og Lundehus skole.

Puljeudvalgets indstilling

Ansøgningen imødekommes med 17.675 kr. Det er en netværksdannede aktivitet for børn i en del af bydelen, hvor der ikke er så mange kulturtilbud.

 

Nr. 36

 

Titel og ansøger

”Nycirkus forestillingen Slabam på Kildevæld Kulturcenter” af Mads Wilfred Steen

Ansøgt beløb

9.500 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en nycirkusforestilling for børn og voksne. Forestillingen spilles udendørs på den bemandede legeplads hvis vejret er godt og ellers indendørs i kulturcentret. Ansøger forventer at 200-300 vil deltage

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, medfinansiering fra anden pulje (endnu ikke modtaget svar), samarbejde med kulturcentret og Dansk Artist Forbund.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 9.500 kr. Det er en ny aktivitet i bydelen med en god grad af medfinansiering.

 

Nr. 37

 

Titel og ansøger

”Sommerdans for seniorer 2025” af Global Generation

Ansøgt beløb

10.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 5 formiddage med danseundervisning for bydelens seniorer i Fælledparken. Der bliver undervist i forskellige stilarter. Aktiviteten er gratis for deltagerne og ansøger forventer at 400-600 personer vil deltage afhængigt af vejret.

Tidligere ansøgt/evaluering

Projektet er blevet støttet gennem flere år. Evaluering fra 2024:

Bevilget 10.000 kr. den 24. april 2024

Foreningen Global Generations har fået støtte til at afholde 5 formiddage med dans for Seniorer i Fælledparken. Der blev undervist i ballroom, twist, folkedans hip-hop og linedance, hvor deltagerne fik motion og kunne hygge sig sammen.

Der deltog 395 seniorer fordelt på de 5 tirsdage. Ansøger havde især held med at nå ud til målgruppen ved at kontakte nogle af de store ældreforeninger i bydelen.

Projektet har fået udbetalt 10.000 kr.

Sekretariatets bemærkninger

Kendt aktivitet i bydelen, medfinansiering fra andre puljer, samarbejde med unavngivne foreninger og kunstnere der formidler dans.

Puljeudvalgets indstilling

Ansøgningen imødekommes med 10.000 kr. Det er en netværksdannende aktivitet med stor tilslutning.

 

Nr. 38

 

Titel og ansøger

”Kultursøndage i Fælledparken 2025” af Global Generation

Ansøgt beløb

36.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 4 søndage med danseundervisning og livemusik for hele familien i Fælledparken. Der undervises i forskellige stilarter.

Ansøger oplever at projektet appellerer meget bredt ift., alder men også både københavnere og turister deltager og mange kulturer mødes.

Aktiviteterne er gratis for deltagerne og det forventes at 1300-1500 deltager i alt.

Tidligere ansøgt/evaluering

Projektet er blevet støttet gennem flere år. Evaluering fra 2024: Bevilget 30.000 kr. den 24. april 2024

Foreningen Global Generations har fået støtte til at afholde 4 events i Fælledparken med dans henvendt særligt til børnefamilier. Arrangementerne blev afholdt i sommerferien, hvor deltagerne kunne prøve kræfter med dans og musik fra Indien, Tyrkiet, Senegal/Gambia og Brasilien.

Der kom mange børnefamilier hver gang, ofte med tilknytning til dagens kulturelle tilbud. Det er en spændende mulighed for at lave generationsmøder og samvær.

Der deltog ca. 1.200 personer fordelt på de 4 søndage på trods af vejr og vind. Nogle stoppede bare op og lyttede til musikken uden at være med i dansen.

Projektet har fået udbetalt 30.000 kr.

Sekretariatets bemærkninger

Kendt aktivitet, medfinansiering fra andre puljer, samarbejde med unavngivne undervisere.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 36.000 kr. Det er en netværksdannende aktivitet med stor tilslutning.

 

Nr. 39

 

Titel og ansøger

”Performativ middag: As if you could just eat time” af Elisabeth Molin

Ansøgt beløb

20.200 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en performativ middag i Café Pegasus i Den Frie Udstillingsbygning. Ansøger vil gennem en koreografi med performance og lyd foreslå nye forbindelser og overlap mellem de billeder der konsumeres og maden der spises.

Aktiviteten er åben for alle, og ansøger forventer at 250 personer vil deltage.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, medfinansiering fra Statens Kunstfond og Den Frie, ansøgers eget honorar udgør ca. ¼ af de samlede udgifter, samarbejde med Den Frie Udstillingsbygning.

Ifølge lokaludvalgets egne retningslinjer ydes der som udgangspunkt ikke støtte til materialer og anskaffelser over 15.000 kr. En evt. støtteanbefales derfor at skulle øremærkes.

Sekretariatet har spurgt ansøger til, hvorvidt der er tale om en egentlig middag, da der i budgettet ikke er afsat penge til fødevarer.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at de meddeles afslag til ansøgningen. Når projektets økonomi er adskilt fra den resterende økonomi omkring udgifter og indtægter ifm. middagen, kan det ikke gennemskues, om der med støtten genereres et overskud.

 

Nr. 40

 

Titel og ansøger

”Åbningsfest af Svanemøllehallens Gårdhave” af Kultur og Fritidsforvaltningen

Ansøgt beløb

23.455 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde et event i gårdhaven ved Svanemøllehallen med fokus på biodiversitet. Deltagerne kan hjælpe med at bygge fuglehuse og insekthoteller, som kan sættes op i gårdhaven, der vil være musikalsk underholdning og kaffe og kage til deltagerne.

Ansøger forventer at 200 personer vil deltage, og der er fri entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, ingen anden medfinansiering, samarbejde med Miljøpunkt Østerbro om workshops, Haunstrup Food om forplejning og Ældresagen om facilitering af arrangementet.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Det er et sympatisk projekt, men udgifterne til projektet bør finansieres inden for Kultur- og Fritidsforvaltningens eget budget.

 

Nr. 41

 

Titel og ansøger

”Sankt Hans i Nordhavn” af Grundejerforeningen Århusgadekvarteret

Ansøgt beløb

20.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde et arrangement ved Sandkaj i forbindelse med sankthans. Højdepunktet er et flydende bål i havnen, madboder, bar og kunstneriske indslag. For at involvere lokale, inddrages børn i opbygning af bålet, for at skabe ejerskab.

Ansøger forventer at ca. 1000 personer vil deltage.

Tidligere ansøgt/evaluering

Projektet har været støttet to gange tidligere. Evaluering fra 2024:

Bevilget 15.000 kr. den 21. februar 2024

Den lokale grundejerforening i Århusgadekvarteret i Nordhavn har fået støtte til at afholde et Skt. Hans-arrangement ved Sandkaj.

Projektet blev skabt med en høj grad af inddragelse af børn og deres forældre. Der blev bl.a. afholdt en byggeworkshop, hvor børnene byggede figurer som kunne blive brændt på bålet. Da der var lang ventetid på tilladelse til afbrænding af bål på vandt, måtte der i stedet opsættes bålfade på pladsen. Dette betød også at udgifterne til projektet blev mindre end beregnet.

Der vurderes at have deltaget ca. 600 personer i løbet af dagen, hvoraf 1/3 også deltog i byggeworkshoppen. Det var særligt lokale beboere der deltog.

Projektet har fået udbetalt 5.472 kr.

Sekretariatets bemærkninger

Kendt aktivitet, medfinansiering fra andre aktører og egenfinansiering fra foreningen. Samarbejde med Kulturdistriktet omkring afholdelse, den lokale handelsforening og derudover inviteres lokale foreninger til at deltage.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 20.000 kr. Det er et netværksdannende projekt med fokus på lokalmiljøet i Nordhavn.

 

Nr. 42

 

Titel og ansøger

”Hele Østerbros Enigma” af Enigma

Ansøgt beløb

48.550 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en række aktiviteter i løbet af året omkring Enigma for at sætte fokus på lokalhistorie og kommunikationshistorie. Der arrangeres oplæg, kreativt familieværksted, byvandringer samt event med vurdering af frimærkesamlinger. Arrangementet afvikles og udvikles i samarbejde lokale aktører og privatpersoner.

Ansøger forventer af ca. 300 gæster totalt vil deltage i aktiviteterne.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, medfinansiering gennem billletindtægter. Ansøger har skrevet værdien af eget arbejde (projektledelse og grafisk arbejde) under indtægter., samarbejde med Lokalhistorisk Forening, samt en række eksperter (oplæg).

Sekretariatet vurderer at udgiften ”aftenåbent” ikke bør støtte, da dette ikke vurderes at være en del af aktiviteten, men er ansøgers egen driftsudgift. En evt. støtte bør derfor øremærkes.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet anses for at være en del af museets kerneopgave, og derfor bør finansieres af egne driftsmidler.

 

Nr. 43

 

Titel og ansøger

”samtalesaloner for kvinder” af Helena Hauge

Ansøgt beløb

36.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 6 samtalesaloner for kvinder i Davids Kirkes mødesal. Ansøger ønsker at skabe relationer mellem kvinder i bydelen, hvor der kan debatteres nogle af livets store overgange og dilemmaer. Der sættes bl.a. fokus på moderskab, mad og modenhed, ensomhed og venskab.

Ansøger forventer at mellem 25 og 40 kvinder vil deltage, og der er fri entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

Der blev indsendt ansøgning til 2. ansøgningsrunde, hvor ansøgers fik et afslag på foreliggende grundlag og bad ansøger vende tilbage med en mere gennemarbejdet ansøgning med konkrete aktiviteter.

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, ingen anden medfinansiering, kirken vil betale for lokale og annoncering. Samarbejde mellem præsterne fra Davids Kirke og Sions Kirke.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 18.000 kr. øremærket 3 samtalesaloner. Det er en ny aktivitet i bydelen, men udvalget vil gerne se hvad interessen projektet er, inden der evt. bevilges yderligere støtte.

 

Nr. 44

 

Titel og ansøger

”Naturglad mad” ad Anne Klindt (Den Bemandede Legeplads i Kildevældsarken)

Ansøgt beløb

16.488,75 kr.

Resumé

Der søges støtte til indkøb af grej til bålaktiviteter på den bemandede legeplads i Kildevældsparken samt til honorar til en sankeekspert, som vil rådgive omkring at sanke i området omkring Kildevældsparken.

Ansøger ønsker at skabe aktiviteter omkring bål, hvor børn og voksne kan mødes og styrker forståelsen for naturens ressourcer. Ansøger forventer at mellem 18 og 20 vil deltage pr. gang, men når projektet kommer op og køre, vi også institutioner og skoler kunne inviteres.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Kendt ansøger – ny aktivitet, egenfinansiering gennem personaleudgifter samt diverse materialer, ingen bekræftede samarbejdsparter, men ansøger nævner Bo Vita og Børns Bogvenner som oplagte samarbejdsparter.

Ifølge lokaludvalgets retningslinjer skal kommunale ansøgere have et dokumenteret samarbejde med lokale aktører. Dette synes ikke at være tilfældet i dette projekt.

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Ifølge lokaludvalgets retningslinjer for puljen, skal kommunale ansøgere have minimum en samarbejdsaftale med en lokal aktør. Dette er ikke nævnt i dette projekt.

 

Nr. 45

 

Titel og ansøger

”Galla for Kemisk Institut” af Kemisk Fagråd

Ansøgt beløb

15.000 kr.

Resumé

Der søges medfinansiering til at afholde den årlige gallafest for studerende og undervisere på kemisk institut i Universitetsparken. Ansøger forventer at ca. 300 personer vil deltage.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, medfinansiering gennem deltagerbetaling samt egenbetaling fra instituttet, samarbejde mellem gallaudvalget og kemisk institut.

Sekretariatet vurderer, at der er tale om en fest udelukkende for instituttets egne folk og derved ikke er tilstrækkelig almennyttig og åben.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet vurderes ikke at have tilstrækkelig almennyttigt, da aktiviteten henvender sig til en lukket målgruppe.

 

Nr. 46

 

Titel og ansøger

”Absolute Music x Copenhagen Jazz Festival” af Asger Thomsen

Ansøgt beløb

17.886 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde et event med 4 koncerter i spillestedet Mayhem i forbindelse med jazzfestivalen. Formålet med eventet er at styrke den eksperimentelle musikscene i Danmark ved at fremme mødet mellem danske og japanske musikere. Ansøger forventer at ca. 50 gæster deltager. Der er fleksibel entre gennem donationer på mellem 50 og 150 kr. for at give flere mulighed for at deltage.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ny aktivitet, medfinansiering gennem deltagerbetaling og støtte fra andre puljer, samarbejde med spillestedet og diverse øvrige aktører bl.a. JazzDenmark.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 17.886 kr. Det er en ny aktivitet i en del af bydelen, hvor der ikke er så mange kulturtilbud.

 

 

Økonomi

Der er til denne ansøgningsrunde ansøgt om i alt 1.387.240 kr.

Puljeudvalget har indstillet støtte for i alt 600.758 kr. Der resterer 1.202.507 kr. til disponering afsat til Østerbropuljen forud for denne ansøgningsrunde.

 

Videre proces

Sekretariatet meddeler ansøger lokaludvalgets beslutninger og varetager den videre sagsbehandling.
Til top