Mødedato: 22.11.2023, kl. 17:30
Mødested: Nabo Østerbro, Vibenshave, Nyborggade 9, 2100 Kbh. Ø.

Ansøgninger 1. runde 2024

Indstilling

Forpersonen indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget bevilger 30.000 kr. i 2024-puljemidler til ansøgningen "Koncerter i Østerbro Jazzklub" som en underskudsgaranti.

2. at lokaludvalget bevilger 85.289 kr. i 2024-puljemidler til ansøgningen "Jazz på Melchiors Plads" som en underskudsgaranti.

3. at lokaludvalget bevilger 10.000 kr. i 2024-puljemidler til ansøgningen "Skjolds Rejse" som en underskudsgaranti.

4. at lokaludvalget bevilger 50.000 kr. i 2024-puljemidler til ansøgningen "Klassikere i parken" som en underskudsgaranti.

5. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Musik og tekster- en workshop om at skrive, inspireret af musik".

6. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Aktiviteter på Østerbro".

7. at lokaludvalget bevilger 40.000 kr. i 2024-puljemidler til ansøgningen "Har du sluttet fred?" som en underskudsgaranti.

8. at lokaludvalget bevilger 15.000 kr. i 2024-puljemidler til ansøgningen "Fastelavnskoncert 2024" som en underskudsgaranti.

9. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Aether - vinterjazz".

10. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Indholdsrige koncerter for den 3. alder".

11. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Viridian Trio feat. Emma Rawicz".

12. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Tis og tabu".

13. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Copenhagen Light Festival på Østerbro".

14. at lokaludvalget bevilger 8.000 kr. i 2024-puljemidler til ansøgningen "Fællessang på Randersgade Skole" som en underskudsgaranti.

15. at lokaludvalget bevilger 12.648 kr. (det ansøgte beløb minus udgifter til kommunikation) i 2024-puljemidler til ansøgningen "Hvor går grænsen?" som en underskudsgaranti.

16. at lokaludvalget bevilger 15.000 kr. i 2024-puljemidler til ansøgningen "Open-mike  og Nytårskoncert" som en underskudsgaranti.

17. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Undervisning i jungletrommer og dans for børn og babybongo i Krudttønden".

18. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Litterære lørdage".

19. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Barselsstrik".

20. at lokaludvalget bevilger 12.000 kr. øremærket budgetposten udflugter i 2024-puljemidler til ansøgningen "Bevare og fortælle Østerbros historie" som en underskudsgaranti.

21. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Tanke og toner".

Problemstilling

Der er til Østerbropuljens 1. ansøgningsrunde 2024 indkommet 21 ansøgninger rettidigt. Ansøgningerne er blevet forbehandlet af puljeudvalget på møde den 8. november 2023. Til stede til behandlingen i puljeudvalget var: Allan Marouf, Tanveer Sharif, Morten Buchwald, Steen Jeppson, Jacob Ikkala og Dan Pedersen.

Løsning

 

Nr. 1

 

Titel og ansøger

”Koncerter i Østerbro Jazzklub” af Østerbro Jazzklub

Ansøgt beløb

30.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 10 jazzkoncerter i Park Bios foyer i løbet af foråret 2024. Klubben har tidligere holdt til i Krudttønden, men har fundet nye lokale fra årsskiftet. Koncerterne er åbne for alle interesserede mod entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

Lokaludvalget støttede foreningens jubilæumskoncert i foråret 2023 med 16.000 kr.

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 30.000 kr. Det er et lokalt forankret arrangement med en høj andel af medfinansiering.

 

Nr. 2

 

Titel og ansøger

”Jazz på Melchiors Plads” af Thomas Varming

Ansøgt beløb

85.289 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 10 jazzkoncerter på Melchiors Plads i forbindelse med Jazzfestivalen i juli. Koncerterne spilles udendørs og alle interesserede kan lytte med gratis. I forbindelse med tidligere ansøgning blev der bevilget støtte til borde/bænke-sæt, som opstilles på pladsen, for de publikummer, som ikke besøger pladsens serveringssteder.

Tidligere ansøgt/evaluering

Lokaludvalget har støttet projektet gennem flere år. I 2023 med 77.254 kr.

Evaluering fra 2022:

Ansøger, Thomas Varming, har fået støtte til at afholde en række jazzkoncerter på Melchiors Plads i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival. Projektet har været støttet gennem flere år.

Der blev i alt afholdt 9 koncerter, hvor en del af de medvirkende musikere er lokale. Der var lokale samarbejder med flere af gadens forretninger og spisesteder. Ansøger vurderer, at ca. 300 deltog pr. dag, så pladsen var fyldt godt op. Nogle valgte at spise på pladsens restauranter, men der var også mange, der bare kom forbi og lyttede til musikken.

Projektet har fået udbetalt 69.402 kr.

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 85.289 kr. Det er et lokalt forankret netværksdannende projekt med en høj andel af medfinansiering.

 

Nr. 3

 

Titel og ansøger

”Skjolds rejse” af Club Fisk

Ansøgt beløb

10.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til en udstilling på Østerbro Stadion i foråret 2024. Værket er en hybrid mellem koreografi, video, tekst og lyd med inspiration fra de opstillede skulpturer, der forestiller sagnhelte og atleter. Udstillingen vil være åben for alle interesserede på stadion.

Tidligere ansøgt/evaluering

Lokaludvalget støttede i foråret 2023 foreningens forårsudstilling med 30.000 kr., hvor ansøger anslog at 4000 havde set udstillingen.

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 10.000 kr. Det er et bydelsrettet projekt med en høj grad af anden medfinansiering.

 

Nr. 4

 

Titel og ansøger

”Klassikere i Parken 2024” af Aside KBH

Ansøgt beløb

250.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at opsætte en teaterforestilling på Dansepladsen i Fælledparken i forsommeren 2024. Der spilles 36 dage, hvor der forventes 75-100 personer pr. forestilling. Forestillingerne er åbne for alle interesserede mod entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 50.000 kr. Det er et nyt initiativ i bydelen, men der savnes anden medfinanansiering i projektet.

 

Nr. 5

 

Titel og ansøger

”Musik og tekster – en workshop om at skrive, inspireret af musik” af Helle Merete Brix

Ansøgt beløb

40.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en workshop for musik- og skriveinteresserede i Nordsø Records’ lokaler i Nordhavn. Projektet henvender sig til voksne med interesse for at skrive og lade sig inspirere af musik. Aktiviteten er åben mod deltagergebyr.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Det vurderes, at projektet er for dyrt set i forhold til, hvor mange der for glæde af det.

 

Nr. 6

 

Titel og ansøger

”Aktiviteter på Østerbro” af Ældre Sagen Østerbro

Ansøgt beløb

28.040 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en række aktiviteter for ældre herunder rundvisninger, museumsture og øvrige udflugter. Turene udbydes til alle interesserede ældre og finansieres delvist gennem deltagerbetaling.

Tidligere ansøgt/evaluering

Lokaludvalget har støttet gennem flere år støttet lignende aktiviteter fra ansøger.

Evaluering fra 2022: (der foreligger endnu ikke evaluering fra 2023)

Ældresagen på Østerbro har fået støtte til at afholde en række arrangementer for ældre – foredrag (om Siriuspatruljen), busture (besøg i Lufthavnen, Museum for Søfart), fællesspisning og motionsaktiviteter. På grund af Covid var der justeringer til aktiviteterne, bl.a. blev et udflugtsmål ændret fra Bornhold til Ærø.

Der blev bevilget begrænset tilskud, da der var et ønske fra lokaludvalget om deltagerbetaling.

Alle arrangementerne har været åbne for alle interesserede ældre, og i alt 626 personer har deltaget i aktiviteterne. Det er ansøgers indtryk, at billetterne er blevet hurtigt udsolgt, og der har været et særligt ønske om at komme ud at opleve efter nedlukningen.

Projektet har fået udbetalt 25.000 kr.

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Udvalget kan ikke gennemskue hvilke udgifter de enkelte aktiviteter dækker over. Ansøger anbefales at vende tilbage med en ansøgning med et udspecificeret budget, hvor det fremgår, hvilke typer, af udgifter der er på de enkelte aktiviteter fx honorar, forplejning, annoncering mv.

 

Nr. 7

 

Titel og ansøger

”Har du sluttet fred?” af Teater Ubestemt

Ansøgt beløb

40.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til en teaterforestilling i Krudttønden der omhandler menneskets eksistentielle udfordringer i en verden, der er i konstant og hastig forandring. Forestillingerne henvender sig særligt til unge over 16 år, men er åben for alle interesserede mod entre. Ud over forestillingerne planlægges en række talks og debataftener, der skal være input til Krudttønden kommende profil som teater for børn og unge.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet har bedt ansøgeren uddybe, hvor mange forestillinger der spilles i projektet.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 40.000 kr. forudsat, at de omtalte 2 ekstra forestillinger beskrevet i ansøgningen medtages i projektet. Det er en dialogskabende aktivitet for unge i bydelen.

 

Nr. 8

 

Titel og ansøger

”Fastelavnskoncert 2024” af Østerbro Koncertforening

Ansøgt beløb

15.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en fastelavnskoncert i Unitarernes hus, hvor der spilles en koncert der henvender sig til børn og deres familier. Koncerten er åben for alle interesserede mod entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

Lokaludvalget støttede en lignende koncert i 2023 med 15.000 kr., hvor ca. 60 deltog i koncerten, primært børnefamilier.

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 15.000 kr. Det er en netværksskabende aktivitet for børn og deres familier.

 

Nr. 9

 

Titel og ansøger

”Aether – vinterjazz” af Morten Christian Haxholm Jensen

Ansøgt beløb

18.500 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en jazzkoncert i Kulturcenter Kildevæld i forbindelse med vinterjazzugen. Koncerten er åben for alle interesserede mod entre. Repertoiret er nordisk jazz og er en blanding af nye navne og garvede musikere.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet savner frivillighed, og der er ikke lokale samarbejdsparter.

 

Nr. 10

 

Titel og ansøger

”Indholdsrige koncerter for den 3. alder” af Iben Ovesen

Ansøgt beløb

44.950 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 2 koncerter med Bo Schiøler og Skavankerne (spillesteder endnu ikke fastlagt). Koncerterne henvender sig særligt til ældre men er åbne for alle interesserede med fri entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

Lokaludvalget har tidligere støttet koncerterne i 2022:

Evaluering 2022:

Ansøger, Jahn Schapiro, har fået støtte til at afholde 2 koncerter med Bo Schiøler og Skavankerne i Lutherkirken. Projektet er arrangeret af 3 frivillige borgere, som alle er aktive i motionsforeningen i sundhedshuset i Randersgade.

I alt deltog ca. 110 til de to koncerter, hvor den ene blev spillet efter planen i Lutherkirken og den anden i Vibenshave, deltagerne var hovedsageligt pensionister. Projektet blev billigere end ventet, da det var muligt at finde gratis lokaler til koncerterne.

Projektet har fået udbetalt 34.241 kr.

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet er meget løntungt og savner frivillighed og det er dyrt set i forhold til antal deltagere, der får glæde af projektet

 

Nr. 11

 

Titel og ansøger

”Viridian Trio feat. Emma Rawicz” af Morten Hæsum

Ansøgt beløb

12.210 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en jazzkoncert i Kulturcenter Kildevæld. Repertoiret er moderne jazz komponeret af artisterne selv og henvender sig til alle interesserede. Der er fri entre til koncerten.

Tidligere ansøgt/evaluering

Lokaludvalget har i 2023 støtten en lignende koncert arrangeret af ansøger med 13.700 kr., hvor ca. 100 personer deltog.

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet savner frivillighed, og der er ikke lokale samarbejdsparter.

 

Nr. 12

 

Titel og ansøger

”Tis og tabu” af Lærke Skærlund

Ansøgt beløb

60.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde et arrangement i Østre Gasværk Teater med fokus på inkontinens. Arrangementet består af, at deltagerne ser teatrets forestilling ”Urinetown” og efterfølgende deltager i en talk. Der er to værter og oplægsholdere på talken og udgangspunktet er værternes SOME-følgere som har delt deres ”tisse-historier”. Deltagerne skal betale egen billet til forestillingen, som de får til en reduceret pris (finansieret af teatret), og talken er med fri entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Det er et interessant tema, men der savnes en lokal vinkel på projektet, og det vurderes ikke at være tilstrækkeligt bydelsrettet.

 

Nr. 13

 

Titel og ansøger

”Copenhagen Light Festival på Østerbro” af Handelsforeningen Østerbro

Ansøgt beløb

170.500 kr.

Resumé

Der søges støtte til at medfinansiere en række værker på Østerbro ifm. årets lysfestival. Der lægges op til, at projektet vil kunne finansiere 4 værker i bydelen eller et samlet stort værk. Værkerne vil være tilgængelige for alle forbipasserende i lysfestivalsugen.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ansøger har oplyst, at der søges støtte til halvdelen af projektet hos lokaludvalget (2 værker) og resten søges hos øvrige sponsorer eller fonde.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Det er et spændende projekt, men budgettet er for ukonkret og overfladisk, så det er ikke klart, hvilken type udgifter der specifikt søges støtte til.

 

Nr. 14

 

Titel og ansøger

”Fællessang på Randersgade Skole”

Ansøgt beløb

8.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 2 fællessangsarrangement på Randersgade Skole, hvor alle interesserede naboer og beboere i lokalområdet inviteres ind på skolen til et fællessangsarrangement.

Tidligere ansøgt/evaluering

Lokaludvalget har støttet de første to sangarrangementer i 2023 med 8.000 kr. Der foreligger endnu ikke evaluering for projektet i 2023.

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 8.000 kr. Det er et lokalt forankret og netværksskabende på projekt.

 

Nr. 15

 

Titel og ansøger

”Hvor går grænsen… hen?” af Teater Hund & Co.

Ansøgt beløb

27.648 kr.

Resumé

Der søges støtte til at 32 skoleklasser fra indskolingen og mellemtrinnet kan komme i teatret og se forestillingen, der handler om grænser. Ansøger vil gerne give alle børn mulighed for at komme i teatret, så det ikke kun er for de børn, hvis forældre prioriterer det.

Tidligere ansøgt/evaluering

Lokaludvalget har tidligere støttet projektet (med andre forestillinger).

Evaluering fra 2022:

Teater Hund har fået støtte til at tilbyde teaterbilletter til 2 skoleklasser pr. skole på Østerbro til forestillingen ”Faktisk bare fri”. Formålet med projekt var at nå ud til nogle af de skoler, som har et lille eller slet intet kulturbudget.

10 folkeskoler tilmeldte sig med klasser (mellem 0. og 5. klasse). Ansøger havde tilbudt forestillingen til 4 privatskoler også, men kun en af skolerne deltog. Ansøger forklarer dette med, at flere af privatskolerne allerede selv havde købt billetter til forestillingen. I alt 702 børn deltog på tværs af skolerne.

Projektet har fået udbetalt 28.080 kr.

 

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 12.648 kr. – det ansøgte beløb minus udgifter til kommunikation. Det er et netværksdannende projekt for bydelens skoleklasser, men udvalget kan ikke se behovet for at afsætte så højt et beløb til kommunikation, når det er tale om en så afgrænset målgruppe der inviteres.

 

Nr. 16

 

Titel og ansøger

”Open-Mike og nytårskoncert” af Sceneklar

Ansøgt beløb

28.433 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en nytårskoncert i Krudttønden arrangeret af sang- og teaterskolen Sceneklar. Forud for koncerten kan de der gerne vil optræde komme og øve med pianist og sanglærer. Målgruppen for projektet er unge i målgruppen 18-30 år, men alle er velkomne, koncerten mod entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

Ansøger søgte til 4. ansøgningsrunde til et lignende projekt og fik afslag med begrundelsen, at det var for ufærdigt, men med opfordring til at søge igen.

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 15.000 kr. Det er en ny aktivitet i bydelen, men der savnes anden medfinansiering, som vil kunne holde udgifterne nede.

 

Nr. 17

 

Titel og ansøger

”Undervisning i jungletrommer og dans for børn og babybongo i Krudttønden” af Elisabeth Lange

Ansøgt beløb

23.200 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 4 arrangementer med afrikansk sang, dans og rytmer for børn i Krudttønden. Projektet er delt op efter alder, så de ældste børn (børnehave, 0. klasse) inviteres først og efterfølgende en lidt kortere session for (vuggestue, dagpleje) de yngste børn. Projektet henvender sig primært til institutioner/private passere men er åben for alle interesserede med fri entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

Lokaludvalget har støttet projektet af flere omgange gennem de seneste år.

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet har modtaget støtte flere gange tidligere og synes i denne omgang meget honorartungt og mangler frivillighed eller anden medfinansiering.

 

Nr. 18

 

Titel og ansøger

”Litterære lørdage” af Kultur- og Fritid Østerbro (Kultur- og fritidsforvaltningen)

Ansøgt beløb

21.100 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 7 litteraturarrangementer på Øbro Jagtvej Bibliotek. Arrangementerne er en slags læseklub, hvor deltagerne mødes og taler et litterært værk og spiser kage sammen. Ansøger vil som en del af projektet gerne deltage på Østerbroweekenden, og vise tilbuddet frem i en lidt bredere kreds. Arrangementerne henvender sig til voksne men er åben for alle mod entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

Lokaludvalget har støttet arrangementet 2 gange tidligere, dog har ansøgningen været et samarbejde mellem en privat borger og biblioteket. I 2023 med 19.000 kr. til 7 arrangementer (endnu ikke afsluttet) og i 2022 med 7.000 kr. til 2 arrangementer.

Evaluering fra 2022:

Ansøger, Marianne Lodberg, har fået støtte til at afholde 2 litteraturarrangementer på Øbro-Jagtvej Bibliotek. Arrangementerne var åbne for alle interesserede, men var særligt henvendt til bibliotekets mange læsegrupper.

Til arrangementerne var der fokus på et specifikt værk (bl.a. den russiske forfatter, Dostojevskijs ”Forbrydelse og straf”), hvor en ekstern oplægsholder fortalte om værket, genretræk mv. Efterfølgende blev der givet tips og tricks til at læse, og værket blev drøftet. Der var lidt færre deltagere end håbet, hhv. 15 og 31 deltagere, men der var god stemning og aktiv deltagelse blandt de fremmødte.

Projektet har fået udbetalt 7.000 kr.

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet er dyrt set i forhold til antallet af deltagere, og der savnes egenfinansiering/deltagerbetaling til at holde udgifterne nede.

 

Nr. 19

 

Titel og ansøger

”Barselsstrik” af Lene Sylvest Keller

Ansøgt beløb

7.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en række arrangementer på Østerbro Bibliotek, hvor gravide eller nybagte forældre vil kunne komme og lære at strikke til deres baby. Formålet med projektet er både at lære deltagerne at strikke, men også at skabe netværk mellem deltagerne. Der er fri entre, men deltagerne skal selv betale for materialer.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Der er en forholdsvis smal målgruppe og begrænsede antal deltagere, hvilket opvejes af et forholdsvist lavt ansøgt beløb. Sekretariatet vurderer, at det er en saglig afgrænsning og at der ikke er noget til hinder i kommunalfuldmagtsreglerne for at støtte.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Målgruppen er for smal, og projektet savner lokale samarbejdsparter.

 

Nr. 20

 

Titel og ansøger

”Bevare og fortælle om Østerbros historie” af Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Ansøgt beløb

27.700 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en række aktiviteter i regi af lokalhistorisk forening herunder nytårskur, guidede ture, foredrag og museumsture. Aktiviteterne henvender sig til alle interesserede og annonceres enkeltvis. Nogle af aktiviteterne vil være med deltagerbetaling.

Tidligere ansøgt/evaluering

Lokaludvalget har støttet aktiviteten gennem flere år men en årlig bevilling. I 2023 med 24.400 kr. (endnu ikke afsluttet) og i 2022 med 25.000 kr.

Evaluering fra 2022:

Bevilget 25.000 kr. den 23. februar

Østerbro Lokalhistoriske arkiv har fået støtte til at afholde en række aktiviteter der formidler viden om Østerbros historie til interesserede borgere både gennem nyhedsbreve, udflugter og deltagelse i større events, bl.a. Historiske Dage i Øksnehallen.

Der blev afholdt guidede vandreture til bl.a. Garnisons Kirkegård, Øresundshospitalet og Nyboders Mindestuer. Mellem 20 og 40 deltog til hvert arrangement, fuldt booket, og flere gange var der ventelister. Der blev desuden afholdt et 30 års-jubilæum i foreningens egne lokaler.

Projektet har fået udbetalt 13.527 kr.

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 12.000 kr. øremærket udgifter til guidede ture. Det er et netværksdannede projekt med lokal forankring, men der savnes gennemsigtighed omring, hvad støtten reelt dækker ifm. de planlagte arrangementer. Ansøger opfordres til at søge særskilt til kommende aktiviteter, hvor budgetposterne er udspecificeret.

 

Nr. 21

 

Titel og ansøger

””Tanke og toner” af Michael Rothe

Ansøgt beløb

6.959 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en koncert på Østerbro Bibliotek. Musikken rummer elementer fra klassiske musik, jazz og bossa nova og er komponeret af ansøger med inspiration fra digtsamlingen ”Tanker for en tid”. Koncerten er åben for alle interesserede og der er fri entre.

Tidligere ansøgt/evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet er honorartungt og savner lokal forankring i form af lokale samarbejdsparter.

 

Økonomi

Der er til denne ansøgningsrunde søgt om i alt 954.529 kr. Puljeudvalget indstiller støtte for i alt 277.937 kr.

Østerbro Lokaludvalg har i 2024 fået tildelt 4.031.400 kr. i puljemidler til selvstændig varetagelse. Lokaludvalget har på nuværende tidspunkt ikke besluttet et overordnet budget for puljemidler i 2024.

Forpersonen udarbejder i samarbejde med sekretariatet et forslag til budget for puljemidler i 2024, som forelægges lokaludvalget på ordinært møde i december.

Videre proces

Sekretariatet meddeler ansøgerne lokaludvalgets beslutninger og varetager den videre sagsbehandling.

Beslutning

1. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

2. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

3. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

4. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

5. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

6. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

7. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

8. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

9. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

10. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

11. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

12. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

13. Indstillingen blev godkendt uden afstemning. (Steen Jeppson forlod lokalet under behandling af ansøgningen pga. inhabilitet).

14. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

15. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

16. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

17. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

18. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

19. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

20. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

21. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top