Mødedato: 22.11.2023, kl. 17:30
Mødested: Nabo Østerbro, Vibenshave, Nyborggade 9, 2100 Kbh. Ø.

Nyt fra fagudvalgene

  • Indstilling

    Forpersonen indstiller,

    1. at Østerbro Lokaludvalg tager nyt fra fagudvalgene til efterretning

    Problemstilling

    Social, Sundhed, Ældre og Integration

    •  Fagudvalget har drøftet besparelserne 85 mio. kr. hos Socialforvaltningen i Københavns Kommune, og har valgt ikke at gå videre med en udtalelse på området.
    • Forslag til en indsats der skal være med til at forebygge og bekæmpe ensomhed blandt ældre, blev taget op. Forslaget indeholder et fokus på boligsituationer, hvor unge og ældre kan hjælpe hinanden, hvorved man kan arbejde med brobygningsindsatser for både unge og ældre. Endvidere blev alternativer drøftet. F.eks. at ordningen benytter konceptet om besøgsvenner. Hertil blev det besluttet at man skal vide mere, før man kan gå ordentligt til sagen. Sekretariatet følger op på hvilke lignende ordninger der allerede er i spil, samt andre potentielle modeller, til at afhjælpe ensomhed på Østerbro.

     

    Kultur, Fritid og Idræt


     Svanemøllehallen
    Alexander Lehmann (KFF) præsenterede en skitse til en proces for udviklingen af Svanemøllehallen. Punktet blev holdt sammen med fagudvalget for familie, børn og unge. Udviklingen af Svanemøllehallen er beskrevet i bydelsplanen som et projekt lokaludvalget vi arbejde med. Et af de store greb, handler om at åbne hallen op mod Carl Nielsens Allé og får Svanemøllehallen synliggjort og bedre integreret i lokalområdet. Flere medlemmer fra fagudvalget for kultur, fritid og idræt indgår i en følgegruppe bestående af lokaludvalgsmedlemmer, repræsentanter fra KFF og DGI Storkøbenhavn.

     

    Den videre proces beskrevet er skitseret således:

     

    1. Forberedelse og Identifikation af behov:

       - Der bliver nedsat et team bestående af repræsentanter fra Lokaludvalg, foreninger, DGI, LOA, arkitekt

       - Identificer behovene for ombygningen, herunder facilitetens formål, ønskede faciliteter og budget.

     

    2. Visionsprojekt:

       - Opstart af visionsprojektet, hvor arkitekter/designere skaber en overordnet vision for den nye Svanemøllehal 

       - Skab koncepttegninger, visualiseringer og præsentationer for at tydeliggøre visionen.

     

    3. Interessentinddragelse:

       - Involver interessenter som foreninger, skoler, trænere, børn og unge, idrætsudøvere i processen.

       - Indsamle feedback og ideer fra interessenter for at sikre, at visionen er bredt accepteret.

     

    4. Budgetfastlæggelse og Founding

       -  fastlægge et realistisk budget for projektet, baseret på visionen og behovene.

    5. Politisk behandling af visionen

     

    Læseklubber

    Fagudvalget har haft besøg af en repræsentant fra læseklub vedr. forringelser af læseklubbernes vilkår. Læseklubben har svært ved at fungere efter det nye læseklubsformat er indført. Fagudvalget har på baggrund af dialog med den frustrerede læseklubsrepræsentant valgt at formulere en henvendelse til kultur- og fritidsudvalget. 

     

    Mødedatoer
    Mødedatoer for første halvdel af 2024 blev fastlagt. Fagudvalget besluttede at holde fast i mandage som mødedag og tidspunktet kl. 18.30-20.00. Møderne bliver holdet følgende dage: 8/1, 5/2, 4/3, 8/4, 6/5 10/6.

     

     

    Familie, Børn og Unge

     

    Fagudvalget har besøgt UngeVærket, Værk1 på Carl Nielsens Allé 13B og har fået en introduktion ved pædagogisk leder, Camilla Tang. Fagudvalget blev introduceret til Ungeværket og deres arbejde med unge i alderen 13-18 år. Værk1 er det eneste kommunale UngeVærk på Østerbro og der bliver lavet en del opsøgende arbejde i SSP-regi. På en almindelig dag kommer ca. 50 unge i UngeVærket, hvor man kan gå til e-sport, spille musik, gå til sport, lære at lave negle mv.

     

    Mødedatoer
    Mødedatoer for første halvdel af 2024 blev fastlagt. Fagudvalget besluttede at holde fast i mandage som mødedag og tidspunktet kl. 17-18.30. Møderne bliver holdet følgende dage: 8/1, 5/2, 4/3, 8/4, 6/5 10/6.

     

     

    Byplan, Miljø og Teknik

    • For det kommende halvårsmøde med TMF den 23. november, har fagudvalget bragt følgende punkter op:

    - Trafikale problematikker og fremkommelighed ved blandt andet Vibenshus og Trianglen.
    - Cykelgaden på Nordre frihavnsgade.
    - Region Hovedstadens overjordiske parkering ved Borgervænget.
    - Tilgængelighed på gader/fortove ift. butiksudstillinger.
    - Kan vi få indblik i planen for kommune i 2024, ift. asfaltering af veje?
    - Hvilke veje på Østerbro er der fortovsrenovering på?
    - Åbne og aflåste toiletter i fælledparken – Hvad er reglerne? Hvilke er vinteråbne?   Generelt hvilke er åbne?

    • På Blivhoert.kk.dk er der fremsat en høring vedr. kommuneplantillæg for Bryggervangen, løbende til og med den 29. november. Fagudvalget har vendt den på mødet og besluttet ikke at gøre noget her. Fremtidigt kommer der en høring vedr. lokalplan for Bryggervangen og fagudvalget vælger at tage emnet op til den tid.
    • Fagudvalget er blevet bedt om at tage stilling til, hvad der skal ske med de friarealer, som fjernelsen af bycykelstativer efterlader på Østerbro. Sagen er blevet vendt og det er blevet besluttet, at man opfordrer til at lade det stå som det er efter fjernelsen og altså ikke benytter flere midler på arealet.
    • Der blev drøftet, hvorvidt udvalget ville arbejde med en kommunikationsindsats målrettet ”handl lokalt”. Grundet sparsom viden om flere faktorer, blev det besluttet, at sekretariatet undersøger muligheden og vender tilbage.

    Løsning

     

    Økonomi

     

    Videre proces

     

  • Til top