Mødedato: 22.06.2022, kl. 17:00
Mødested: Nabo Østerbro, Nyborggade 9

Høring om tidsbegrænset parkeringszone i Ryparken/Rymarksvej

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget beslutter at afsende vedhæftede udkast til høringssvar vedr. tidsbegrænset parkeringszone i Ryparken/Rymarksvej.

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen har sat projektet omkring indførelse af tidsbegrænset parkeringszone i Ryparken/Rymarksvej i høring gennem kommunens høringsportal BlivHørt i perioden 23. maj til 4. juli. https://blivhoert.kk.dk/hoering/3-timers-tidsbegraenset-p-zone-i-rypark…

Københavns Borgerrepræsentation har i forbindelse med vedtagelse af kommunens budget for 2022 den 7. oktober 2021, besluttet, at der skal indføres nye tidsbegrænsede parkeringszoner i store dele af København, blandt andet i Ryparken.  

På baggrund af en parkeringsanalyse gennemført i 2021, har Teknik- og Miljøforvaltningen foreslået indførelse af en 3-timers tidsbegrænset parkeringszone i området Ryparken/Rymarksvej. Området for den foreslåede zone ligger både i Bispebjergs og i Østerbro Lokaludvalgs område.

Forslaget i korte træk:

  • - Den tidsbegrænsede parkeringszone oprettes med 3 timers tidsbegrænsning på hverdage fra 08-22.  
  • - Det betyder, at parkering er gratis for alle, men man kan maksimalt parkere 3 timer i tidsrummet 8-22 mandag til fredag.  
  • - Beboere med adresse inden for den tidsbegrænsede zone kan ansøge om beboerlicens. Der udstedes max 1 licens pr. person over 18 år i husstanden. Licensen er gratis og undtager fra tidsbegrænsningen. 
  •  - Virksomheder med adresse i zonen kan få licenser til rene erhvervskøretøjer, der er tilknyttet virksomheden. Der er ikke begrænsning på antal erhvervslicenser. Licensen er gratis og undtager fra tidsbegrænsningen.  
  •  - Der vil blive etableret en ordning med gæstelicenser. Hver beboer inden for zonen over 15 år kan ansøge om max 10 gæstelicenser pr. person om året. Gæstelicensen gælder for én kalenderdag til det køretøj, som det er udstedt til.  
  • -  Parkeringszonen med tre timers tidsbegrænsning vil gælde på kommunale veje og private fællesveje inden for nedenstående område. Parkeringszonen vil ikke gælde på privat grund/private veje.

Borgermøde:

Der har været afholdt et borgermøde i samarbejde mellem Teknik- og Miljøforvaltningen, Bispebjerg og Østerbro Lokaludvalg den 8. juni 2022.

På mødet blev fremført bekymringer for konsekvenserne for beboerne i området ifm. de nye p-zoner, særligt i forhold til muligheden for at have gæster i længere perioder. Flere beboere oplever, at de største parkerings- og trafiksikkerhedsmæssige udfordringer skyldes "hente/bringe"-situationer ifm. institutioner, svømmehal, sportsanlæg mv., og at dette ikke vil blive løst med tidsbegrænset parkering.

Nogle beboere spurgte til, på hvilket grundlag lokaludvalgene har anbefalet indførelse af en tidsbegrænset parkeringszone.

Der blev spurgt ind til konsekvenserne for de private veje - både pladsen omkring IBOS og gaderne mellem karrébebyggelsen i Ryparken.

Desuden blev der fra nogle sider udtrykt frustration over, at kommunen ikke stiller tilstrækkeligt med parkeringspladser til rådighed.

Løsning

Fagudvalget for byplan, miljø og teknik har drøftet sagen på deres møde den 9. juni 2022. Fagudvalget anbefaler, at der indsendes et høringssvar til forvaltningen, hvor lokaludvalgets støtte til indførelse af tidsbegrænset parkeringszone i området fra parkeringsanalysen fastholdes.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Østerbro Lokaludvalg.

Videre proces

Såfremt indstillingen imødekommes, står sekretariatet for at indsendes lokaludvalgets høringssvar gennem kommunens høringsportal, Bliv Hørt.

Beslutning

Med følgende ændring blev indstillingen vedtaget uden afstemning: 'Lokaludvalget er dog fortsat imod forslaget om gæstelicenser'.

 

 

 

 

Til top