Mødedato: 20.11.2014, kl. 18:30
Mødested: Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø

Ny beviling Åben Skole-møde med erhverv

Tidligere beslutninger

Lokaludvalget bevilgede d. 26. september 16.000kr. til afholdelse af et åbent skole-møde for skoler og virksomheder/erhverv på Østerbro.

Indstilling og beslutning

Fagudvalget for børn og unge indstiller til Østerbro Lokaludvalg

1. at lokaludvalget bevilger 16.000kr i 2015-puljemidler til afholdelse af Åben Skole-møde med erhverv i begyndelsen af 2015.

Problemstilling

Lokaludvalget besluttede i september at afholde et Åben Skole møde med skoler og erhvervsliv og afsatte midler hertil.

Fagudvalget har i samarbejde med sekretariatet arbejdet på at skabe kontakt til partnere (Handelsforeningen, PULS (Skole/erhverv indsats i KK/BUF), repræsentanter fra Åben Skole indsatsen i BUF), der kan bidrage til mødeplanlægningen og mødeafholdelsen.
Dette er lykkedes, og der er rigtig god opbakning til mødet, men det har vist sig at det vil kræve en del benarbejde at få skabt kontakt til især erhvervslivet. Dette medfører at den planlagte tidsplan har rykket sig og mødet derfor ikke kan gennemføres i 2014.
De bevilgede 16.000kr. i 2014-puljemidler når dermed ikke at blive anvendt.

Løsning

Fagudvalget for børn og unge foreslår derfor at mødet rykkes til begyndelsen af 2015 og at der afsættes 16.000kr. i 2015-puljemidler til afholdelse af mødet.

Beslutning

1. Lokaludvalget bevilgede 16.000 kr. i 2015-puljemidler til afholdelse af Åben skole-møde med erhverv i begyndelsen af 2015.
Til top