Nyt fra fagudvalgene
Kultur, Fritid, Børn og Unge
Fagudvalget overvejer at implementere en mission statement for fagudvalgets arbejde, der kan bruges til at sætte retningen for de projekter og beslutninger fagudvalget arbejder med. Ved det seneste fagudvalgsmøde, så blev det foreslået at en sådan mission statement kunne lyde noget i stil med: "Fagudvalget vil arbejde for en Sundere, smukkere, tryggere bydel fyldt med fællesskab."
Fagudvalget vil gerne involvere børn og unge mere i fagudvalgets arbejde, da børn og unge lytter mere til hinanden/ligesindede, og ved at involvere dem i planlægnings- og afviklingsfasen af arrangementer vil der være større chance for at fastholde deltagende børn og unges engagement i lokaludvalgets aktiviteter. Fagudvalget vil bl.a. inddrage elevrådsrepræsentanter fra lokale skoler og gymnasier.
Social, Sundhed, Ældre, Integration og Bolig
Fagudvalget undersøger mulighederne for at komme ud og se nærmere på, hvordan Københavns Kommune affaldssortere, da fagudvalget mener, der er mere hensigtsmæssige tiltag kommunen kunne tage i brug ift. affaldssortering. Formålet er bl.a. at starte en dialog med kommunen om mulighederne for at forbedre affaldssorteringen for byens borgere.
Fagudvalget planlægger at engagere sig i arrangementer, der handler om nye måder at etablere boligforeninger og særligt boligforeninger for ældre mennesker.
Byplan, miljø og teknik
Fagudvalget har udpeget Birger Jensen som næstforperson for udvalget.
Fagudvalget drøftede to borgerhenvendelser:
Borgerhenvendelser om utryghed på Ryparken Station
Fagudvalget drøftede en henvendelser som knyttede sig til Ryparken station.
Repræsentanter af fagudvalget vil gerne mødes med borgeren med forslaget, sammen med Bispebjerg Lokaludvalg, for at høre mere om forslaget.
Borgerhenvendelse om Haraldsgade
Lokaludvalget har modtaget en henvendelse vedr. høj fart og utilstrækkelige oversigtsforhold på Haraldsgade. Borgeren efterspørger udvalgets holdning til sagen og hvorvidt udvalget vil medvirke i at anmode om et budgetudspil på forslaget.
Udvalget vil gerne høre, hvad der er givet af tilbagemeldinger fra Klima, teknik og miljøforvaltningen til borgeren. Desuden ønsker udvalget at afvente trafikanalysen ifm. trafikforsøget.
Herudover drøftede fagudvalget muligheden for pramning af jord fra Svanemøllen Skybrudstunnel samt naboorientering om indretning af McDonalds i Parken, hvor begge sager har et selvstændigt punkt på lokaludvalgsdagsordenen.
Indstilling
Problemstilling
Løsning
Økonomi
Videre proces