Mødedato: 19.05.2026, kl. 18:30
Mødested: Vibenshave, Nyborggade 9, 2100 København Ø

Meddelelser

Budgetønske om Svanemøllestranden

Klima, teknik og miljøforvaltningen har meddelt, at lokaludvalgets budgetønske om foranalyse vedr. forbedringer af Svanemøllestranden ikke tages med i Klima, teknik og miljøudvalgets prioritering. Begrundelsen er, at forvaltningen vurderer, at budgetønsket ligger under Kultur- og Fritidsudvalgets resortområde.

Se lokaludvalgets budgetønsker: https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/%C3%98sterbro%20Lokaludvalg/…

 

Invitation til velkomstarrangement for lokaludvalgsmedlemmer og suppleanter

Borgerrepræsentationens Sekretariat inviterer til et velkomstarrangement hvor lokaludvalgsmedlemmer og suppleanter bydes velkommen i Københavns Kommune og introduceres for kommunes syv forvaltninger og deres forskellige ressortområder. Til arrangementet vil Overborgmesteren byde velkommen og direktørerne fra de syv forvaltninger vil fortælle om rammerne for samarbejdet med politikerne og forvaltningerne.   

Arrangementet afholdes d. 9. juni. 2026 kl. 18-21 i Rådhushallen på Københavns Rådhus. Tilmelding er nødvendig.

 

Nyt puljesystem for Østerbropuljen

Lokaludvalgenes puljer skal i 2026 overgå til et nyt digitalt puljesystem. Formålet med det nye system er, at der skal være en bedre datasikkerhed omkring puljeansøgningerne, og at der forhåbentligt på sigt kan spares tid på administrationen.

Den første ansøgningsfrist med det nye system er overstået, og ansøgningerne skal nu forbehandles i puljeudvalget og efterfølgende behandles i lokaludvalget den 17. juni.

For at kunne tilgå og læse den fulde version af ansøgningerne, vil medlemmer af lokaludvalget skulle oprettes som brugere i systemet. Adgang oprettes gennem log in med MitID.

Sekretariatet sender yderligere information ud om oprettelsen.

 

 

 

Til top