Mødedato: 18.09.2019, kl. 18:30
Mødested: Vibenshave, Nyborggade 9, 2100 København Ø

Status på puljemidler 2019 (september)

Denne status på puljemidler giver en oversigt over puljeøkonomi, status på egne projekter og indkomne evalueringer fra ansøgte projekter (siden seneste møde).

Indstilling

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget tager nedenstående orientering om puljeøkonomi 2019, status på egne projekter og indkomne evalueringer fra ansøgte projekter til efterretning.

Problemstilling

Østerbro Lokaludvalg har i 2019 fået udlagt 3.408.000 kr. til selvstændig varetagelse til bydelsrettede, dialogskabende og netværksdannende aktiviteter. Midlerne er til rådighed for lokaludvalget i kalenderåret 2019, og eventuelt resterende midler vil efter 31. december 2019 falde tilbage til Økonomiforvaltningen til omdisponering.

Sekretariatet har sammensat en status for det økonomiske forbrug for at give lokaludvalgets medlemmer en oversigt over forbrugte, disponerede og tilbageværende midler inden for budgetåret 2019 for både ansøgte og egne projekter.

Desuden har sekretariatet som et forsøg indsat resumeer over de afsluttede ansøgte projekters evalueringer for at give lokaludvalget mulighed for at følge de støttede projekter. Resumeer af evalueringer vil således medtages i den rækkefølge, som projekterne afsluttes og evalueringerne godkendes. Ved årets afslutning ved disse evalueringer samles til en puljerapport.

Løsning

Lokaludvalget tager nedenstående økonomistatus til efterretning.

Lokaludvalget tager nedenstående evalueringer af ansøgninger imødekommet til efterretning. (Afrapporteringerne er nummereret i forhold til dato for indsendelse af afrapportering for projekterne.)

27. Graffit-In

Bevilget 15.843 kr. den 12. juni 2019

Kunstner, Annette Wier har fået støtte til at lave et graffitikunstværk i samarbejde mellem en streetartkunstner og nogle ældre brugere af aktivitetscentret i Randersgade, en slags brobygning mellem 2 meget forskellige generationer. Der deltog 12 brugere af aktivitetscentret, der startede med at mødes med kunstneren og drøfte ideer. Efterfølgende skulle deltagerne selv lave et graffitikunstværk til udstilling på Bopa Plads. I løbet af dagen deltog forskellige andre i processen, cafégæster, håndværkere, børnefamilier mv.

Projektet har fået udbetalt 15.843 kr.

 

28. Generationskoncert på Riget

Bevilget 8.000 kr. den 24. april 2019

Musiker, Anders Jacobsen har fået støtte til at afholde en jazzkoncert den 9. juli for nogle af Rigshospitalets patienter ifm. Jazzfestivalen. Der blev først spillet ca. 30 min. koncert på børneafdelingen og derefter en længere koncert i hospitalets gårdhave. I haven var der ca. 60 tilskuere, både børn og voksne.

Projektet har fået udbetalt 8.000 kr.

 

29. Østerbro Musik Sommercamp

Bevilget 60.000 kr. den 24. april 2019

Østerbro Musikskole har arrangeret en uges sommercamp for børn med fokus på soloundervisning og med forskellig anden undervisning fx dans, kor og samspil. Der var 60 deltagere i ugens undervisning, børn fra 7 år og op. Der var stor tilslutning til projektet, men på grund af økonomien, kunne der ikke tages flere elever ind. Da der blevet givet en mindre tilskud end ansøgt, besluttede ansøger at prioritere børn med egne instrumenter, og derved spare på udgifter til instrumentleje. Det var et ønske fra ansøger, at deltagerbetalingen skulle holdes så lav som mulig for ikke at udelukke for mange børn fra at kunne deltage.

Projektet har fået udbetalt 60.000 kr.

 

30. Skt. Hans Fest ved Sortedamsøen

Bevilget 11.800 kr. den 24. april 2019

Fredens-Nazaret Kirker har fået støtte til at arrangere deres årlige Skt. Hans -arrangement ved Sortedamssøen. Arrangementet var målrettet lokale beboere, og ca. 1000 deltog i arrangementet, heriblandt mange børnefamilier. Projektet blev lidt billigere end beregnet, og projektet kunne derfor holde sig inden for støtten på trods af at der blev givet et mindre støttebeløb end ansøgt.

Projektet har fået udbetalt 11.800 kr.

 

31. Krudtugejazz 2019

Bevilget 40.000 kr. den 24. april 2019

Den lokale musikproducer, Thomas Sandberg, har fået støtte til at holde 10 jazzkoncerter for børn i Krudttønden i forbindelse med Jazzfestivalen. Programmet var rettet mod både institutioner og familier, hvor der var fokus på at skabe koncerter, der særligt henvendte sig til børnene. Der blev solgt 756 billetter, hvilket var lidt færre end sidste år. Ansøger peger selv på, at det kunne skyldes, at der i år er flere, der udbyder børnekoncerter under festivalen.

Projektet har fået udbetalt 40.000 kr.

 

32. Liv og synliggørelse af Amerika Plads

Bevilget 48.000 kr. den 24. april 2019

Grundejerforeningen for Amerika Plads har fået støtte til at afholde et jazzarrangement med koncerter for både børn og voksne på Amerika Plads. Koncerterne havde til formål at gøre opmærksom på området og lave nogle samlende aktiviteter for lokalområdets beboere. I alt deltog ca. 1.000 personer i løbet af dagen, mange lokale. Uheldigvis var det regnvejr, hvilket betød færre besøgende end forventet.

Projektet har fået udbetalt 48.000 kr.

 

Økonomi

Herunder ses den overordnede fordeling af lokaludvalgets puljemidler for 2019.

 

Midler disponeret til "Østerbropuljen" og "Lynpuljen" dækker over midler, der er bevilget til eksterne ansøgere, som står for afholdelse af de bevilgede aktiviteter og efterfølgende afregnes med lokaludvalget.

Midler disponeret til "egne projekter" dækker over projekter, hvor lokaludvalget står for planlægning og afvikling i samarbejde med sekretariatet. Midler til "miljøopgaven" er projektmidler, som er bevilget til Miljøpunkt Østerbro ud over det årlige driftstilskud. Disse midler gives til konkrete aktiviteter, som er beskrevet i den godkendte årsplan.

De disponerede midler er allokerede til specifikke projekter (ansøgte og egne), men pengene er ikke reelt udbetalte. Udbetalingen sker løbende efterhånden som projekterne afholdes og afsluttes, og der kan løbende ske tilbageløb til puljen af uforbrugte midler. Det forventes, at der særligt i slutningen af kalenderåret kan være et større tilbageløb til puljen fra projekter, som ikke når at blive realiseret inden for kalenderårets grænser. På trods af det forventede tilbageløb, er det ikke muligt for lokaludvalgets at overbudgettere (dvs. afsætte flere penge end der tilbage til disponering).

 

Nedenstående er en oversigt over lokaludvalgets egne projekter. Projekter markeret med grønt er afsluttede.

 

Videre proces

 

Beslutning

Lokaludvalget tog status på puljemidler til efterretning.
Til top