Mødedato: 18.05.2022, kl. 18:30
Mødested: Nabo Østerbro, Vibenshave, Nyborggade 9, 2100 Kbh. Ø

Høring om lokalplantillæg "Sundmolen i Nordhavn"

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget beslutter at afsende fagudvalgets udkast til høringssvar vedr. lokalplantillægget for Sundmolen.

Problemstilling

Grundejeren ønsker at udvide bygningen med i alt 7.800 m2 erhverv og bygge en påbygning i én etage på det eksisterende toetagers pakhus. Lokalplanens formål er at fastsætte bestemmelser for omfang og udformning af påbygningen samt for bevaring af pakhuset. Det eksisterende pakhus indeholder i dag erhverv i stueetagen.

Det eksisterende pakhus er udpeget i lokalplan 524 "Sundmolen i Nordhavn" som bevaringsværdigt. Lokalplan 524 indeholder muligheder for påbygninger på Sundmolens eksisterende pakhuse ved vedtagelse af en supplerende lokalplan (tillæg).

Parkeringspladser og friarealer i tilknytning til lokalplanen placeres uden for matriklen, men inden for område afgrænsningen for lokalplan 524, der fungerer som rammelokalplan. 

Lokalplantillægget er i høring gennem høringsportalen blivHørt i perioden 5. april til 31. maj 2022. 

Løsning

Fagudvalget for byplan, miljø og teknik har behandlet sagen på deres møde den 5. maj 2022. Fagudvalget bakker op om forslaget og foreslår, at vedhæftede høringssvar indsendes.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Østerbro Lokaludvalg.

Videre proces

Såfremt indstillingen imødekommes står sekretariatet for at uploade høringssvaret til høringsportalen BlivHørt.

Beslutning

Indstillingen - og høringssvaret - blev med følgende tilføjelse vedtaget uden afstemning:

'Der lægges med lokalplanen op til, at der skal være øget aktivitet i området. Derfor ønsker ØLU, at der etableres offentligt tilgængelige toiletter, herunder handicaptoiletter, i bygningen.

LU ønsker endvidere, at minimum 50% af tagfladen dækkes af solceller'. 


Anastasia Valentin Rasmussen forlod mødet efter behandlingen af punkt 12.
Til top