Oplæg om proces for bydelsplan
Indstilling
Forpersonen indstiller til Østerbro Lokaludvalg,
1. at lokaludvalget tager oplæg fra sekretariatet om bydelsplanprocessen til orientering.
Problemstilling
Lokaludvalgets medlemmer efterspurgte på ordinært møde den 15. april 2026 et oplæg om processen for bydelsplanlægning, som lokaludvalgene skal igennem i 2026-27.
Konceptet for bydelsplaner - herunder tidsplan, proces og formål er beskrevet i "Koncept for bydelsplaner", som er godkendt af Borgerrepræsentationen.
Bydelsplanerne skal fungere som lokaludvalgets egen plan for arbejdet med og for bydelen. Arbejdet med bydelsplaner påbegyndes i starten af lokaludvalgenes funktionsperiode. Bydelsplanerne skal udarbejdes af, og være gældende for, de eksisterende lokaludvalg.
Der er således følgende hovedformål med bydelsplanerne:
- At belyse bredden af behov og interesser for indsatser i bydelen, på baggrund af fakta
om bydelen, københavnerdialog og samarbejde med forvaltninger.
- At belyse lokaludvalgenes prioriterede visioner og indsatsområder i bydelen.
- At fungere som lokaludvalgenes arbejdsplan for og med bydelen om realisering af
indsatsområder.
- At fungere som dialogredskab om bydelens udvikling med københavnere,
forvaltninger, udvalgene og Borgerrepræsentationen.
Løsning
Lokaludvalget taget oplæg fra sekretariatet om bydeplsplansprocessen til orientering.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Der udarbejdes en indstilling til ordinært møde den 26. august 2026, hvor lokaludvalget kan drøfte og beslutte organisering og proces for den kommende bydelsplanlægning og evt. nedsætte en arbejdsgruppe.