Mødedato: 16.09.2020, kl. 18:30
Mødested: Elektronisk møde via Teams

Orientering om ansøgning til kulturpuljen, Åben - orientering om formandsbeslutning

Indstilling

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg, 

1. at lokaludvalget tager orientering om formandens beslutning om at meddele afslag til ansøgningen "Aura" til Åben-puljen til efterretning.

Problemstilling

Østerbro Lokaludvalg har haft afsat en pulje, som deltagere på kulturfestivalen, Åben, har kunnet søge til aktiviteter under festivalen. Puljen havde sidste ansøgningsfrist den 9. august, hvor lokaludvalget behandlede de indkomne ansøgninger på ordinært møde den 19. august 2020.

Efter afslutning af behandlingen af den sidste ansøgningsrunde, blev sekretariatet kontaktet af en ansøger, som kunne dokumentere, at der var indsendt en ansøgning rettidigt til puljens sidste ansøgningsfrist. Ansøgningen var ved en teknisk fejl ikke blevet registreret og derfor ikke blevet behandlet.

Da ansøgningen var rettidigt indkommet, havde ansøger krav på en behandling af sin ansøgning. Men da behandling sagen ikke kunne udskydes til førstkommende ordinære møde, på grund af tidspunkt for afholdelse af arrangementet, måtte formanden træffe afgørelse i sagen med hjemmel i regulativets § 19, stk. 3. med efterfølgende orientering af lokaludvalget.

Løsning

Formanden vurderede, efter samtale med sekretariatet, at ansøgningen ikke levede op til puljens kriterier om 2 lokale samarbejsparter, da den ene noterede samarbejdspart ikke vurderes at have en tilstrækkelig tæt tilknytning til bydelen.

På denne baggrund besluttede formanden at meddele afslag til ansøgningen.

Beslutningen er meddelt til ansøger.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Østerbro Lokaludvalg.

Videre proces

 

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.
Til top