Mødedato: 16.06.2021, kl. 18:30
Mødested: Nabo Østerbro, Nyborggade 5, 2100

Høring af 2. Restaurations- og Nattelivsplan 2021

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,
1. at lokaludvalget beslutter at afsende vedhæftede høringssvar vedr. Restaurations- og Nattelivsplan 2021

Problemstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet vedhæftede udkast til Restaurations- og Nattelivsplan 2021. Øvrige bilag til planen fremgår af Københavns Kommunes høringsportal BlivHørt.

Visionen med Restaurations- og Nattelivsplan 2021 er en by i balance, hvor der både er plads til et attraktivt natteliv og et sundt hverdagsliv. Københavns natteliv skal være et mere kulturbåret natteliv, som bl.a. skal sikres gennem kulturoplevelser og en fortsat udvikling af den københavnske madscene. Restaurations- og Nattelivsplan 2021 beskriver denne vision, samt hvordan Københavns Kommune vil arbejde for at realisere den i samarbejde med naboer til og aktører i nattelivet.

Kultur- og Fritidsudvalget og Teknik- og miljøudvalget har henholdsvis d. 27. maj 2021 og d. 31. maj 2021 besluttet at sende udkastet i høring med henblik på endelig vedtagelse i Borgerrepræsentationen ultimo 2021

Løsning

Fagudvalget for Kultur, Fritid og Idræt har drøftet udkastet på et ad-hoc møde den 7. juni, og anbefaler, at det vedhæftede høringssvar indsendes. 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Østerbro Lokaludvalg.

Videre proces

 

Beslutning

Med følgende tilføjelse til høringssvaret, tiltrådte lokaludvalget indstillingen uden afstemning.

Tilføjelse i forlængelse af tredje afsnit: 'Dette medfører også problemer med affald. Store dele af problematikkerne på Østerbro handler således også om manglende muligheder for at komme af med affald i parker og på havne. Vi foreslår, at renovationen i specifikke områder med meget ophold udvides, så der bliver ryddet op i døgndrift'.

Til top