Mødedato: 13.12.2023, kl. 17:30
Mødested: Nabo Østerbro, Vibenshave, Nyborggade 9. 2100 Kbh. Ø.

Bevilling: Fastelavn i Fælledparken 2024

Indstilling

Forpersonen indstiller,

1. at Østerbro Lokaludvalg bevilger 14.500 kr. i 2024-puljemidler til Fastelavn i Fælledparken 2024.

2. at lokaludvalget udpeger David Rønne og Allan Marouf som tovholdere på projektet.

Problemstilling

I 2019 afholdt lokaludvalget for første gang et fastelavnsarrangement for Østerbros børn og deres forældre. Arrangementet var en stor succes, og er nu blevet en tradition på Østerbro. Til Fastelavn i Fælledparken 2023 deltog omkring 300-400 personer. 

Fastelavn i Fælledparken er med til at synliggøre lokaludvalget og dets arbejde, især for børnefamilier, som ellers er en vanskelig gruppe at nå for lokaludvalget.

 

Løsning

Der er en klar forventning om at holde lignende arrangement igen i 2024. Fagudvalget for kultur, fritid og idræt foreslår derfor at lokaludvalget bevilger 14.500 kr. til afholdelse af fastelavn i Fælledparken i 2024.

Fastelavnsarrangementet vil være henvendt til børnefamilier og deltagelse vil være gratis, ligesom der vil være fastelavnsboller, kaffe, kakao og "tøndefyld" til de deltagende.

Rollefordeling i projektet:

Sekretariatet tager sig af bestilling af varer, indgåelse af kontrakter, økonomistyring og kommunikation.

Tovholderne tager sig af detailplanlægningen af aktiviteten, tilstedeværelse på dagen og øvrige opgaver forbundet med projektet.

Økonomi

Fastelavnstønder og pynt    2.000 kr.
 Forplejning (kaffevogn 2½ timer, samt fastelavnsboller, slik, m.m.)  10.000 kr.
 SoMe annoncering  1.000 kr.
 Uforudsete udgifter  1.500 kr.
 I alt   14.500 kr.

 

Videre proces

Såfremt lokaludvalget beslutter at bevilge penge til projektet, står sekretariatet for indkøb af varer og tjenester, samt annoncering. Tovholderne står for afvikling af arrangementet.

Beslutning

1. Indstillingen blev tiltrådt.

2. David Rønne og Allan Marouf blev valgt som tovholdere på projektet.

Til top