Mødedato: 13.10.2021, kl. 18:30
Mødested: Nabo Østerbro, Vibenshave, Nyborggade 9, 2100 København Ø

Meddelelser

Præcisering

I indstillingen om Høring om vareindlevering til ny dagligvarebutik på Blegdamsvej på lokaludvalgets møde den 15. september 2021 stod der, at:' Salling Group har søgt kommunen om tilladelse til at etablere plads til varelevering til deres nye butik på Ryesgade 113. Butikken vil få indgang fra både Blegdamsvej og fra Ryesgade, men varelageret vil være placeret mod Ryesgade'. 

Sekretariatet for Østerbro Lokaludvalg er af Teknik- og Miljøforvaltningen blevet gjort opmærksom på, at Salling Group alene har ansøgt om kundeindgang fra Blegdamsvej. Det er således kun varelevering, der eventuelt vil skulle foregå fra Ryesgade. 

Denne præcisering har ikke nogen konsekvenser for indholdet af det høringssvar lokaludvalget valgte at afgive, da høringssvaret ikke forholdt sig til kundeindgang, men alene til vareindlevering.  

Efterårsbanko

Det traditionsrige efterårsbanko, som Østerbro Lokaludvalg har besluttet at afholde igen i år, afholdes hhv. den 7. og 14. november hos Nabo Østerbro i hhv. Odensegade 5 og Nyborggade 9.

 

Nytårskur

Østerbro Lokaludvalgs lige så traditionsrige Nytårskur afholdes den 26. januar 2022 i Krudttønden. Nytårskuren kan eventuelt også danne ramme for informationsmøde om de opstillede kandidater til Lokaludvalgsvalget i februar 2022, da de opstillede kandidater efter planen skal offentliggøres den 24. januar. Forløbet og tidsplanen afhænger dog af, at Indenrigsministeriet godkender og Borgerrepræsentationen ligeledes på deres 2. behandling godkender de foreslåede ændringer på møde den 4. november 2021. 

 

Beslutning

Næste ordinære møde begynder kl. 17.00.
Til top