Mødedato: 12.12.2006, kl. 19:00

Forretningsorden for Østerbro Lokaludvalg

Forretningsorden for Østerbro Lokaludvalg

Østerbro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde tirsdag den 12. december 2006

 

 

Åbne punkter

 

3.      Forretningsorden for Østerbro Lokaludvalg

ØST  17/2006

Formanden indstiller,

at Østerbro Lokaludvalg drøfter forslag til ny forretningsorden for Østerbro Lokaludvalg.

 

RESUME

Østerbro Lokaludvalg besluttede på sit møde den 7. november 2006 at arbejde videre med forretningsorden for udvalget.

En arbejdsgruppe har til nærværende møde udarbejdet et forslag til forretningsorden, som er kommenteret af Økonomiforvaltningen. Lokaludvalget skal drøfte forslaget i relation til Økonomiforvaltningens bemærkninger.

 


SAGSBESKRIVELSE

Østerbro Lokaludvalg besluttede på sit møde den 7. november 2006 at nedsætte en arbejdsgruppe under lokaludvalget, som til mødet den 12. december 2006 skulle udarbejde et forslag til forretningsorden for udvalget.

Arbejdsgruppen har til nærværende møde udarbejdet et forslag til forretningsorden. I forhold til en normalforretningsorden (jævnfør styrelsesvedtægten) har arbejdsgruppen ændret/tilføjet følgende:

·        I stedet for valg af en næstformand foreslås valg af to næstformænd.

·        Antal og betegnelse for fagudvalg er indføjet.

·        Valg af formænd for fagudvalg er indføjet.

·        Nedsættelse af et forretningsudvalg bestående af formanden og de to næstformænd er indføjet.

·        Tildeling af sekretariatsressourcer til protokolføring i fagudvalg er indføjet.

·        En bestemmelse om tidspunktet for vedtagelse af mødeplan er indføjet.

·        I stedet for et medlem foreslås, at der skal fem medlemmer af udvalget til at standse udbredelsen af en beslutning vedrørende fordeling af puljemidler til bydelsrettede aktiviteter.

·        En bestemmelse om, at der indføres en spørgetid for tilhørerne inden lokaludvalgsmødets start.

 

Center for Borgerservice, Økonomiforvaltningen, har gennemgået forslag til forretningsorden for Østerbro Lokaludvalg og har følgende kommentarer:

·        Hvis lokaludvalget ønsker valg af to næstformænd i udvalget, er det påkrævet, at det præciseres, hvem der er 1. næstformand, og hvem der er 2. næstformand. Ved formandens forfald vil det i først omgang være 1. næstformand, som overtager formandens arbejde og derefter 2. næstformand.

·        Hvis lokaludvalget ønsker at få beskrevet strukturen i lokaludvalget i form af antal fagudvalg, betegnelser m.v. i forretningsordenen skal udvalget være opmærksom på, at der ved ændringer i strukturen skal ændres i forretningsordenen.

·        I forbindelse med tildeling af ressourcer til protokolføring i fagudvalg skal lokaludvalget være opmærksom på, at det kan kræve rigtig mange ressourcer.

·        I arbejdsgruppens forslag anbefales, at der i stedet for et medlem skal fem medlemmer af udvalget til at standse udbredelsen af en beslutning vedrørende fordeling af puljemidler. Lokaludvalget kan ikke ændre på denne bestemmelse, eftersom det er fastlagt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet i regulativ for lokaludvalg §12, at hvert enkelt medlem har en individuel standsningsret.

·        I arbejdsgruppens forslag anbefales, at møderne indledes med en spørgetid for tilhørerne. Det er der ikke noget til hinder for, så længe at der er tale om spørgetid inden selve mødets start. Tilhørerne har ikke taleret på selve mødet.

 

Med udgangspunkt i arbejdsgruppens forslag til forretningsorden samt bemærkningerne fra Center for Borgerservice indstilles, at lokaludvalget drøfter forslag til forretningsorden for Østerbro Lokaludvalg.

 

Økonomi

-

 

Høring

-

 

Miljømæssige konsekvenser

-

 

Andre konsekvenser

-

 

Bilag

Arbejdsgruppens forslag til forretningsorden for Østerbro Lokaludvalg.

 

 

Axel Thrige Laursen

 


 

Til top