Orientering vedr. Naboorientering om fældning af bevaringsværdigt træ på Rosenvængets Hovedvej 46-50
Indstilling
Forpersonen indstiller
1. at Østerbro lokaludvalg tager orienteringen vedr. naboorientering om fældning af bevaringsværdigt træ på Rosenvængets Hoved 46-50 til efterretning.
Problemstilling
Lokaludvalget har modtaget en naboorientering vedrørende fældningen af et bevaringsværdigt træ af træarten skyrækker på adressen Rosenvængets Hovedvej 46-50. Fældningen af træet kræver en dispensation fra lokalplanen "Heibergs Have" alle der vurderes berørt af dispensationen, har mulighed for at komme med kommentarer - herunder Østerbro Lokaludvalg.
Kommunen er indstillet på at tillade fældningen da træarten skyrækker er en invasiv art, som kan forårsage skader på ejendomme på grund af træets omfangsrige rodnet, samt at spredning af arten skal undgås.
Det er taget med i begrundelsen at træet er placeret op af skel og derfor kan være til gene for begge ejendomme, som er placeret i en afstand på ca. 5,5 og 9 m til træets stamme.
Projektet vurderes at være i overensstemmelse med intentionerne i planen og afvigelserne vurderes at være af mindre omfang. Ud fra den begrundelse og med afsæt i at der er tale om et invasivt træ af arten skyrækker, som Københavns Kommune skal forhindre spredning af, kan Københavns Kommune principielt gå ind for projektet. Der er samtidig stillet betingelser om beplantning af et nyt træ.
Fristen var d. 4. december 2025.
Naboorienteringen har været til behandling hos fagudvalget for byplan, miljø og teknik. Da høringsfristen lå d. 4. december, har høringen ikke kunnet nå med til lokaludvalgsmødet d. 10. december. fagudvalget har derfor udarbejdet og afsendt et høringssvar på naboorienteringen på vegne af lokaludvalget.
Det afsendte høringssvar er vedhæftet som bilag.
Udvalget stoler på forvaltningens faglige vurdering og støtter op om beslutningen om at fælde træet ud fra præmissen om at det er en invasiv art og der samtidig stille krav til plantning af et erstatningstræ.
Løsning
Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.
Videre proces