Input til ansøgninger til den nationale cykelpulje 2026
Indstilling
Forpersonen indstiller
1. at Østerbro Lokaludvalg drøfter og beslutter at sende det vedhæftede udkast med input til ansøgninger til den nationale cykelpulje 2026.
Problemstilling
Det er planlagt, at der i marts 2026 skal besluttes, hvilke projekter der skal søges medfinansiering til fra den nationale cykelpulje 2026. Teknik- og Miljøforvaltningen ønsker input fra alle lokaludvalgene inden behandling af cykelpuljeansøgningerne i de politiske udvalg.
I henhold til infrastrukturplanen ”Danmark fremad 2035” er der afsat midler til tilskud til kommunale cykelprojekter. Valg af projekter baseres på kommunale strategier samt input fra lokaludvalgene.
Lokaludvalget havde ligeledes mulighed for at bidrage med input til ansøgninger til cykelpuljen 2025 i januar 2025. Grundet en kort tidsfrist, nåede sagen ikke i behandling på lokaludvalgsmøde. I stedet blev fagudvalget for byplan, miljø og teknik bemyndiget til at indsende input på vegne af lokaludvalget. Fagudvalget indsendte følgende input til puljen i 2025:
- Cykelrute langs Østbanegade foran Nordhavn station til Oslo plads og fra Århusgade op til Svanemøllen
- Nygårdsvej, cykelsti – bør hægtes på den grønne cykelrute.
- Aldersrogade, adgang fra krydset ved Vibenshus runddel. Der mangler tilmed belysning.
En oversigt over input fra alle lokaludvalg til cykelpuljen 2025, er vedhæftet som bilag.
Da der endnu ikke er offentliggjort et nyt administrationsgrundlag for cykelpuljen 2026, er ønsker fra lokaludvalg samt forvaltningens kommentarer vedlagt som bilag til orientering.
Lokaludvalget skal sende deres eventuelle input sendes den 12. december 2025.
Løsning
Fagudvalget for byplan, miljø og teknik har behandlet sagen på deres møde d. 27 november 2025.
Det vedhæftede udkast til input er udarbejdet på baggrund af drøftelsen i udvalget.
Udvalget vil gerne holde fast i sidste års ønske om midler til en ordentlig cykelrute på Aldersrogade.
Hertil vil udvalget også genre ønske at man ansøger om midler til cykelruten Kystbaneruten, der løber fra Søllerød til Svanemøllen Station, så den kan forlænges og forbindes til Østbanegade.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.
Videre proces
Såfremt indstillingen imødekommes, står sekretariatet for at sende det vedhæftede udkast til Teknik- og Miljøforvaltningen.