Mødedato: 09.09.2008, kl. 19:00

Puljeansøgninger

Puljeansøgninger

Østerbro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde tirsdag den 9. september 2008

 

 

2.      Puljeansøgninger

ØST  77/2008

 

 

 

 

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

 

  1. at. Lokaludvalget tager stilling til de 3 rettidigt indkomne ansøgninger om puljemidler

 

 

Østerbro Lokaludvalg besluttede på mødet,

 

·         at bevillige 13.581 kr. til fladskærme til foreningen Vibenshave. Beslutningen blev afgjort ved afstemning. Lars Kramer Mikkelsen deltog ikke i afstemningen

·         at bevillige 5.800 kr til projektor til foreningen Vibenshave. Beslutningen blev afgjort ved afstemning. Lars Kramer Mikkelsen deltog ikke i afstemningen

·        at bevillige 15.000 kr. til drømmeundersøgelse af Ndr. Frihavnsgade, idet det dog betinges at det trykte materiale gøres tilgængeligt for en bredere offentlighed i forhold til blot at blive stillet til rådighed til brug for lokaludvalget i dets arbejde med bydelsplanlægningen. Der gøres desuden opmærksom på behovet for at koordinere dette projekt med de øvrige projekter, der vedrører Ndr. Frihavnsgade.

 

 

 

PROBLEMSTILLING

Østerbro Lokaludvalg har af borgerrepræsentationen fået bevilliget 4.693.000 kr i puljemidler for 2008 til lokale, bydelsrettede, netværksdannende og dialogskabende aktiviteter.

 

Østerbro Lokaludvalg har modtaget nedenstående tre ansøgninger om puljemidler rettidigt.

 

Der er ansøgt for i alt 34.381 kr.

 

Der resterer 966.744 kr. til rådighed. Ved bevilling af alle ansøgninger vil der således være 932.363 kr. tilbage til 3. ansøgningsrunde og evt. ansøgninger for 2008 i 4. ansøgningsrunde i okt/nov 2008.

 

Kort beskrivelse af ansøgningerne:

 

Fladskærme til Vibenshave

Foreningen Vibenshave ansøger om midler til ni fladskærme. Foreningen har brug for store skærme til svagtseende medlemmer. Budgettet er på 13.581 kr.

 

Projektor til Vibenshave

Foreningen Vibenshave ansøger om midler til en projektor til visuel fremstilling af præsentationer, ved foredrag og edb-undervisning. Budgettet er på 5.800 kr.

 

Drømmeundersøgelse af Ndr Frihavnsgade

Drømmeundersøgelsen har som formål at bidrage til bydelsplanen og danne rammen for en kommende dialog om udviklingen af Ndr. Frihavnsgade. Dette gøres ved at få et overblik over drømme og ønsker i området. Projektet arrangeres af Agenda 21. Budgettet for projektet er på 28.588. Ansøger bidrager med egenfinansiering, og der indgår frivillig arbejdskraft.

 

 

 

LØSNING

Østerbro Lokaludvalg tager stilling til de indkomne ansøgninger om puljemidler.

 

ØKONOMI

Østerbro Lokaludvalg har af borgerrepræsentationen fået bevilliget 4.693.000 kr i puljemidler for 2008 til lokale, bydelsrettede, netværksdannende og dialogskabende aktiviteter. Af disse midler har lokaludvalget reserveret 2.966.092 til bydelsplanlægning, puljebehandling, PR-arbejde mv. Desuden er 760.164 kr. foreløbigt bevilliget til ansøgninger.

Der resterer derfor 966.744 kr. til rådighed. Ved bevilling af de tre nærværende ansøgninger vil der således være 932.363 kr. tilbage til 3. ansøgningsrunde og evt. ansøgninger for 2008 i 4. ansøgningsrunde i okt/nov 2008.

 

 

 

BILAG, kun udsendt til medlemmer af og indkaldte suppleanter til Østerbro Lokaludvalg:

 

Puljeansøgninger

  1. Fladskærme til Vibenshave
  2. Projektor til Vibenshave
  3. Drømmeundersøgelse af Ndr. Frihavnsgade

 

Bilag vedhæftet samt sendt til alle:

Sekretariatsindstillinger

Indstillinger fra fagudvalgene udleveres på mødet



 

Til top