Mødedato: 29.09.2015, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Samlet overholdelse af kommunernes service- og anlægsniveau i 2016

Se alle bilag
Efter henvendelse fra KL justeres Københavns Kommunes service- og anlægsniveau i budget 2016.

Indstilling og beslutning

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen fremsætter følgende undereffektiviseringsforslag til budgetforslag 2016,

1. UE5 og UE11 om konvertering af i alt 24,5 mio. kr. fra anlæg til drift, jf. bilag 1.

Problemstilling

I forbindelse med kommunernes budgetlægning sker der igennem KL en samlet koordinering af kommunernes service- og anlægsudgifter. Dette sker for at overholde Økonomiaftalen mellem KL og regeringen.

Da kommunernes endelige service- og anlægsniveau først er kendt, når samtlige kommuners budgetter er vedtaget, er der nogle gange behov for at justere service- og anlægsniveauet efter budgetaftalen er indgået.

Derfor indgår i budgetaftalen for 2016 side 53 følgende passage:
”Parterne er enige om, at Københavns Kommune er med til at sikre, at kommunerne under ét kan overholde Økonomiaftalen. Parterne noterer sig, at der først er endelig klarhed over den fælleskommunale budgetproces efter indgåelsen af budgetaftalen. I lighed med tidligere år er parterne enige om, at hvis der som følge af den fælles kommunale budgetproces er behov for at genåbne budget 2016, træder parterne sammen igen for at tilpasse budgettet.”

Den seneste melding fra KL er, at kommunerne ligger 1,8 mia. kr. over bruttoanlægsrammen og 800 mio. kr. under servicerammen.

Løsning

For at sikre, at kommunerne samlet kommer i mål med at overholde service- og anlægsrammen forslås det, at København sænker sit bruttoanlægsniveau med 100,0 mio. kr., så bruttoanlægsniveauet i 2016 bliver 3.337 mio. kr. Desuden hæves serviceudgifterne med 24,5 mio. kr., så de samlede serviceudgifter i 2016 bliver 24.211 mio. kr.

Dette sker ved at konvertere anlæg til service, samt ved at reperiodisere anlæg fra 2016 til 2017.

Konvertering af anlæg til drift

Økonomiforvaltningen har gennemgået relevante anlægsposter og identificeret 2 poster, hvor en konvertering vurderes relevant.  Følgende poster er fundet:

Tabel 1. Konvertering af midler fra anlæg til drift

1.000 kr. 2016 p/l

2016

Nuværende bevilling

Ny bevilling

Hvorfor bør det konverteres

Investeringspuljemidler til central styring og
genopretning af energiforbrugende
tekniske anlæg på mindre ejendomme

13.060

Københavns Ejendomme, anlæg

Københavns Ejendomme, service

Der er tale om mindre installationer på adskillige
mindre ejendomme, der bør konteres som service.

Investeringspuljemidler til printerkonsolidering

11.440

Koncernservice, anlæg

Koncernservice, service

Anskaffelse af printere til kommunens
institutioner og kontorer er service

Investeringspuljemidlerne til printerkonsolidering har anlægsmidler i 2015-2018, fordelt med 0,1 mio. kr. i 2015, 11,4 mio. kr. i 2016, 3,7 mio. kr. i 2017 og 2,8 mio. kr. i 2018. Alle midlerne konverteres fra anlæg til service.

Reperiodisering af anlæg

For at nå en samlet reduktion af bruttoanlægsniveauet i 2017 på 100 mio. kr. er det nødvendigt med en reperiodisering af anlæg på 75,5 mio. kr. Midlerne findes ved at flytte 50 mio. kr. fra 2016 til 2017 i investeringspuljen til smarte investeringer i kernevelfærd og ved samlet at fordele 25,5 mio. kr. som måltal til de enkelte udvalg. Måltallet beregnes ud fra forvaltningernes andel af anlæg, som den fremgår af 3. anlægsperiodiseringssag, der blev behandlet af Økonomiudvalget den 22. september 2015.

Økonomiforvaltningen er med indstillingen om budgetforslag 2016 (Borgerrepræsentationen den 27. august 2015) bemyndiget til at reperiodisere anlægsudgifter, i den situation, hvor kommunerne under et skal ramme det aftalte anlægsniveau mellem regeringen og KL. Forslagene vedr. reperiodisering af anlæg fremsættes derfor jf. indstillingen om budgetforslag 2016, er vedlagt til orientering i bilag 2.  

Økonomi

Sagen betyder, at kommunens samlede bruttoanlægsniveau bliver 3.337 mio. kr., og at kommunens samlede serviceudgifter bliver 24.211 mio. kr. i 2016.

Videre proces

Såfremt indstillingen godkendes, indgår undereffektiviseringsforslag vedr. konvertering af anlæg til drift i Borgerrepræsentationens 2. behandling af budget 2016, der finder sted torsdag den 1. oktober 2015.

Mikkel Hemmingsen
                                                        /                            Bjarne Winge

Beslutning

Dagsordenspunkt 2: Samlet overholdelse af kommunernes service- og anlægsramme i 2016 (2015-0001971):


Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 29. september 2015


Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

 






Til top