Mødedato: 28.11.2000, kl. 15:00

Endelig vedtagelse af lokalplan "Holmen II" med tilhørende tillæg til kommuneplanen 1997. (Fællesindstilling Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikudvalget)

Endelig vedtagelse af lokalplan "Holmen II" med tilhørende tillæg til kommuneplanen 1997. (Fællesindstilling Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikudvalget)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 28. november 2000


J.nr. ØU 336/2000

5. Endelig vedtagelse af lokalplan "Holmen II" med tilhørende tillæg til kommuneplanen 1997. (Fællesindstilling Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikudvalget)

INDSTILLING OG BESLUTNING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at lokalplan "Holmen II" vedtages endeligt med de under sagsbeskrivelsen foreslåede ændringer af § 3, stk. 6, § 5, stk. 2, § 6, stk. 1, litra b), 3. afsnit, fodnoten til § 8, § 11, stk. 1, 5. afsnit, og § 13, stk. 1, pkt. a), samt erstatning af tegning nr. 27.377, 27.378 og 27.379 med tegning nr. 27.416, 27.417 og 27.418

at meddelelse om bekendtgørelse annonceres i dagblade og lokalaviser

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

at det til lokalplan "Holmen II" hørende tillæg til Kommuneplan 1997 vedtages endeligt

at meddelelse om bekendtgørelse sammen med lokalplanen annonceres i dagblade og lokalaviser

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 22. november 2000

Mikkel Warming (Ø) stillede ændringsforslag om, at alle boliger, der er omfattet af lokalplanen, defineres som helårsboliger.

Afstemning:

 

For

Imod

Stemte ikke

Søren Pind (V)

 

x

 

Tine Peters (V)

 

x

 

Ole Hentzen (C)

 

x

 

Lars Rimfalk Jensen (B)

 

x

 

Johannes Nymark (A)

 

x

 

Taner Yilmaz (A)

     

Manja Sand (A)

 

x

 

Lubna Elahi (A)

     

Jens Johansen (F)

x

   

Jens Kjær Christensen (Ø)

x

   

Mikkel Warming (Ø)

x

   

Ændringsforslaget bortfaldt.

Mikkel Warming (Ø) stillede ændringsforslag om, at parkeringshuset øst for Danneskiold Samsøes Allé konverteres til boliger.

Afstemning:

 

For

Imod

Stemte ikke

Søren Pind (V)

 

x

 

Tine Peters (V)

 

x

 

Ole Hentzen (C)

 

x

 

Lars Rimfalk Jensen (B)

 

x

 

Johannes Nymark (A)

 

x

 

Taner Yilmaz (A)

     

Manja Sand (A)

 

x

 

Lubna Elahi (A)

     

Jens Johansen (F)

   

x

Jens Kjær Christensen (Ø)

x

   

Mikkel Warming (Ø)

x

   

Ændringsforslaget bortfaldt.

Jens Johansen (F) stillede ændringsforslag om, at parkeringshuset øst for Danneskiold Samsøes Allé reduceres med 2 etager.

Afstemning:

 

For

Imod

Stemte ikke

Søren Pind (V)

 

x

 

Tine Peters (V)

 

x

 

Ole Hentzen (C)

 

x

 

Lars Rimfalk Jensen (B)

x

   

Johannes Nymark (A)

 

x

 

Taner Yilmaz (A)

     

Manja Sand (A)

 

x

 

Lubna Elahi (A)

     

Jens Johansen (F)

x

   

Jens Kjær Christensen (Ø)

x

   

Mikkel Warming (Ø)

x

   

Ændringsforslaget bortfaldt.

Forvaltningens indstilling blev herefter anbefalet med den tilføjelse, at udvalget anbefaler placering af en bussluse på Danneskiold Samsøes Allé umiddelbart nord for Galionsvej.

Mikkel Warming (Ø), Jens Kjær Christensen (Ø) og Jens Johansen (F) tog forbehold.

Lars Rimfalk Jensen (B) afgav følgende bemærkning:

"Det Radikale Venstre støtter bussluse ved broen over Snedkergraven af hensyn til at nedsætte biltrafikken i Prinsessegade".

 

 

Økonomiudvalgets beslutning: Anbefalet.

Ø, F og L tog forbehold.

På forslag fra Lars Engberg (A) vedtog Økonomiudvalget, at Økonomiforvaltningen anmoder Bygge- og Teknikforvaltningen om - inden Borgerrepræsentationens behandling af sagen i mødet den 7. december 2000 - at indhente en tilkendegivelse fra grundejerne om, hvorvidt de vil være indforstået med, at alle boliger i nybyggeriet (173 private andelsboliger) defineres som helårsboliger.

 

Behandling: Borgerrepræsentationen i mødet den 7. december 2000.

RESUME

I forbindelse med offentliggørelse af lokalplanforslaget "Holmen II" med tilhørende tillæg til Kommuneplan 1997 er der modtaget 43 henvendelser, herunder en henvendelse ("veto") fra Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen.

"Vetoet" fra Skov- og Naturstyrelsen retter sig mod en efter styrelsens opfattelse manglende angivelse i lokalplanen af, at kranerne på Dokøen samt et tilliggende areal (der er defineret af kranernes svingbaner) er fredet, og at en ændring af forholdene i området ikke kan finde sted uden Skov- og Naturstyrelsens tilladelse. Endvidere finder styrelsen, at muligheden for at opføre et fælleshus på hjørnet af Danneskjold-Samsøes Allé og Philip de Langes Allé i for stort omfang ødelægger mulighederne for at se den markante gavl på den fredede gymnastikbygning beliggende øst herfor.

Styrelsen har efterfølgende ophævet "vetoet" under forudsætning af, at bestemmelserne i lokalplanen omkring de fredede kraner med omliggende arealer tydeliggøres, samt at byggefeltet for fælleshuset rykkes 12 m mod vest.

Forvaltningen foreslår, at lokalplanen ændres i overensstemmelse hermed.

Henvendelserne i øvrigt vedrører forskelligartede forhold, men følgende hovedemner tages især op af indsigerne:

Anvendelsesmulighederne, hvor især spørgsmålet om planlægningen af Dokøen berøres, herunder spørgsmålet om opretholdelse af balancen mellem erhverv og boliger i forbindelse med opførelse af en opera, mulighederne for at indrette bådeværft i de eksisterende anlæg på den nordlige del af Dokøen samt placering af fregatten Peder Skram som et museumsskib. Endvidere er der ønsker om anvendelse af "Basecamp" til samlingssted for kvarterets beboere, ønsker om en snarlig etablering af idrætsanlæggene på Arsenaløen og ønsker om sikring af muligheden for at indrette flygtningecenter på Margretheholm samt en udvidet anvendelsesmulighed for Quinti Lynette på tilsvarende måde, som er tilfældet i forbindelse med Quintus og Charlotte Amalies Bastioner.

Et andet hovedemne er de trafikale og parkeringsmæssige forhold, hvor påvirkningen af trafikken på Christianshavn, og især Prinsessegade, giver anledning til mange bemærkninger, herunder synspunkter vedrørende placering af busslusen, håndhævelse af gennemkørselsforbudet på Holmen ved skiltning, nedsættelse af parkeringskravene og bebyggelsesprocenten, forbedring af den kollektive trafik m.m. Endvidere fremsættes synspunkter vedrørende den konkrete udformning af vej- og parkeringsanlæg i området, ligesom der er indsigelser imod fastlæggelse af sti over "Spejdergrunden" på Arsenaløen samt på nordsiden af Bohlendachuset. Endelig gøres der indsigelse imod muligheden for at udvide vejen langs Trangraven til Christiansholm.

For så vidt angår bebyggelsens omfang og placering berører indsigerne bl.a. placeringen af fælleshuset på hjørnet af Danneskjold- Samsøes Allé/Philip de Langes Allé, som findes for bastant i forhold til den fredede gymnastikbygning, samt et ønske om at opretholde den røde barak på Philip de Langes Allé, der er krævet nedrevet i forbindelse med en byggetilladelse, til brug for Statens Teater Skole. Indsigelser mod den kommende bebyggelse i Schifters Kvarter, som findes at være uden respekt for de historiske omgivelser, rigid og uspændende samt mod Motortorpedobådshallen, da det er vanskeligt at vurdere det færdige byggeri, når der ikke er udarbejdet projekt, og mod byggemuligheden øst herfor, som forekommer bastant i forhold til boligbebyggelsen ved Halvtolv.

En række indsigelser berører bevaringsforhold, herunder ønsker 15 henvendelser Radiostationen i Schifters Kvarter bevaret. Herudover fremføres der synspunkter om, at bevaringsværdige bygninger på Holmen ikke behandles med fornøden respekt, samt ønsker om bevaring af den eksisterende grønning i Schifters Kvarter uden mulighed for bebyggelse, og endelig fremføres ønsker om en hurtig retablering af voldanlægget med tilhørende vandarealer.

Med hensyn til ubebyggede arealer og vandarealer efterlyses manglende registrering og vurdering af de grønne elementer og fastlæggelse af intentionerne på dette område samt tilsvarende for vandarealerne. Der gives udtryk for ønsker om etablering af gennemsejlingsmuligheder i området samt spørges til de økonomiske konsekvenser omkring fjernelse af dæmningen til Dokøen. Endvidere protesteres mod forbudet mod hegning omkring "Spejdergrunden" på Arsenaløen, ligesom der udtrykkes betænkelighed ved, om lokalplanen i tilstrækkelig grad muliggør hegning om de militære arealer, hvor det er militært begrundet.

Endelig fremsættes synspunkter vedrørende en række øvrige forhold, herunder lokalplanens afgrænsning, idet der fremsættes ønsker om en justering (udvidelse) af lokalplanområdet omkring Quinti Lynette samt nord for Margretheholm.

Bl.a. på baggrund af de modtagne bemærkninger foreslår forvaltningen, at lokalplanen – ud over de allerede nævnte ændringer på baggrund af Skov- og Naturstyrelsens "veto" - ændres på følgende punkter: Byggemuligheden i byggefelt A vest for Motortorpedohallen gøres mere fleksibel under forudsætning af, at erhvervsrummeligheden i bygningen ikke øges, udlægsbredden på Refshalevej langs Christianshavns Vold ændres fra 8 m til 9,5 m, fodnoten til § 8 vedrørende forurenet jord justeres, og bestemmelsen omkring bevaring af voldanlægget præciseres således, at det tydeliggøres, at der kan ske en genopretning af beplantningen på anlægget.

Med hensyn til Dokøen og planerne om et operahus skal bemærkes, at Dokøen for så vidt angår fordelingen mellem boliger og erhverv samt bebyggelsens omfang beregnes under ét med Frederiksholm og den nordlige del af Arsenaløen i henhold til såvel kommune- som lokalplan. Det vil således ikke være muligt uden kommuneplantillæg og fornyet høring at udtage Dokøen af lokalplanforslaget i forbindelse med den endelige vedtagelse. Derfor er Dokøen fastholdt som en del af nærværende forslag vel vidende, at der, siden forslagene blev udarbejdet/offentliggjort, er sket en række ændringer af forudsætningerne for planlægningen med placering af kulturinstitutioner i Inderhavnen. Forvaltningerne har derfor igangsat forberedelsen af et oplæg til ændret plangrundlag med henblik på drøftelser i Økonomiudvalget og Bygge- og Teknikudvalget inden jul.

 

Til top