Mødedato: 28.10.2025, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Forventet regnskab pr. september 2025

Se alle bilag
Det forventede regnskab for service udgør 33.664 mio. kr., hvilket svarer til et mindreforbrug på 383,2 mio. kr. i forhold til sigtepunktet for service. Herunder er der dog et udvalg, der forventer merforbrug. De forventede udgifter til fordrevne fra Ukraine udgør 330,8 mio. kr., som forudsættes at kunne afholdes udover servicerammen og dermed ikke indgår i opgørelsen af mindreforbruget på service. På bruttoanlæg og overførsler forventes et mindreforbrug i forhold til korrigeret budget. Reel kasse udgør 902,8 mio. kr.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

  1. at Økonomiudvalgets anden prognose for 2025, jf. bilag 1, godkendes,
  2. at det forventede regnskab pr. september 2025, jf. indstillingen og bilag 2-4, tages til efterretning,
  3. at det meddeles Socialudvalget, at det forventede regnskab på service skal bringes i balance,
  4. at Økonomiforvaltningen går i dialog med Børne- og Ungdomsforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen om håndtering af mindreforbrug, jf. Cirkulære for Budgetopfølgning,
  5. at det godkendes, at Teknik- og Miljøudvalget overførselsadgang i regnskab 2025 bliver korrigeret som følge af den verserende kartelsag på materialeområdet.

Problemstilling

Forvaltningerne indberetter to gange årligt det forventede regnskabsresultat og giver forklaringer på eventuelle budgetafvigelser. Økonomiforvaltningen forelægger på den baggrund Økonomiudvalget en samlet regnskabsprognose for kommunen. Forvaltningerne indberetter derudover allerede afholdte samt forventede merudgifter til fordrevne fra Ukraine i 2025.

Regnskabsprognosen skal ses i sammenhæng med særskilte sager om bevillingsmæssige ændringer og anlægsoversigten.

Udmøntning af tillægsbevillinger til fordrevne fra Ukraine foretages med 3. sag om bevillingsmæssige ændringer.

Løsning

Indstillingen redegør for det forventede regnskab på styringsområderne service, bruttoanlæg og overførsler. Herudover præsenteres opgørelsen af reel kasse. Forventet regnskab for anlægsindtægter, finansposter og det takstfinansierede område samt udvalgenes uddybende afvigelsesforklaringer er vedlagt, jf. bilag 2.

Service

Det forventede regnskab for service i 2025 udgør 33.664 mio. kr. hvilket svarer til et mindreforbrug på 383,2 mio.kr. i forhold til sigtepunktet for serviceudgifter eksklusive udgifter til fordrevne fra Ukraine, jf. tabel 1.

De forventede udgifter til fordrevne fra Ukraine udgør 330,8 mio. kr. Det forventede mindreforbrug på service er under en forudsætning om, at udgifter til fordrevne fra Ukraine ikke indgår i servicerammen og derfor ikke fortrænger øvrige kommunale serviceudgifter.

Det forventede regnskab for service inklusive udgifter relateret til fordrevne fra Ukraine udgør 33.994,8 mio. kr., hvilket svarer til et mindreforbrug i forhold til sigtepunktet inklusive Ukraine-relaterede udgifter på 147,2 mio. kr.

Tabel 1. Forventet regnskab på service samt driftsudgifter relateret til fordrevne fra Ukraine

Mio. kr.

Sigtepunkt

Forventet regnskab

Afvigelse ift. sigtepunkt

Service ekskl. udgifter relateret til fordrevne fra Ukraine

34.047,2

33.664,0

383,2

Udgifter relateret til fordrevne fra Ukraine

94,7

330,8

-236,0

Service samt udgifter relateret til fordrevne fra Ukraine

34.141,9

33.994,8

147,2

 

I tabel 2 fremgår afvigelserne ift. det korrigerede budget fordelt pr. udvalg, ekskl. udgifter relateret til fordrevne fra Ukraine.

Tabel 2. Forventet regnskab på service ekskl. udgifter relateret til fordrevne fra Ukraine

Mio. kr.

Forventet Korrigeret budget

Forventet regnskab

Afvigelse

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

1.160,5

1.160,5

0,0

Børne- og Ungdomsudvalget

13.455,3

13.328,2

127,1

Kultur- og Fritidsudvalget

1.861,0

1.852,1

8,8

Socialudvalget

8.068,1

8.083,2

-15,0

Sundheds- og Omsorgsudvalget

5.735,3

5.723,3

12,0

Teknik- og Miljøudvalget

973,8

969,4

4,4

Økonomiudvalget

2.517,2

2.517,2

0,0

Intern Revision og Borgerrådgiveren

31,2

30,2

1,0

Udvalg i alt

33.802,2

33.664,0

138,3

Puljen til uforudsete udgifter

61,5

0,0

61,5

Servicebuffer (ufinansieret)

183,5

0,0

183,5

Ufordelt budget/måltal inkl. servicebuffer

245,0

0,0

245,0

Service i alt inkl. servicebuffer

34.047,2

33.664,0

383,2

 

Det samlede forventede mindreforbrug på 383,2 mio. kr. på service, ekskl. udgifter relateret til fordrevne fra Ukraine, kan primært henføres til, at:

  • Børne- og Ungdomsudvalget forventer et mindreforbrug på 127,1 mio. kr. Mindreforbruget kan hovedsageligt henføres til dagtilbudsområdet, hvor især aktiviteten på vuggestueområdet er lavere end forventet, samt til undervisningsområdet hvor der er mindreforbrug på køb og salg af pladser samt Forberedende Grunduddannelse.
  • Kultur- og Fritidsudvalget forventer et mindreforbrug på 8,8 mio. kr. Mindreforbruget kan hovedsageligt henføres til forsinkelse af fire business cases, som omfatter centralisering af kultureventafvikling, centralisering af bookingopgaver, samling af datastruktur, og udvikling af børnekulturindsatser.
  • Socialudvalget forventer et merforbrug på netto 15 mio. kr., som primært kan henføres til stigende udgifter til herberger, samt til børneområdet, hvor der er en stigende aktivitet på relativt dyrere anbringelser. Omvendt er der mindreudgifter til administration som følge af vakancer og tilbageholdte risikomidler.
  • Sundheds- og Omsorgsudvalget forventer et mindreforbrug på 12,0 mio. kr. under forudsætning af, at der i forbindelse med 3. sag om bevillingsmæssige ændringer afleveres i alt 17,1 mio. kr. til kassen vedrørende mindreforbrug på plejeboligområdet. Mindreforbruget kan hovedsageligt henføres til forsinkelse til forebyggelsesområdet under Sundhed, som følge af lavere efterspørgsel og aktiviteter for Det Lettilgængelige Tilbud. Modsat er der et merforbrug under Ældre, som primært kan henføres til området Sygepleje, som følge af stigende vikarudgifter.
  • Teknik- og Miljøudvalget forventer et mindreforbrug på 4,4 mio. kr., som består af to modsatrettede forventninger. På Ordinær drift forventes et merforbrug på Generel administration, Myndighed/byplanlægning og mindreforbrugParkering som omfatter leje af erstatningsparkeringspladser, etablering af grønne p-pladser, samt klagesagsbehandling. På Byfornyelse, ydelsesstøtte forventes der et mindreforbrug til grundskyldstilskud som følge af de nye ejendomsvurderinger.
  • Intern Revision forventer et mindreforbrug på 1,0 mio. kr., som følge af vakante stillinger.
  • Servicebufferpuljen er på 183,5 mio. kr. Ved forventet regnskab pr. maj 2025 udgjorde servicebufferpuljen på 121,5 mio. kr., der blev udmøntet med sag om midtvejsregulering 2025. Herefter er den blevet genopbygget i forbindelse med budgetkorrektioner primært vedrørende 3. sag om bevillingsmæssige ændringer, jf. særskilt sag herom, samt i medfør af øvrige BR-sager.

 

Udgifter relateret til fordrevne fra Ukraine

De forventede udgifter relateret til fordrevne fra Ukraine udgør 330,8 mio. kr. i 2025., jf. tabel 5.

Tabel 5. Udgifter relateret til fordrevne fra Ukraine i 2025 (service)

Mio. kr.

Realiseret forbrug

Forventet forbrug i alt

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

138,1

225,9

Børne- og Ungdomsudvalget

46,3

69,0

Kultur- og Fritidsudvalget

1,4

2,1

Socialudvalget

14,3

27,4

Sundheds- og Omsorgsudvalget

0,4

0,6

Teknik- og Miljøudvalget

0,0

0,0

Økonomiudvalget

3,6

5,7

I alt

204,0

330,8

 

Udgifter relateret til fordrevne fra Ukraine skyldes primært, at:

  • Beskæftigelses- og Integrationsudvalget forventer boligudgifter på 225,9 mio. kr. til husleje og sociale viceværter.
  • Børne- og Ungdomsudvalget forventer udgifter for i alt 69 mio. kr., der primært vedrører etablering og drift af modtageklasser.
  • Socialudvalget forventer udgifter for i alt 27,4 mio. kr., der primært kan henføres til anbringelse af ukrainske børn og unge.

En nærmere specifikation af udgifterne relateret til fordrevne fra Ukraine i 2025 er vedlagt i bilag 3.

Bruttoanlæg

På bruttoanlæg udgør det forventede regnskab 4.011 mio. kr., hvilket overstiger kommunens anlægsramme i vedtaget budget med 170 mio. kr., og er et forventet mindreforbrug ift. kommunens interne anlægsmåltal på 36 mio. kr., jf. tabel 6. Det forventede mindreforbrug skyldes forsinkelser i anlægsprojekter under Socialudvalget samt måltal til Puljen til uforudsete udgifter. Kommunens anlægsudgifter er uddybet i indstillingen om tredje anlægsoversigt 2025.

Tabel 6. Forventet regnskab på bruttoanlæg (ekskl. Hovedkonto 1)

Mio. kr.

Anlægsramme

Anlægsmåltal*

Forventet regnskab

Afvigelse ift. anlægsramme

Afvigelse ift. måltal

Samtlige udvalg

3.841

4.047

4.011

-170

36

* Forventet måltal efter indstilling om tredje anlægsoversigt 2025.

Overførsler mv.

På overførsler mv. forventes der et samlet mindreforbrug på 3,6 mio. kr., jf. tabel 7.

Tabel 7. Forventet regnskab på overførsler

Mio. kr.

Vedtaget

budget

Forventet

Korrigeret

budget

Forventet

regnskab

Afvigelse

ift. korrige-

ret budget

Beskæftigelses-

og Integrations-

udvalget

9.161,5

9.010,9

9.010,9

0,0

Børne-

og Ungdoms-

udvalget

77,9

62,3

58,7

3,6

Kultur-

og Fritids-

udvalget

573,0

573,0

573,0

0,0

Social-

udvalget

-89,0

-105,9

-105,9

0,0

Sundheds-

og Omsorgs-

udvalget

2.244,7

2.237,7

2.237,7

0,0

Teknik-

og Miljø-

udvalget

-172,0

-56,8

-56,8

0,0

Økonomi-

udvalget

270,5

217,1

217,1

0,0

I alt

12.066,8

11.938,3

11.934,7

3,6

 

Mindreforbrug på 3,6 mio. kr. kan henføres til at Børne- og Ungdomsudvalget, hvor der er forventning om færre elever på den Forberedende Grunduddannelse end forudsat.

Reel kasse

Den reelle kasse udgør 902,8 mio. kr., jf. bilag 4. Reel kasse er 422,4 mio. kr. mindre end forventet regnskab pr. maj 2025. Trækket på reel kassen har været anvendt til finansiering af budget 2026 samt midtvejsregulering, herunder udmøntning af nye prioriteringer i medfør af mindreforbrug i første prognose. Med 3. sag om bevillingsmæssige ændringer øges reel kasse med 189,9 mio. kr.  

Økonomiudvalgets anden prognose for 2025

Vedlagt sagen er Økonomiudvalgets anden prognose for 2025, som viser:

  • Balance på service, når der korrigeres for de centrale puljer herunder pulje til uforudsete serviceudgifter på 61,5 mio.kr.
  • Balance på anlæg, når der korrigeres for pulje til uforudsete anlægsudgifter på 27,5 mio.kr.
  • Balance på overførsler mv.
  • Balance på finansposter.

En nærmere beskrivelse at Økonomiudvalgets anden prognose fremgår af bilag 1.

Verserende kartelsag på materialeområdet

Teknik- og Miljøforventningen forventer et forbrug på 2,3 mio. kr. vedr. advokatbistand til verserende kartelsag på materielområdet. Sagen blev påbegyndt den 10. juli 2019 med indgivelse af stævning mod deltagerne i et ulovligt lastbilkartel for tab, som Københavns Kommune har lidt. Teknik og Miljøforvaltningen fører sagen mod lastbilsproducenterne i fællesskab med andre kommuner i Danmark på vegne af hele Københavns Kommune, og en evt. betaling på baggrund af dom vil tilfalde kassen. Da Teknik- og Miljøforvaltningen ikke har særskilt bevillingsmæssig dækning til at afholde udgifterne foreslås det, at udvalgets overførselsadgang i regnskab 2025 blive korrigeret herfor.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Den 16. december 2025 vil Økonomiudvalget med 4. sag om bevillingsmæssige ændringer blive forelagt forslag til håndtering af et eventuelt mindreforbrug i 2025, herunder genforsikring af tjenestemænd mv.

 

Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen forelægges kommunens samlede regnskab henholdsvis 21. april og 30. april 2026.

 

Søren Hartmann Hede      / Nicolai Kragh Petersen 

 

Til top