Mødedato: 28.08.2018, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Investeringsforslag, som indgår i budget 2019

Se alle bilag
Med indstillingen fremlægges de investeringsforslag, som indgår i behandlingen af investeringspuljerne, når den udmøntes i forbindelse med budget 2019.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

  1. at vedlagte investeringsforslag, som kan indgå i forhandlingerne om midler fra investeringspuljerne i forbindelse med budget 2019, tages til efterretning, jf. bilag 2,
  2. at det godkendes, at det tværgående investeringsforslag Styrkelse af området for mellemkommunal refusion indgår i forhandlingen om midler fra investeringspuljen ved budget 2019, jf. tabel 1.

Problemstilling

Investeringspuljerne skal sikre, at den nødvendige omstilling i kommunen sker på baggrund af intelligente effektiviseringer frem for simple besparelser. Det blev med budget 2018 besluttet at videreføre strategien for smarte investeringer i velfærden, og at investeringsforslag fremlægges i forbindelse med overførselssagen og budgetforhandlingerne. Puljerne udmøntes således to gange årligt. Denne indstilling fremlægger de indkommende forslag til udmøntning af investeringspuljen i forbindelse med budget 2019. Der er ikke indkommet forslag til innovationspuljen.

Økonomiudvalget skal behandle Økonomiforvaltningens tværgående investeringsforslag om mellemkommunal refusion. Intern Revision har i foråret 2018 udarbejdet en rapport vedr. kommunens håndtering af området for mellemkommunal refusion, hvor det bemærkes, at der er udfordringer ift. opkrævningen af følgeudgifter såsom kontanthjælp, førtidspension og boligstøtte. Dette kan medføre mistet refusion, dobbeltarbejde og fejlbetalinger. På den baggrund har Velfærdsanalyseenheden i samarbejde med de øvrige forvaltninger, Koncernservice, Koncern IT samt revisionsfirmaet BDO gennemført en tværgående analyse af området vedr. mellemkommunal refusion bestående af en bagudrettet sagsgennemgang, medarbejderinterviews og anbefalinger. Dette har resulteret i investeringsforslaget om mellemkommunal refusion, som søger 5,4 mio. kr. fra investeringspuljen, og ved fuld indfasning giver en årlig effektivisering på 16,3 mio. kr. på styringsområdet Overførsler mv., se tabel 1. For forslag med effekt på styringsområdet Overførsler mv., og hvor kassen er modpost for eventuelle gevinster eller tab skal der foretages en velfærdsanalytisk vurdering. Investeringsforslaget mellemkommunal refusion har fået en godkendt velfærdsanalytisk vurdering, der konkluderer, at det økonomiske potentiale er realistisk. Der følges op på forslaget to gange årligt i implementeringsperioden.

Økonomiforvaltningen indstiller, at det tværgående investeringsforslag om mellemkommunal refusion indgår i udmøntningen af investeringspuljen ved budget 2019. Økonomiforvaltningen har været i dialog med forvaltningerne omkring forslaget med henblik på at sikre enighed om effektiviseringspotentialet. Forslaget findes i sin helhed i bilag 2.

Tabel 1 Tværgående investeringsforslag på Økonomiudvalgets ressort

Beløb i mio. kr. 2019 p/l

Investering drift

Investering anlæg

Effektivisering ved fuld indfasning på overførsler mv.

Styrkelse af området for mellemkommunal refusion

5,4

0,0

-16,3


Løsning

Med vedtagelse af budget 2018 blev der afsat 450,0 mio. kr. (2018 p/l) til investeringspuljerne i 2018 og overført yderligere 44,0 mio. kr. (2018 p/l) fra 2017 puljerne, svarende til samlet 503,9 mio. kr. i 2019 p/l. I overførselssagen 2017-2018 blev der udmøntet i alt 235,0 mio. kr. (2018 p/l), svarende til 239,7 mio. kr. i 2019 p/l, jf. tabel 2.

Tabel 2 Status på investeringspuljerne forud for budget 2019

Mio. kr. 2019 p/l

Servicemidler

Anlægsmidler

Innovationspuljen (servicemidler)

I alt

Afsat investeringspulje 2018

117,3

331,5

10,2

459,0

Rest fra investeringspuljen 2017

7,0

37,8

0

44,9

Investeringspulje 2018 i alt

124,3

369,3

10,2

503,9

Udmøntet ved overførselssagen 2017-2018

64,3

165,6

9,8

239,7 

Status på investeringspuljerne forud for budget 2019

60,0

203,7

0,4

264,2

Note: Der er med vedtagelse af budget 2018 afsat 450 mio. kr. i 2018 p/l svarende til 459 mio. kr. i 2019 p/l.

Principper for udmøntning af midler fra investeringspuljen

Investeringspuljen udmøntes efter principper godkendt af Økonomiudvalgets møde den 7. november 2017, jf. bilag 3. Principperne for investeringspuljen er opsummeret her:

  • Tæt kobling mellem investering og effektivisering
  • Tilbagebetalingstid på maksimalt seks år på service
  • Forslag, som indgår til opfyldelse af effektiviseringsmåltal prioriteres først
  • Effektiviseringer på service prioriteres før effektiviseringer på overførelser og indsatsmidler
  • For forslag med effektiviseringer på bevillingen Overførsler mv. foretages der en velfærdsanalytisk vurdering
  • Grundinvesteringer i teknologi er friholdt for kravet om seks års tilbagebetalingstid
  • Effektiviseringen skal være varig.

Ansøgninger til investeringspuljen

Økonomiforvaltningen har modtaget 16 ansøgninger til investeringspuljen til udmøntningen ved budget 2019, jf. tabel 3, som alle lever op til kriterierne for at få midler fra investeringspuljen, jf. bilag 1. Der er ikke indkommet forslag til innovationspuljen. Tabel 4 viser økonomien i de modtagne forslag, og status på puljen, hvis alle forslag får midler i forbindelse med udmøntningen. Der er ansøgt for i alt 103,2 mio. kr. Forslagene giver en effektivisering ved fuld indfasning på 46,1 mio. kr., heraf 29,8 mio. kr. på service og 16,1 mio. kr. på overførsler mv.

Tabel 3. Ansøgninger til investeringspuljen

Mio. kr. 2019 p/l

Investering i alt

Effektivisering ved fuld indfasning

Tværgående

Belysningspakke 2 etape a – LED-belysning i Københavns Kommunes ejendomme

26,6

5,1

Effektbidrag 2

4,0

1,2

Energibesparende Ventilation

5,4

1,1

Energirigtig ventilation på Rådhuset

9,7

2,1

Effektivisering af Københavns Kommunes dagbehandling

2,9

7,0

KFF

Automatisering fase 2*

4,2

1,6

Billetautomater til Københavns Museum og Nikolaj Kunsthal*

0,9

0,2

Samling af strategiske forpagtningsaftaler for cafédrift

1,2

0,3

BUF

Bedre affaldssortering i daginstitutioner og skoler

1,6

0,4

Effektivisering på administrative m2

13,8

2,9

Optimering af skolernes kopi, scan og print 2

7,1

3,0

Vandsparecase 3 - lavtskylstoiletter og vandbesparende armaturer

12,0

2,7

TMF

Geografisk tilpasset vintertjeneste*

4,0

1,2

Insourcing af brolæggeropgaver ved større driftsprojekter*

2,0

0,5

Insourcing af IT-platform for spildevandsstyring*

2,4

0,5

I alt, service

97,8

29,8

Tværgående
overførsler mv.

Styrkelse af området for mellemkommunal refusion

5,4

16,3

I alt

103,2

46,1

 

* Forslag, hvor udmøntning er en forudsætning for indfrielse af effektiviseringsmåltal i 2019

ØKF = Økonomiforvaltningen, KFF = Kultur- og Fritidsforvaltningen, BUF = Børne- og Ungdomsforvaltningen, SOF = Socialforvaltningen, TMF = Teknik- og Miljøforvaltningen.

Tabel 4. Status på investeringspuljerne samt indkomne forslag

Mio. kr. 2019 p/l

Antal

Service

Anlæg

Innovation (service)

Effektivisering ved fuld indfasning, service

Effektivisering ved fuld indfasning, overførsler

Midler i investeringspuljen 2018

 

60,0

203,7

0,4

 

 

Forslag til udmøntning ved budget 2019

16

 24,9

78,3

0

29,8

16,3

Status på investeringspulje 2018 efter udmøntning ved budget 2019

 

35,1

125,4

0,4

 

 

Fem af ansøgningerne til investeringspuljen indgår som er en forudsætning for indfrielse af forvaltningernes effektiviseringsmåltal i 2019. Det drejer sig om tre ansøgninger fra Teknik- og Miljøforvaltningen og to ansøgninger fra Kultur- og Fritidsforvaltningen, der til sammen søger om 13,5 mio. kr. Forslagene fremgår af bilag 2. De øvrige 11 ansøgninger forventes at bruges til at indfri de kommende års effektiviseringsmåltal.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

I forbindelse med budget 2019 vil de vedlagte 16 forslag indgå i forhandlingerne om udmøntning af midler fra investeringspuljerne. Udmøntning sker i forbindelse med vedtagelsen af budgettet, som behandles af Borgerrepræsentationen den 4. oktober 2018. Næste udmøntning af investeringspuljerne sker i forbindelse med overførselssagen 2018-2019.

Peter Stensgaard Mørch               /Mads Grønvall

 

Beslutning

Dagsordenspunkt 2: Investeringsforslag, som indgår i budget 2019 (2018-0176422)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 28. august 2018

Indstillingens 1. at-punkt blev taget til efterretning uden afstemning.

Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt uden afstemning.

 

Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:

”Enhedslisten er bekymret for at investeringscasene i flere tilfælde, er udtryk for besparelser blot med en blidere indfasning. Vi har også opmærksomhed på, at effektiviseringseffekten i nogle tilfælde sættes urealistisk højt.”

 

Venstre og Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

“Konservative og Venstre anerkender, at målet med kommunens effektiviseringsstrategi er at finde varige effektiviseringer på service, som bl.a. kan hjælpe kommunen med at imødegå det demografiske udgiftspres og give mulighed for nye prioriteringer.

Konkret kan vi dog ikke støtte forslag, der strider imod regeringens linje om at begrænse kommunalt opgavetyveri. Ligeledes beklager vi, at det pt ikke er muligt at benytte Københavns Kommunes investeringspuljer til investeringsstrategier på beskæftigelsesområdet.”

Til top