Mødedato: 27.11.2012, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Medlemsforslag om støjforholdene ved metrobyggerierne

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Det foreslås,

1.      at Overborgmesteren pålægges at optage forhandlinger med de øvrige ejere af Metroselskabet om at finde permanente løsninger for beboere, der lider under bl.a. støjforholdene ved metrobyggerierne i København. Løsningen skal indeholde et tilbud til berørte ejere og andelshavere om ekspropriation af deres lejligheder og til lejere om genhusning med tilbageflytningsret efter byggeriets færdiggørelse.

(Stillet af Enhedslisten)

Oversigt over politisk behandling

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 20. november 2012

Sagen blev udsat til den 27. november 2012 med henblik på at afvente Ekspropriationskommissionens afgørelse.

Beslutning

Økonomiudvalgets beslutning den 27. november 2012

Thomas Ringbro, Nils Engelbrecht og Mia Rosenkilde Nielsen havde som beboere i Stampesgade foretræde ved punktets behandling.

Jesper Christensen (A) fremsatte på vegne af Socialistisk Folkeparti og Socialdemokraterne følgende ændringsforslag:

at Økonomiudvalget tager Ekspropriationskommissionens afgørelse om erstatning i form af økonomisk kompensation, der kan benyttes til genhusning til de mest berørte beboere i Stampesgade, til efterretning.

 

at Økonomiudvalget foreslår Overborgmesteren løbende at drøfte udfordringerne med støj og andre gener fra metrobyggeriet med de øvrige ejere af Metroselskabet med henblik på at vurdere, om Metroselskabets indsats i forhold til at nedbringe generne og udøve kontrol med entreprenøren er tilstrækkelig.

 

At Københavns kommune stiller viden og vejledning om genhusningsmuligheder til rådighed for de berørte beboere i samarbejde med Metroselskabet, så der hurtigst muligt findes løsninger.

 

Der blev stemt om det af Jesper Christensen (A) stillede ændringsforslag.

For stemte 6 medlemmer: A og F

Imod stemte 4 medlemmer: B, O, V og Ø

Ændringsforslaget blev dermed vedtaget.

Det af Enhedslisten stillede medlemsforslaget var dermed forkastet.

 

Enhedslisten, Venstre, Det Konservative Folkeparti samt Dansk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning: ” Enhedslisten, Venstre, Det Konservative Folkeparti samt Dansk Folkeparti stemte mod Socialdemokraterne og Socialistisk Folkepartis ændringsforslag, da partierne ønskede at støtte det oprindelige medlemsforslag om at pålægge Overborgmesteren om at tage kontakt til de øvrige ejere for at løse de berørte beboeres støjproblemer.”

 

Socialistisk Folkeparti og Socialdemokraterne afgav følgende protokolbemærkning: ” Socialistisk Folkeparti og Socialdemokraterne har stor forståelse for intentionerne bag Enhedslistens medlemsforslag. Men forslaget er for ukonkret, og man risikerer en lang proces med politiske forhandlinger samt afklaring og kvalificering af forslaget. Socialistisk Folkeparti og Socialdemokraterne mener, der er et behov for at handle nu af hensyn til naboerne til byggepladsen på Stampesgade, hvor det mest generende arbejde allerede er påbegyndt.”

Til top