Mødedato: 27.11.2001, kl. 15:00

Endelig vedtagelse af Kommuneplanen 2001 (udsat) - Bilag tidligere udsendt

Endelig vedtagelse af Kommuneplanen 2001 (udsat) - Bilag tidligere udsendt

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 27. november 2001


J.nr. ØU 229/2001

9. Endelig vedtagelse af Kommuneplanen 2001 (udsat) - Bilag tidligere udsendt

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,

at forslag til Københavns Kommuneplan 2001 efter fremlæggelse for offentligheden nu vedtages endeligt med de foreslåede ændringer.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 28. august 2001

Drøftet. Beslutning udsat til mødet 11. september 2001.

Økonomiudvalgets beslutning den 11. september 2001

Anbefalet.

Ø og F tog forbehold.

Alle partier forbeholdt sig at fremkomme med ændringsforlag frem til sagens behandling i Borgerrepræsentationen. Økonomiudvalget besluttede at bemyndige Overborgmesteren til at udmelde frist for fremsættelse af ændringsforslag, samt til at optage sagen på en tillægsdagsorden på udvalgets møde den 18. september, såfremt Bygge- og Teknikudvalgets høringssvar i sagen om Københavns Havn giver anledning hertil.

Borgerrepræsentationens møde den 20. september 2001:

På forslag af overborgmesteren (A) blev sagen tilbagevist til Økonomiudvalget.

 

Endvidere godkendtes i henhold til Forretningsordenens § 11, stk. 3, følgende frister for fremsættelse af ændringsforslag og underændringsforslag til forslaget til Kommuneplan 2001:

Fristen for fremsættelse af ændringsforslag blev fastsat til fredag den 28. september 2001, kl. 09.00.

Fristen for fremsættelse af underændringsforslag blev fastsat til mandag den 1. oktober 2001, kl. 09.00.

 

 

Økonomiudvalgets beslutning den 9. oktober 2001

Udsat

Behandling: Der indkaldes til orienteringsmøde for hele Borgerrepræsentationen.

 

Økonomiudvalgets beslutning:

Der var i forbindelse med udsendelsen af sagen, udsendt et rettelsesblad fra Økonomiforvaltningen, vedrørende en af indsigelserne, som Økonomiudvalget tog til efterretning.

Der var til sagen stillet følgende ændringsforslag:

P 1 – Bortfalder, idet dette er opfyldt.

Procedureforslag om udskydelse af 2. behandlingen af sagen til høringen om kolonihavernes fremtidige status er overstået.

(Stillet af Ø).

P 2 – Bortfalder, idet dette er opfyldt.

Procedureforslag om, at sagen tilbagesendes til Økonomiudvalget, med pålæg om at indkalde til møde for alle medlemmer af Borgerrepræsentationen, hvor forvaltningen gennemgår kommuneplanens principper.

(Stillet af Ø).

 

Konkrete ændringsforslag til rammerne eller hovedstrukturen, som der kan tages direkte stilling til i forbindelse den endelige vedtagelse af Kommuneplanen:

UÆ 1 til Æ1, 2. del.

Underændringsforslag om, at der i forbindelse med den videre planlægning skal reserveres areal til en skole på Teglholmen.

(Stillet af Økonomiforvaltningen).

Et enigt udvalg anbefalede forslaget.

Såfremt UÆ 1 godkendes, kan foretages delt afstemning over det ændrede Æ 1, således at der bliver mulighed for selvstændig stillingtagen til den del af Æ 1, der vedrører nyttehaveforeningen Sydhavnen. Såfremt UÆ 1 forkastes, stemmes der om Æ 1 i uændret form.

Æ 1.

Ændringsforslag om, at reservationen af arealet med nyttehaveforeningen Sydhavnen udgår – og at der i stedet reserveres plads til en skole på Teglholmen.

(Stillet af Ø).

Der blev begæret delt afstemning om det således ændrede Æ1.

Der stemtes om:

"At reservationen af arealet med nyttehaveforeningen Sydhavnen udgår "

For stemte af 2 medlemmer: Ø

Imod stemte 7 medlemmer: F, A, C og V.

Forslaget blev dermed ikke anbefalet.

Udvalget anbefalede herefter følgende:

"At der i forbindelse med den videre planlægning skal reserveres areal til en skole på Teglholmen."

Æ 2 – Kolonihavelovgivningen giver ikke mulighed for - efter 1. november 2001 – at udpege ikke-varige kolonihaveområder som varige, hvorimod planlovgivningen indeholder mulighed for at fastlægge områder til kolonihaveformål. Ø trak forslaget som følge heraf.

Ændringsforslag om, at alle områder med kolonihaver, der af økonomiforvaltningen er indstillet som ikke-varige, bortset fra de områder der i dag bruges til helårsbeboelse, defineres som varige.

(Stillet af Ø).

Æ 3

Ændringsforslag vedrørende Christiansholm: C2* ændres til B2.

(Stillet af Ø).

Der blev begæret afstemning om forslaget:

For stemte 4 medlemmer: F og Ø.

Imod stemte 5 medlemmer: A, C og V.

Forslaget blev dermed ikke anbefalet.

Såfremt Æ 3 godkendes, bortfalder Æ 4. Såfremt Æ 3 forkastes, stemmes der om Æ 4.

Æ 4.

Ændringsforslag om, at Christiansholm i kommuneplanen betegnes som et B 3 – område, således at tilførslen af nye boliger på Holmen bliver sikret.

(Stillet af V, C og B).

Der blev begæret afstemning om forslaget:

For stemte 6 medlemmer: F, Ø, V og C.

Imod stemte 3 medlemmer: A.

Forslaget blev dermed anbefalet.

Æ 5.

Ændringsforslag om, at muligheden for boligbyggeri i forbindelse med Ny Amager Strandpark udgår.

(Stillet af Ø).

Der blev begæret afstemning om forslaget:

For stemte 2 medlemmer: Ø.

Imod stemte 7 medlemmer: A, F, C og V.

Forslaget blev dermed ikke anbefalet.

Æ 6.

Ændringsforslag om, at der udskrives en arkitekt- /landskabsarkitektkonkurrence i stedet for det påtænkte boligbyggeri på Østamager.

(Stillet af L).

Der blev begæret afstemning om forslaget:

For stemte 0 medlemmer.

Imod stemte 7 medlemmer: A, F, C og V.

2 medlemmer undlod: Ø

Forslaget blev dermed ikke anbefalet.

Æ 7.

Ændringsforslag om stop for byggeri af Storcenter i Ørestaden.

(Stillet af L).

Der blev begæret afstemning om forslaget:

For stemte 4 medlemmer: F og Ø.

Imod stemte 5 medlemmer: A, C og V.

Forslaget blev dermed ikke anbefalet.

Æ 8.

Ændringsforslag om, at muligheden for etablering af et storcenter i Ørestad City Center udgår.

(Stillet af Ø).

Der blev begæret afstemning om forslaget:

For stemte 4 medlemmer: F og Ø.

Imod stemte 5 medlemmer: A, C og V.

Forslaget blev dermed ikke anbefalet.

Æ 9.

Ændringsforslag om, at parkeringskravet sættes til 1 P – plads pr. 250 m2 nybyggeri.

(Stillet af Ø).

Der blev begæret afstemning om forslaget:

For stemte 2 medlemmer: Ø.

Imod stemte 5 medlemmer: A, C og V.

2 medlemmer undlod: F.

Forslaget blev dermed ikke anbefalet.

Æ 10.

Ændringsforslag om, at det er en forudsætning for kommunen, at metroen på Østamager (3. etape) nedgraves.

(Stillet af Ø).

Der blev begæret afstemning om forslaget:

For stemte 4 medlemmer: F og Ø.

Imod stemte 5 medlemmer: A, C og V.

Forslaget blev dermed ikke anbefalet.

V ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen:

"V afventer behandlingen af BR 465/01."

A ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen:

"Socialdemokratiet stemte imod forslaget med den begrundelse, at en vedtagelse ville have sat det videre arbejde med 3. etape i stå"

Æ 11.

Ændringsforslag om, at teksten i forslag til rammer for lokalplanlægning vedr. område O5* - Kvæsthusbroen tilføjes: Eventuel opfyldning af Kvæsthusbroen skal begrænses, så kajarealet foran Copenhagen Admiral Hotel fortsat kan anløbes af sejlskibe og lystfartøjer.

(Stillet af O).

Der blev begæret afstemning om forslaget:

For stemte 1 medlem: V.

Imod stemte 8 medlemmer: A, F, Ø og C.

Forslaget blev dermed ikke anbefalet.

Æ 12.

Ændringsforslag vedrørende Kongens Enghave: B* - Tippen og B* - Karens Minde ændres begge til O1.

(Stillet af Ø).

Der blev begæret afstemning om forslaget:

For stemte 4 medlemmer: F og Ø.

Imod stemte 5 medlemmer: A, C og V.

Forslaget blev dermed ikke anbefalet.

Æ13.

Ændringsforslag om, at kommunen følger naturklagenævnets afgørelse af 13. marts 2001, således at der ikke bliver mulighed for udvalgsvarebutikker større end 1000 m2 i kommunen bydelscentre.

(Stillet af Ø).

Der blev begæret afstemning om forslaget:

For stemte 2 medlemmer: Ø.

Imod stemte 5 medlemmer: A, C og V.

2 medlemmer undlod at stemme: F.

Forslaget blev dermed ikke anbefalet.

Æ 14.

Ændringsforslag vedrørende Valby: E2* - F. L. Smidth ændres til C1.

(Stillet af Ø).

Der blev begæret afstemning om forslaget:

For stemte 2 medlemmer: Ø.

Imod stemte 5 medlemmer: A, C og V.

2 medlemmer undlod at stemme: F.

Forslaget blev dermed ikke anbefalet.

Æ 15.

Ændringsforslag fra Økonomiforvaltningen om, at "Den rammeændring, der indgår i indstillingen p. 93, 2. spalte nederst vedrørende Hanstedvej Brandstation udgår".

Udvalget anbefalede forslaget.

Ændringsforslag, der har karakter af hensigtserklæringer:

Økonomiudvalget videresendte samtlige hensigtserklæringer til Borgerrepræsentationen, uden indstilling fra udvalget.

H 1.

Hensigtserklæring om opførelse af boliger til 1.000 unge om året de kommende 5 år.

(Stillet af F).

H 2.

Hensigtserklæring om reservering af plads til et kollegium med mindst 800 boliger i Ørestaden.

(Stillet af Ø).

 

H 3.

Hensigtserklæring om opførelse af boliger til udenlandske udvekslingsstuderende.

(Stillet af F).

H 4.

Hensigtserklæring om stop for sammenlægning af mindre lejligheder i forbindelse med byfornyelse.

(Stillet af F).

H 5.

Hensigtserklæring om stop for "kontoriseringen" af gode lejligheder især i de centrale bydele.

(Stillet af F).

H 6.

Hensigtserklæring om målsætninger for Københavns boligpolitik.

"Der skal bygges mange nye boliger i de næste år. Der opføres mindst 10.000 nye boliger i de næste fire år – som udgangspunkt billige lejeboliger.

De små billige lejligheder skal bevares så unge og folk uden de store midler har mulighed for at få en bolig. De små lejligheder der i dag er i dårlig stand skal renoveres så de får en ordentlig standard. Lejlighedssammenlægninger er ikke et krav ifb.m. byfornyelse.

Det er en menneskeret at have en sund bolig i København. De mange københavnske boliger, der i dag er i dårlig stand, renoveres op til en minimumsstandard. Det betyder, at der skal være indlagt fjernvarme og toilet i lejligheden, samt at tag, facader og vinduer kan holde såvel varme som kule ude.

Der skal ske en helhedsorienteret indsats i de kvarterer med boligsociale problemer. Byfornyelse og anden renovering skal tænkes sammen med kvarterets samlede problemer, således at kvarteret løftes bygningsmæssigt, trafiksaneres, får bedre institutionsdækning og styrket de sociale netværk i sammenhæng.

København indtænker byøkologi ind i hele boligpolitikken.

Beboerne er omdrejningspunktet for Københavns boligpolitik. Beboernes egne ressourcer inddrages i planlægningen og gennemførelsen af byfornyelse, renovering og kvarterløft".

(Stillet af Ø).

H7.

Hensigtserklæring om opnåelse af balance i hver bydel mellem udbud af og efterspørgsel efter f. eks. ældre-/plejeboliger, daginstitutioner og pladser i folkeskolerne.

(Stillet af F).

H 8.

Hensigtserklæring om lokaliseringsmuligheder for servicehåndværk i de enkelte bydele i mindre erhvervsbygninger i hver bydel.

(Stillet af F).

H 9

Hensigtserklæring om vurdering i alle kommende boligområder af behovet for at afsætte areal til kvarterets miljøstationer.

(Stillet af Ø).

H 10.

Hensigtserklæring om vurdering af behovet for at afsætte areal til kvartermiljøstationer, når der sker redisponering af erhvervsområder, der ligger i umiddelbar nærhed af større eksisterende boligområder.

(Stillet af Ø).

H 11.

Hensigtserklæring om etablering af forsøg med bilfri boligbyggerier.

(Stillet af Ø).

H 12.

Hensigtserklæring om, at "Den private biltrafik i kommunen skal nedbringes til det niveau, den havde i 1990. Det forudsætter en meget kraftig forbedring af den kollektive trafik i hele kommunen.

Der er i første omgang brug for:

  • et tredje perronspor på Nørreport station til regionaltogene
  • letbaner i eget trace gennem brokvartererne
  • priobusser ad brogaderne
  • en indre metroring, hvor første deletape skal gå fra Hovedbanegården over Kgs. Nytorv og Kvæsthusbroen/Holmen til Østerport og den næste over Trianglen og Rigshospitalet til Nørrebro Station
  • en væsentlig bedre fremkommelighed for den kollektive overflade trafik i kommunen generelt
  • elektriske minibusser i middelalderbyen, der herefter stort set kan gøres bilfri for alle andre end f.eks. handicapbiler, miljøgodkendte og certificerede last- og varevogne samt service- og håndværkerbiler med ærinde i området".

(Stillet af F).

Såfremt H 12 godkendes, er H 13 opfyldt. Såfremt H 12 forkastes, stemmes om H 13.

H 13. Hensigtserklæring om, at målsætningen for kommunens trafik og miljøarbejde fastsættes til at få biltrafikken ned på niveauet for 1996.

(Stillet af Ø).

H 14.

Hensigtserklæring om den tunge gennemfartstrafik fra havnen.

(Stillet af F).

H 15

Hensigtserklæring om udarbejdelse af en plan for et moderne sporvognssystem.

(Stillet af Ø).

H 16.

Hensigtserklæring om muligheden for etablering af forsøg med lokale busser.

(Stillet af Ø).

H 17.

Hensigtserklæring om, at der i den fremtidige kollektive trafik skal anvendes letbaner.

(Stillet af L).

H 18.

Hensigtserklæring om etablering af kørselsafgifter i form af en betalingsring med bompenge omkring København.

(Stillet af Ø).

H 19.

Hensigtserklæring om, at Københavns Kommune overtager vejareal fra Forsvarsministeriet ved Fæstnings- og Natursekretariat, således at vejarealet kan indgå i P – zone med mulighed for at opkræve parkeringsafgifter.

(Stillet af L).

 

H 20.

Hensigtserklæring om fastsættelse af hastighedsgrænsen til højst 40 i hele København.

(Stillet af Ø).

H 21.

Hensigtserklæring om, at det ved nybyggeri på havneområderne sikres, at der er forbindelse til vandet for københavnerne.

(Stillet af Ø).

H 22.

Hensigtserklæring om flytning af Containerhavnen til Malmø alternativ til Avedøre.

(Stillet af L).

H 23.

Hensigtserklæring om udpegning af en grøn kystkile langs Svanemøllebugten og vest- og nordkysten i Nordhavnsområdet.

(Stillet af L).

H 24.

Hensigtserklæring om udarbejdelse af en grøn udviklingsplan for havneområderne, der sikrer områder til rekreativt brug.

(Stillet af Ø).

H 25.

Hensigtserklæring om nedsættelse af et æstetisk Havneråd med lokal deltagelse.

(Stillet af L).

H 26.

Hensigtserklæring om Havnebussens forlængelse til Nordhavn og Sydhavnen.

(Stillet af Ø).

H 27.

Hensigtserklæring om udarbejdelse af alternativ plan for placering af operaen f.eks. Ørestaden eller Christiansholm.

(Stillet af L).

 

Den samlede indstilling om Kommuneplanen blev anbefalet til Borgerrepræsentationens endelige vedtagelse med de ovenfor nævnte ændringer.

 

 

Behandling: Til Borgerrepræsentationen den 29. november 2001.

RESUME

Borgerrepræsentationen vedtog i mødet den 8. februar 2001 forslag til Kommuneplan 2001 med henblik på offentliggørelse i perioden fra den 1. marts til den 1. juni 2001. I mødet blev den foreslåede kommunikationstrategi også vedtaget, hvilket bl.a. har resulteret i afholdelse af borgermøder om planforslaget i de enkelte bydele og en debatkonference med deltagere fra interessegrupper, de politiske partier og fagforvaltningerne.

I høringsperioden er indkommet i alt 253 henvendelser fra offentlige myndigheder, organisationer, private m.fl.

Indstillingen er ledsaget af 2 bilag:

Bilag 1 indeholder en oversigt over ændringsforslag på baggrund af en gennemgang og vurdering af samtlige henvendelser, herunder e-mails, der er indkommet i offentlighedsperioden. I dette arbejde har deltaget repræsentanter fra de forvaltninger, hvis fagområde er berørt i de enkelte henvendelser. Bilaget indeholder desuden mindre ændringsforslag, som forvaltningerne er fremkommet med, efter at forslaget blev forelagt for og vedtaget af Borgerrepræsentationen til offentliggørelse.

Bilag 2 indeholder en vurdering af borgermøderne i de 15 bydele samt af debatkonferencen. Desuden nærmere om den foretagne annoncering m.v. af forslaget samt en vurdering af effekten af hjemmesiden.

Det bemærkes, at der ud over de foreslåede ændringer bliver tale om at foretage mindre, redaktionelle rettelser i forbindelse med trykning af den endelige plan, herunder bl.a. indarbejdelse af de forslag til tillæg til Kommuneplan 1997, som er blevet vedtaget endeligt siden offentliggørelse af forslaget til Kommuneplan 2001.

 

 

Til top