Mødedato: 26.08.2014, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Én samlet Erhvervs- og vækstpolitik for Københavns Kommune

Se alle bilag
Økonomiudvalget skal godkende udkast til en samlet erhvervs- og vækstpolitik for Københavns Kommune, samt at politikken sendes i høring. Økonomiudvalget skal desuden godkende videre proces for opfølgning og implementering af politikken.

Indstilling og beslutning

Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, 

  1. at udkast til en samlet erhvervs- og vækstpolitik (bilag 1) for Københavns Kommune godkendes.
  2. at det godkendes, at udkast til en samlet erhvervs- og vækspolitik sendes i høring hos relevante parter med svarfrist den 20. oktober 2014.
  3. at videre proces for endelig godkendelse af politikken i 2. halvår 2014 godkendes.
  4. at plan for opfølgning på erhvervs- og vækstpolitikken herunder årshjul og udarbejdelse af handleplan med konkrete indsatser godkendes.
  5. at model for Københavns Erhvervsbarometer (bilag 3) til opfølgning på erhvervs- og vækstudviklingen i København og Hovedstadsregionen godkendes. 
  6. at Økonomiudvalget godkender, at Økonomiforvaltningen i samarbejde med forvaltningerne udarbejder forslag til en fælles model for effektbaseret evaluering af kommunens erhvervs- og vækstindsatser. Forslag til effektmodel forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til godkendelse i forbindelse med endelig godkendelse af den samlede erhvervs- og vækstpolitik i december 2014/januar 2015.
  7. at Økonomiudvalget godkender, at en samlet turismestrategi, besluttet i Budget 2014, udarbejdes som en del af udmøntningen af erhvervs- og vækstpolitikken.

Problemstilling

Som opfølgning på Budget 2014 og Økonomiudvalgets møde i januar 2014 er det besluttet, at der skal udarbejdes en samlet erhvervs- og vækstpolitik for Københavns Kommune. Økonomiudvalget har ansvaret for kommunens erhvervspolitik og erhvervsfremmeaktiviteter, herunder turisme og internationalisering på udviklings- og strateginiveau. Erhvervs- og vækstpolitikken forelægges derfor til samlet godkendelse i Økonomiudvalget og efterfølgende Borgerrepræsentationen. En række fagudvalg, for eksempel Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Teknik- og Miljøudvalg og Kultur- og Fritidsudvalget, har desuden ansvar for en række erhvervsrettede opgaver. Fagudvalgene har derfor været inddraget tæt i arbejdet med at udarbejde en samlet erhvervs- og vækstpolitik.

I denne indstilling skal Økonomiudvalget godkende udkast til en samlet erhvervs- og vækstpolitik herunder mål, indikatorer og indsatsområder, samt at politikken sendes i høring hos en breds kreds af aktører – herunder virksomheder, organisationer og vidensinstitutioner m.fl. Økonomiudvalget skal desuden godkende proces for opfølgning, model for et Erhvervsbarometer samt at der udarbejdes en model for effektmåling af erhvervs- og vækstområdet. Endeligt foreslås at en samlet turismestrategi udarbejdes som del af erhvervs- og vækstpolitikken.

Løsning

Én samlet Erhvervs- og vækstpolitik for København

En samlet erhvervs- og vækstpolitik er kommunens vision og ramme for fremadrettede initiativer til at styrke erhvervs- og vækstindsatsen.

Politikken har til formål at:
  • Bidrage til at skabe vækst og jobs i virksomhederne i kommunen og resten af Danmark.
  • Styrke dialogen med erhvervsliv, herunder kommunens brand og omdømme.
  • Udvikle og styrke København som en erhvervsvenlig kommune.  
  • Sikre en samlet ramme for de politiske visioner på erhvervs- og vækstområdet.
  • Sikre bedre sammenhæng i forvaltningernes indsats, service og kommunikation over for virksomheder.  
Erhvervs- og vækstpolitikken bygger på tre ambitiøse overordnede målsætninger for Københavns Kommune. To af målene – vækst i økonomien (5 % årlig vækst i BNP) og vækst i arbejdspladser (20.000 nye private arbejdspladser) frem mod 2020 – er besluttet af Borgerrepræsentationen. Det tredje mål er, at København fortsat skal være blandt de tre mest attraktive byer at bo i. En attraktiv by er en væsentlig forudsætning for at skabe økonomisk vækst gennem tiltrækning af virksomheder, arbejdspladser og investeringer.

For at realisere målsætningerne sætter politikken fokus på fem vækstfaktorer:
  • Erhvervsservice & omkostninger for erhvervslivet.
  • Strategisk byudvikling.
  • Samspil om innovation.
  • Uddannelse og beskæftigelse.
  • Internationalisering.
De fem vækstfaktorer er valgt ud fra viden om de forhold, der har vist sig at skabe vækst i økonomien, beskæftigelse og øget livskvalitet for byens borgere og erhvervsliv. Der er samtidig fokuseret på forhold og rammer, som kommunen har mulighed for at påvirke og understøtte. Inden for hver enkelt vækstfaktor indeholder politikken en række indsatsområder og få centrale indikatorer, der kan vise, om København når sine mål på området.

De fem vækstfaktorer og tilhørende indsatsområder og indikatorer er beskrevet nærmere i erhvervs- og vækstpolitikken vedlagt som bilag 1 samt oversigtstabellen i bilag 2. Politikken er udarbejdet af Økonomiforvaltningen i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen – og efter input og dialog med virksomheder og organisationer, herunder Københavns Erhvervsråd m.fl.

Erhvervs- og vækstpolitikkens strategiske mål og indsatsområder er udviklet i tæt sammenhæng med ambitionerne i samarbejde omkring etablering af en fælles funktionel region blandt regioner og kommuner i Region Hovedstaden og Region Sjælland samt på sigt Region Skåne. Politikken skal således ikke kun understøtte vækst, arbejdspladser og livskvalitet i Københavns Kommune, men ligeledes udviklingen af et konkurrencedygtigt samlet regionsområde på 3,8 mio. indbyggere og herunder en tættere koordinering af erhvervsfremmeindsatsen og tiltrækning af investeringer.

Erhvervs- og vækstpolitikken i høring
Det foreslås, at det foreliggende udkast til en samlet erhvervs- og vækstpolitik sendes i høring hos en bred kreds af aktører, herunder virksomheder og organisationer. Formålet er at gå i dialog med erhvervslivet og relevante aktører om fokus og prioriteter i kommunens erhvervsindsats, samt få input til udvikling af konkrete initiativer, der kan understøtte, at vi når de ambitiøse målsætninger. Processen skal samtidig bidrage til at udbrede kendskabet til kommunens nuværende erhvervsindsats og politikkens indsatsområder. 

Politikken sendes i høring hos en bred kreds af aktører med udgangspunkt i følgende kriterier:
  • Medlemmer af Københavns Erhvervsråd.
  • Relevante virksomhedsklynger og virksomheder. 
  • Relevante erhvervsorganisationer i København og regionen (fx DI Hovedstaden, Dansk Byggeri Hovedstaden, Dansk Erhverv, Håndværksrådet, Københavns City Center m.fl.).
  • Relevante lokale aktører i kommunens bydele (fx lokaludvalgene, organisationer m.v.).
  • Statslige, regionale og kommunale myndigheder og aktører (fx KL, KKR, Region Hovedstaden, Copenhagen Capacity, m.v.).
Høringsperioden løber fra primo september til 20. oktober 2014. Som en del af høringsprocessen vil forvaltningerne arrangere en række særlige dialogmøder med virksomheder på udvalgte områder (f.eks. erhvervsservice, innovative udbud, strategisk byudvikling). Erhvervs- og vækstpolitikken skal sammen med høringssvar og input fra virksomhedsdialogen drøftes i Erhvervsrådet den 1. november 2014. Høringssvar og den endelige version af erhvervs- og vækstpolitikken forelægges fagudvalg og Økonomiudvalget november-december 2014 og godkendes endeligt i Borgerrepræsentationen januar 2015. I forbindelse med høringen udarbejdes en mini-version af erhvervs- og vækstpolitikken.  

Opfølgning og implementering af erhvervs- og vækstpolitikken
Som ansvarlig for den overordnede erhvervs- og vækstudvikling får Økonomiudvalget en central rolle i at følge og drøfte konkrete tiltag til at styrke udviklingen samt følge op på politikkens målsætninger og indikatorer. En central opgave er i den forbindelse at skabe sammenhæng mellem kommunens forskellige planer og arbejdsspor, som påvirker erhvervs- og vækstudviklingen (f.eks. kommuneplanen, strategi for grøn og sund vækst). Samtidig har kommunens fagudvalg en vigtig rolle i opfølgning og udmøntningen af de konkrete erhvervsindsatser, som vedrører udvalgenes ressort. Samlet set skal opfølgningen sikre, at kommunens indsatser har den fornødne effekt og fører til øget vækst, beskæftigelse og livskvalitet til gavn for virksomheder og borgere.

 

Det foreslås, at opfølgningen sker via: 
  • Handleplan – viser kommunens konkrete indsatser (igangværende såvel som nye forslag), samt resultater og prioritering af indsatsen.
  • Erhvervsbarometer – tager temperaturen på erhvervs- og vækstudviklingen ved de senest tal på politikkens mål og indikatorer og med særlig fokus på kommunens erhvervsservice. Barometret udkommer en gang årligt i januar-februar.
  • Effektmodel – måler resultater og effekter af konkrete indsatser. Der udarbejdes en fælles model for løbende effektmåling af erhvervsindsatser, som både samler resultater fra eksisterende målinger og identificerer hvor der behov for nye målinger.    
  • Erhvervsråd – dialog med virksomhederne om resultater, prioritering og fokus i kommunens erhvervsservice og indsats for øget vækst, beskæftigelse og livskvalitet. Rådet mødes tre gange årligt.
Som en del af årshjulet for erhvervs- og vækstpolitikken inddrages erhvervslivet, blandt andet i regi af Erhvervsrådet, løbende hele året med mulighed for at komme med input til nye indsatser og forslag til budgetforhandlingerne. For så vidt angår handleplanen udarbejder hver forvaltning input som samles til én fælles handleplan, som drøftes med virksomhederne via Erhvervsrådet og forelægges til fælles politisk godkendelse i fagudvalgene, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Processen vil således følge samme fælles godkendelsesproces som f.eks. de tværgående boligsociale helhedsplaner og udviklingsplaner for byens udsatte byområder, som ligeledes besluttes via fællesindstillinger. Handleplanen ændrer ikke på udvalgenes ressortfordeling. Fagudvalgenes beslutninger i handleplanen vedrører således deres eget udvalgsressort. Handleplanen for erhvervs- og vækstpolitikken udarbejdes første gang i efteråret 2014 og opdateres derefter hvert år i november-december.  Erhvervsbarometret udkommer en gang årligt, og første gang til januar 2015. Model for indhold og opbygning af Erhvervsbarometret er vedlagt som bilag 3.  

Som led i erhvervs- og vækstpolitikken udarbejdes desuden en fælles plan for kommunikation med erhvervslivet. Formålet er at styrke virksomhedernes opfattelse af København som en by, hvor det er nemt og attraktivt at etablere og drive virksomhed, og at Københavns Kommune bliver kendt som en konstruktiv og serviceorienteret samarbejdspartner. Kommunikationen vil sættes fokus på kendskab og branding af København som erhvervsby, dialog og relationer mellem kommunen og virksomhederne og sikre servicekommunikation i alle kommunens erhvervsrettede opgaver. 

Implementering og opfølgning på politikken er administrativt forankret i den fælles styregruppe mellem Økonomiforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen.

En turismestrategi
I Budget 2014 blev det besluttet, at der skal udarbejdes en turismestrategi, der skal sikre en professionel og systematisk inddragelse af turismeerhvervet og koordinering af indsatser. Det foreslås, at dette arbejde i stedet indgår som en del af den kommende handleplan, som udmønter erhvervs- og vækstpolitikken, og at der derfor ikke udarbejdes en særskilt turismestrategi. Dette både for at sikre sammenhæng med den samlede erhvervs- og vækstindsats, samt for at reducere antallet af særskilte strategier på området. 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. Udgifter til opfølgning på erhvervs- og vækstpolitikken – herunder Erhvervsbarometer, opfølgning på København Erhvervsråd og dialog med virksomheder, erhvervskommunikation – vurderes til ca. 3,5 mio. kr. årligt. Der udarbejdes budgetforslag til finansiering heraf til forhandlingerne om Budget 2015. Det foreslås, at midlerne afsættes for to år med henblik på at revurdere årshjulet for erhvervs- og vækstpolitikken i 2016.

Videre proces

Teknik- og Miljøudvalget, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget har i august 2014 fået forelagt udkast til erhvervs- og vækstpolitikken med henblik på at godkende de indsatsområder, som ligger inden for udvalgenes ansvarsområder. 

I tabellen nedenfor er den videre proces for 2. halvår 2014 beskrevet: 
 
Aktivitet Dato
Politikken godkendes af Økonomiudvalget og sendes i høring. 26. august 2014
Bred skriftlig høring samt dialog med f.eks. udvalgte virksomhedsbrancher, klynger m.v. Input til politikken og konkrete indsatser. 1. september – 20. oktober
Forvaltningerne udarbejder handleplan. September – november
Møde i Københavns Erhvervsråd. 5. november
Relevante fagudvalg godkender evt. ændringer til politikkens indsatsområder og indikatorer og handleplan med konkrete indsatser. November-december
Økonomiudvalget godkender endelig version af erhvervs- og vækstpolitikken og handleplan med konkrete indsatser. 9. december
Borgerrepræsentationen godkender endelig erhvervs- og vækstpolitik for Københavns Kommune. Januar 2015
Første udgave af København Erhvervsbarometer udkommer. Januar – februar 2015

Beslutning

Dagsordenspunkt 3: Én samlet Erhvervs- og vækstpolitik for Københavns Kommune

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 26. august 2014


Det Konservative Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag:

 

”Det foreslås, at følgende indarbejdes i erhvervspolitikken:

Æ1:

1. Målet om nye private arbejdspladser i 2020 hæves til 35.000.


Æ2:

2. Et mål om højere grad af udbud og udlicitering.


Æ3:

3. Et mål om lavere skatter og afgifter for erhvervslivet.

 


Æ4:

4. Et mål om mindre bureaukrati, som gøres konkret ved, at der afskaffes konkrete krav om afrapportering.


Æ5:

5. Flere parkeringspladser.


Æ6:

6. Et mål om mere kapacitet på vejene.”

 

 


Enhedslisten fremsatte følgende ændringsforslag:

”Det foreslås,

Æ1:

1. At politikken også sendes i høring til de største faglige organisationer på det private område.


Æ2:

2. At Økonomiforvaltningen i høringsperioden udarbejder en tekst, der omhandler en 4. målsætning om, at ”Københavns erhvervsliv bidrager til bæredygtighed”. Heri beskrives, at Københavns Kommune vil fremme virksomheder, der tager socialt ansvar, bidrager til et bedre miljø og sikrer ordentlige arbejdsvilkår.


Æ3:

3. At overskriften ”Erhvervsservice og omkostninger for erhvervslivet” ændres til ”Erhvervsservice og rammevilkår for erhvervslivet”.


Æ4:

4. At tekststykket på s. 17 om offentligt-private-partnerskaber slettes.”

 

 


Liberal Alliance fremsatte følgende ændringsforslag:

”Det foreslås,

Æ1:

1. At der i bilag 1, side 10 tilføjes følgende nye punkt: ”At sænke skatter og afgifter.”


Æ2:

2. At der i bilag 1, side 14 tilføjes følgende nye punkt: ”At udbygge infrastrukturen for biler”.”

 


De af Det Konservative Folkeparti fremsatte ændringsforslag 1-3 (Æ1-Æ3) blev forkastet med 7 stemmer mod 3. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: V, I og C.

Imod stemte: A, Ø, B og F.

 


Det af Det Konservative Folkeparti fremsatte ændringsforslag 4 (Æ4) blev forkastet med 5 stemmer mod 3. 2 medlemmer undlod at stemme.

For stemte: V, I og C.

Imod stemte: A, Ø og F.

Undlod: B.

 


Det af Det Konservative Folkeparti fremsatte ændringsforslag 5 og 6 (Æ5-Æ6) blev forkastet med 7 stemmer mod 3. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: V, I og C.

Imod stemte: A, Ø, B og F.

 


Det af Enhedslisten fremsatte ændringsforslag 1 (Æ1) blev vedtaget med 9 stemmer mod 1. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, Ø, B, F, V og I.

Imod stemte: C.

 


Det af Enhedslisten fremsatte ændringsforslag 2 (Æ2) blev vedtaget med 5 stemmer mod 3. 2 medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, Ø og F.

Imod stemte: V, C og I.

Undlod: B.

 


Det af Enhedslisten fremsatte ændringsforslag 3 og 4 (Æ3 og Æ4) blev forkastet med 7 stemmer mod 3. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: Ø og F.

Imod stemte: A, B, V, C og I.

 


De af Liberal Alliances fremsatte ændringsforslag 1 og 2 (Æ1 og Æ2) blev forkastet med blev forkastet med 7 stemmer mod 3. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: V, I og C.

Imod stemte: A, Ø, B og F.

 


Den således ændrede indstilling blev herefter vedtaget med 7 stemmer mod 2. 1 medlem undlod at stemme.

For stemte: A, Ø, B og F.

Imod stemte: C og I.

Undlod at stemme: V.

 


Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance fremsatte følgende protokolbemærkning:

”Erhvervspolitikken er alt for uambitiøs og adresserer ikke de store hovedudfordringer for erhvervslivet med for høje afgifter, for meget bureaukrati, for lidt kapacitet på vejene og for få parkeringspladser. Derfor vil den ikke rette op på det dårlige erhvervsklima i København.”

 


SF afgav følgende protokolbemærkning:

”SF finder det væsentligt, at Københavns Kommunes målsætning for erhvervslivet er både ambitiøs og realistisk. Vi ser derfor frem til, at politikken i høringsfasen kvalificeres yderligere.”

Til top