Mødedato: 26.06.2001, kl. 15:00

Redegørelse for igangsættelse af forslag til lokalplan "Meklenborggade" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 1997 (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

Redegørelse for igangsættelse af forslag til lokalplan "Meklenborggade" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 1997 (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 26. juni 2001

 

 

J.nr. ØU 192/2001

 

17. Redegørelse for igangsættelse af forslag til lokalplan "Meklenborggade" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 1997 (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen fremsender nærværende redegørelse til Bygge- og Teknikudvalgets og Økonomiudvalgets drøftelse med henblik på udarbejdelse af forslag til lokalplan "Meklenborggade" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 1997.

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 6. juni 2001

Drøftedes

 

 

RESUME

Planforslagene tager udgangspunkt i det idéoplæg til en helhedsplan, der med Holscher Arkitekter A/S som rådgiver er udarbejdet i et samarbejde mellem Akzo Nobel, der har erhvervet Sadolin & Holmblad, Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen. Idéoplæggets hovedintention er at omdanne de hidtidige industriejendomme til et attraktivt bolig- og erhvervsområde med kultur- og idrætsfunktioner således, at området strukturelt og funktionelt integreres i kvarteret i samspil med den omgivne bebyggelse. Der etableres stiforbindelser på langs og på tværs af området, hvilket vil forbedre adgangen mellem boliger, institutioner, skoler, Metrostationer og privat service. Med bebyggelses- og friarealplanen skabes der fællesgårdanlæg mellem nybyggeriet og de eksisterende, tætte boligbebyggelser, og der tilføres kvarteret grønne arealer. Desuden sker der påbygninger eller &a ring;bninger af de mange fritstående gavle, der som følge af uafsluttede karreer præger området.

Det godt 7 ha store lokalplanområde foreslås afgrænset og opdelt i 8 underområder som vist på vedlagte bilag E. Industriejendommen syd for Holmbladsgade fastlægges til boliger- og serviceerhverv med en boligandel på mindst 50 pct. og bebyggelse i op til 5½ etager. Der påregnes her opført store boliger med et samlet etageareal på ca. 16.000 m2 samt ca. 6.000 m2 nyt erhvervsbyggeri. De eksisterende boligejendomme inden for området fastlægges til boliger med bestemmelse om, at bebyggelsen indgår i bevaringsværdig sammenhæng. På den ubebyggede ejendom nord for Holmbladsgade kan opføres en bebyggelse med et samlet etageareal på 5.300 m2 til kultur og idræt samt boliger og erhverv. To eksisterende institutionsejendomme, der udnyttes til en børneinstitution og et anneks for Østrigsgades Skole, fastlægges til institutioner og andre sociale og kultu relle formål. De bevaringsværdige dobbelthuse i Badensgade fastlægges til boliger. Samtlige boliger skal være helårsboliger. Der forudsættes fastlagt en principiel bebyggelsesplan for det samlede område og angivelse af vejstruktur, stiforbindelser, friarealer samt parkeringsforhold.

Lokalplanen vil erstatte lokalplan nr. 49 for så vidt angår ejendommene nord for Holmbladsgade.

Som forudsætning for lokalplanforslaget udarbejdes samtidig et forslag til kommuneplantillæg, hvor bl.a. Akzo Nobels ejendom syd for Holmbladsgade ændrer status fra industriområde (J1) til et område for boliger og serviceerhverv (C1).

Efter udvalgenes drøftelse vil de øvrige forvaltninger blive hørt, og herefter vil det videre lokalplanarbejde ske i samarbejde med lokale repræsentanter for kvarterløftområdet og områdets ejere, grundejerforeninger og beboere. Tidsplanen for lokalplanforslaget vil blive koordineret med en planlagt arkitektkonkurrence for kultur- og idrætsbebyggelsen på ejendommen nord for Holmbladsgade.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Lokalplanarbejdet er foranlediget af, at Akzo Nobel ønsker at flytte produktionen til Sverige. Afviklingen af produktionen vil foregå i etaper over nogle år og indledes i efteråret 2001 med rydning af den sydvestlige del af ejendommen syd for Holmbladsgade og forventes afsluttet med nedrivning af den store hal mod Lyneborggade og de mindre bygninger beliggende i skellet mod boligejendommene i den nordøstlige del.

Samtidig ønsker Københavns Kommune i overensstemmelse med de igangværende kvarterløftbestræbelser i området, at købe Akzo Nobels ejendom nord for Holmbladsgade med henblik på at opføre en bebyggelse til kultur- og idrætsfaciliteter, der vil kunne knyttes direkte til det park- og aktivitetsstrøg, som Prags Boulevard planlægges omdannet til i kvarterløftregi. Kommunen har primo 2001 købt de to boligejendomme Holmbladsgade 62/Meklenborggade 1-7 af selskabet med henblik på byfornyelse. Ejendommene, der har bevaringsværdi 4, har tilsammen et etageareal på 3.740 m2.

På baggrund heraf indledtes et samarbejde mellem Akzo Nobel, Økonomiforvaltnin-gens 8. kontor, Kvarterløftsekretariatet og Bygge- og Teknikforvaltningen for at drøfte mulighederne for en omdannelse af området, der boligmæssigt, rekreativt og arkitektonisk vil kunne udgøre et tilskud til kvarteret. Det besluttedes, at der i samme regi blev nedsat en arbejdsgruppe med en rådgiver tilknyttet, der fik til opgave at udarbejde et idéoplæg til ejendommenes omdannelse og fornyelse.

Helhedsplan

Som rådgiver for Akzo Nobel har Holscher Arkitekter A/S i samarbejde med arbejdsgruppen udarbejdet et idéoplæg til en helhedsplan for selskabets ejendomme, jf. vedlagte bilag B. Med udgangspunkt i en omdannelse af ejendommen til et bolig- og erhvervsområde er idéskitsens hovedintention at bevare enkelte bygninger og erstatte resten med nybyggeri således, at området åbnes op og integreres i det omliggende kvarter. Samtidig tilføres der nye arkitektoniske, rumlige og rekreative kvaliteter til gavn for såvel områdets som kvarterets beboere og brugere.

Bebyggelsesplanen for ejendommen syd for Holmbladsgade tager udgangspunkt i en bevaring af de eksisterende omgivne boligkarreer og enkelte af de eksisterende erhvervsbygninger mod Holmbladsgade og Lyneborggade, mens øvrige erhvervsbygninger i områdets midte og sydlige del nedrives. Ny bebyggelse opføres i 5 – 5½ etager og danner sammen med de omgivne boligkarreer en delvis åben karrestruktur, der orienterer sig mod henholdsvis et offentligt tilgængeligt forløb med grønne arealer i Meklenborggades forlængelse og parallelt hermed et varieret pladsforløb for fodgængere og cyklister fra Holmbladsgade til Badensgade. Ved Holmbladsgade indledes pladsforløbet med en mindre plads, der fortsætter i en smal 'gade', flankeret af eksisterende erhvervsbygninger, og munder ud i en åben central pladsdannelse umiddelbart nord for Badensgade. Planen sigter på, at forbedre friarealforholdene for den eksisterende boligbebyggelse så ;ledes, at der kan indrettes fælles gårdanlæg med forbindelse til det grønne bånd og pladsforløb.

Der etableres herudover stiforbindelser fra Holmbladsgade til Moselgade og mellem Lyneborggade og Ungarnsgade med videre forbindelser mod vest til Sønderbro Skole og mod øst til Østrigsgades Skole. Tilkørsel til området sker ad Meklenborggade og fra henholdsvis Ungarnsgade og Lyneborggade således, at pladsforløbet friholdes for biltrafik. Parkeringsdækningen for bebyggelsen foreslås etableret dels i konstruktion og dels på terræn.

Fordelingen mellem bolig og erhverv inden for den 28.303 m2 store tidligere industriejendom er ca. 50/50 inklusive bevarede erhvervsbygninger. Tre eksisterende erhvervsbygninger i områdets nordøstlige del planlægger Akzo Nobel selv at udnytte til administration og mødefaciliteter. En 2 etagers bygning vinkelret på Lyneborggade påtænkes udnyttet til serviceerhverv eller liberalt erhverv. Nyt erhvervsbyggeri placeres i områdets nordlige del mod Holmbladsgade, Donaugade og Meklenborggade i tilknytning til de eksisterende erhvervsbygninger, mens nyt boligbyggeri placeres i den sydvestlige del langs Lyneborggade. Der påtænkes opført ca. 16.000 m2 nye helårsboliger og ca. 6.000 m2 nyt erhvervsbyggeri. De bevarede erhvervsbygninger rummer ca. 8.000 m2. Bebyggelsesprocenten for ejendommen vil på det foreliggende grundlag blive knap 110.

Den ubebyggede 4.844 m2 store grund (matr.nr. 24 B, Sundbyøster, København) nord for Holmbladsgade ønsker Københavns Kommune at købe med henblik på at opføre en bebyggelse til kultur- og idrætsfaciliteter. Overordnet er intentionen at placere kultur- og idrætsbebyggelsen i tilknytning til Prags Boulevard, der i kvarterløftregi planlægges omdannet til et park- og aktivitetsstrøg for beboere, idrætsforeninger og institutioner. Der har i samarbejde med Lokale- og Anlægsfonden netop været afholdt en idékonkurrence for parkstrøgets omdannelse og udformning. Konkurrencens resultat offentliggøres umiddelbart efter den 15. juni 2001. Det planlægges ligeledes at udskrive en arkitektkonkurrence for kultur- og idrætsbebyggelsen efter køb af grunden. For ikke at lægge unødige bindinger for konkurrencen er det tanken, at bebyggelsen her først fastl&aeli g;gges, efter at resultatet af konkurrencen er kendt. Den viste placering og udformning af bebyggelsen på denne ejendom skal defor kun opfattes som en signatur. Dog forudsættes den viste fortsættelse af pladsforløbet fra Holmbladsgade til forbindelse med Prags Boulevard at være et af programpunkterne i konkurrencen. Etagearealet af kultur- og idrætsbebyggelsen forventes at blive ca. 4000 m2, hvilket i sig selv svarer til en bebyggelsesprocent på ca. 85 for ejendommen. Det forventes, at konkurrenceprogrammet vil muliggøre en bebyggelsesprocent på 110, hvor restbyggemuligheden udnyttes til boliger med mulighed for erhverv i de 2 nederste etager, herunder evt. publikumsorienterede serviceerhverv i tilknytning til bebyggelsen.

Helhedsplanen skal betragtes som et hovedprincip for ejendommenes fremtidige anvendelse og et idéoplæg til den fremtidige bebyggelsesstruktur, som imidlertid stadig rummer uafklarede forhold bl.a. vedrørende parkeringsløsningen og afstandsforhold, der skal præciseres i det videre lokalplanarbejde.

Planområdet og omgivelserne

Lokalplanområdet foreslås afgrænset af Holmbladsgade, østskellet af ejendommen matr.nr. 4318 Sundbyøster, København, Prags Boulevard, Vermlandsgade, Ungarnsgade, Lergravsvej, Moselgade og Lyneborggade, jf. vedlagte bilag E.

Udover de mindre og større produktions- og administrationsbygningerne på Akzo Nobels ejendomme rummer området boligbebyggelse i 3 - 5½ etage mod de omgivne veje og en byggeforeningsbebyggelse med dobbelthuse i 2½ etage mod Badensgade, der i dag ender blindt i skellet til Akzo Nobels ejendom. Herudover har Østrigsgades Skole en anneksbygning i 3 etager på ejendommen matr.nr. 3520 ibid. og på ejendommen matr.nr. 3823 ibid., Moselgade 21, ligger en 3 etages bygning, der anvendes til børneinstitution.

Industriens tidlige lokalisering i området og opførelse af dobbelthusene i Badensgade i slutningen af 1800-tallet har hidtil blokeret for forbindelser på langs og på tværs af området. Det tætte retlinede gadenet, der blev planlagt i forbindelsen med indlemmelsen af Sundbyerne i kommunen i 1902, og det diagonale gadenet med brede veje og storkarreer, som blev realiseret sydvest for området efter en reguleringsplan fra 1930, har således hidtil ikke kunnet forbindes.

Bebyggelsesmæssigt er der samlet set tale om et broget billede med høj og lav bebyggelse af forskellig karakter og fra forskellige perioder uden indbyrdes strukturel sammenhæng eller orden. Samtidig er dette billede det karakteristiske og charmerende for området, og rummer et potentiale i en fremtidig omdannelse af området i og med, at der er tale om væsentlige arkitektoniske, historiske og miljømæssige kvaliteter for en stor del af de eksisterende bebyggelsers vedkommende.

Produktions- og administrationsbygningerne indenfor Akzo Nobels ejendomme er med hensyn til alder, volumen og arkitektonisk, miljømæssig kvalitet meget forskellige. Ingen er vurderet til at have høj bevaringsværdi, bortset fra et dobbelthus mod Badensgade, der er erhvervet af virksomheden. Enkelte bygninger omkring adgangen ved Holmbladsgade er vurderet til bevaringsværdi 4 og har en beliggenhed, der udadtil markerer historien om Sadolin & Holmblads mangeårige beliggenhed i Holmbladsgade. Samtidig tilfører de en fremtidig fornyelse af området miljømæssige og rumlige kvaliteter. Herudover er en mindre et-etages produktionsbygning nord for Badensgadebebyggelsen vurderet til bevaringsværdi 4. Denne bygning er foreløbig anset for svær at udnytte, men kunne måske indgå som et element i den fremtidige centrale pladsdannelse. Bygningen vinkelret på Lyneborggade er vurderet med bevaringsværdi 4 og vil eft er en renovering og nedrivning af tilbygninger repræsentere et arkitektonisk og miljømæssigt tilskud i forbindelse med områdets fornyelse. Ejendommen nord for Holmbladsgade anvendes til parkeringsplads, og eneste bebyggelse er en et-etages garagebygning langs østskellet, jf. vedlagte bilag C og G1.

Dobbelthusene i Badensgade blev opført i 1898 i nationalromantisk stil af byggeforeningen Godthåb, og ligger i dag som en åben lav bebyggelse med grønt præg, flankeret mod øst af Bellevuekvarterets 5 etages homogene og arkitektonisk fine karrébebyggelse i rød blank mur, jf. vedlagte bilag C og G2-3. Bellevuekvarteret påbegyndtes opført mod Holmbladsgade i starten af 1900-tallet bl.a. på initiativ af Sadolin & Holmblad og var færdigudbygget mod syd i slutningen af 1920'erne. I kvarterets nord-sydgående akse ligger Østrigsgades Skole og Allehelgens Kirke som arkitektonisk markante elementer. Ved Lergravsvej ligger den nyere Sundpark Skole som Ungarnsgades afslutning. Boligejendommene mod Holmbladsgade i øvrigt og Vermlandsgade er opført i begyndelsen af 1900-tallet på samme tid som de nordligste ejendomme i Bellevuekvarteret og har tilsvarende høje arkitektoniske kvaliteter. Mod Moselgade ligger nyere stokbebyggelser, hvoraf den nordligste er opført i 1944 samtidig med storkarreen Abildgården vest for Moselgade, som er et tidstypisk funktionalistisk og arkitektonisk fint byggeri i gul blank mur, jf. vedlagte bilag C og G2.

På den anden side af Lyneborggade afgrænses Akzo Nobels grund af to AAB- boligbebyggelser. Den sydligste er opført i 1920 og fremtræder i rød blank mur med svungne gavludformninger. Den nord for er opført i 1994 ligeledes i rød blank mur og med karnapper. Opgangspartier er markeret af udvendige trappeløb og farvede murfelter. Bebyggelsen har en central port igennem hvilken en sti i forlængelse af Bøhmensgade føres frem til Lyneborggade. Den almene boligbebyggelse Støberigården umiddelbart nordvest for lokalplanområdet er opført i 1984 på et tidligere industriareal. De to sidstnævnte bebyggelser er måske tidstypiske, men uden væsentlige arkitektoniske kvaliteter.

Inden for lokalplanområdet er ca. 60 pct. af de ca. 750 boliger uden bad og ca. 30 pct. under 55 m2. Der er ikke aktuelle planer om en samlet byfornyelsesindsats indenfor området, men ejendommene matr.nr. 1323 og 1324 ibid., Ungarnsgade 18-32, er boligforbedret efter den tidligere byfornyelseslovs kapitel III. For ejendommen matr.nr. 650 ibid., Holmbladsgade 73/Vermlandsgade 78-80 har boligkommissionen planer om at byforny ejendommen efter byfornyelseslovens kapitel VIII. For naboejendommen matr.nr. 615 ibid., Holmbladsgade 75-77/Vermlandsgade 82-84 er der afsat midler til en renovering hovedsageligt af tag og fag. For ejendommen matr.nr. 3325 ibid., Prags Boulevard 44-46/Vermlandsgade 70-76, er der indrettet gårdanlæg, og der er bevilget midler til at gennemføre byøkologiske foranstaltninger. Herudover har kommunen for nylig købt ejendommene matr.nr. 237 og 654 ibid., Holmbladsgade 62/Meklenborggade 1-7, med henblik på byfornyelse.

Området er velbeliggende i forhold til den kollektive trafikbetjening med buslinie 5 ad Holmbladsgade/ Østrigsgade og buslinierne 37 og 79E ad Vermlandsgade/ Østrigsgade. Herudover vil der være kort afstand til de nye metrostationer ved Amagercenteret og Lergravsparken, jf. bilag B3. I områdets umiddelbare omgivelser ligger flere børneinstitutioner, 3 skoler samt Frankrigsgades svømmehal. Kløvermarken og Lergravsparken er større rekreative områder i kort afstand fra lokalplanområdet. Der er imidlertid mangel på nærrekreative arealer.

Vermlandsgade og dennes fortsættelse i Østrigsgade, der forløber øst for lokalplanområdet, er klassificeret som fordelingsgade. Amagerbrogade har status af bydelsgade, mens de øvrige gader i og i umiddelbar nærhed af området har status af lokalgader. Der er etableret cykelstier i Vermlandsgade og Amagerbrogade. En strækning af Ungarnsgade mellem Østrigsgade Skole og anneksbygningen har status som stillegade.

Planforhold

Kommuneplanlægning

I Kommuneplan 1997 er lokalplanområdet omfattet af fire forskellige rammebestemmelser for lokalplanlægningen, jf. vedlagte bilag F. Akzo Nobels grund syd for Holmbladsgade samt boligrandbebyggelsen ved Meklenborggade og Holmbladsgade – i det nordvestlige hjørne af lokalplanområdet – er fastlagt til et område for industri med maksimal bebyggelsesprocent på 110 (J1-område). Østrigsgades Skoles Anneks, der ligger ud mod Ungarnsgade på strækningen mellem Serbiensgade og Bulgariensgade, er fastlagt til et område for institutioner med maksimal bebyggelsesprocent på 110 (O3-område). Byggeforeningsbebyggelsen omkring Badensgade er fastlagt til område for boliger med særlige bestemmelser om, at der ved ombygning og retablering stilles ekstraordinære krav om arkitektonisk helhedsvirkning. I lokalplaner fastsættes bebyggelsesregulerende bestemmelser, der opretholder områdets særlige karakter (B* -område). Lokalplanområdet i øvrigt – dvs. den del, der ligger nord for Holmbladsgade, ejendommene ud mod Ungarnsgade med undtagelse af Østrigsgades Skoles Anneks samt ejendommene ud mod Moselgade – ligger i områder fastlagt til boliger med maksimal bebyggelsesprocent på 130 (B4-område).

I henhold til det aktuelle forslag til Kommuneplan 2001, som er vedtaget af Borgerrepræsentationen og udsendt i offentlig høring indtil den 1. juni 2001, er boligrandbebyggelsen ved Meklenborggade og Holmbladsgade – i det nordvestlige hjørne af lokalplanområdet – skilt fra J1-området og lagt ind under det tilstødende B4-område. J1-området er suppleret med en *-bemærkning med bestemmelse om, at områdets fremtidige anvendelse afventer videre planlægning med henblik på indpasning af et større antal boliger. De øvrige rammebestemmelser for området er uændret i forhold til den gældende kommuneplan, jf. bilag F.

En mindre del af ejendommen på hjørnet af Vermlandsgade og Holmbladsgade ligger inden for det i Tillæg nr. 13 til Kommuneplan 1997 og i forslag til Kommuneplan 2001 fastlagte lokale centerområde i Holmbladsgade, hvor det samlede bruttoetageareal til butiksformål må øges med 500 m2. Bruttoetagearealet for de enkelte dagligvare- og udvalgsvarebutikker må ikke overstige henholdsvis 1.000 m2 og 500 m2.

Lokalplanlægning

Den del af det foreslåede lokalplanområde, der ligger nord for Holmbladsgade, er omfattet af lokalplan nr. 49 "Holmbladsgade", tinglyst den 19. april 1983. Lokalplanen fastlægger området til boliger med maksimal bebyggelsesprocent på 130 og muliggør opførelse af en boligbebyggelse i op til en 4½-etager på tidligere industrigrunde mellem Prags Boulevard og Holmbladsgade.

Området nordøst for det aktuelle lokalplanområde – mellem Prags Boulevard og Holmbladsgade i umiddelbar fortsættelse af lokalplan nr. 49 - er omfattet af lokalplan nr. 138, tinglyst den 9. marts 1990. Lokalplanen fastlægger området til boliger med maksimal bebyggelsesprocent på 130 og muliggør opførelse af sluttet randbebyggelse i op til 4½ etager.

Karreen mellem Lyneborggade og Lybækgade – umiddelbart vest for det aktuelle lokalplanområde – er omfattet af lokalplan nr. 187 "Lybækgade", tinglyst den 29. april 1992. Lokalplanen fastlægger området til boliger med maksimal bebyggelsesprocent på 130 og muliggør opførelse af en boligbebyggelse i op til 5½ etager for så vidt angår den midterste del af området. For nybyggeri i den øvrige del af området forudsætter lokalplanen tilvejebringelse af supplerende lokalplan.

"Forslag til gade- og bebyggelsesstruktur i Holmbladsgadeområdet"

Borgerrepræsentationen tiltrådte den 2. maj 1991 (B. F. 1991, s. 433-34, 730-31) redegørelsen "Forslag til gade- og bebyggelsesstruktur i Holmbladsgadeområdet", der omfattede området begrænset af Amagerbrogade, Prags Boulevard, Vermlandsgade, Østrigsgade og Øresundsvej. Samtidig blev de tidligere vedtagne gade- og bebyggelsesplaner, herunder vejudvidelsesplaner, for samme område ophævet, jf. vedlagte bilag D.

Forslaget er begrundet i såvel trafikale som arkitektoniske overvejelser – herunder opretholdelse af den eksisterende karréstruktur samt tilpasning til bevaringsværdig bebyggelse – og udgør et samlet grundlag for den videre planlægning i området. Nye bygge- og vejlinier – herunder i forbindelse med offentlig passagemulighed – forudsættes fastlagt i forbindelse med lokalplanlægning og byggesagsbehandling i overensstemmelse med forslaget.

I relation til en eventuel fremtidig ændret anvendelse af Akzo Nobels areal foreslås alene principielle byggelinier ud fra arkitektoniske hensyn og således, at der skabes en offentlig passage over grunden i Donaugades forlængelse til forbindelse med Meklenborggade og Badensgade.

Kvarterløftprojekt i Holmbladsgadekvarteret

Københavns Kommune og regeringens byudvalg indgik den 13. august 1997 en samarbejdsaftale om at igangsætte et kvarterløftprojekt i Holmbladsgadekvarteret. Kvarterløftprojektet var et 5-årigt forsøgsprojekt, der udløb ved udgangen af år 2001, men som nu er forlænget til 2003. Kvarterløft er en helhedsorienteret og tværgående indsats baseret på borgerinddragelse og lokale kræfters medvirken. Målet er at igangsætte en positiv udvikling i kvarteret, der er kendetegnet ved et sammenfald af sociale problemer og fysiske og funktionelle mangler.

Som et resultat af den offentlige debat i området, afholdte borgermøder og lokale arbejdsgruppers bearbejdning af forslag til målsætninger, planer og projekter udkom "Forslag til Kvarterplan Holmbladsgade" i marts 1998. Mange af de i kvarterplanen foreslåede projekter befinder sig nu i realiseringsfasen, og der begynder at vise sig konkrete resultater af den lokale indsats.

Kvarterløft har udarbejdet et forslag til trafikal handlingsplan med bl.a. et samlet trafiksaneringsforslag, herunder grønne forbindelser og skitser til gadeombygninger. Forslaget indgår i det igangværende arbejde med "Trafikplan for Amager", jf. nedenfor.

Af projekter, der mere eller mindre direkte berører det aktuelle lokalplanområde, kan nævnes den nært forestående etablering af naturlegeplads ved Moselgade og Lergravsvej, samt projekt for omlægning af foreløbig tre gadestrækninger i henholdsvis Frankrigsgade, Serbiensgade og Eliasgade som led i en større omlægning af den såkaldte "Kulturdiagonal", der spænder fra Jenagade i øst til Frankrigsgade i vest.

Parallelt med kvarterløftprojektet tog kommunen og Lokale- og Anlægsfonden initiativ til udarbejdelse af en "Kultur- og Idrætsplan for Holmbladsgadekvarteret" (januar 1999), som foreløbig har resulteret i den omtalte arkitektkonkurrence for omdannelse af Prags Boulevard til et levende park- og aktivitetsstrøg, samt den kommende arkitektkonkurrence om opførelse af det tidligere omtalte Kultur- og Idrætshus i tilknytning hertil.

Kommunens boligpolitik

København skal udvikles som boligby med henblik på at få en alsidigt sammensat, socialt og økonomisk bæredygtig befolkningssammensætning. Planlægningen skal søge at gøre det muligt for borgerne at drage fordel af de særlige bymæssige kvaliteter og værdier, som hovedstadens bymiljø og mange centrale funktioner, brede servicetilbud og intensive kollektive trafik giver.

For at give flere københavnere mulighed for at blive i byen, skal de eksisterende boligområder gøres mere attraktive og alsidige. Det skal ske dels gennem byfornyelse og kvarterløft dels ved at udvide udbudet af attraktive boliger gennem nybyggeri.

For det aktuelle område tilgodeses boligpolitikken bl.a. ved krav om, at nye boliger skal være helårsboliger, og at friarealer skal indgå i fællesanlæg

Trafikplan for Amager

På baggrund af en drøftelse af rapporten "Trafikplan for Amager, Idékatalog til Handlingsplan" tiltrådte Bygge- og Teknikudvalget i mødet den 21. februar 2001 (BTU 68/2001) de foreslåede retningsliner for den videre proces for udarbejdelse af en Handlingsplan for Trafikplan for Amager, idet Handlingsplanen herefter foreslås godkendt i efteråret 2001.

Rapporten tager udgangspunkt i et scenarie C for situationen år 2010. Heri forudsættes en 10 pct. generel stigning i biltrafikken bl.a. på grund af stigning i bilejerskabet, og at gennemfartstrafikken – som udgør 5 pct. af biltrafikken over det centrale Amager – føres ad motorvejssystemet uden om kommunens del af Amager, samt at Amagerbrogade, der foreslås ændret fra fordelingsgade til bydelsgade, aflastes for ca. 50 pct. af biltrafikken ved omfordeling lokalt.

De trafikale konsekvenser af at reducere biltrafikken på Amagerbrogade er omfordeling til parallelle ruter som bl.a. Vermlandsgade – Østrigsgade. I den forbindelse foreslås bl.a. regulering af krydset Vermlandsgade/Prags Boulevard, herunder etablering af cykelstier og etablering af fartdæmpende foranstaltninger (40 km/t).

Endelig foreslås det visuelle miljø forskønnet i Prags Boulevard, Holmbladsgade og Østrigsgade.

Miljøforhold

Inden for lokalplanområdet er de to af Akzo Nobel ejede ejendomme matr.nr. 24 b og 633 Sundbyøster, København indberettet som kemikalieaffaldsdepoter. I forbindelse med det forestående lokalplanarbejde vil miljøforholdene blive undersøgt nærmere og nødvendig afværgeforanstaltninger vil herefter blive gennemført.

Forslag til lokalplan og kommuneplantillæg

Lokalplanens område og indhold

Lokalplanområdet foreslås at omfatte det godt 7 ha store område begrænset af Holmbladsgade, østskellet af ejendommen matr.nr. 4318 Sundbyøster, København, Prags Boulevard, Vermlandsgade, Ungarnsgade, Lergravsvej, Moselgade og Lyneborggade. De to ejendomme ejet af Akzo Nobel udgør knap halvdelen (3,3 ha) af området.

Lokalplanens formål er at muliggøre omdannelse af tidligere erhvervsgrunde til boliger og serviceerhverv samt kultur- og idrætsfunktioner og at søge gennemført en bebyggelse af god arkitektonisk standard, som kan indgå i et samspil med eksisterende og bevaringsværdig bebyggelse i området. Lokalplanen skal udpege og fastlægge bestemmelser for bevaringsværdige enkeltbygninger samt bebyggelse, der indgår i bevaringsværdig sammenhæng, og den skal danne grundlag for fremtidige byfornyelsesbeslutninger i området.

Lokalplanen skal fastlægge en principiel bebyggelsesplan for såvel nybyggeri i helhedsplanområdet som for området i øvrigt. For så vidt angår "parkeringsplads-grunden" nord for Holmbladsgade forudsættes bebyggelse her opført i overensstem-melse med resultatet af den forestående arkitektkonkurrence.

I lokalplanen fastlægges områdets vejstruktur samt bestemmelser om hovedprincipperne i områdets trafikbetjening i form af ind- og udkørsler, og der fastlægges passagemuligheder for offentligheden på langs og på tværs af området, således at der skabes en væsentlig forbedring af forbindelserne mellem boliger, institutioner, skoler, Metrostationer og private servicefunktioner mv.

Lokalplanområdet foreslås opdelt i 8 underområder, som angivet på bilag E.

Underområde I vil blive fastlagt til helårsboliger og serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv, undervisning, håndværk, restauranter og andre publikumsorienterede funktioner, kulturelle og fritidsprægede aktiviteter samt andre virksomheder, der efter Bygge- og Teknikforvaltningens skøn naturligt kan indpasses i området, og som højst medfører ubetydelig forurening. Butikker vil kunne placeres i stueetagen mod Holmbladsgade. Boligandelen skal mindst udgøre 50 pct. af det samlede etageareal. Nye boliger skal i gennemsnit have et bruttoetageareal på mindst 95 m2. For underområdet fastlægges en maksimal bebyggelsesprocent på 110 og et maksimalt etageantal på 5 etager samt udnyttet tagetage. Der vil blive taget stilling til fastlæggelse af bevaringsværdige bygninger med retningslinier for renovering og ombygning. De bebyggelsesregulerende bestemmelser vil sigte på at fastlægge bebyggelsesplanens hovedprincipper, herunder den åbne karréstruktur og de offentligt tilgængelige centrale pladser. Der forudsættes fastlagt byggefelter med angivelse af maksimalt etageantal og maksimale gesims- og bygningshøjder.

Der vil indgå standardmæssige bestemmelser om bebyggelsens ydre fremtræden i relation til den eksisterende bevaringsværdige bebyggelse i og uden for underom-rådet, idet det samtidig vil blive overvejet, hvorvidt der bør fastsættes mere specifikke bestemmelser med henblik på at sikre et overordnet fællespræg for bebyggelsen, herunder med hensyn til materialevalg, farveholdning m.v.

Der fastlægges en parkeringsdækning på 1 plads pr. 100 m2 etageareal. En fuld udnyttelse af bebyggelsesprocenten vil afføde et samlet parkeringskrav i størrelsesordenen 300 parkeringspladser. I forbindelse med lokalplanarbejdet vil det nærmere blive vurderet hvor stor en andel af parkeringen, der vil blive krævet etableret i underjordisk anlæg eller konstruktion.

Lokalplanen vil indeholde bestemmelser om etablering af friarealer i tilknytning til boligerne – i størrelsesordenen 60 pct. af etagearealet, og i tilknytning til erhvervene – i størrelsesordenen 15 pct. af etagearealet. Friarealerne – herunder de offentlige tilgængelige pladsdannelser – skal anlægges som opholdsarealer og udformes således, at de tilgodeser bevægelseshæmmedes færdsel på arealerne.

Underområde II A, II B, II C og II D vil blive fastlagt til helårsboliger. Som udgangspunkt vurderes den eksisterende boligrandbebyggelse i sin helhed at indgå i bevaringsværdig sammenhæng, og vil som følge deraf blive fastlagt som bebyggelsesplan, der erstatter bestemmelserne om maksimal bebyggelsesprocent, etageantallet samt størrelsen af friarealet. Ubebyggede arealer skal anlægges som opholdsarealer og indgå i fællesanlæg, og hvor det er muligt etableres som fællesgårde med nybyggeriet i underområde I. Af hensyn til en fremtidig byfornyelse af de enkelte ejendomme vil der indgå bestemmelser om, at der på gårdsiden af eksisterende bebyggelse kan ske påbygning af installationstårne, glasinddækninger og lignende, hvor det er begrundet i økologiske og/eller funktionelle forhold, og såfremt det findes forsvarligt ud fra arkitektoniske og lysmæssige forhold. Der vil endvidere indgå bestemmelser om, at der kan indrettes beboelse i eksisterende tagetager, under forudsætning af at ejendommen indgår i et fællesgårdanlæg med tilfredsstillende opholdsarealer. For bebyggelse, der indgår i bevaringsværdig sammenhæng, vil der blive optaget sædvanlige bestemmelser om bebyggelsens ydre fremtræden, som bl.a. skal sikre bevaring af det værdifulde gadebillede, som de tilsammen danner. For så vidt angår ejendommen matr.nr. 24 B ibid., kan der her opføres en kultur- og idrætsbebyggelse samt helårsboliger og erhverv med et samlet etageareal på 5.330 m2 svarende til en bebyggelsesprocent på 110. Nærmere bestemmelser for denne bebyggelses omfang, placering og ydre fremtræden m.v. vil blive fastlagt på grundlag af resultatet af den forestående arkitektkonkurrence for bebyggelse af arealet.

Underområde III A og III B vil blive fastlagt til institutioner og andre sociale formål, skoler og andre uddannelsesformål samt kulturelle formål. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 110, og det maksimale etageantal er 4 etager eksklusive tagetage.

Underområde IV, der omfatter byggeforeningshusene ved Badensgade, vil blive fastlagt til helårsboliger. Bebyggelsen vil blive udpeget som bevaringsværdig med detaljerede bestemmelser vedrørende ombygning og retablering af bebyggelsen med det formål at sikre den arkitektoniske helhedsvirkning. De eksisterende passager gennem området forudsættes opretholdt.

Lokalplanen skal erstatte den gældende lokalplan nr. 49 "Holmbladsgade" for så vidt angår de omhandlede ejendomme nord for Holmbladsgade.

Kommuneplantillæg

I kommuneplantillægget fastsættes ændrede rammebestemmelser for området, således at det eksisterende J1-område ændres til et C1-område samtidig med at bolig randbebyggelsen ved Meklenborggade og Holmbladsgade – i det nordvestlige hjørne af lokalplanområdet – skilles ud fra dette område og lægges ind under det tilstødende B4-område, jf. vedlagte bilag F. I lighed med de øvrige af lokalplanen omfattede B4-områder suppleres rammebestemmelsen med en særlig bemærkning om, at maksimal bebyggelsesprocent, etageantal og friareal kan fraviges ved bestemmelser i lokalplan. Baggrunden er, at der i byfornyelses- og lokalplanlægningen i vidt omfang lægges vægt på at bevare karré- og bebyggelsesstrukturen. I lokalplaner kan bestemmelserne om maksimal bebyggelsesprocent, etageantal og størrelsen af friarealet erstattes af en bebyggelsesplan, hvori indgår fredet og bevaringsværdig bebyggelse. Bebyggelsesplanen muliggør opførelse af sluttet randbebyggelse med et etageantal og en husdybde, der svarer til det i karreen sædvanlige, afvejet med hensynet til lys- og friarealforhold. Der kan tillades enkelte mindre, arkitektonisk motiverede afvigelser herfra samt opførelse af mindre bygninger, skure og lignende i gårdrummene. Ubebyggede arealer skal i videst muligt omfang anlægges som opholdsarealer og indgå i fællesanlæg.

Det videre lokalplanarbejde vil efter afklaring af øvrige forvaltningers evt. ønsker i området ske i et udvidet samarbejde med lokale repræsentanter for kvarterløft og områdets ejere, grundejerforeninger og beboere. Tidsmæssigt skal lokalplanplan-processen koordineres med arkitektkomkurrencen for den planlagte kultur- og idrætsbebyggelse nord for Holmbladsgade.

BILAG VEDLAGT

Bilag A. Luftfoto af lokalplanområdet set fra syd

Bilag B1-3. Idéoplæg til helhedsplan/bebyggelsesplan udarbejdet af Holscher Arkitekter A/S, rumlig skitse og bebyggelsesplanen set i forhold til omgivelserne

Bilag C. Bevaringsværdier i området

Bilag D. Forslag til gade- og bebyggelsesstruktur i Holmbladsgadeområdet

Bilag E. Plan med angivelse af lokalplanområdets afgrænsning og inddeling i underområder

Bilag F. Kommuneplanrammer

Bilag G1-3. Fotos fra området

 

Erik Jacobsen Jens Jacobsen

Til top