Nye virksomhedskontrakter for Skatte- og Registerforvaltningen, Løn- og Pensionsanvisningen og Københavns Kommunes Kursuscenter

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 26. juni 2001

Nye virksomhedskontrakter for Skatte- og Registerforvaltningen, Løn- og Pensionsanvisningen og Københavns Kommunes Kursuscenter

Med udgangspunkt i Borgerrepræsentationens vedtagelse af den personalepolitiske redegørelse af 3. marts 1997 (BR164/97) indgik Økonomiforvaltningens direktion den 1. juli 1998 virksomhedskontrakt med Skatte- og Registerforvaltningen og Løn- og Pensionsanvisningen og medio 1999 med Kursuscentret. Disse kontrakter udløber med udgangen af 2001.

Økonomiforvaltningen har videreudviklet kontraktkonceptet på baggrund af erfaringerne i den forløbne periode. Kontrakterne er udarbejdet på baggrund af forhandlinger mellem direktionen og den enkelte kontraktvirksomhed om en fornyelse af kontrakterne.

Økonomiforvaltningens direktion indgik en virksomhedskontrakt den 1. juli 1998 med Københavns Erhvervscenter. Også denne udløber med udgangen af 2001. Ny virksomhedskontrakt afventer en afklaring fra drøftelser af en mulig fusion mellem Erhvervscentret og TIC København / Frederiksberg, før den kan forelægges for Økonomiudvalget.

Formålet med indførelse af kontraktledelse er at opnå

• en bedre ressourceudnyttelse
• en større effektivitet
• mere tilfredse borgere og medarbejdere.

Udgangspunktet er, at der kan sættes klare mål for kontraktvirksomhedens ydelser og aktiviteter. Dette skyldes, at det er ønskeligt gøre det lettere for borgerne at se, hvad de kan forvente af den kommunale virksomhed, og lettere for ledere og medarbejdere at opfylde de krav og forventninger, der stilles til dem. Herigennem skabes der et styringsredskab for det politiske niveau, der understøtter udvikling og tilpasning.

Det nye kontraktkoncept bygger på en række hovedprincipper:

• Overskuelighed –alle kontrakter er opbygget over samme stramme skabelon
• Klarhed – kun de væsentligste principper står i selve kontrakten, og kontrakten har en sproglig form, der gør den direkte forståelig
• Korthed – kontrakten er søgt gjort så kort som muligt, og de faglige temaer er beskrevet i bilagene
• Standardisering – kun de fælles og de generelle principper er taget med i kontrakten, og de særlige forhold for den enkelte kontraktvirksomhed er beskrevet i de enkelte bilag
• Smidighed – kontrakten udtrykker et samarbejdsforhold mellem direktion og virksomhedens ledelse, hvor tilpasninger og udvikling i kontraktforholdet ønskes gjort så smidigt som muligt
• Enkelhed – antallet af mål er begrænset samtidig med, at klarhed i mål og i målemetode er vægtet højt
• Konsistens – kontrakten med bilag er udformet, så den giver direkte mulighed at understøtte den interne formulering af mål, af styring og af opfølgning.

Kontrakterne indledes med at nævne parterne og grundlaget for selve aftaleforholdet. Begrebet virksomhedskontrakt indebærer et aftaleforhold mellem direktionen og kontraktvirksomheden, der ikke juridisk set er en aftale i aftaleretlig forstand. Det præciseres i aftalen, at kontraktvirksomhederne er omfattet af de beslutninger, der træffes af Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget.

Målene er delt op i resultatmål og i udviklingsmål. Resultatmålene fastsættes i form af produktions-, service- og kvalitetsmål. På nogle områder i kontrakterne er der nu aftalt konkrete mål og målemetoder. På de områder, hvor det endnu ikke har været muligt at fastlægge mål og målemetode, er det aftalt, hvornår disse skal foreligge, således at opfølgning kan findes sted. Der er dermed bygget en informations- og opfølgningsstruktur ind i referenceforholdet.

For udviklingsmålene besluttede direktionen i forbindelse med budget 2002, at to overordnede udviklingsmål er fælles for hele Økonomiforvaltningen i perioden 2002-2004: "Brugertilfredshed" og "Attraktive arbejdspladser". Den enkelte kontraktchef vælger herudover et udviklingsmål. Der er herigennem sikret sammenhæng til Værdigrundlaget og "De 10 fokusområder for ledelse".

De budget- og bevillingsmæssige forhold i virksomhedskontrakterne tager udgangspunkt i en aftale om flerårige økonomiske rammer. Det skyldes dels et hensyn til kontraktvirksomhedens behov for at kunne planlægge for en længere periode, og dels at kontraktvirksomheden derigennem gives så store økonomiske frihedsgrader som muligt med henblik på selv at kunne lægge opgaveløsningen til rette for at anvende de økonomiske ressourcer optimalt.

Kontrakten giver en beskrivelse af Økonomiforvaltningens organisation og referenceforholdet mellem direktionen og kontraktchefen. Der er reserveret mulighed for at indgå særlig chefkontrakt på et senere tidspunkt.

Virksomhedskontrakterne træder i kraft med virkning fra 1. januar 2002, og det fremhæves, at delområder under aftalen genforhandles ved væsentlige ændringer af forudsætningerne. Referenceforholdet mellem direktion og kontraktchef beskrives her.

Overblikket over strukturen i kontraktkonceptet kan fås i kontraktens bilag 9, der fungerer som en ajourført indholdsfortegnelse.

For en gennemgang af indholdet af de enkelte kontrakter henvises til disse. For Løn- og Pensionsanvisningens vedkommende skal det dog bemærkes, det indgår som et overordnet mål, at kontraktvirksomheden skal være indtægtsdækket, og at kommunens forvaltninger fra 2005 kan købe lønanvisningsydelser m.v. hos andre end Løn- og Pensionsanvisningen. I konsekvens af dette sættes der en række aktiviteter i værk, som skal understøtte denne udvikling.

• Virksomhedskontrakt for Skatte- og Registerforvaltningen med bilag
• Virksomhedskontrakt for Løn- og Pensionsanvisningen med bilag
• Virksomhedskontrakt for Københavns Kommunes Kursuscenter med bilag.

Erik Jacobsen /

Bjarne Winge