Forventet regnskab pr. april 2020

Med denne indstilling forelægges kommunens samlede forventede regnskab pr. april 2020. Det forventede regnskab er baseret på forvaltningernes indberetninger, og baserer sig på de forventede udgifter for hele året, men indeholder kun skøn for konsekvenserne af COVID-19 frem til 10. maj. Konsekvenserne af Overførselssagen er indregnet i prognosen. 

Nettomerudgifter på service, som følge af COVID-19, er foreløbigt opgjort til 260-264 mio. kr. frem til 10. maj. Forvaltningerne forventer mindreforbrug for hele året, ikke relateret til COVID-19, på i alt 186-190 mio. kr. Så inkluderes forvaltningernes merudgifter til COVID-19 frem til 10. maj, er der et forventet merforbrug på 73,8 mio. kr. Merforbruget for hele 2020 forventes at blive højere, da der i 2020 vil være yderligere merudgifter som følge af COVID-19.

Den samlede prognose på service er dermed forbundet med stor usikkerhed, da varigheden af nedlukningen af kommunens aktiviteter og kravene til en genåbning forsat ikke er fuldt ud kendt.  Hertil kommer den usikkerhed, der knytter sig til en kompensation fra staten. KL og regeringen skal, i forbindelse med forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2021 i juni, drøfte kompensation for udgifterne relateret til COVID-19. Med Overførselssagen 2019-2020 er puljerne til uforudsete udgifter opbygget til i alt 80,6 mio. kr. for at imødegå denne usikkerhed.

Regeringen har ophævet loftet over bruttoanlægsudgifterne for 2020, og i forlængelse heraf har Økonomiudvalget fjernet måltallene for forvaltningernes bruttoanlægsudgifter. Det forventede forbrug på bruttoanlæg forventes at være 3.955,7 mio. kr., hvilket er 555,7 mio. kr. over vedtaget budget. På overførselsområdet forventer Beskæftigelses- og Integrationsudvalget et merforbrug på 1.128 mio. kr. til indkomstoverførsler, hvilket kan henføres til et opjusteret skøn for ledighedsudviklingen i 2020. Skønnet er forbundet med stor usikkerhed. Kommunen forventes delvist kompenseret igennem midtvejsregulering af budgetgarantien og beskæftigelsestilskuddet i 2020, som aftales mellem KL og regeringen i juni. Med Overførselssagen 2019-2020 er der afsat 130 mio. kr. til at imødegå en ubalance mellem udgifterne og kompensationen. 

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at Økonomiudvalget meddeler Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Borgerrådgiveren, Børne- og Ungdomsudvalget, Intern Revision, Kultur- og Fritidsudvalget, Socialudvalget, Teknik- og Miljøudvalget samt Sundheds- og Omsorgsudvalget, at indberetningen til forventet regnskab pr. april 2020 tages til efterretning,
2. at status på forventede merudgifter i forbindelse med COVID-19 tages til efterretning,
3. at Økonomiudvalget meddeler Socialudvalget, at udvalget skal bringe serviceområdet i balance, for udgifter der ikke er relate-ret til COVID-19, frem mod augustprognosen.

Problemstilling

Økonomiforvaltningen har med Budgetopfølgningscirkulæret opstillet krav og retningslinjer til budgetopfølgningen i Københavns Kommune. Retningslinjerne er opstillet med henblik på at skabe gennemsigtighed på tværs af udvalgene og sikre en fyldestgørende og samtidig budgetopfølgning. Forvaltningerne indberetter tre gange årligt forventet regnskab til Økonomiforvaltningen, som forelægger en samlet regnskabsprognose for Økonomiudvalget. Med indstillingen gøres endvidere status på udgifterne til COVID-19 til og med 10. maj 2020, ligesom der orienteres om videre proces for håndtering af merudgifter relateret til COVID-19.

Løsning

Forvaltningerne har udarbejdet deres forventede regnskab pr. april 2020; Økonomiforvaltningen har samlet bidragene til én samlet regnskabsprognose. Tabel 1 viser det forventede regnskab for hele kommunen opdelt på styringsområder. Det bemærkes, at konsekvenserne af overførselssagen er indregnet i prognosen.

Tabel 1 – Forventet regnskab på styringsområder pr. april 2020

Anlægsudgifter er opgjort eksklusiv det takstfinansierede område (Hovedkonto1) under Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget.

Nedenfor fremgår uddybning af det forventede regnskab indenfor de enkelte styringsområder nævnt i tabel 1. I bilag 1 fremgår desuden det forventede regnskab for anlægsindtægter, det takstfinansierede område og finansposter, samt uddybende forklaringer til de enkelte udvalg. Slutteligt redegøres for kvartalsregnskabet for 1. kvartal. 

Serviceudgifter

På service forventes et samlet merforbrug i forhold til rammen på 73,8 mio. kr. Tabel 2 viser forvaltningernes budgetter, forventede forbrug og afvigelser. Prognosen for service indeholder alene skønnede merudgifter som følge af COVID-19 frem til og med 10. maj for i alt 260-264 mio. kr., og således ikke yderligere økonomiske konsekvenser af nedlukningen efter 10. maj. Skønnet for hele 2020 er derfor forbundet med meget stor usikkerhed. 

Tabel 2 – Forventet forbrug på Service pr. april 2020

Note: Mindreforbrug angives med positivt fortegn. Merforbrug angives med negativt fortegn.
* Heraf vedrører 32,1 mio. kr. forventede mindreindtægter på parkeringsområdet efter 10. maj 2020.

Merudgifter som følge af COVID-19 på service kan primært henføres til Socialforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Økonomiforvaltningen (primært vedr. rengøring), samt mindreindtægter i Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen på grund af nedlukningen af aktiviteter.

Forvaltningerne har opgjort de skønnede merudgifter på service forbundet med COVID-19 til 260-264 mio. kr. for perioden til 10. maj. Skønnet er forbundet med betydelig usikkerhed, både for de mer- og mindreudgifter, der er direkte forbundet med COVID-19, og for forventningerne til resten af 2020. Af bilag 2 fremgår en uddybet gennemgang af merudgifter forbundet med COVID-19.

Ses der bort fra konsekvenserne af COVID-19 frem til 10. maj, forventes et mindreforbrug i 2020 på 186-190 mio. kr. Heri indgår blandt andet, at Økonomiforvaltningen forventer mindreudgifter på fællesordninger (særligt vedrørende tjenestemandspensioner) for i alt 73,2 mio. kr., ligesom Børne- og Ungdomsforvaltningen forventer en række mindreudgifter for i alt 83 mio. kr., som særligt kan henføres til dagtilbudsområdet pga. færre 0-5 årige end budgetteret, specialområdet pga. forventede mindreudgifter til køb og salg af pladser samt forventet decentral opsparing.

Servicebufferpuljen udgjorde i vedtaget budget 207,4 mio. kr., efter Overførselssagen 2019-2020 udgør puljen 0 mio. kr.

Håndtering af udgifter til COVID-19

Regeringen og KL har indgået aftale om, at ekstraordinære kommunale udgifter til COVID-19 relaterede tiltag ikke må fortrænge øvrige udgifter til borgernær velfærd, og at Regeringen og KL vil drøfte de samlede rammer om kommunernes økonomi i 2020 i forbindelse med de kommende økonomiforhandlinger, som forventes afsluttet primo juni.

Den samlede prognose på service er forbundet med stor usikkerhed, da varigheden af nedlukningen af kommunens aktiviteter og kravene til en genåbning forsat ikke er fuldt ud kendt.  Hertil kommer den usikkerhed, der knytter sig til en kompensation fra staten.

Med overførselssagen er puljen til uforudsete udgifter på service tilføjet 34,8 mio. kr, så den i alt udgør 47,6 mio. kr., ligesom der er reserveret yderligere 5,2 mio. kr. i reel kasse, som puljen opbygges med, når der tilvejebringes ledigt servicemåltal. Desuden udgør puljen til uforudsete udgifter, anlæg, 27,8 mio. kr. Dermed er der reserveret i alt 80,6 mio. kr. til håndtering af merudgifter som følge af COVID-19, som ikke dækkes af statens kompensation. 

De samlede faktiske og forventede COVID-19 relaterede centrale og decentrale mer- og mindreudgifter i 2020 opgøres i forbindelse med augustprognosen, som forelægges Økonomiudvalget på mødet 19. august. De bevillingsmæssige ændringer som følge af COVID-19 håndteres i en særskilt sag til ØU, som også vil fastlægge retningslinjer for den fortsatte opfølgning på COVID-19 relaterede udgifter i resten af 2020.

Anlægsudgifter

Regeringen og KL har indgået aftale om, at anlægsloftet for 2020 ophæves, i forlængelse heraf har Økonomiudvalget 31. marts 2020 ophævet udvalgenes måltal i 2020. Der er desuden fremrykket projekter for 320 mio. kr. for at understøtte beskæftigelsen i samfundet. Økonomiforvaltningen undersøger samtidigt mulighederne for at fremrykke køb af ejendomme og grunde til 2020. Der følges i de kvartalsvise anlægsoversigter op på eksekveringen af kommunens projekter.

Med et forventet regnskab på 3.955,7 mio. kr. ligger udvalgene samlet set 555,7 mio. kr. over kommunens vedtagne budget på 3.400 mio. kr. Nedenstående tabel viser det forventede regnskab på bruttoanlæg.

Tabel 3 – Forventet forbrug på bruttoanlæg ift. måltal pr. april 2020

*Anlægsudgifter er opgjort eksklusiv det takstfinansierede område (Hovedkonto1) under Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget.

Overførsler mv.

På Overførsler mv. forventes et samlet forbrug på 11.427,1 mio. kr., svarende til et merforbrug på 1.069,3 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. De forventede merudgifter kan primært henføres til opjustering af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens forventede udgifter til blandt andet a-dagpenge og kontanthjælp på grund af flere ledige med i alt 1.128 mio. kr. Merudgifterne er behæftet med usikkerhed, da de fulde konsekvenser af COVID-19 endnu ikke er kendte - og udvikler sig løbende. Beskæftigelsestilskuddet bliver midtvejsreguleret i tilskudsudmeldingen fra staten for 2021 medio 2020. En midtvejsregulering af budgetgarantien skal aftales mellem KL og regeringen i forbindelse med forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2021 i juni. Reguleringerne vil forventeligt medføre en delvis kompensation af merudgifterne, hvorefter der skønnes en ubalance på 130 mio. kr. Med Overførselssagen 2019-2020 er der afsat 130 mio. kr. til ubalancen. Herudover forventes mindreudgifter på 70,4 mio. kr. under Økonomiudvalget vedrørende uudmøntede puljer.

Tabel 4 – Forventet forbrug på overførsler mv. pr. april 2020

* Overførsler mv. er opgjort eksklusiv det takstfinansierede område (Hovedkonto1) under Teknik- og Miljøudvalget.

Likviditet

Der forventes en likviditet ultimo 2020 på 11,2 mia. kr., hvilket er en stigning på 0,1 mia. kr. i forhold til likviditeten ultimo 2019 på 11,1 mia. kr. Der forventes en positiv påvirkning af likviditeten blandet som følge af, at der i budget 2020 er afsat midler til en pulje til genopretning af vejinfrastruktur og grundkapitalindskud i almene boliger. Da midlerne først anvendes senere, medfører det alt andet lige en stigning. I modsat retning tæller beslutninger ifm. COVID-19 om fremrykning af kommunens leverandør-betalinger, udskydelse af betaling af dækningsafgift for erhvervsejendomme samt fremrykning af anlægsinvesteringer.

Reel kasse

Det anbefales, at den reelle kasse løbende udgør mindst 700 mio. kr. Den reelle kasse udgør efter Overførselssagen 2019-2020 702,5 mio. kr., reel kasse er øget med 2,5 mio. kr. som følge af afrundinger ved de vedtagne projekter, jf. bilag 3.

Økonomi

Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser.

Videre proces

KL og regeringen skal, i forbindelse med forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2021 i juni, drøfte kompensation for udgifterne relateret til COVID-19, samt midtvejsregulering af udgifter til indkomstoverførsler.

Augustprognosen forelægges Økonomiudvalget på mødet 19. august 2020, hvor forvaltningernes samlede faktiske og forventede COVID-19 relaterede udgifter i 2020 opgøres. De bevillingsmæssige ændringer som følge af COVID-19 håndteres herefter i en særskilt sag, der forelægges ØU den 25. august, som også vil fastlægge retningslinjer for den fortsatte opfølgning på COVID-19 relaterede udgifter i resten af 2020.

Søren Hartmann Hede      /Mads Grønvall

Dagsordenspunkt 4: Forventet regnskab pr. april 2020 (2020-0101597)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 26. maj 2020

Indstillingens 1.-2. at-punkt blev taget til efterretning uden afstemning.

Indstillingens 3. at-punkt blev godkendt uden afstemning.

Radikale Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

”Radikale Venstre stemmer for 3. at-punkt om, at Socialudvalget skal bringe serviceområdet i balance, da det er økonomisk ansvarligt. For at sikre at budgettet er i balance har udvalget besluttet at søge merudgifter på børneområdet på 10 mio. kr. dækket via puljen for uforudsete udgifter.”

Enhedslisten og Radikale Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

”København anbringer meget få børn sammenlignet med de øvrige 6-byer. Udfordringerne med at skabe økonomisk balance på udsatte børne- og ungeområdet understreger behovet for yderligere midler, så vi både kan forebygge og anbringe de børn, hvor en anbringelse er nødvendig. I lyset af udviklingen og at regeringen har meldt ud at flere børn skal anbringes, er der behov for at tilføre flere midler til udsatte børne- og ungeområdet.”