Mødedato: 25.11.2003, kl. 15:00

Vigerslevparken - Damhussøen - Damhusengen - Krogebjergparken - Grøndalsparken gennemførelse af fredningssag (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

Vigerslevparken - Damhussøen - Damhusengen - Krogebjergparken - Grøndalsparken gennemførelse af fredningssag (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 25. november 2003

 

 

 

J.nr.             ØU 371/2003

 

 

16.                Vigerslevparken - Damhussøen - Damhusengen - Krogebjergparken - Grøndalsparken gennemførelse af fredningssag (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget godkender

at  Københavns Kommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening påbegynder gennemførelse af en samlet fredning for Vigerslevparken – Damhussøen – Damhusengen – Krogebjergparken – Grøndalsparken. Arbejdet varetages i fællesskab mellem Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen med Bygge- og Teknikforvaltningen som den hovedansvarlige.

 

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 12. november 2003

Godkendt.

 

 

RESUME

Størstedelen af kommunens parker er fredet. Der resterer dog 10 uden fredningsdeklaration, som i Kommuneplan 2001 anbefales fredet i en prioriteret rækkefølge og grupperet med naboparker, herunder også fredede parker, der trænger til en modernisering. Forslag til en denne gruppering er udarbejdet af Økonomiforvaltningen i samarbejde med Bygge- og Teknikforvaltningen, så fredningerne kan gennemføres for sammenhængende grønne områder.

 

I indeværende kommuneplanperiode foreslås det i Kommuneplan 2001, at en af disse grupper: Vigerslevparken – Damhussøen – Damhusengen – Krogebjergparken – Grøndalsparken fredes som et sammenhængende parkområde med fælles fredningsdeklaration. Dette er efterfølgende anbefalet af Det Grønne Råd. For Damhus­­engen og Damhussøen er der i 1966 tinglyst fredningsdeklaration, mens de tre øvrige parker ikke er fredet, men kun beskyttet af den fælles fredningspåstand, der i 1959 blev nedlagt for de københavnske parker af Fredningsnævnet for København.

 

Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen er enige om at anbefale, at Københavns Kommune placerer ansvaret for arbejdet med denne fredningssag hos Bygge- og Teknikforvaltningen. Bygge- og Teknikforvaltningen har som grundejerens repræsentant ansvar for at udarbejde pleje- og udviklingsplaner og som fagforvaltning det daglige driftsansvar og tilsynspligt. Pleje- og udviklingsplaner udvikles på baggrund af en egentlig fredning og det er  på nuværende tidspunkt et presserende behov for i området at få et bedre administrativt grundlag.

 

Bygge- og Teknikforvaltningen er ansvarlig for nedsættelse af en arbejdsgruppe med deltagelse af bl.a. Økonomiforvaltningen. Bygge- og Teknikforvaltningen tager i den forbindelse mod Danmarks Naturfredningsforenings fremsatte tilbud i Det Grønne Råd om et samarbejde omkring udarbejdelsen af fredningsforslaget. Dette vil også aflaste i forhold til de to forvaltningers ressourcebehov.

 

SAGSBESKRIVELSE

I 1959 nedlagde Naturfredningsnævnet for København fredningspåstand for en lang række nærmere angivne københavnske parker, vandarealer mv., og i 1963 vedtog Borgerrepræsentationen at tinglyse fredningsdeklaration på alle disse områder. Langt størsteparten er siden fredet, men der mangler endnu 10. Selve rejsningen af fredningssagen i 1959 fungerer i princippet som en fredning af de pågældende områder, uden at der dog er konkrete retningslinier for de forhold, som skal beskyttes. Dette nødvendiggør at alle ændringer, der vedrører de ikke endeligt fredede områder skal forelægges Fredningsnævnet, som på sin side mangler bestemmelser om, hvordan de enkelte områder skal administreres i forhold til de fredningsmæssige værdier. De manglende fredningsdeklarationer giver også problemer i forhold til kommunens pleje- og udviklingsarbejde i områderne.

 

For at sikre et bedre administrativt grundlag f or vedligehold og udvikling af de pågældende områder har Kommuneplan 2001 derfor foreslået, at de resterende ikke gennemførte fredninger iværksættes som fredninger af sammenhængende grønne områder. Dette er efterfølgende anbefalet i Det Grønne Råd. Der er i samarbejde mellem Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen tidligere udarbejdet en gruppering af de resterende fredninger, som omfatter del af Christianshavns Vold, Amorparken, Kolonihaveparken, Nørrebroparken, Vigerslevparken, Grøndalsparken, Rødkildeparken, Krogebjergparken, Degnemosen, Bellahøjparken. Disse fredninger anbefales behandlet i 6 fredningsdeklarationer som sammenhængende parkområder, der også inddrager allerede fredede arealer.

 

Danmarks Naturfredningsforening - som oprindeligt rejste sagen for fredningsnævnet for København - har gennem en årrække arbejdet for, at de uafsluttede fredningssager gennemføres inden for de nærmeste år. Både Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen er enig i at disse parker bør fredes nu, og anbefaler, at der gennemføres fredning af dem inden udgangen af 2008.

 

Kommuneplan 2001 foreslår, at Vigerslevparken – Damhussøen – Damhusengen – Krogebjergparken – Grøndalsparken fredes først og med en fælles fredningsdeklaration for det samlede område. Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen foreslår, at dette arbejde udføres nu og i samarbejde mellem Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen samt at kommunen accepterer et tilbud fra Danmarks Naturfredningsforening om at indgå i et samarbejde om fredningsforslaget, idet Naturfredningsforeningen ligesom Københavns Kommune er berettiget til at udarbejde fredningsforslag.

 

Områderne er vist på det vedlagte oversigtskort (Bilag 1).

 

Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen anbefaler, at kommende fredningsdeklarationer udarbejdes på tilsvarende måde som de senest udarbejdede fredningsforslag i kommunen – fredningsforslagene for Kalvebodkilen, Amager Fælled, Utterslev Mose, Ryvangens Naturpark m.fl. I disse fredningsforslag lægges der vægt på beskrivelsen af formålet med parken, herunder om der er særlige landskabelige, biologiske eller kulturhistoriske forhold, og forslagene indeholder - udover dels en række bestemmelser, som er generelle for alle fredningsforslagene, dels en række specifikke bestemmelser for det enkelte område - bestemmelser om, at der skal udarbejdes en plejeplan og hvordan.

 

Fredningsnævnets rolle, når fredningen er udarbejdet, bliver først og fremmest at tage stilling til det principielle. Fredningsnævnet skal således inddrages, hvis der søges om dispensation fra fredningens krav til anvendelse eller arealernes disponering – og hvis der er stor uenighed om en plejeplan. Dette for at undgå at kommunen kan gennemføre forslag som ensidigt vægter benyttelsen frem for beskyttelsen, måske i modstrid med fredningens ånd og bestemmelser. Inddragelsen af brugerne i forbindelse med selve fredningen sker gennem interesseorganisationer og ved en høring i lokalområdet.

 

Ved den efterfølgende udarbejdelse af en pleje- og udviklingsplan oprettes et brugerråd, jævnfør Bygge- og Teknikforvaltningens tidligere beslutning om oprettelse af parkbrugerråd i forbindelse med udarbejdelse af pleje- og udviklingsplaner.

 

 

Grupperingen af de fremtidige parkfredninger

De 10 endnu ikke fredede parker indgår i de nævnte 6 parkgrupper sammen med naboparker, som trænger til modernisering Hver af de 6 grupper omfatter flere sammenhængende parker med en fælles frednings­deklaration. Grupperne foreslås at omfatte følgende parker (de ikke fredede parker er angivet med kursiv):

 

1.      Vigerslevparken – Damhussøen – Damhusengen – Krogebjergparken – Grøndalsparken

2.      Bellahøjparken – Degnemosen – Rødkildeparken – Bellahøjmarken

3.      Kolonihaveparken (inklusive kolonihaverne) – Lersøparken (evt. inkl. baneterræn).

4.      Nørrebroparken og Hørsholmparken (evt. det "grønne bånd" langs cykelruten)

5.      Amorparken (evt. ved en udvidelse af Fælledparkens fredningsdeklaration)

6.      Christianshavns Vold i sin helhed (pleje og udviklingsplan findes)

 

I parkgruppen Vigerslevparken – Grøndalsparken – Damhussøen - Damhus­engen – Krogebjergparken er der tinglyst fredningsdeklaration for Damhussøen og Damhusengen i juli 1966, mens det af Borgerrepræsentationen i 1976 vedtagne deklarationsudkast for Vigerslevparken aldrig er blevet tinglyst. Fredningsforslaget for Krogebjergparken foreligger kun i et udkast fra 1978.

 

Pleje- og udviklingsplaner

Muligheder for opstilling af kunstværker, inventar samt gartnerisk og landskabelig pleje foreslår Bygge- og Teknikforvaltningen indarbejdet i den pleje- og udviklingsplan, der efterfølgende udarbejdes af Bygge- og Teknikforvaltningen. Dette arbejde udføres af Vej & Park som plejemyndighed og ansvarlig for tilsyn med de fredede områder. På nuværende tidspunkt betyder udformningen af fredningsdeklarationen for Damhussøen og Damhusengen, at Fredningsnævnet inddrages i stort set alle beslutninger vedrørende pleje og justering af anlæggene.

 

Det er således Bygge- og Teknikforvaltningens anbefaling, at beslutninger og tiltag, der ikke er i modstrid med fredningens formål kan fastlægges i pleje- og udviklingsplanen, frem for at forudsætte dispensation. Når der foreligger en godkendt pleje- og udviklingsplan bør det således ikke være nødvendig at søge dispensation til konkrete arbejder, såfremt disse er præcist beskrevet i forhold til størrelse og placering i planen.

 

Dispensationer vil fortsat være nødvendige ved tiltag, der ikke er medtaget i plejeplanen og ved forhold, der ligger udenfor fredningens forudsætninger. Muligheden for dispensationer gælder hermed fortsat nye tiltag, der understøtter den rekreative brug, som bygninger, udbygninger, asfalterede stier eller veje, placering af større monumenter m.v. – tiltag som ikke er medtaget i pleje- og udviklingsplanen, og som ikke direkte strider imod fredningens formål.

 

Pleje- og udviklingsplanen for det nye fredningsområde skal ligesom i kommunens øvrige nyere fredninger danne grundlag for den daglige drift, vedligehold og udvikling af det fredede område. Dette giver større mulighed for at forvaltningen kan pleje og udvikle parkerne i tråd med den generelle udvikling og lokalområdets behov, og betyder samtidig en væsentlig aflastning af fredningsnævnet. En æstetisk, gartnerisk og funktionel vurdering er efter forvaltningens opfattelse et fagligt spørgsmål, som bedst lægges til rette i dialog med de daglige brugere i pleje- og udviklingsplaner. Nævnets rolle i forhold til pleje- og udviklingsplanen for området vil – på samme måde som i de nævnte senere fredninger - blive at vurdere om planen beskriver tiltag, der ændrer på formål, afgrænsning, arealanvendelse og almenhedens adgang samt at foretage den endelige afgørelse, hvis der er uenighed mellem de parter, der er berettiget til at få pleje- og udviklingsplanen til udtalelse.

 

Fredningsarbejdets organisering

Ansvaret for fredning og naturbeskyttelse er som udgangspunkt en amtskommunal opgave. Ansvaret for at yde Fredningsnævnet og Naturklagenævnet bistand under disse myndigheders sagsbehandling er i Københavns Kommune placeret i Økonomiforvaltningen. Bygge- og Teknikforvaltningen bidrager til fredning og naturbeskyttelse som fagforvaltning med det daglige driftsansvar og tilsynspligt.

 

 

Økonomi

Gennemførelse af fredninger sker indenfor driftsbudgettet.

 

Miljøvurdering

Miljøvurdering sker i forbindelse med gennemførelse de konkrete fredningssager.

 

Høring

Indstillingen fremlægges efterfølgende for Det Grønne Råd.

 

BILAG VEDLAGT

Bilag 1. Oversigt over Vigerslevparken – Damhussøen – Damhusengen – Krogebjergparken – Grøndalsparken

 

 

 

Mette Lis Andersen                                Erik Jacobsen

 


Til top