Redegørelse for udarbejdelse af lokalplan og kommuneplantillæg for området afgrænset af Nørregade, Nørre Voldgade, Fiolstræde og Krystalgade - "Nørregade" (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget) (Udsat)

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 24. april 2001

Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen fremsender nærværende redegørelse til Bygge- og Teknikudvalgets og Økonomiudvalgets drøftelse med henblik på udarbejdelse af et lokalplanforslag samt tillæg til Kommuneplan 1997 for ovennævnte område i bydelen Indre By.

Det tilstræbes, at et forslag til lokalplan og kommuneplantillæg vil kunne forelægges Bygge- og Teknikudvalget samt Økonomiudvalget i maj 2001.

Sagen blev udsat

Drøftedes

Udsat.

Udsat.

Bygge- og Teknikforvaltningen har modtaget anmodning om udarbejdelse af lokalplan for Daells-ejendommene – matr.nr. 61 og 236 Klædebo Kvarter, København, beliggende Nørregade 12-20 og Fiolstræde 3-9 samt Nørregade 24 – med henblik på tilbygning og indretning af et 4-5-stjernet hotel samt butikker og boliger. Hotellet indrettes på de øverste etager i de bygninger, der tidligere rummede stormagasinet, og hovedindgangen placeres i Krystalgade omtrent midt mellem Fiolstræde og Nørregade. Stormagasinbebyggelsen ønskes tilføjet en større glastilbygning på gårdsiden af Krystalgade-fløjen til hotellets fællesarealer, samt en glasgang til baghuset i Nørregade 24. Kælderetagen, stueetagen og dele af 1. sal indrettes til butikker. I forvaltningernes overvejelser om projektet er indgået, at der skulle søges indpasset et større antal boliger i overensstemmelse med kommunens boligpolitik. Efter en forhandling herom med ansøger lægges der op til, at der i de ejendomme, der ikke er en integreret del af stormagasinets bygningskompleks – Fiolstræde 7 og 9 samt Nørregade 18, 20 og 24 – sammenlagt sker en forøgelse af det eksisterende boligareal fra ca. 1.570 m² til ca. 4.200 m². Disse boliger suppleres yderligere med ca. 6.000 m² boliger ved nybyggeri i den lokalplanlagte Edvard Falcks Gade-karré i Glyptotekskvarteret. Boligmæssigt kan den samlede løsning på dette grundlag anbefales.

Hotelindretningen i stormagasinbebyggelsen indebærer væsentlige ombygninger af gadefacaderne. I den forbindelse vil der blive lagt vægt på en høj arkitektonisk standard, herunder en genskabelse af den fine varehusfacade på hjørnet af Nørregade og Krystalgade (ark. Vilhelm Lauritzen 1933). Den øvrige facadestrækning omkring hjørnet Krystalgade/Fiolstræde gives en nutidig udformning således, at det samlede kompleks fremstår som en arkitektonisk helhed, der modsvarer de øvrige omgivende store bebyggelser.

Trafik- og parkeringsforholdene udgør væsentlige spørgsmål i forbindelse med hotelindretningen. Der påtænkes ikke etableret parkering på ejendommen, men den nødvendige hotelparkering vil ifølge bygherren blive etableret i parkeringsanlægget på Israels Plads. Hotellet ønskes betjent med busser, taxier mv. i Krystalgade, hvor hovedindgangen er placeret. Dette indebærer væsentlige problemer, idet afviklingen heraf må ske hen over Fiolstræde og Købmagergade og videre til Gothersgade. Derfor er overvejet de under sagsbeskrivelsen omtalte alternative løsningsmuligheder med af- og påsætning i Nørregade.

I forbindelse med ombygningen af Daells-ejendommene vil der i et vist omfang blive indrettet opholdsarealer for beboerne, placeret på det hævede dæk i gården.

Borgerrepræsentationen har i 1999 vedtaget 10 lokalplaner for karreer i Middelalderbyen. Da det aktuelle lokalplanområde – udover stormagasinbebyggelsen og en nyere kontorbygning ved Nørre Voldgade – med hensyn til anvendelse og bebyggelse svarer til disse 10 karreer, er det hensigten, at det aktuelle lokalplanforslag udarbejdes efter tilsvarende retningslinier suppleret med, at de nye boliger skal anvendes til helårsbeboelse.

Der vil samtidig med lokalplanforslaget blive udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg i overensstemmelse med rammebestemmelserne for området i det vedtagne forslag til Kommuneplan 2001.

Det påtænkte lokalplanområde og dets omgivelser – inklusive de ejendomme, der aktuelt tænkes ombygget – ses på det som bilag 1 vedlagte luftfoto og den som bilag 2 vedlagte oversigtsplan.

TK Development har for ejendommenes ejer Daells Ejendomme A/S anmodet om udarbejdelse af en lokalplan, der kan muliggøre ombygning og indretning af hotel samt butikker og boliger i bebyggelsen, der tidligere rummede Daells Varehus i Nørregade/Krystalgade/Fiolstræde. I forbindelse hermed er fremsendt et skitseforslag til ombygning af ejendommene, udarbejdet af arkitektfirmaet Erik Møllers Tegnestue A/S.

I forvaltningernes overvejelser om projektet har indgået, at der i komplekset skulle søges indpasset et større antal boliger i overensstemmelse med kommunens boligpolitik. Imidlertid har ansøgeren af hensyn til sammenhæng og helhed i hotelprojektet argumenteret for, at selve stormagasinkomplekset bør forbeholdes hotel og butikker. Den øvrige del af de aktuelle ejendommes forhuse mod Fiolstræde 7 og 9 samt for- og sidehuse mod Nørregade 18, 20 og 24 er tilbudt indrettet til boligformål bortset fra kælder- og stueetagerne. Der indrettes her et samlet boligareal på ca. 4.200 m², overvejende indrettet som store boliger.

Ydermere har ansøger tilbudt at sikre opførelse af ca. 6.000 m² nyt boligbyggeri i Glyptotekskvarteret på den ubebyggede ejendom, der er omfattet af lokalplan nr. 191, "Edvard Falcks Gade". Der er for tiden ved at blive forhandlet et egentligt grundlag for aftale mellem Økonomiforvaltningen og ansøger herom. Denne vil indgå i forbindelse med fremlæggelse af forslag til lokalplan og kommuneplantillæg og vil være en forudsætning for, at den samlede løsning kan anbefales herfra.

Byplanen, der er fra 1967, omfatter hele karreen og fastlægger området nærmest Krystalgade som forretningsområde. Nord herfor fastlægges et boligområde mod Fiolstræde og et blandet kontor- og butiksområde mod Nørregade. Såfremt ny bebyggelse tillades opført inden for de to førstnævnte underområder, skal det ske som sluttet bebyggelse i de fastlagte gadelinier.

Bebyggelsen langs Fiolstræde er i 15 m bredde fra vejen omfattet af en strøggadelokalplan fra 1990. Formålet med lokalplanen er at opretholde Fiolstræde som en citypræget butiksgade, samt at fastlægge facadecensur på bygningernes gadefacader. Stueetage og høj kælderetage fastlægges til publikumsorienterede serviceerhverv, såsom butikker, restauranter og lignende.

I Kommuneplan 1997 er karreens nordlige del fastlagt som dels et område for boliger (B-område) , dels et område for boliger og serviceerhverv (C-område). Den del af karreen, hvor det tidligere stormagasin er beliggende, er fastlagt som et område for serviceerhverv (S-område).

I forslaget til Kommuneplan 2001 er S-området foreslået fastlagt med en særlig *-bemærkning, hvorefter boligandelen skal udgøre i størrelsesordenen 10 pct. af det samlede etageareal. Dette svarer til det boligomfang, som er forudsat etableret i området, jf. ovenfor. I forslag til Kommuneplan 2001 indgår karreen i et større sammenhængende regionalt centerområde, hvor det samlede bruttoareal på 320.000 m² til detailhandel opretholdes. Det forudsættes i forslaget, at butiksarealerne i det tidligere stormagasin i Nørregade – ejendommen matr.nr. 61 Klædebo Kvarter, København – indskrænkes til kælderen, stuen og 1. sal.

Det kommuneplantillæg, der skal ledsage lokalplanforslaget, vil være i overensstemmelse hermed.

Lokalplananmodningen omfatter kun de aktuelle Daells-ejendomme. Forvaltningen finder det dog hensigtsmæssigt, ved denne lejlighed at revidere det samlede plangrundlag for hele karreen i overensstemmelse med kommuneplanens intentioner og rammer for lokalplanlægningen.

Eksisterende forhold (se bilag 2)

Daells Varehus flyttede i 1912 ind i en bygning på hjørnet af Nørregade og Krystalgade og udvidedes sidenhen i en række etaper til den nu kendte stormagasinbebyggelse. Første del af stormagasinet opførtes i 1933 på hjørnet af Nørregade og Krystalgade, tegnet af arkitekt Vilhelm Lauritzen – herefter benævnt "Lauritzen-bygningen". Den øvrige del af bebyggelsen mod Krystalgade/Fiolstræde opførtes i etaper frem til midten af 1950'erne. Varehusets seneste udvidelse – fra midten af 1990'erne – foregik bag gadehusene ved nedrivning af en række baghuse og udvidelse af stueetagen ind i gården. En del af udvidelsen blev brugt af Varehuset selv, resten har givet plads til en Nettobutik. Daells Varehus lukkede i 1998. Siden har dele af stormagasinbebyggelsen været anvendt af udvalgsvareforretninger.

I den modsatte ende af karreen har Sparekassen Bikuben i sidste halvdel af 1950'erne opført en stor kontorbygning, der erstattede 4 gamle bygninger på dette sted.

Størsteparten af de gamle bygninger mod Fiolstræde – fra nr. 7 til og med nr. 29 – er fredet og danner en samlet gadefront af ca. 135 m længde. De enkelte huse er ret jævne i deres arkitektur, men gadestrækningen fremtræder helstøbt. Husrækken er opført i tidsrummet 1810 til midten af 1830'erne. Karreen blev beskadiget ved englændernes bombardement i 1807, og den eneste gadebygning, der rummer dele fra før denne begivenhed, er hjørnehuset Nørre Voldgade/Fiolstræde (Fiolstræde 31-33), der er opført mellem 1728 og 1740, men er forhøjet flere gange i 1800-årene.

Mod Nørregade er bevaret en ubrudt række af gamle huse, opført i perioden 1810 til ca. 1850. Kun nr. 18 er fredet. Husene har hér gennemgående været af fornemmere arkitektonisk kvalitet end husene mod Fiolstræde, men fremtræder mere uensartede.

Karreen har spillet en rolle i den diskussion, der i 1940'erne og -50'erne førtes med til tider stor heftighed om bevaring af Indre Bys bebyggelse contra det, der kaldtes "Cityudviklingen". Det var Daells Varehus' hidtidige udvikling og fortsatte ønsker om at udvide, der bragte den aktuelle karré i fokus, bl.a. i debatter i Borgerrepræsentationen. Efter Borgerrepræsentationens vedtagelse i 1967 af en dispositionsplan for Københavns gamle bydele, udarbejdedes i overensstemmelse med retningslinierne heri den tidligere nævnte byplan nr. 47, der som omtalt fastlagde den daværende stormagasinbebyggelse som "forretningsområde", dvs. til Daells Varehus' virksomhed. I den øvrige del af karreen blev den ældre bebyggelse pålagt bevaringsbestemmelser.

Byplan nr. 47 skulle bl.a. sikre et stort boligindslag i karreen. I 1963 rummede karreen godt 47.000 m² erhverv og ca. 8.500 m² beboelse. Efter gennemførelse af det projekt, som er anledning til det aktuelle lokalplanarbejde, vil karreen rumme ca. 42.500 m² erhverv og ca. 11.500 m² beboelse. I forbindelse med Plandirektoratets undersøgelse i 1996 af udvalgte C-områder i Indre By foretoges bl.a. en vurdering af friarealernes egnethed for ophold af hensyn til spørgsmålet om øget boliganvendelse af bebyggelsen. For den aktuelle karré ses resultatet heraf som bilag 4. Det fremgår heraf, at der i en række af gårdene – især ved de nyere bebyggelser – er mulighed for at indrette egnede opholdsarealer, men at gårdene i den ældre bebyggelse gennemgående er små og derfor mindre egnede som opholdsarealer. Friarealprocenten i karreen er ca. 6.

Karreen rummer som nævnt betydelige bevaringsværdier. Foruden de fredede bygninger i Fiolstræde og Nørregade er stort set resten af bebyggelsen i Bydelsatlas for Indre By/Christianshavn klassificeret med høj eller middel bevaringsværdi. Dette gælder også hele stormagasinbebyggelsen samt den nyere kontorbebyggelse for Bikuben. "Lauritzen-bygningen" er vurderet med høj bevaringsværdi (kategori 3), mens den øvrige del af stormagasinbebyggelsen er vurderet med middel bevaringsværdi (kategori 4) (se bilag 2).

Skitseforslaget (se bilag 5-8)

Den tidligere stormagasinbebyggelse indrettes i kælder- og stueetage samt dele af 1. sal til butikker, mens de øvrige etager ombygges og indrettes til hotel. Mod gården etableres på det eksisterende dæk i 1. sals højde et trappetårn i bygningens fulde højde samt en glastilbygning i et 10-12 m højt volumen med et indskudt dæk. Denne tilbygning rummer hotellets foyer og restaurant. I en eventuelt senere etape ønskes på den eksisterende hævede terrasse etableret en overdækket forbindelse fra hotellets glastilbygning til baghuset i Nørregade 24, der i dag anvendes til undervisningsformål. Her ønskes indrettet mødefaciliteter, og baghusets lille gård tænkes overdækket. Baghusets i dag store lukkede gavlparti, som vender mod hotellets glastilbygning, foreslås forsynet med store vinduespartier, således at karakteren af brandgavl forsvinder, og bebyggelsen å ;bner sig ud mod det nye gårdkompleks.

Det eksisterende dæk i gårdrummet udvides, og der etableres udeopholdsarealer for hotellets gæster samt for beboerne i henholdsvis Nørregade 18-20 og Fiolstræde 7-9. Overdækningen skal endvidere fungere som støjdæmpende foranstaltning for varetransport i gården til hotel og butikker. Indkørsel til gården foregår via porten i Nørregade 20.

Endvidere fjernes de store mængder synlige ventilationsrør og tekniske installationer mod gården og på taget.

Hovedindgangen til hotellet er placeret i Krystalgade med af- og påsætning af hotellets gæster. Der bliver ikke parkering på ejendommene. Fornøden hotelparkering vil ske ved, at hotellet indgår en aftale om parkering i parkeringsanlægget på Israels Plads.

I Fiolstræde 7-9 og Nørregade 18, 20 samt nr. 24 bortset fra baghuset indrettes boliger fra 1. sal og opefter.

For de aktuelle ejendomme indebærer det samlede projekt en nettotilvækst af etageareal på ca. 2.350 m² til i alt ca. 34.300 m². Tilvæksten sker ved glastilbygningen og trappetårn mod gården, ved udbygning af tagetagerne samt ved udvidelse af overdækningen i gårdrummet på stormagasinbebyggelsen. 16.100 m² anvendes til hotel og ca. 4.200 m² til boliger, mens de resterende ca. 14.000 m² anvendes til butikker og andre serviceerhverv, teknik mv. Den relativt store tilvækst af boligareal fra ca. 1.570 m² til ca. 4.200 m² betyder, at boligdelen i de aktuelle ejendomme vil stige fra ca. 5. pct. til ca. 12 pct. af ejendommenes samlede etageareal. Bebyggelsen indebærer, at de aktuelle ejendommes bebyggelsesprocent øges til ca. 488 og friarealprocenten målt i forhold til boligerne udgør i størrelsesordenen 18 pct.

Det samlede bygningskompleks for det tidligere stormagasin består mod gadesiden af tre bygninger. Den karakteristiske og arkitektonisk interessante "Lauritzen-bygning" fra 1933 ønskes fastholdt med den karakterfulde detaljering, de vandrette vinduesbånd med indramninger af betongesimser, de spinkle vinduessprosser og overfacadens pudsede overflade. Denne del af bygningsanlæggets facade ønskes renoveret og genskabt med blandt andet den oprindelige farvesætning i en rødbrun farve med hvide vinduespartier og renovering af underfacadens granitbeklædte overflader (se bilag 8, facadeperspektiv af den oprindelige "Lauritzen-bygning").

Den øvrige del af stormagasinbebyggelsen mod Krystalgade/Fiolstræde ønskes givet et nyt facadeudtryk, bl.a. fordi vinduerne her sidder uhensigtsmæssigt højt i forhold til en hotelindretning. Det er herudover arkitekternes ønske at opdele denne del af bygningskomplekset i mindre facadeenheder for at få dette til i højere grad at knytte sig til de omgivende borgerhuses proportionering, ligesom materialekarakteren bedre end hidtil ønskes tilpasset middelalderbyens ældre bebyggelser.

Trafik (se bilag 9)

Den trafikale betjening af hotel- og butikskomplekset rummer en række komplikationer, hvorfor Bygge- og Teknikforvaltningen særligt har vurderet dette forhold.

Som følge af de begrænsede pladsforhold, der findes i Middelalderbyen, er det ikke planen, at der skal etableres parkering på ejendommene i lokalplanområdet. I stedet henvises beboere og gæster til parkering på veje og offentligt tilgængelige parkeringsanlæg i nærheden. Hotellet har planlagt at leje pladser i parkeringsanlægget under Israels Plads til de gæster, som kommer i egen bil.

Da der således ikke påregnes parkering på ejendommene, vil etablering af hotel og butikker i området næsten udelukkende medføre trafik i forbindelse med af- og påsætning af gæster og varelevering. Ifølge oplysninger fra bygherren vil trafikken i forbindelse med hotellet udgøre 3-4 busser i gennemsnit pr. dag i sommerhalvåret (lidt færre i vinterhalvåret), ca. 50 taxier pr. dag, samt 8 vare- og lastbiler pr. dag. Hertil kommer trafik i forbindelse med butikkerne, men denne vurderes ikke at være væsentligt større end ved den nuværende anvendelse af ejendommen. Levering af varer til både hotellet og butikkerne sker i gården til Nørregade 20. Denne trafik forventes ikke at føre til væsentlige problemer.

Med hensyn til trafikken i forbindelse med af- og påsætning af gæster til hotellet vil Bygge- og Teknikforvaltningen foreslå én af følgende to løsninger:

1. Af- og påsætning sker i Krystalgade.
2. Af- og påsætning sker i Nørregade ud for Krystalgade, som spærres for biltrafik.

Løsning 1 er foreslået af bygherren og vil give den bedste betjening af hotellets gæster, idet disse vil kunne stige af og på umiddelbart foran hotellets indgang. Da busserne skal holde i den modsatte side af Krystalgade, så passagererne ikke stiger ud direkte på gaden, vil gæsterne (også fra taxier og privatbiler) dog skulle krydse Krystalgade i forbindelse med af- og påstigning. Dette vurderes ikke at være noget problem, da der er begrænset trafik i Krystalgade. Etablering af pladser for af- og påsætning vil betyde bortfald af et antal af de ca. 15 parkeringsmuligheder, der i dag er på Krystalgade mellem Nørregade og Fiolstræde.

Kørsel til hotellet sker ad Nørregade fra Nørre Voldgade. Videre kørsel fra hotellet sker ad Krystalgade og Landemærket til Gothersgade. Dette indebærer, at busser og taxier, som har hentet eller bragt gæster ved hotellet, skal krydse to gågader – Fiolstræde og Købmagergade. Dette vil være til gene for fodgængerne i disse befærdede gågader, ligesom det kan være forbundet med vanskeligheder overhovedet at komme igennem gågadernes fodgængerstrøm. Det må i givet fald i forbindelse med lokalplanudarbejdelsen undersøges nærmere, om det vil være nødvendigt med ombygning af de to gågadekryds, herunder om det vil være nødvendigt at etablere lysregulering i ét eller begge kryds for at sikre, at biler og busser kan krydse gågaderne under tilstrækkeligt sikre former. Undervejs mellem Fiolstræde og Købmagergade skal trafikke n køre ad den ca. 10 meter brede del af Krystalgade. Denne strækning er præget af megen fodgænger- og cykeltrafik, bl.a. i forbindelse med Hovedbiblioteket foran hvilket, der er etableret et større antal cykelstativer på gaden. Desuden er det tilladt at cykle imod bilernes ensretning på Krystalgade. Det kan derfor vise sig nødvendigt at foretage en omlægning af strækningen for at sikre, at biler, busser, cyklister og fodgængere kan færdes sammen under trygge og sikre former.

Ved løsning 2 vil hotellets gæster skulle gå ca. 40 meter ad Krystalgade fra Nørregade til hotellets hovedindgang. Dette vil imidlertid kunne ske uden at krydse veje. Pladsforholdene i Nørregade vil være begrænsede, og det vil sandsynligvis være nødvendigt at foretage flytning af HT-busstoppesteder her. Derudover kan det give anledning til problemer, når bagagen skal læsses ind i og ud af busser til hotellet, da dette også sker i venstre side af bussen (og altså ud mod gaden).

For at kunne etablere løsning 2, vil det være nødvendigt at spærre Krystalgade for bilkørsel mellem Nørregade og Fiolstræde, hvorved der må ske omlægninger af trafikken til den øvrige del af Krystalgade, samt Fiolstræde.

Ved løsning 2 sker kørsel til hotellet ad Studiestræde fra Vester Voldgade, og videre ad Nørregade, hvor den gældende ensretning for alle andre end HT-busser og cyklister må ophæves. Kørsel fra hotellet sker ad Nørregade til Nørre Voldgade. Studiestræde er smal, og der er megen cykel- og fodgængertrafik i forbindelse med de mange butikker samt Universitetets aktiviteter i gaden. Gaden er således dårligt egnet til at bære den øgede trafik i forbindelse med hotellet. En anden mulighed vil derfor være, at kørsel til hotellet sker ad Nørregade fra Nørre Voldgade frem til Frue Plads, hvor der vendes og køres tilbage ad Nørregade til Krystalgade. Vending ved Frue Plads vil dog være forbundet med trafiksikkerhedsmæssige problemer. Det kan herudover frygtes, at taxier i alle tilfælde ved løsning 2 vil forsøge at vende umiddelbart ud for Krys talgade, hvilket vil være til gene for trafikken og forbundet med trafiksikkerhedsmæssige problemer.

Hverken løsning 1 eller 2 kan gennemføres uden at føre til mærkbare trafikale problemer og gener for Middelalderbyens fodgængere og cyklister. Ud fra en ren trafikal vurdering foretrækker Bygge- og Teknikforvaltningen dog løsning 2 med tilkørsel ad Studiestræde og Nørregade uanset de problemer, det giver med øget trafik i Studiestræde. Ligeledes vil denne løsning betyde, at Krystalgade skal spærres på en strækning, hvorved der vil ske omlægning af trafikken i en del af Middelalderbyen. En løsning, hvor busser sætter hotellets gæster af og på i Nørregade, mens taxier og personbiler tillades at køre i Krystalgade, kan ikke anbefales, da det vil give anledning til yderligere pladsproblemer i Nørregade, hvis busserne ikke kan holde delvis ud for Krystalgade.

Ud fra en ren trafikal vurdering ville en løsning med kørsel til hotellet ad Nørregade fra Nørre Voldgade og kørsel fra hotellet ad Nørregade og Vestergade til Rådhuspladsen være mindre problematisk end de ovenfor nævnte løsninger. Denne løsning vil imidlertid føre til, at hotellets gæster sættes af og på i modsatte side af Nørregade og skal krydse gaden, hvilket vurderes at være uacceptabelt for et hotel af denne klasse.

Bygge- og Teknikforvaltningen har anmodet Miljøkontrollen om en udtalelse om de miljømæssige forhold vedrørende projektet til indretning af hotel samt butikker og boliger i Daells-ejendommene.

Miljøkontrollen har i den anledning oplyst, at der med henvisning til Miljøstyrelsens relevante vejledninger i lokalplanen må stilles nærmere præciserede krav vedrørende bl.a. luftforurening fra den overdækkede varegård samt støj fra hotellet og varetransporterne.

Bygge- og Teknikforvaltningen finder, at der med den foreslåede ombygning af Daells-ejendommene kan opnås en god arkitektonisk helhed i bygningskomplekset, og at der bl.a. med ombygningerne af tagetagerne og dermed fjernelse af de nuværende uheldigt udformede tekniske installationer vil ske væsentlige forbedringer. Med udvidelsen af dækket i gården vil der kunne skabes en miljøbeskyttelse for boligerne mod generne fra varetrafikken, og der vil kunne skabes gode om end begrænsede opholdsarealer for de kommende boliger. Glastilbygningen mod gården har i skitseforslaget fået en dimensionering og udformning, der findes acceptabel.

Med hensyn til den ovenfor beskrevne arkitektoniske behandling af gadefacaderne på stormagasinbygningerne er forvaltningen enig i, at den oprindelige "Lauritzen-bygning" mod Nørregade/Krystalgade bør genskabes og fremstå med sin typiske 1930'er arkitektur. Den øvrige facadestrækning omkring hjørnet Krystalgade/Fiolstræde gives en nutidig udformning således, at det samlede kompleks fremstår som en arkitektonisk helhed, der modsvarer de øvrige omgivende store bebyggelser. Den endelige udformning vil blive fastlagt i forbindelse med det mere detaljerede lokalplanarbejde.

I 1999 vedtog Borgerrepræsentationen lokalplaner for 10 karreer i Middelalderbyen. Formålet med disse lokalplaner er at skabe anvendelsesmæssig overensstemmelse mellem den overordnede og den mere detaljerede planlægning, samt at sikre bevaringsværdige bygninger og miljøer, som findes i Middelalderbyen. Da det aktuelle lokalplanområde i en række henseender svarer til bebyggelsen i disse 10 karreer, er det hensigten, at det aktuelle lokalplanforslag udarbejdes i overensstemmelse hermed.

Lokalplanen omfatter hele karreen, som vist på bilag 2.

Det er hensigten med lokalplanen at sikre kommuneplanens målsætning om flere boliger i City.

Lokalplanen vil endvidere muliggøre gennemførelse af det ovenfor beskrevne projekt med ombygning og tilbygning til etablering af hotel og butikker i den tidligere stormagasinbebyggelse. De aktuelle ejendomme samt Nørregade 22 fastlægges til serviceerhverv med krav om i størrelsesordenen 10 pct. af etagearealet anvendt til boliger. De øvrige ejendomme mod Nørregade og mod Nørre Voldgade fastlægges til boliger og serviceerhverv. De resterende ejendomme mod Fiolstræde (nr. 11-29) fastlægges til boliger fra 1. sal. og opefter. Boliger i hele karreen skal anvendes til helårsbeboelse.

For bebyggelsen langs Fiolstræde vil bestemmelserne fra strøggadelokalplanen (lokalplan nr. 163) blive overført til den nye lokalplan.

Lokalplanen vil indeholde mere detaljerede bestemmelser om omfang og udformning af hotelkomplekset mv. i overensstemmelse med det udarbejdede skitseforslag og de ovenfor beskrevne vurderinger af den arkitektoniske bearbejdning, samt den trafikale betjening. For den øvrige ældre bevaringsværdige bebyggelse i karreen vil lokalplanen indeholde bestemmelser, der sikrer bevaringsværdien, udformet i overensstemmelse med den typologisering af bebyggelsen, som er anvendt i de ovennævnte 10 lokalplaner i Indre By og med de deri indeholdte bestemmelser om ændringer mv. Lokalplanen vil ligeledes indeholde bestemmelser om, at gårdarealerne i videst muligt omfang indrettes som opholdsarealer, og at parkering, der fastsættes til 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal, ikke må indrettes på terræn.

1. Luftfoto af lokalplanområdet og dets omgivelser
2. Oversigtskort over karreen med de aktuelle ejendomme samt fredede og bevaringsværdige bygninger
3. Byplan nr. 47-tegning, samt rammer for lokalplanlægningen i henholdsvis Kommuneplan 1997 og forslag til Kommuneplan 2001
4. Vurdering af friarealernes egnethed for ophold. Undersøgt 1996
5. Situationsplan af skitseforslaget, samt snit og opstalt
6. Modelfoto af skitseforslaget set fra nord
7. Modelfoto af skitseforslaget set fra syd
8. Facadeperspektiv af den oprindelige "Lauritzen-bygning"
9. Trafiksituationen i området

1. Lokalplananmodning af 6. februar 2001 fra TK Development
2. Supplerende brev af 16. februar 2001 fra TK Development

Erik Jacobsen Jens Jacobsen