Status på børnefattigdom 2026
Økonomiforvaltningen har med inddragelse af Socialforvaltningen udarbejdet den årlige opgørelse af (børne-)fattigdom i Københavns Kommune. Andelen af københavnere i fattigdom har været stabil fra 2023 til 2024 - det gælder både efter budget- og medianmetoden. For børn i fattigdom er andelen faldet en smule fra 2023 til 2024 uanset metode. Andelen af børn i fattigdom er faldet mere i København end på landsplan. Trods et samlet fald i børn i fattigdom er andelen af børn, der lever i fattigdom i mere end ét år i træk, steget uanset opgørelsesmetode. Lidt over halvdelen af de børn, som allerede er berørt af fattigdom, lever i fattigdom i mere end et år.
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,
- at Status på (børne-)fattigdom 2026 tages til efterretning
Problemstilling
Borgerrepræsentationen besluttede den 2. marts 2023 på baggrund af et medlemsforslag, at der skal udarbejdes en årlig opgørelse af (børne-)fattigdom i København baseret på budgetmetoden sammenlignet med medianmetoden.
Vedlagt er status på (børne-)fattigdom i København 2026.
Løsning
Status på (børne-)fattigdom opgør fattigdom i København baseret på nyeste tilgængelige datagrundlag, som dækker til og med 2024. I 2024 levede 4,5 pct. og 4,3 pct. af københavnske børn i fattigdom efter henholdsvis median- og budgetmetoden. Andelen er faldet en smule fra 2023 til 2024.
I 2024 levede 4,8 pct. af alle københavnere (børn og voksne samlet) i fattigdom, uanset opgørelsesmetode. Andelen af københavnere i fattigdom har været nogenlunde konstant siden 2022.
Generelt har København en højere andel af borgere i fattigdom sammenlignet med landsplan. I 2024 levede 2,9 pct. af Danmarks børn i fattigdom efter budgetmetoden og 4,3 pct. i efter medianmetoden. I perioden 2020 til 2024 er andelen af københavnske børn i fattigdom imidlertid faldet mere end andelen på landsplan – uanset opgørelsesmetode.
Til trods for, at den overordnede børnefattigdom er faldet i København fra 2023 til 2024, forbliver de børn, der allerede var fattige, længere tid i fattigdom. Det ses ved, at andelen af børn, som har levet i fattigdom i mere end ét år i træk, er steget siden 2022. Ud af de københavnske børn, som er berørt af fattigdom, lever halvdelen i længerevarende fattigdom (dvs. mere end ét år), mens omkring hvert femte barn i fattigdom, har været fattig i mere end 3 år i træk.
Størstedelen af de københavnske børn, som lever i fattigdom, bor fortsat i bydelene Brønshøj-Husum og Nørrebro. Generelt er der en overrepræsentation af børn i fattigdom i bydelene Brønshøj-Husum, Nørrebro og Bispebjerg. I alle tre bydele er der dog sket et fald i andelen siden 2023. I 2024 var det mellem 7,5 pct. og 5,3 pct. af børnene i de tre bydele, som levede i fattigdom.
I forbindelse med den første afrapportering af (børne-)fattigdom i København har Socialforvaltningen med inddragelse af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen udarbejdet en liste over områder, hvor Københavns Kommune indenfor gældende lovgivning kan hjælpe børn, der lever under fattigdomsgrænsen. Opdateret liste fremgår af bilag 2
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Videre proces
Nøgletal fra afrapporteringen vil også indgå i Status på København, som udkommer i august 2026. Næste status på (Børne-)fattigdom afrapporteres til Økonomiudvalget i februar 2027.
Beslutning
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 24. februar 2026
Indstillingen blev taget til efterretning uden afstemning.
Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre afgav følgende protokolbemærkning:
”Der er desværre stadig alt for mange københavnske børn, der lever i fattigdom. Derfor skal Københavns Kommune bl.a. gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe forældre i arbejde. For arbejdet giver økonomisk tryghed, et bedre hverdagsliv og mere ro derhjemme for både børn og voksne. Samtidig skal vi gøre mere for at sikre, at de børn, der lever i fattigdom, har mulighed for at tage del i gode fællesskaber som f.eks. spejder, fodbold og komme på lejrtur med klassen.”
Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet afgav følgende protokolbemærkning:
”Partierne ønsker at næste års børnefattigdomsrapport tilføjes analyser og vurderinger af, hvad man kan læse ud af dens mange tal og grafer. Analysearbejdet kan som udgangspunkt foretages af kommunens egne fagmedarbejdere med indsigt i området.
Det vil også være relevant at sammenholde børnefattigdomsrapporten med andet relevant data, der fortæller noget om udviklingen i København. Det kan for eksempel være data på til- og fraflyttere. Hvem er det, der flytter fra København, og hvem flytter hertil? Hvad er deres indkomstgrundlag, hvor mange børn har de, og hvordan er de repræsenteret i børnefattigdomsrapporten?
Det vil også være relevant at få oplyst, hvordan indkomstgrundlaget for de københavnere, der lever under fattigdomsgrænsen, udvikler sig fra år til år. Bliver de fattige københavnere fattigere fra år til år, eller er der anden udvikling, der er relevant at dykke ned i? Mange af oplysninger findes allerede i Boligredegørelsen.”