Mødedato: 24.02.2026, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Undersøgelse af muligheder for at investere i europæisk forsvarsindustri

Se alle bilag

Borgerrepræsentationen har i forbindelse med behandlingen af ”Københavns Kommunes finansielle risikopolitik og politik for ansvarlige investeringer 2025” den 21. august 2025 vedtaget et ændringsforslag om undersøgelse af muligheder for at investere i europæisk forsvarsindustri. 

Forslaget har flere forudsætninger for og krav til investeringerne. Det vurderes muligt at opfylde disse og målrette en andel af kommunens investeringer til investeringer i forsvarsindustri.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller overfor Økonomiudvalget,

  1. at undersøgelsen tages til efterretning,
  2. at det godkendes, at ændringsforslag stillet af SF og Venstre den 21. august 2025 om undersøgelse af mulighed for at tilføje ønske om at investere i europæisk forsvarsindustri hermed er håndteret.

Problemstilling

”Københavns Kommunes finansielle risikopolitik og politik for ansvarlige investeringer 2025” blev vedtaget på Borgerrepræsentationens møde den 21. august 2025.

Ved Borgerrepræsentationens behandling blev følgende ændringsforslag, som blev fremsat af SF og Venstre, vedtaget:

”at Økonomiforvaltningen samtidig undersøger muligheden for at tilføje et ønske om investeringer i en stærkere og mere bæredygtig europæisk forsvarsindustri i Københavns Kommunes investeringspolitik. Investeringer kan kun ske under forudsætning af, at industrien er under demokratisk kontrol og underlagt europæiske eller danske regler der sikrer:

  • at salg kun foregår til forsvarlige lande, der kan garantere, at våben ikke viderehandles til ikke-allierede lande
  • at der ikke investeres i våbentyper, der uforholdsmæssigt rammer civilbefolkningen, såsom klyngebomber og atomvåben
  • at våben og ammunitionstyper produceres ud fra fælles standarder, så de kan benyttes af alle de europæiske NATO-lande og vores allieredes forsvarer”

Løsning

Det er allerede muligt at investere i konventionelle våben inden for rammerne af kommunens ”finansielle risikopolitik og politik for ansvarlige investeringer”. I praksis er der dog ikke investeringer i egentlige våbenproducenter, men der kan i kommunens investeringsforening være investeringer i selskaber, der i mindre omfang producerer militære komponenter f.eks. elektronik og software, eller civile komponenter, der evt. også kan anvendes militært.

Nedenfor en gennemgang af forudsætninger og krav i ændringsforslaget, og af de praktiske overvejelser ved at foretage de foreslåede investeringer. Gennemgangen er overvejende baseret på input fra de fire forvaltere i kommunens investeringsforening (Danske Bank, Nordea, Nykredit og SEB).

Kan forudsætningerne i ændringsforslaget opfyldes?

Generelt er europæiske virksomheder, herunder selskaber i forsvarsindustrien, underlagt en række love og regler vedtaget af EU og nationale parlamenter og er således underlagt demokratisk kontrol. Der er også regulering og restriktioner på eksport. For NATO gælder der produktstandarder.

Samlet set er der lovgivning og retningslinjer m.v. på plads, som svarer til de i ændringsforslaget anførte forudsætninger. Til trods herfor er der næppe i praksis nogen garanti for, at de til enhver tid vil være opfyldt. Det kan også være vanskeligt som investor eller kapitalforvalter at monitorere, om forudsætningerne hele tiden er opfyldt. Det skyldes bl.a., at det er et område, hvor der ikke altid er fuld transparens.

En nærmere vurdering af, i hvilket omfang forslagets forudsætninger for og krav til investeringerne kan opfyldes, er vedlagt, jf. bilag 1.

Afgrænsning af investeringsområde

”Forsvarsindustri” kan defineres på flere måder. I en investeringsmæssig sammenhæng vil det ofte falde ind under kategorien ”Aerospace and Defence”, fordi der ofte er et væsentligt overlap mellem producenter og underleverandører til luftfartsindustrien og producenter af jagerfly, missilsystemer, radarsystemer etc.

Der er dog tale om begrænset del af aktiemarkedet, der udgør i størrelsesordenen 1-2 %. Området for mulige investeringer vil videre blive påvirket af:

  • Forudsætning om kun at investere i europæiske virksomheder, og således fravælge bl.a. amerikanske virksomheder, vil reducere det investerbare marked væsentligt.
  • Kommunens politik om, at frasortere selskaber, der producerer atomvåben eller andre kontroversielle våben, reducerer det investerbare marked yderligere. En del af de største europæiske virksomheder i forsvarsindustrien er således negativlistet, jf. bilag 2.

Kommunens investeringsforening har ultimo 2025 en formue på ca. 19,4 mia. kr. Heraf udgør aktier - der i denne sammenhæng er mest relevant - ca. 2,4 mia. kr. Skulle aktier i forsvarsindustrien udgøre f.eks. 1 - 2 % af alle aktierne i investeringsforeningen, vil det svare til en værdi på ca. 24 - 48 mio. kr. 

Kommunens investeringsforening kan investere direkte i enkeltaktier i europæisk forsvarsindustri, eller der kan investeres via anden investeringsforening, der investerer i europæisk forsvarsindustri.

Der er i de senere år lanceret flere danske investeringsforeninger, der investerer i forsvarsindustri. En fordel ved at investere i en allerede etableret investeringsforening er bl.a., at der allerede foreligger en strategi og kompetencer på området. De investeringsforeninger, som Økonomiforvaltningen har kendskab til, lever dog ikke op til kravene i ændringsforslaget og kommunens politik for ansvarlige investeringer, idet der indgår selskaber, der er på kommunens negativliste vedr. atomvåben og andre kontroversielle våben, ligesom der også investeres i ikke-europæiske virksomheder.

Såfremt der skal investeres i europæiske forsvarsvirksomheder, skal investeringerne derfor ske som investering i enkeltaktier i kommunens investeringsforening. Der vil skønsmæssigt være tale om investering i op til 10-15 selskaber.

Det kan være én eller flere af de fire forvaltere, der står for investeringerne. Et ønske om yderligere investering i forsvarsindustri kan i praksis ske ved, at der indskydes yderligere f.eks. 50 mio. kr. i investeringsforeningen med mandat om, at f.eks. minimum 25 mio. kr., og maksimum 50 mio. kr., er øremærket til investeringer i europæisk forsvarsindustri.

Det er hensigtsmæssigt med et spænd, da investeringerne kan stige og falde i værdi, og det i perioder kan vurderes hensigtsmæssigt at skrue op eller ned for investeringerne.

Det vil være kapitalforvalterne, der inden for de rammer, som Københavns Kommune fastsætter, træffer beslutning om, hvilke investeringer der skal foretages.

Nogle kapitalforvaltere har foreslået, at allokeringen til investering i europæisk forsvarsindustri udvides til at dække flere undersektorer såsom cybersecurity, infrastruktur, teknologi, råvarer m.m., der er vigtige elementer i opbyggelsen af en stærkere og mere bæredygtig europæisk forsvarsindustri.

Økonomi

Afkast på investeringerne sker i kommunens investeringsforening.

Videre proces

Hvis Økonomiudvalget beslutter, at der skal indskydes et beløb i investeringsforeningen til investering i europæisk forsvarsindustri, vil Økonomiforvaltningen implementere dette.

”Københavns Kommunes finansielle risikopolitik og politik for ansvarlige investeringer” forventes forelagt Økonomiudvalget juni 2026 og vil i givet fald blive tilpasset til at afspejle en sådan beslutning.

 

Søren Hartmann Hede / Nicolai Kragh Petersen
Til top