Smartere trafikløsninger - etablering af parkeringssensorer
Før Borgerrepræsentationen kan tage stilling til en indstilling, skal Økonomiudvalgets erklæring om enhver sag, der vedrører kommunens planlægningsopgaver, økonomiske forhold eller almindelige administrative forhold, indhentes, jf. Københavns Kommunes styrelsesvedtægt § 12, stk. 5.
I nærværende indstilling, skal Økonomiudvalget således alene tage stilling til den foreslåede erklæring i afsnittet "Indstilling".
Borgerrepræsentationen skal tage stilling til ændring af det tidligere softwareprojekt ”Smartere trafikløsninger” og overføre restmidler i projektet til det fortsættende projekt om etablering af parkeringssensorer på særligt reserverede pladser, herunder i Middelalderbyen. Forvaltningen anbefaler, at midlerne anvendes til etablering af ca. 4.500 sensorer på særligt reserverede pladser rundt om i byen samt på de resterende pladser i Middelalderbyen.
Tidligere beslutninger
- at restbudgettet fra projektet ”Smartere trafikløsninger - parkeringssensorer i Indre by og Østerbro” i overensstemmelse med det oprindelige formål ændres fra den software løsning, der blev besluttet på BR. 13. oktober 2016, til et projekt med ”Parkeringssensorer på særligt reserverede pladser og i Middelalderbyen”, jf. løsningsafsnittet og økonomiafsnittet.
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Økonomiudvalget bemærker, at Teknik- og Miljøudvalget holder projektet indenfor eksisterende budgetramme og i tråd med det oprindelige projekt i Budget 2016.
Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme
Problemstilling
Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 19. august 2024 ikke at annullere anlægsprojektet ”Smartere trafikløsninger - parkeringssensorer i Indre by og Østerbro” fra Budget 2016 (BR 1. oktober 2015) (A, B, C, F, I, O og V), i stedet skulle forvaltningen udarbejde et oplæg til, hvordan de resterende midler kan benyttes til at etablere parkeringssensorer på en række parkeringspladser i byen (uddybes i bilag 2).
Borgerrepræsentationen skal på baggrund af forvaltningens forslag til opsætning af parkeringssensorer træffe beslutning om, hvorvidt anlægsprojektet skal ændres med henblik på, at midlerne benyttes til at opsætte parkeringssensorer på en række parkeringspladser i byen.
Løsning
Med etablering af parkeringssensorer på forskellige typer pladser kan forvaltningen via en app give brugerne af pladserne, samt borgerne i Københavns Kommune, mulighed for at se, om pladserne er ledige eller ej på det givne tidspunkt. Data fra sensorerne vil blive offentligt tilgængeligt.
Forslag
til opsætning af parkeringssensorer
Teknik- og Miljøforvaltningen
har rådført sig hos forskellige aktører og det forventes, at der med midlerne
kan etableres og driftes ca. 4.500 parkeringssensorer. På grund af beløbets
størrelse (5,4 mio. kr. til anlæg og 0,7 mio. kr. til drift)
, skal forvaltningen sende opgaven i udbud.
Forvaltningen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at opsætte parkeringssensorer på følgende parkeringspladser (samlet oversigt fremgår af tabel 1 nedenfor):
Besøgshandicappladser
Forvaltningen foreslår, at der opsættes sensorer på byens ca. 1.000
besøgshandicappladser. Dermed kan brugere af pladserne samtidig se, om
pladserne er ledige i en app, som leverandøren af sensorerne også skal drifte.
Forvaltningen foreslår dette på baggrund af Teknik- og Miljøudvalgets møde med
Handicaprådet den 28. oktober 2024.
El- og delebilspladser
Ydermere foreslår forvaltningen at etablere parkeringssensorer på byens 2.000 elkøretøjspladser uden ladestandere
og byens ca. 800 delebilspladser med fast stamplads. Formålet er, at
forvaltningen har mulighed for at kunne følge belægningen på disse pladser,
samt at bidrage med relevant information ift. rapportering og analyser af
pladserne. Den leverandør, som forvaltningen vælger til opgaven, skal stille
data fra sensorerne gratis og offentligt til rådighed. Forvaltningen forventer,
at blandt andre delebilsoperatørerne vil kunne få gavn af disse data.
På baggrund af Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 25. november 2024 har forvaltningen derudover givet en privat aktør tilladelse til at etablere sensorer på de 1.000 el-delebilspladserne uden fast stamplads, hvoraf ca. 400 er oprettet. Det vil sige, at disse pladser ikke er en del af forvaltningens forslag.
Middelalderbyen
Forvaltningen foreslår at etablere parkeringssensorer på alle almindelige (ikke
særlige reserverede) parkeringspladser i parkeringsforbudszonen i
Middelalderbyen. Formålet er, at forvaltningen kan følge belægningen på disse
pladser, samt at bidrage med relevant information ift. rapportering og analyser
af pladserne. Der er ca. 220 almindelige parkeringspladser i forbudszonen i
Middelalderbyen.
Erhvervsparkeringspladser
Teknik- og Miljøforvaltningen er på nuværende tidspunkt i gang med at udrulle
en forsøgsordning, hvor der opsættes parkeringssensorer på alle erhvervspladser
i kommunen. Forsøgsordningen udløber ultimo 2026. Forvaltningen foreslår at
forlænge forsøgsordningen, så det fortsat er muligt for brugerne af
erhvervspladserne at bruge appen til at finde ledige pladser. Se evt.
erfaringerne fra denne løsning i bilag 4.
Tabel 1: Samlet oversigt over
forvaltningens foreløbige forslag til etablering af parkeringssensorer.
Type |
Antal sensorer |
Besøgshandicappladser |
Ca. 1.000 |
Elkøretøjspladser u/ ladestander |
2.000 |
Delebilspladser med fast stamplads |
Ca. 800 |
Erhvervsparkeringspladser (allerede etableret) |
463 |
Almene parkeringspladser i forbudszonen i Middelalderbyen |
Ca. 220 |
Total antal parkeringssensorer |
Ca. 4.500 |
Forvaltningen har foreløbigt regnet med 4.500 sensorer. Dette antal afhænger af udbud og kan derfor også ende med at bestå af flere eller færre end 4.500 sensorer. Hvis dette er tilfældet, vil forvaltningen anvende de overskydende midler til at opsætte parkeringssensorer på fremtidige besøgshandicappladser.
Parkeringssensorer
Ved etablering af
parkeringssensorer skal sensorer limes på asfalten i midten af en parkeringsbås
for at give det bedste resultat. Sensorerne måler, om der er et køretøj til
stede eller ej, og kan sende data til en app i real tid. Se et eksempel på en
parkeringssensor i bilag 3.
Hertil kan forvaltningen bruge data til at analysere på belægningsprocenters og antal køretøjer, der har benyttet de forskellige plader. Dette kan anvendes til fremtidig beslutningstagning og evaluering af parkering. En parkeringssensor vurderes at have an levetid på mellem 8 og 12 år.
Plan
for udrulning
Forvaltningen kan på
nuværende tidspunkt ikke skønne over tidsplanen for udrulning af projektet.
Først når der er gennemført et udbud af sensorernes opsætning og drift, vil
forvaltningen kunne orientere udvalget om en tidsplan for projektet. Efter
forvaltningens erfaring vil udarbejdelse og udførelse af sådan en udbudsproces
tage minimum seks måneder. Dertil kan der være risiko for forsinkelse grundet
uforudsete udbudstekniske udfordringer, da forvaltningen har få erfaringer med
indkøb af denne type ydelse. Forvaltningen forventer at være i proces med
udbuddet i starten af 2026 og med forbehold for forsinkelse forventer
forvaltningen at have udpeget en leverandør til opgaven medio 2026.
Risiko
Fra udrulning af
forsøgsordningen på erhvervspladserne, kan forvaltningens konstatere, at den
fysiske etablering af parkeringssensorer er udfordrende for leverandøren.
Selvom leverandøren har afspærret pladserne midlertidigt, parkerer bilister
imod skiltningen og derfor kan sensorerne ikke etableres, før køretøjet er væk.
Forvaltningen vil i et kommende udbud af de nye sensorer lægge vægt på en
hurtig gennemførelse af den fysiske opsætning og forsøge at finde løsning i
fællesskab med kommende leverandører.
Politisk handlerum
Det kan indstilles at,
- ændre på de typer pladser, hvor Teknik- og Miljøforvaltningen foreslår at etablere parkeringssensorer. Hvis dette vælges, anbefaler forvaltningen, at forslagene returneres til forvaltningen, som vil fremlægge et nyt oplæg til politisk beslutning med henblik på kvalitetssikring af, om den forslåede ændring kan etableres i gadebilledet.
- at projektet annulleres og, at der ikke oprettes et nyt projekt, hvilket betyder, at alle midlerne sendes tilbage til kommunekassen.
Økonomi
I Budget 2016 blev der afsat og frigivet 9,4 mio. kr. på anlæg og 0,5 mio. kr. årligt på service til ”Smartere trafikløsninger - parkeringssensorer i Indre by og Østerbro”. Der resterer 5,368 mio. kr. på anlæg der med denne beslutning inden for det oprindelige projekts formål anvendes til ”Parkeringssensorer på særligt reserverede pladser og i Middelalderbyen” jf. løsningsafsnittet og tabel 2. Der omplaceres af styringsmæssige årsager uforbrugt restbudget for at muliggøre regnskabsafslutning af den nu afsluttede del af projektet (softwareløsningen). Ligeledes overføres den afsatte bevilling på service, der i 2026 p/l udgør 0,7 mio. kr., til driften af det ændrede projekt, jf. nedenstående tabel 2.
Tabel 2. Bevillingsmæssige konsekvenser (beløb i 1.000 kr. og 2026 p/l)
At-punkt |
Udvalg |
Bevilling |
Indtægt (I)/ |
2026 |
2027 |
2028 |
I alt |
Varig? |
2 |
TMU |
2000 -Ordinær anlæg (Parkeringssensorer på særligt reserverede pladser og i Middelalderbyen) |
U |
2.684 |
2.684 |
0 |
5.368 |
Nej |
2 |
TMU |
2000 -Ordinær anlæg (Smartere trafikløsninger - parkeringssensorer i Indre by og Østerbro) |
U |
-2.684 |
-2.684 |
0 |
-5.368 |
nej |
3 |
TMU |
1000 – ordinær drift (Parkeringssensorer på særligt reserverede pladser og i Middelalderbyen) |
U |
698 |
698 |
698 |
2.094 |
Ja |
3 |
TMU |
1000 – ordinær drift (Smartere trafikløsninger - parkeringssensorer i Indre by og Østerbro) |
U |
-698 |
-698 |
-698 |
-2.094 |
Ja |
I alt |
- |
- |
- |
0 |
0 |
0 |
0 |
- |
Videre proces
Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, vil Teknik- og Miljøforvaltningen påbegynde udarbejdelse af et udbud med henblik på at få etableret parkeringssensorerne. Derudover vil der udarbejdes et delregnskab for den afsluttede del af projektet.
Søren Wille
/ Lena Kongsbach
Oversigt over politisk behandling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
- at reviderede ibrugtagningstidspunkter for projektet ændres til december 2027.
2. at restbudgettet fra projektet ”Smartere trafikløsninger - parkeringssensorer i Indre by og Østerbro” i overensstemmelse med det oprindelige formål ændres fra den software løsning, der blev besluttet på BR. 13. oktober 2016, til et projekt med ”Parkeringssensorer på særligt reserverede pladser og i Middelalderbyen”, jf. løsningsafsnittet og økonomiafsnittet.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 15. september 2025
Den med teknisk ændringsforslag ændrede indstillings 1. at-punkt blev godkendt uden afstemning.
Den med teknisk ændringsforslag ændrede indstillings 2. at-punkt blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre og Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:
“Partierne bemærker, at parkeringsselskaberne råder over data, der kan belyse anvendelsen af offentlige p-pladser, herunder oplysninger om belægning samt mønstre for ankomst og afgang. Dette bør indgå i kombination med arbejdet med fysiske sensorer ved at gå i dialog med parkeringsselskaberne og andre kommuner, der har erfaring med sådan et arbejde, så brugen af byens p-pladser optimeres og manglen på p-pladser kan afdækkes bedre."