Mødedato: 22.01.2002, kl. 15:00

Udtalelse vedrørende udkast til lov om ændring af planloven

Udtalelse vedrørende udkast til lov om ændring af planloven

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 22. januar 2002

 

 

J.nr. ØU 20/2002

 

7. Udtalelse vedrørende udkast til lov om ændring af planloven

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

at Miljøministeriets høringsbrev om ændringer af planloven besvares ved Økonomiforvaltningens fremsendelse af vedlagte udkast til svar og

at Økonomiudvalget tiltræder, at Økonomiforvaltningen overvejer behovet for - og i givet fald igangsætter en forberedelse af et forslag til kommuneplantillæg på detailhandelsområdet.

 

RESUME

Miljøministeriet har foreslået ændringer af planlovens regler om landzoneadministrationen og om planlægning til butiksformål.

Ændringerne af zonebestemmelserne drejer sig om, at kompetencen til at meddele zonetilladelser overgår fra amter (HUR) til kommunerne, og om udvidet adgang til at meddele tilladelse til visse anvendelser/byggerier i forbindelse med landbrugsejendomme. Ændringerne vurderes ikke indholdsmæssigt at have betydning for Københavns Kommune og giver ikke anledning til særlige bemærkninger.

Ændringerne på detailhandelsområdet vil på væsentlige områder udvide kommunens planlægningskompetence.

Kompetencen til at afgrænse den centrale del af en by, indenfor hvilken, der kan planlægges til detailhandel, og til at fastsætte det maksimale bruttoetageareal for butiksbyggerier i disse områder, overføres fra amterne (HUR) til kommunerne.

Dette betyder bl.a., at kommunen selv kan fastlægge rammen for butiksarealer i Indre By.

For bydelscentrenes vedkommende kan der udlægges et samlet areal til butiksformål med op til 3.000 m2 i hvert center uden regional godkendelse. Men da samtlige bydelscentre allerede er større end disse 3.000 m2, vil disse centre stadig være underlagt en regional planlægning. Modsat vil alle omegnskommuner selvstændigt kunne afgrænse deres centrale byområder og i princippet åbne op for (en uhindret) vækst i disse, uden en overordnet styring, som sikrer en hensigtsmæssig samlet udvikling i hovedstadsområdet. Konsekvensen heraf kan blive en svækkelse konkurrencemæssigt af københavnske bydelscentre.

Økonomiforvaltningen finder det vigtigt, at der også i bydelscentrene bliver mulighed for, at kommunen selv kan planlægge den fremtidige fornyelse og udvikling.

Derfor foreslås, at den ændrede lovbestemmelse på dette punkt suppleres med en bestemmelse om, at der gælder de samme regler for bymidter i store bydele som for den centrale del af en by.

Ørestad City Center vil stadig være omfattet af regionplanlægning.

Lovforslaget indeholder også en generel forøgelse af den maksimale størrelse på butikker, der forhandler udvalgsvarer, fra 1.000 m2 til 1.500 m2 for at muliggøre en mere fleksibel fornyelse af butikslivet.

Kompetencen til at fastsætte bestemmelser - med særlig planlægningsmæssig begrundelse - for butikker større end henholdsvis 3.000 m2 til dagligvarer og (nu) 1.500 m2 til udvalgsvarer ændres der ikke ved. Det vil stadig være amtet (HUR), der regulerer forholdet.

Endvidere udvides den administrativt fastlagte definition på butikker, der alene forhandler de såkaldte særligt pladskrævende varegrupper til - foruden biler, campingvogne, lystbåde, tømmerhandler og integrerede byggevaremarkeder i tilknytning til sidstnævnte - også at omfatte møbel- og køkkenelementforretninger. Det ville være ønskeligt, at butikstyperne blev entydigt fastlagt i en egentlig lovbestemmelse for at undgå usikkerheder, indtil det nuværende plangrundlag er revideret i overensstemmelse med den ændrede definition.

Endelig findes overgangsbestemmelser, der - i de tilfælde, hvor kommunerne endnu ikke har tilvejebragt et plangrundlag i overensstemmelse med regionplanerne - betyder, at regionplanbestemmelser vil blive lagt til grund for den planlægning, kommunerne måtte gennemføre. For Københavns Kommunes vedkommende er der fuld overensstemmelse mellem region- og kommuneplan på området. Dette indebærer, at kommunen nu selv vil kunne tilvejebringe et kommuneplantillæg, der tager højde for de nye bestemmelser - uafhængigt af indholdet i Regionplan 2001 og uafhængigt af, hvornår HUR vil gennemføre en revision af regionplanlægningen.

Økonomiforvaltningen foreslår på den baggrund, at Økonomiudvalget tiltræder, at forvaltningen overvejer, om der er et behov for en revision af reglerne i Kommuneplan 2001 og - i givet fald - sætter dette arbejde i værk, således at et kommuneplantillæg kan udarbejdes, når lovændringerne er vedtaget af Folketinget.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Miljøministeriet har med høringsbrev af 8. januar 2002 fremsendt et udkast til ændringer i planloven, for så vidt angår landzonebestemmelser og ændringer af bestemmelser om detailhandel. Fristen for afgivelse af svar er den 25. januar 2002.

Landzonebestemmelserne

Lovændringerne drejer sig om følgende forhold:

  • Overførsel af landzonekompetencen til kommunalbestyrelserne
  • Opførelse af aftægtsboliger og medhjælperboliger m.m. på landbrugsejendomme uden zonetilladelse
  • Udvidelse af mindre virksomheder i det åbne land, der er etableret i eksisterende bygninger

Efter de gældende regler kræves der en tilladelse til udstykning, bebyggelse eller ændret anvendelse af bygninger og ubebyggede arealer i landzone, med mindre der er tale om en landbrugsejendom.

Amtet (HUR) har hidtil været zonemyndighed, med mindre området har været lokalplanlagt eller beliggende i en landsby. Her har det været den enkelte kommune, der har skullet give tilladelsen. (Bygge- og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune). Nu overgår den fulde kompetence til kommunerne, dog med en pligt til at høre amtet (HUR) og naboerne, forinden en tilladelse gives.

Københavns Kommune har begrænsede landzonearealer, f.eks. Vestamager udenfor Ørestad, og kompetenceoverførslen skønnes ikke at få betydning for kommunen.

De øvrigt nævnte ændringsforslag vil heller ikke have betydning for Københavns Kommune, da der ikke findes virksomheder af den nævnte art i kommunen.

Detailhandelsbestemmelserne

Lovændringerne drejer sig om følgende forhold:

  • Bestemmelsen om, at regionplanerne skal indeholde retningslinier for den samlede detailhandelsstruktur ophæves. I stedet fastsættes det, at regionplanerne skal indeholde retningslinier for den regionale detailhandelsstruktur.

Kommunerne får således kompetence til selv

  1. at afgrænse områder inden for hvilke, der kan planlægges for detailhandel
  2. at fastsætte det maksimale bruttoetageareal for butiksbyggeri i den centrale del af en by

I bydelscentre kan kommunen dog alene udlægge op til 3.000 m2 bruttoareal til butiksbyggeri uden at det skal omfattes af regionale retningslinier

  • Den generelle maksimale størrelse for butikker, der forhandler udvalgsvarer sættes op fra 1.000 m2 til 1.500 m2
  • Definitionen af, hvilke butikker, der er de såkaldte "pladskrævende", som der skal planlægges særskilt for, udvides med møbel- og køkkenelementforretninger

ad kompetenceoverførslen og den regionale detailhandelsstruktur

Regionplanmyndighedens kompetence indskrænkes til at skulle fastsætte beliggenheden af og det maksimale bruttoetageareal til butiksformål i områder med regional betydning uden for den centrale del af en by, hvor der tillades et arealudlæg til butiksformål, som overstiger 3.000 m2. Endvidere skal der fastlægges retningslinier om beliggenheden af og de maksimale bruttoetagearealer for butikker på mere end 3.000 m2 for dagligvarebutikker eller 1.500 m2 for udvalgsvarebutikker. Regionplanernes redegørelsesdel skal fortsat indeholde de særlige planlægningsmæssige begrundelser herfor.

Afgrænsningen af alle områder til butiksformål overlades nu til kommunerne, hvorved den detaljerede regionale regulering af detailhandelsstrukturen ophører. HUR skal fortsat gennemse kommunernes plandokumenter vedrørende butiksbyggeri og nedlægge veto, hvis retningslinierne ikke er overholdt, men ændringerne må forventes at føre til færre veto-sager.

Indre By

Kommunen tillægges kompetence til selv at fastlægge det maksimale bruttoareal til butiksformål i Indre By, hvilket giver mulighed for en mere smidig planlægning, hvor man med kommuneplantillæg kan justere rammen, således at der til stadighed er tilstrækkelige muligheder til stede for en løbende fornyelse og raffinering af butikslivet.

Endvidere vil den generelle hævning af den maksimale størrelse på udvalgsvarebutikker til 1.500 m2 betyde, at den nuværende begrænsede mulighed for at nyetablere 5 af disse butikstyper vil bortfalde.

Ørestad City Center

Ændringsforslaget får ingen konsekvenser for planlægningen i Ørestad City Center. Det vil fortsat være HUR, der har kompetencen til at foretage evt. ændringer af butiksareal/størrelse af butikkerne, på grund af den regionale betydning, som centret er tillagt.

Bydelscentrene

I bydelscentrene kan der udlægges et samlet areal til butiksformål med op til 3.000 m2 i hvert center uden regional godkendelse. Men da samtlige bydelscentre allerede er større end disse 3.000 m2, vil centrene stadig være underlagt en regional planlægning. Modsat vil alle omegnskommuner selvstændigt kunne afgrænse deres centrale byområder og i princippet åbne op for (uhindret) vækst i disse, uden en overordnet styring, som sikrer en hensigtsmæssig samlet udvikling i hovedstadsområdet. Konsekvensen heraf kan blive en svækkelse konkurrencemæssigt af københavnske bydelscentre.

De fleste københavnske bydelscentre - butiksstrøgene i brogaderne og centerområderne omkring Valby og Vanløse stationer - fremtræder strukturelt og funktionsmæssigt som centrale byområder i bydele med 30-50.000 indbyggere, hvilket kan sidestilles med de centrale byområder i større kommuner.

Økonomiforvaltningen finder det vigtigt, at der også i bydelscentrene bliver mulighed for, at kommunen selv kan planlægge den fremtidige fornyelse og udvikling. Herved kan der sikres en større fleksibilitet i planlægningen og en opretholdelse/styrkelse af en alsidig butikssammensætning i disse bymidter.

Derfor foreslås, at den ændrede lovbestemmelse på dette punkt suppleres med en bestemmelse, der giver de samme regler for den centrale del af en by og for bymidter i store bydele.

ad størrelsen på udvalgsvarebutikker

Som nævnt ændres den generelle, maksimale størrelse for udvalgsvarebutikker fra 1.000 m2 til 1.500 m2. Forslaget indebærer, at de begrænsninger, der hidtil har været på antallet af butikker på 1.500 m2, vil bortfalde. Det gælder kravet om maksimalt 5 nye butikker af den størrelse i Indre By og maksimalt 1 i hvert bydelscenter. Dette giver mulighed for en større fleksibilitet i planlægningen og indretning af denne type butikker. I Kommuneplan 2001 er der givet mulighed for at etablere 5 nye udvalgsvarebutikker med maksimalt 2.000 m2 bruttoetageareal i Indre By og 10 i Ørestad City Center. Disse bestemmelser berøres ikke af ændringsforslaget, men i disse centre bliver der mulighed for flere butikker mellem 1.000 og 1.500 m2, såfremt dette er ønskeligt.

ad de særligt pladskrævende varegrupper

Der kan efter gældende regler i planloven udlægges arealer uden for den centrale del af en by, der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Dette er også sket i den nuværende region- og kommuneplan for Københavns Kommune. Efter lovforslaget skal afgrænsning og størrelse af disse arealudlæg ikke længere være en del af regionplanen, men hvis der skal placeres butikker i disse områder, der er større end 1.500 m2, skal dette være tilladt i regionplanen.

De særligt pladskrævende varegrupper er ikke defineret i planloven, og de vil heller ikke blive det med lovforslaget. Under Folketingets behandling af det oprindelige lovforslag blev disse butikstyper defineret som biler, campingvogne, lystbåde, tømmerhandler samt byggemarkeder, der opføres i tilknytning til en tømmerhandel, og som udgør en integreret del heraf. Denne definition er indarbejdet i Kommuneplan 2001. Med forslaget foreslås varegrupperne udvidet til også at omhandle møbler og køkkenelementforretninger.

Konsekvensen af en vedtagelse af "ændring af praksis" i modsætning til en egentlig udtømmende lovbestemmelse vil være, at kommunen i en overgangsperiode - indtil plangrundlaget måtte være bragt i overensstemmelse med den nye definition - vil kunne modtage ansøgninger om etablering af butikker med de to nye varegrupper, hvilket kan give anledning til dispensationer i lokalplanlagte områder eller tvivl om rækkevidden af de bestemmelser, der er nedfældet i de gældende region- og kommuneplaner.

Såfremt definitionen blev entydigt fastlagt i loven, ville en bestemmelse, der muliggjorde en umiddelbar fravigelse af de bindende bestemmelser i de hidtil tilvejebragte (region)-, kommune- og lokalplaner indebære en administrativ lettelse for kommunerne.

Overgangsbestemmelser

Lovforslaget indeholder bl.a. overgangsbestemmelser for kommuner, der ikke endnu har tilvejebragt et plangrundlag i overensstemmelse med de vedtagne regionplaner 2001.

For Københavns Kommune er der fuld overensstemmelse mellem de regionplanmæssige retningslinier og Kommuneplan 2001. Dette indebærer, at kommunen kan udarbejde et nyt plangrundlag i overensstemmelse med lovforslaget, såfremt forslaget vedtages endeligt og såfremt det findes planlægningsmæssigt ønskeligt. Et sådant plangrundlag kan tilvejebringes af kommunen, uden at HUR skal tiltræde ændringerne og uanset, at de nuværende regionplanmæssige retningslinier ikke vil blive ændret på samme tidspunkt.

 

Økonomi

Ændring af landzonereglerne har som nævnt ovenfor en begrænset betydning for Københavns Kommune. Derfor forventes ikke væsentligt øgede udgifter til administrationen heraf.

Detailhandelsreglerne kan medføre udgifter til en revision af plangrundlaget, men næppe mere end hvad der i forvejen kunne forventes i forbindelse med kommende revisioner af de kommuneplanmæssige rammer og/eller udarbejdelse af lokalplaner.

Der ses derfor ikke baggrund for at anmode om forøgede midler fra ministeriet til gennemførelse af evt. supplerende planlægning, da der ikke er tale om en ændring af kommunens planlægningsforpligtelse.

 

Høring

Forslaget har været forelagt Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen, der ikke har haft bemærkninger.

 

BILAG VEDLAGT

Udkast til lovændring fra Miljøministeriet

Økonomiforvaltningens besvarelse af Miljøministeriets høring

 

 

Erik Jacobsen

/ Holger Bisgaard

Til top