Københavns Kommunes input til Økonomiaftale 2027

KL har tilsvarende de sidste år givet kommunalbestyrelserne i de enkelte kommuner mulighed for at komme med input om den økonomiske situation og udfordringer i kommunen for at forberede forhandlingerne om økonomiaftalen for 2027 samt den efterfølgende fælleskommunale budgetkoordinering. På den baggrund kan Økonomiudvalget drøfte den økonomiske situation med henblik på at fremsende en tilbagemelding til KL.

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

2. at det godkendes, at vedlagte tilbagemelding, jf. bilag 1, fremsendes til KL med henblik på KL’s forberedelse af økonomiforhandlingerne for 2027 samt den fælleskommunale budgetkoordinering.

Kommuners Landsforening (KL) og regeringen forhandler frem mod ultimo maj/ primo juni en aftale om kommunernes økonomi for 2027. Økonomiforvaltningen følger regeringsdannelsen og vender tilbage til Økonomiudvalget (ØU) med evt. behov for tilpasninger af budgetprocessen som følge heraf.

Økonomiaftalen (ØA) mellem regeringen og KL indeholder bl.a. rammer for service- og anlægsudgifter samt målsætninger for skatteudskrivningen for kommunerne under ét.

KL har oplyst, at man tilsvarende tidligere år som led i den fælleskommunale budgetkoordinering vil opfordre til, at kommunalbestyrelserne drøfter den økonomiske situation og udfordringerne i kommunen.

I Københavns Kommune (KK) blev processen for budget 2027 igangsat med Økonomiudvalgets (ØU) behandling af Indkaldelsescirkulære til budget 2027 (IC2027) den 21. januar 2026. Her blev bl.a. niveau for effektiviseringer og budgetprocessen besluttet. På nuværende tidspunkt behandler fagudvalgene budgetbidragene. Med juniindstillingen til budget 2027 får ØU den 9. juni 2026 en status på fagudvalgenes budgetlægning.

En aftale om kommunernes økonomi for 2027 mellem regeringen og KL vil blive indarbejdet i budgetforslag 2027, der behandles af ØU den 18. august 2026.

Her præsenteres input fra KK til KL’s arbejde med aftalen om kommunernes økonomi for 2026.

I de sidste to års økonomiaftaler har indeholdt markante løft af kommunernes serviceramme, mens anlægsrammen også blev løftet væsentligt i 2026. KL bør gå til forhandlingerne om økonomiaftalen for 2027 med ambition om at fortsætte løftet af servicerammen samt sikre en fortsat høj anlægsramme. Derudover har KK en række opmærksomhedspunkter, som præsenteres i nedenstående.

Behov for højere anlægsramme i 2027

København ser fortsat ind i store anlægsudgifter i 2027 og frem til at sikre lovpligtig kapacitet på bl.a. dagtilbud, skole- og socialområdet, samt til investeringer i klimainitiativer, stormflodssikring og generel vedligeholdelse af kommunens bygninger. Hvis kommunen skal kunne bidrage til den grønne omstilling ift. stormflodssikring, energirenoveringer og klimaindsatser, kræver det derfor en fortsat høj anlægsrammen, fordi det er dyrere at bygge klimavenligt. Samlet set bør det derfor være et hovedkrav fra KL, at kommunernes anlægsramme fortsat er høj i 2027.

Lavere forældrebetaling og flere ansatte i dagtilbud

Med finanslovsaftalen for 2026 er det besluttet at sænke forældrebetalingen i dagtilbud samt at ændre opgørelsen af minimumsnormeringer. Ændringen indebærer, at kommunerne skal ansætte yderligere pædagogisk personale for at kunne leve op til lovkravet om minimumsnormeringer. Den statslige kompensation, som regeringen lægger op til fra 2027 og frem, vurderes ikke at kunne afspejle initiativernes faktiske merudgifter for kommunerne. For KK vil tiltagene også indebære en markant økonomisk udfordring, hvis ikke der tilvejebringes en mere retvisende kompensation på kommuneniveau i økonomiaftalen. Der er derfor behov for, at KL fortsat adresserer dette.

Sundhedsreformen

Kommunerne og regionerne står lige nu i en historisk reorganisering af sundhedsområdet som følge af Sundhedsreformen. Det betyder også, at kommunernes serviceramme reduceres med 4,2 mia. kr. i 2027 og frem. Den økonomi, som Københavns Kommune skal afgive til sundhedsrådene, må ikke overstige, de faktiske udgifter, der bruges på opgaverne i dag. Dette bør KL sikre som en del af kommunernes budgetlægning for 2027.

Herudover bør KL arbejde for, at serviceniveauet for borgerne i kommunen ikke forringes. Videre er det vigtigt, at KL sikrer, at kommunerne ikke igen påføres et ansvar for den målgruppe, der med reformen flyttes. Det gælder i særdeleshed borgere, der udskrives fra hospital og den del af de midlertidige pladser, der overgår til sundhedsrådene. Derfor skal det sikres, at borgere, der udskrives til kommunerne, ikke er i en dårligere sundhedsmæssig tilstand end de borgere, der i dag udskrives til eget hjem fra hospitalerne eller fra de kommunale midlertidige pladser. Det er derfor centralt, at den økonomiske takst- og incitamentsstruktur ved udskrivning rammer både udskrivende og modtagende myndighed og er baseret på et transparent og gennemsigtigt datagrundlag, som afspejler den historiske udvikling, og som er tilgængeligt for kommunerne.

Øget serviceramme skal håndtere udgiftspres på socialområdet

KL bør arbejde for et løft af servicerammen, der sikrer, at de stigende udgifter til det specialiserede socialområde ikke presser budgetterne på de øvrige velfærdsområder. KK anser det som positivt, at der er kommet en aftale med styring af kapaciteten på herberger via udbudspligt for private herberg, som forhåbentligt kan lægge en dæmper på udgiftsudviklingen. Aftalen omfatter også takstlofter for herberg og krisecenter, som dog må konstateres, er sat så højt, at der reelt ikke er tale om takstlofter. På den baggrund er KK’s forventninger til, at initiativet vil dæmpe udgifter på området, meget begrænset.

KK ser også gerne, at der aftales en ny botilbudspulje (lånepuljen), da der fortsat er strukturelt pres på det specialiserede socialområde ift. stigende udgifter (særligt botilbudsområdet). Hertil kommer, at kommunerne har en forsyningsforpligtigelse på botilbudsområdet, så der er stort behov for, at der etableres flere kommunale botilbudspladser de kommende år.

Justeringer vedr. selskabsskat bør henvises til kommende udligningsreform

Økonomiaftalen for 2026 indebærer, at regeringen og KL skal undersøge de fordelingsmæssige effekter af kommunernes stigende selskabsskatter for at finde løsninger, der kan indføres med virkning fra 2027. Det er vigtigt, at kommunerne har incitament til at understøtte lokal vækst og erhvervsudvikling, og selskabsskatterne bidrager til at dække de ekstra udgifter, der følger med at være erhvervskommune. En permanent håndtering bør derfor henvises til den kommende udligningsreform med virkning fra 2029. Det vil understøtte tydelighed om de samlede udligningsmæssige konsekvenser, samtidigt med at sammenhængen til hele den kommunale finansiering kan iagttages.

Udgifter til fordrevne fra Ukraine

KK’s Ukraine-relaterede udgifter er opgjort til 352,6 mio. kr. i 2025. Heraf blev 95 mio. kr. dækkes af kompensation fra ØA26. I 2026 er der risiko for, at udgifterne relateret til Ukraine kan stige væsentligt til omtrent 600 mio. kr., grundet stigning i tilstrømningen af ukrainere. Det er afgørende, at KL fortsat sikrer, at Ukraine-relaterede udgifter opgøres udenfor servicerammen, samt at kommunerne kompenseres i 2026, og der ses på ny model for kompensation, som adresserer de faktiske udgifter i de enkelte kommuner.

Beredskab - Anlæg og indkøb af beredskabsfaciliteter

Kommunerne står overfor store anlægs- og indkøbsopgaver på beredskabsområdet for at kunne sikre fortsat drift af kritiske funktioner under fx længerevarende strømsvigt, manglende vand- og spildevandsforsyning samt kommunikations- og datanedbrud ved fx cyberangreb. Især nødstrømsanlæg til flere hundrede kritiske enheder som plejecentre, bosteder, skoler og daginstitutioner, samt tværgående kriselokationer er presserende. Herudover er der fortsat anlægsudgifter til håndtering af klimahændelser som stormflod og ekstremregn. Indkøb af krisekommunikationsværktøjer er derudover højt prioriteret.

Administrative forenklinger

Med økonomiaftale 2025 og 2026 har regeringen og KL fremlagt en samlet liste over 150 forslag til regelforenklinger i kommunerne. Københavns Kommune har gennemgået listen og vurderer, at de økonomiske besparelser er yderst begrænset. KL bør derfor adressere overfor regeringen, at forslagene til regelforenklinger kun i begrænset omfang kan omsættes til konkrete besparelser, og det i sidste ende vil betyde en administrativ rammebesparelse for at nå i mål med de besluttede 3 mia. kr.  i administrative besparelser i 2030.

Indstillingen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser.

Tilbagemeldingen til KL, jf. bilag 1, kan opdateres på baggrund af Økonomiudvalgets drøftelse frem mod behandling i Borgerrepræsentationen. Efter endelig godkendelse i Borgerrepræsentationen fremsendes tilbagemeldingen til KL.

Søren Hartmann Hede         / Nicolai Kragh Petersen