Demografiregulering af budget 2026 og budgetårene 2027-2030
Beskæftigelses-, Integrations – og Erhvervsudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget, Socialudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetrammer tilpasses årligt på baggrund af kommunens seneste befolkningsprognose.
I befolkningsprognosen for 2026 forventes en lavere vækst for samtlige aldersgrupper med undtagelse af de 80+ årige i 2026 sammenholdt med prognosen for 2025, der ligger til grund for det aktuelle niveau for demografireguleringen. På den baggrund efterreguleres de budgetterede demografiske merudgifter i 2026 med i alt -117,9 mio. kr. Samlet set tilpasses udvalgenes budgetter med -230,7 mio. kr. i 2027 stigende til -452,9 mio. kr. i 2030, hvilket indarbejdes i udvalgenes budgetrammer forud for udvalgenes behandling af budgetbidrag til 2027.
Der er gennemført et servicetjek af komponenterne i demografimodellerne. Modellen vurderes at være robust, mens servicetjekket har givet anledning til justeringer af modellens komponenter bl.a. som følge af nye reformer, ændrede adfærdsmønstre på ældreområdet samt ressortflyt af ydelser mellem udvalg.
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at det godkendes, at udvalgenes budgetter for 2026 efterreguleres med i alt -117,9 mio. kr. i 2026 på baggrund af den nye befolkningsprognose, jf. tabel 2.
Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,
2. at det godkendes, at udvalgenes budgetter for 2027-2030 korrigeres med -230,7 mio. kr. i 2027, -326,3 mio. kr. i 2028, -398,4 mio. kr. i 2029 og -452,9 mio. kr. i 2030 på baggrund af den nye befolkningsprognose, jf. tabel 6,
3. at servicetjekket af demografimodellerne tages til efterretning, jf. bilag 3.
Problemstilling
I Københavns Kommune (KK) er der en politisk besluttet demografimodel, som betyder, at budgettet på ydelser på beskæftigelses-, børne-, ældre-, og socialområdet årligt tilpasses i henhold til udviklingen i kommunens befolkningsprognose. Hensigten er at fastholde det politisk fastsatte serviceniveau for ydelserne i modellen, når befolkningen i København ændres. Modellen er en marginal budgetmodel, hvor budgettet tilpasses på baggrund af ændring i antal borgere mellem år i målgruppen for den enkelte ydelse, som indgår i modellen.
Samlet er folketallet vokset med 3.511 personer fra 2025 til 2026, eksklusiv fordrevne ukrainere. Folketallet i Københavns Kommune udgør på den baggrund 666.678 personer pr. 1. januar 2026. Det er 3.278 personer færre end forudsat med befolkningsprognosen for 2025 jf. tabel 1.
Tabel 1: Befolkning pr. 1. januar 2026 fordelt på aldersgrupper
|
Alder |
Befolkning pr. 1. januar 2026 |
Forskel mellem faktiske tal og prognose |
|
|
Forventet (Prognose 2025) |
Faktisk |
||
|
0 år |
9.180 |
9.317 |
137 |
|
1-2 år |
14.938 |
14.734 |
-204 |
|
3-5 år |
19.477 |
19.226 |
-251 |
|
6-16 år |
60.784 |
60.706 |
-78 |
|
17 – 64 år |
492.268 |
489.228 |
-3.040 |
|
65 – 79 år |
55.902 |
56.043 |
141 |
|
+ 80 år |
17.407 |
17.424 |
17 |
|
I alt |
669.956 |
666.678 |
-3.278 |
De færre personer skyldes primært en underestimering af fraflytningen og en overestimering af indvandringen og tilflytningen i befolkningsprognose for 2025. Nettofraflytningen til andre kommuner var således højere end forventet, og nettoindvandringen lavere end forventet. Endelig var fødselsoverskuddet højere end forventet pga. flere fødte.
I 2026 er der en forventning om befolkningsvækst ekskl. ukrainere på 4.953 borgere med den nye 2026-prognose. Den forventede vækst i 2026 er dog nedjusteret med 2.222 borgere sammenlignet med 2025-prognosen. Der forventes en lavere vækst i alle aldersgrupper, bortset fra en lidt højere fertilitet og en højere vækst for 65+ årige jf., bilag 1. De demografiske merudgifter i indkaldelsescirkulæret for budget 2027 (IC2027) er baseret på 2025-prognosen.
Der er gennemført et servicetjek af komponenterne i demografimodellerne med henblik på at sikre en ensartet, transparent og tidssvarende praksis. Servicetjekket giver anledning til justeringer af komponenterne i modellen, som er koordineret mellem Økonomiforvaltningen (ØKF) og relevante fagforvaltning, se bilag 3.
Herudover er der gennemført et bilateralt arbejde mellem ØKF og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) med henblik på at gennemgå og vurdere forudsætningerne for demografimodellen på ældreområdet i lyset af ændrede adfærdsmønstre – særligt på plejehjemsområdet. Dette er sket på baggrund af hensigtserklæring fra budget 2026 om tilpasning af bevillingen. Der afrapporteres på dette arbejde for Sundheds- og Omsorgsudvalget (SUND) med 2. behandlingen af budgetbidrag til budget 2027 og for ØU med juniindstilling til budget 2027 den 9. juni 2026.
Den 1. januar 2026 er der foretaget en ressortomlægning i Københavns Kommune. I den forbindelse er en række ydelser, der tidligere blev demografireguleret under BUU, helt eller delvist overført til SUND og BIU. Ydelserne vil fremadrettet indgå i demografireguleringen under den nye ressortfordeling.
Løsning
Efterregulering af budget 2026
Forskellen mellem det forventede og det faktiske folketal pr. 1. januar 2026 samt den forventede udvikling for 2026 betyder, at de budgetterede demografiudgifter skal nedjusteres i 2026 i henhold til den lavere befolkningsvækst, se tabel 2.
Beskæftigelsesområdet har ikke tidligere været demografireguleret men som følge af ressortændringer overgår en række ydelser inkl. budget pr. 1. januar 2026 fra Børne- og Ungdomsudvalget (BUU) til Beskæftigelses-, Integrations – og Erhvervsudvalget (BIU), hvorfor reguleringen i 2026 for disse ydelser er blevet reguleret under beskæftigelsesområdet. På beskæftigelsesområdet ses et fald i målgruppen (15-25-årige) i 2026 i forhold til det forudsatte i prognosen for 2025. Ydelsernes justeres derfor på tværs af området med samlet -1,6 mio. kr. i 2026.
På børneområdet ses et lavere antal i alle målgrupper i 2026 (1-2-årige, 3-5-årige og 6-16-årige) end forudsat i prognosen for 2025. Målgruppen for 0-årige er dog vokset.
De største justeringer vedrører børnehave, vuggestue og almen undervisning, som reduceres med henholdsvis -22,1 mio. kr., -20,2 mio. kr. og -8,6 mio. kr. i 2026. Budgettet på børneområdet justeres samlet med -81,6 mio. kr. i 2026.
På socialområdet ses et fald i alle målgrupper i 2026 i forhold til det forudsatte i prognosen for 2025. Socialområdet justeres derfor samlet set med -14,5 mio. kr. i 2026, dog med modsatrettede effekter afhængigt af ydelse.
På ældreområdet ses en stigning i målgrupperne 65-79-årige og 80+ årige i 2026 i forhold til prognosen for 2025, mens gruppen af 90+ årige isoleret set er faldet. Ældreområdet opjusteres derfor samlet set, men det er mindre justeringer på tværs af ydelserne, idet ændringerne i antallet af borgere i de respektive aldersgrupper ligger tæt på det faktiske befolkningstal pr. 1. januar 2026.
Herudover efterreguleres udgifterne til køb af pladser efter vanlig praksis på baggrund af seneste regnskab. Udgifterne vedrører borgere med bopæl i en anden kommune, hvor KK som visitationskommune har betalingsforpligtelsen. På baggrund af regnskab 2025 justeres budgettet i 2026 med -20,7 mio. kr. Samlet set justeres ældreområdet med -20,3 mio. kr. i 2026, hvilket primært kan henføres til reguleringen af køb af pladser.
I alt nedjusteres udvalgenes budgetrammer derfor med -117,9 mio. kr. i 2026, jf. tabel 2, hvilket påvirker servicemåtallet og finansieringen tilsvarende til overførselssagen 2025-2026.
Tabel 2: Efterregulering af merudgifter til demografi i budget 2026
|
1.000 kr., 2026 p/l |
Efterregulering i 2026 |
|
BIU |
-1.591 |
|
BUU |
-81.604 |
|
SOC |
-14.454 |
|
SUND |
464 |
|
I alt |
-97.185 |
|
- Efterregulering af køb af pladser under SUND |
-20.734 |
|
I alt inkl. efterregulering af køb af pladser under SUND |
-117.919 |
Note: Tabellen viser mer- og mindre udgifter i 2026 i forhold til vedtaget budget 2026.
Effekt i 2027 og frem af efterreguleringen vedr. 2026
Efterreguleringen af budget 2026 har en varig effekt for de demografiregulerede budgetter i 2027 og frem. For dele af det demografiregulerede område bliver det igangværende budgetår efterreguleret med hhv. 10/12 virkning og 5/12 virkning, idet det halvvejs igennem året ikke er realistisk at tilpasse budgettet til en helårseffekt, for mere se bilag 1.
Det betyder, at niveauet for den varige effekt af efterreguleringen i 2027 og frem er større end efterreguleringen i 2026. Samlet udgør den varige effekt af efterregulering af budget 2026 -144,4 mio. kr. i 2027 og frem, jf. tabel 4.
Tabel 4: Varig effekt i 2027 og frem sfa. efterregulering af merudgifter til demografi i budget 2026
|
1.000 kr., 2027 p/l |
2027 og frem |
|
BIU |
-1.966 |
|
BUU |
-86.864 |
|
SOC |
-35.511 |
|
SUND |
1.143 |
|
I alt |
-123.198 |
|
- Efterregulering af køb af pladser under SUND |
-21.225 |
|
I alt inkl. efterregulering af køb af pladser under SUND |
-144.424 |
Tilpasning af budget 2027 og frem
Med den nye befolkningsprognose for 2026 ses der større fald for stort set alle aldersgrupper i 2027 og frem end forudsat med prognosen for 2025, for uddybning se bilag 1. I takt med forventningen til udviklingen justeres de demografiregulerede budgetter med -86,3 mio. kr. i 2027, -182,1 mio. kr. i 2028, -253,9 mio. kr. i 2029 og -308,5 mio. kr. i 2030, jf. tabel 5.
Tabel 5: Justeringer i 2027 og frem sfa. befolkningsprognose
|
1.000 kr., 2027 p/l |
2027 |
2028 |
2029 |
2030 |
|
BIU |
-937 |
-1.958 |
-2.712 |
-2.235 |
|
- Heraf socioøkonomi |
5 |
9 |
10 |
7 |
|
BUU |
-39.844 |
-86.177 |
-112.151 |
-121.819 |
|
- Heraf socioøkonomi |
-807 |
-1.861 |
-3.337 |
-5.133 |
|
SOC |
-19.914 |
-40.533 |
-53.925 |
-61.191 |
|
– Heraf kompleksitetsfaktor |
11 |
31 |
124 |
306 |
|
SUND |
-25.563 |
-53.481 |
-85.144 |
-123.224 |
|
- Heraf socioøkonomisk korrektion for sund aldring |
-28.119 |
-58.406 |
-90.265 |
-123.635 |
|
I alt |
-86.257 |
-182.149 |
-253.931 |
-308.468 |
I de demografiske udgifter er der bl.a. korrigeret for socioøkonomisk udvikling. Det medfører en socioøkonomisk budgetkorrektion på -0,8 mio. kr. i 2027 under BUU og 0,05 mio. kr. under BIU, jf. tabel 5.
På Socialudvalgets (SOC) område erstattes den socioøkonomiske korrektion under børnefamilier fra demografimodellen med en korrektion, der afspejler udviklingen i målgruppens samlede kompleksitet. Kompleksitetsfaktoren afspejler den forventede sandsynlighed for en social foranstaltning for børn og unge. Reguleringen udgør 0,1 mio. kr. i 2027. SOF og ØKF er enige om tilpasningen, som sker på baggrund servicetjekket af demografimodellen.
På Sundheds- og Omsorgsudvalgets (SUND) område bliver de demografiske udgifter korrigeret for sund aldring. Sund aldring er en faktor baseret på sandsynligheden for at modtage ældrepleje, betinget af bagvedliggende socioøkonomiske- og helbredskarakteristika. Reguleringen udgør -28,1 mio. kr. i 2027.
Korrektionen for sund aldring er udvidet til flere ydelser under ældreområdet og dækker fremadrettet en større målgruppe ift. tidligere år. Baggrunden er bl.a., at andelen af borgere i alderen 80–89 år, der bor på plejehjem, har været faldende de seneste år. Resultaterne peger på, at sund aldring ikke kun påvirker ydelser til borgere under 80 år, men også har betydning for ældre aldersgrupper samt for plejeboligområdet. En udvidelse af korrektionsfaktoren til flere aldersgrupper og yderligere ydelser – herunder plejeboligområdet – kan derfor bidrage til, at demografimodellen i højere grad afspejler de observerede udviklingstendenser i borgernes behov for støtte. Tilpasningen er sket i samarbejde med SUF som opfølgning på hensigtserklæring fra budget 2026. Der afrapporteres samlet på arbejdet med SUNDs bidrag til budget 2027 og i juniindstillingen til budget 2027.
En uddybende beskrivelse af de socioøkonomiske korrektioner, kompleksitetsfaktoren og korrektionen for sund aldring fremgår af bilag 3.
Den samlede tilpasning af udvalgenes budgetrammer fra 2027 og frem fremgår af tabel 6. Udgifterne dækker over den varige effekt i 2027 og frem sfa efterreguleringen af 2026 og effekt sfa. ny befolkningsudvikling.
Tabel 6: Samlede tilpasning af udgifter til demografi i 2027 og frem
|
1.000 kr., 2027 p/l
|
2027 |
2028 |
2029 |
2030 |
|
BIU |
-2.903 |
-3.924 |
-4.678 |
-4.201 |
|
BUU |
-126.708 |
-173.041 |
-199.015 |
-208.683 |
|
SOC |
-55.425 |
-76.044 |
-89.436 |
-96.702 |
|
SUND |
-45.646 |
-73.564 |
-105.227 |
-143.307 |
|
I alt |
-230.682 |
-326.573 |
-398.356 |
-452.893 |
Note: Negativt fortegn indikerer nedjustering.
Servicetjek
ØKF og de demografiregulerede forvaltninger foretager med nogle års mellemrum et servicetjek af modellens komponenter. ØKF har i samarbejde med de demografiregulerede forvaltninger forud for årets demografiindstillingen foretaget et servicetjek af demografimodellen. Med servicetjekket er udvalgenes ydelser, enhedspriser, mængder og dækningsgrader genbesøgt. Servicetjekket viser, at modellen vurderes at være robust. Samtidig har servicetjekket givet anledning til justeringer bl.a. som følge af nye reformer, ændrede adfærdsmønstre på ældreområdet samt ressortflyt af ydelser mellem udvalg. Afrapportering på servicetjekket fremgår af bilag 3.
Økonomi
De økonomiske konsekvenser er beskrevet ovenfor.
De bevillingsmæssige ændringer som følge af indstillingen fremgår af bilag 2.
Videre proces
Ændringerne
indgår i de opdaterede budgetrammer, som Økonomiforvaltningen har udsendt til
forvaltningerne medio marts 2026 som grundlag for behandling af fagudvalgenes
budgetbidrag og juniindstillingen til budget 2027, der behandles af
Økonomiudvalget den 9. juni 2026. Ændringerne som følge af servicetjekket
indarbejdes med denne indstilling.