Databeskyttelsesrådgiverens statusrapport 2025
Før Borgerrepræsentationen kan tage stilling til en indstilling, skal Økonomiudvalgets erklæring om enhver sag, der vedrører kommunens planlægningsopgaver, økonomiske forhold eller almindelige administrative forhold, indhentes, jf. Københavns Kommunes styrelsesvedtægt § 12, stk. 5.
I nærværende indstilling, skal Økonomiudvalget således alene tage stilling til den foreslåede erklæring i afsnittet "Indstilling".
I overensstemmelse med Københavns Kommunes regler, skal Databeskyttelsesrådgiveren aflægge en årlig statusrapport til Borgerrepræsentationen om Københavns Kommunes arbejde med databeskyttelse.
Tidligere beslutninger
Kontrol- og Rådgivningsudvalget indstiller over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
- at Databeskyttelsesrådgiverens Statusrapport om Københavns Kommunes arbejde med databeskyttelse for 2025 godkendes,
- at Databeskyttelsesrådgiverens Statusrapport om Københavns Kommunes arbejde med databeskyttelse for 2025, tages til efterretning.
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Økonomiudvalget tager Databeskyttelsesrådgiverens statusrapport for 2025 til efterretning.
Problemstilling
I overensstemmelse med Københavns Kommunes Forretningscirkulære for persondatabeskyttelse, dokumentation og compliance, udarbejder Databeskyttelsesrådgiveren årligt en statusrapport. Rapporten indeholder en vurdering af databeskyttelsen samt øvrige forhold i relation til databeskyttelse i Københavns Kommune.
Rapporten fremsendes til forvaltningernes direktioner, til Kontrol- og Rådgivningsudvalget og til Borgerrepræsentationen efter forudgående indhentet erklæring fra Økonomiudvalget.
Løsning
Kontrol- og Rådgivningsudvalget godkender Databeskyttelsesrådgiverens Statusrapport om Københavns Kommunes arbejde med databeskyttelse for 2025.
Økonomi
Der er ingen økonomi forbundet med indstillingen.
Videre proces
Efter Kontrol- og Rådgivningsudvalgets godkendelse oversendes statusrapporten og den godkendte indstilling til Økonomiforvaltningen med henblik på videre behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
/Ingeborg Gade
Oversigt over politisk behandling
Kontrol- og rådgivningsfunktionen indstiller til Kontrol- og Rådgivningsudvalget
- at Kontrol- og rådgivningsudvalget godkender Databeskyttelsesrådgiverens Statusrapport om Københavns Kommunes arbejde med databeskyttelse for 2025
- at Kontrol- og Rådgivningsudvalget anbefaler Borgerrepræsentationen – efter forudgående indhentet erklæring fra Økonomiudvalget – at tage Databeskyttelsesrådgiverens Statusrapport om Københavns Kommunes arbejde med databeskyttelse for 2025, til efterretning.
Kontrol- og Rådgivningsudvalget beslutning i mødet den 4. marts 2026
Indstillingen blev godkendt.
Protokolbemærkninger:
Ingen