Afrapportering på Sikker By Strategi 2025
Økonomiudvalget orienteres årligt om status på mål og principper i Sikker By strategien for 2022-2025. Afrapporteringen ledsages af en faglig vurdering af udviklingen i kriminalitet og tryghed det seneste år fra hhv. Københavns Politi og SSP København.
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,
- at status på mål og principper i Sikker By strategi 2022-2025 tages til efterretning.
Problemstilling
Med Borgerrepræsentationens vedtagelse af Sikker By strategi 2022-2025 (bilag 5) den 3. november 2022 blev det besluttet, at Økonomiudvalget én gang årligt skal forelægges en afrapportering på strategiens mål og monitoreringsområder.
Afrapporteringen ledsages af en faglig vurdering af udviklingen i kriminalitet og tryghed det seneste år fra hhv. Københavns Politi og SSP København (bilag 1 og 2).
Løsning
Sikker By strategien dækker perioden 2022-2025 og udgør den overordnede ramme for arbejdet med at mindske kriminaliteten og øge trygheden i København.
Status på Sikker By strategiens mål og monitoreringsområder
I 2025 er strategiens tre mål alle nået.
Det bemærkes, at datagrundlaget for strategiens mål nr. tre om kriminalitetsudviklingen er ændret. I forbindelsen med udarbejdelsen af Tryghedsundersøgelsen 2025 ændrede Økonomiforvaltningen datapraksis og modtager nu kriminalitetstal fra Københavns Politi fremfor Rigspolitiet. Det betyder, at kategorien ”borgervendt kriminalitet”, som målet i Sikker By Strategi 2022-2025 bygger på, er erstattet af antallet af straffelovsanmeldelser, der indeholder flere kriminalitetsformer og derfor er på et højere niveau end ”borgervendt kriminalitet”. Målet er med det nye datagrundlag formuleret og beregnet på samme måde som med det oprindelige datagrundlag.
Antallet af straffelovsanmeldelser anvendes både i tryghedsundersøgelsen, kriminalitetsnøgletal til Økonomiudvalget to gange årligt og i kommunens tre tryghedspartnerskaber.
I tabel 1 fremgår status i 2025 for de enkelte målsætninger i strategien, og i tabel 2 fremgår status for monitoreringsområderne i strategien.
Tabel 1: Opfølgning på målene i Sikker By strategi 2022-2025
Målsætning |
Mål |
Baseline 2022 |
Status 2025 |
Målopfyldelse |
1) Højere tryghed i alle bydele
|
I bydele med færre end 85 % trygge, skal andelen af trygge stige i strategiperioden. |
Fire bydele har færre end 85 % trygge. Det drejer sig om Bispebjerg (74 %), Brønshøj-Husum (70 %), Indre Nørrebro (84 %) og Ydre Nørrebro (80 %). |
I alle fire bydele, hvor trygheden i 2022 (baseline) var under 85 %, er trygheden steget. Det drejer sig om Bispebjerg (80 %), Brønshøj-Husum (81 %), Indre Nørrebro (89 %) og Ydre Nørrebro (86 %).
I 2025 er der ingen nye bydele under 85 % trygge. Dermed er der i 2025 færre end 85 % trygge i to bydele: Bispebjerg (80 %) og Brønshøj-Husum (81 %).
Tryghedsniveauet i de to bydele er gennemsnitligt højere i 2025 (80,5 %) end de fire bydele med under 85 % trygge i 2022 (77 %). |
Målet er nået. |
2) Højere tryghed i aften- og nattetimerne
|
I bydele med færre end 75 % trygge i aften- og nattetimerne, skal andelen af trygge stige i strategiperioden. |
Syv bydele har færre end 75 % trygge i aften- og nattetimerne. Det drejer sig om Amager Øst (72 %), Bispebjerg (59 %), Brønshøj-Husum (58 %), Indre Nørrebro (72 %), Kgs. Enghave (74 %), Valby (74 %) og Ydre Nørrebro (69 %). |
I alle syv bydele, hvor trygheden i aften- og nattetimerne i 2022 (baseline) var under 75 %, er trygheden i aften- og nattetimerne steget.
I fem af disse syv bydele er trygheden i aften- og nattetimerne steget til eller over 75 % i 2025: Amager Øst (77 %), Indre Nørrebro (82 %), Ydre Nørrebro (75 %), Kgs. Enghave (84 %) og Valby (81 %).
I 2025 er ingen nye bydele røget under 75 % trygge i aften- og nattetimerne.
Dermed er der i 2025 færre end 75 % trygge i aften- og nattetimerne i to bydele: Bispebjerg (74 %) og Brønshøj-Husum (71 %). |
Målet er nået. |
Mål i strategien vedr. kriminalitetsudviklingen i Københavns Kommune
|
||||
3) Fastholde lavt niveau af straffelovs-kriminalitet i KK
|
Den anmeldte straffelovskriminalitet skal i strategiperioden fastholdes eller være lavere end niveauet fra 2018-2019 på 98,5 anmeldelser pr. 1000 indbyggere. * |
98,5 anmeldelser pr. 1000 indbyggere (gennemsnit af 2018 og 2019). |
I 2024 blev der anmeldt 73 straffelovsover-trædelser pr. 1000 indbyggere.
Dette er lavere end for 2023, hvor antallet af straffelovsanmeldelser var 75 pr. 1000 indbyggere. |
Målet er nået. |
* Med det oprindelige datagrundlag (borgervendt kriminalitet) var baseline 2022 (gennemsnit af 2018-2019) 57,8 anmeldelser pr. 1000 indbyggere og i 2023 var der 39 anmeldelser pr. 1000 indbyggere.
Tabel 2: Opfølgning på monitoreringsområder i Sikker By strategi 2022-2025
Målsætning |
Baseline 2022 |
Status 2025 |
1) Udviklingen af antallet af rocker- og bandemedlemmer i Københavns Politikred |
353 registrerede rocker- og bandemedlemmer pr. 28/4 2022. |
Ifølge Københavns Politi var antallet af registrerede rocker- og bandemedlemmer i Københavns Politikreds 303 pr. 28/5 2025 (bilag 4).
I 2024 var tallet 285 pr. 17/5 2024, og der er således sket en stigning i antallet af registrerede rocker- og bandemedlemmer siden 2024. |
2) Andelen af københavnske 10-17-årige, der mistænkes/sigtes* |
Baseline (2021): 2,2 % Antal sigtede 10-17-årige pr. 1000 indbyggere: 22,4 Antal sigtelser af 10-17-årige pr. 1000 indbyggere: 57,2
|
Andelen af 10-17-årige, der mistænkes/sigtes i 2024: 1,7 % Antal sigtede 10-17-årige pr. 1000 indbyggere i 2024: 16,9 Antal sigtelser af 10-17-årige pr. 1000 indbyggere i 2024: 39,5
For alle tre kategorier er tallene i 2024 lavere end både 2023 og 2022.
Kilde: Københavns Kommune pba. registerdata fra Danmarks Statistik |
*Data for andelen af københavnske 10-17-årige, der mistænkes/sigtes, vedrører den kriminalitet, som er begået af unge bosat i Københavns Kommune og omfatter alle gerningskoder i straffeloven, våbenloven, lov om euforiserende stodder og andre særlovsovertrædelser.
Eksempler på implementering af Sikker By strategiens principper
Formålet med Sikker By strategien er at sikre, at alle dele af kommunen, i samarbejde med politiet, trækker i samme retning i forhold til at forebygge kriminalitet og øge trygheden i København. Det sker ud fra Sikker By strategiens to grundprincipper og fem fagprincipper. I strategien fremgår det, at fagudvalgene har ansvar for at sikre, at strategien principper udmøntes i praksis inden for hver deres ansvarsområde. Der arbejdes på tværs af forvaltningerne med indsatser under alle fem fagprincipper. I bilag 3 fremgår en række eksempler herpå.
Faglige vurderinger fra Københavns Politi og SSP
Københavns Politi giver i sit notat en status på udviklingen i kriminalitets- og tryghedssituationen i Københavns Kommune det seneste år. Notatet indeholder blandt andet en opdatering på antallet af anmeldelser af strafbare forhold, lukningen af Pusher Street, den nye kriminalitetsform kendt som ”crime as a service”, nattelivszoner, opioider og forebyggelse af partnervold. Notatet er vedlagt som bilag 1.
SSP København giver i sit notat en opdatering på udviklingen af kriminalitets- og tryghedssituationen blandt unge i Københavns Kommune det seneste år. Fokus er blandt andet på utryghedsskabende ungegrupper, unges uhensigtsmæssige ophold, kriminelle grupperingers påvirkning af børn og unge, Christiania og rusmidler. Notatet er vedlagt som bilag 2.
Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Sikker By strategien 2022-2025 er gældende året ud. Økonomiforvaltningen forventer at igangsætte et arbejde om en ny Sikker By strategi for 2026-2029, der kan forelægges den nye Borgerrepræsentation i løbet af 2026.
Søren Hartmann Hede / Nanna Westerby Jensen