Afrapportering på Sikker By strategien 2026

Se alle bilag

Økonomiudvalget orienteres årligt om status på mål og principper i Sikker By strategien for 2022-2025. Afrapporteringen ledsages af en faglig vurdering af udviklingen i kriminalitet og tryghed det seneste år fra hhv. Københavns Politi og SSP København.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

at status på mål og principper i Sikker By strategi 2022-2025 tages til efterretning.

Problemstilling

Med Borgerrepræsentationens vedtagelse af Sikker By strategi 2022-2025 (bilag 5), den 3. november 2022, blev det besluttet, at Økonomiudvalget én gang årligt skal forelægges en afrapportering på strategiens mål og monitoreringsområder. Afrapporteringen ledsages af en faglig vurdering af udviklingen i kriminalitet og tryghed det seneste år fra hhv. Københavns Politi og SSP København (bilag 1 og 2).

Løsning

Sikker By strategien dækker perioden 2022-2025 og udgør den overordnede ramme for arbejdet med at mindske kriminaliteten og øge trygheden i København. Indtil der foreligger en ny strategi, gælder strategien fra 2022-2025 fortsat.

Status på Sikker By strategiens mål og monitoreringsområder

I 2026 er tre ud af strategiens tre mål nået. I tabel 1 fremgår status i 2026 for de enkelte målsætninger i strategien, og i tabel 2 fremgår status for monitoreringsområderne i strategien.

Tabel 1: Opfølgning på målene i Sikker By strategi 2022-2025

Målsætning	Mål	Baseline 2022	Status 2026	Målopfyldelse
1) Højere tryghed i alle bydele	I bydele med færre end 85 % trygge, skal andelen af trygge stige i strategiperioden.	Fire bydele har færre end 85 % trygge. Det drejer sig om Bispebjerg (74 %), Brønshøj-Husum (70 %), Indre Nørrebro (84 %) og Ydre Nørrebro (80 %)*.	I alle fire bydele, hvor trygheden i 2022 (baseline) var under 85 %, er trygheden steget. Det drejer sig om Brønshøj-Husum (76 %), Bispebjerg (80 %), Indre Nørrebro (88 %) og Ydre Nørrebro (84 %). I 2026 er der færre end 85 % trygge i seks bydele: Bispebjerg (80 %), Brønshøj-Husum (76 %), Christianshavn (74 %), Kgs. Enghave (84 %), Valby (79 %) og Ydre Nørrebro (84 %). Tryghedsniveauet i de seks bydele er gennemsnitligt højere i 2026 (80 %) end de fire bydele med under 85 % trygge i 2022 (77 %).	Målet er nået.
2) Højere tryghed i aften- og nattetimerne	I bydele med færre end 75 % trygge i aften- og nattetimerne, skal andelen af trygge stige i strategiperioden.	Syv bydele har færre end 75 % trygge i aften- og nattetimerne. Det drejer sig om Amager Øst (72 %), Bispebjerg (59 %), Brønshøj-Husum (58 %), Indre Nørrebro (72 %), Kgs. Enghave (74 %), Valby (74 %) og Ydre Nørrebro (69 %)*.	I alle syv bydele, hvor trygheden i aften- og nattetimerne i 2022 (baseline) var under 75 %, er trygheden i aften- og nattetimerne steget. I fire af disse seks bydele er trygheden i aften- og nattetimerne steget til over 75 % i 2026: Amager Øst (77 %), Indre Nørrebro (78 %), Kgs. Enghave (78 %) og Valby (79 %). Trygheden i de resterende tre bydele, som fortsat ikke er over 75 %, er dog steget sammenlignet med baseline for 2022. Det drejer sig om: Bispebjerg (64 %), Brønshøj-Husum (64 %) og Ydre Nørrebro (73 %). I 2026 er der færre end 75 % trygge i aften- og nattetimerne i fire bydele: Bispebjerg (70 %), Brønshøj-Husum (64 %), Christianshavn (64 %) og Ydre Nørrebro (73 %). Tryghedsniveauet i de fire bydele er gennemsnitligt på niveau med de syv bydele med under 75 % trygge i 2022 (68 %).	Målet er nået.
Mål i strategien vedr. kriminalitetsudviklingen i Københavns Kommune
3) Fastholde lavt niveau af borgervendt kriminalitet	Den anmeldte straffelovskriminalitet skal i strategiperioden fastholdes eller være lavere end niveauet fra 2018-2019 på 98,5 anmeldelser pr. 1000 indbyggere. *	98,5 anmeldelser pr. 1000 indbyggere (gennemsnit af 2018 og 2019).	I 2025 blev der anmeldt 75 straffelovsovertrædelser pr. 1000 indbyggere. Det er lavere end for 2024, hvor antallet af straffelovsovertrædelser var 76 pr. 1000 indbyggere.	Målet er nået.

* For målsætning 1 og 2 gælder det, at baseline for 2022 er med tallene fra Tryghedsundersøgelsen 2023, hvilket er en anden baseline end den, der fremgår af strategien (bilag 5). Der er enkelte steder, hvor tallene i tryghedsundersøgelsen adskiller sig fra de tal, der er blevet brugt til at formulere målsætninger og baseline i strategien. Forskellen skyldes afrundinger. Med tallene fra tryghedsundersøgelsen var der reelt 4 (og ikke 3 som nævnt i strategien) bydele med under 85 % trygge i nabolaget i 2022 (den ekstra bydel er Indre Nørrebro) og 7 (og ikke 6 som nævnt i strategien) bydele med under 75 % trygge i aften- og nattetimerne (den ekstra bydel er Kgs. Enghave)

* Med det oprindelige datagrundlag (borgervendt kriminalitet) var baseline 2022 (gennemsnit af 2018-2019) 57,8 anmeldelser pr. 1000 indbyggere.

Tabel 2: Opfølgning på monitoreringsområder i Sikker By strategi 2022-2025

Målsætning

Baseline 2022

Status 2026

1) Udviklingen af antallet af rocker- og bandemedlemmer i Københavns Politikreds

353 registrerede rocker- og bandemedlemmer pr. 28/4 2022.

Ifølge Københavns Politi var antallet af registrerede rocker- og bandemedlemmer i Københavns Politikreds 349 pr. 11/5 2026 (bilag 4).

I 2025 var tallet 303 pr. 28/5 2025, og der er således sket en stigning i antallet af registrerede rocker- og bandemedlemmer siden 2025.

2) Andelen af københavnske 10-17-årige, der mistænkes/sigtes*

Baseline (2021): 2,2 %

Antal sigtede 10-17-årige pr. 1000 indbyggere: 22,4

Antal sigtelser af 10-17-årige pr. 1000 indbyggere: 57,2

Andelen af 10-17-årige, der mistænkes/sigtes i 2025: 1,6 %

Antal sigtede 10-17-årige pr. 1000 indbyggere i 2025: 16,5

Antal sigtelser af 10-17-årige pr. 1000 indbyggere i 2025: 38,3

For alle tre kategorier er tallene i 2025 lavere end både 2024 og 2023.

Kilde: Københavns Kommune pba. registerdata fra Danmarks Statistik

* Data for andelen af københavnske 10-17-årige, der mistænkes/sigtes, vedrører den kriminalitet, som er begået af unge bosat i Københavns Kommune og omfatter alle gerningskoder i straffeloven, våbenloven, lov om euforiserende stodder og andre særlovsovertrædelser.

Faglige vurderinger fra Københavns Politi og SSP

Københavns Politi giver i sit notat (bilag 1) en status på udviklingen i kriminalitets- og tryghedssituationen i Københavns Kommune det seneste år. Notatet indeholder blandt andet en opdatering på antallet af anmeldelser af strafbare forhold, en sproglig justering af det tidligere CaaS-begreb (Crime as a Service) til VaaS (Violence as a Service), Christiania, indsatsen mod rocker- og bandemedlemmer , SSP-samarbejdet, nattelivszoner, opioider og forebyggelse af partnervold.

SSP København giver i sit notat (bilag 2) en opdatering på udviklingen af kriminalitets- og tryghedssituationen blandt unge i Københavns Kommune det seneste år. Fokus er blandt andet på kriminelle grupperingers påvirkning af børn og unge, ungefællesskaber i udsatte positioner i Ørstedsparken og ukrainske unge.

Eksempler på implementering af Sikker By strategiens principper

Formålet med Sikker By strategien er at sikre, at alle dele af kommunen, i samarbejde med politiet, trækker i samme retning i forhold til at forebygge kriminalitet og øge trygheden i København. Det sker ud fra Sikker By strategiens to grundprincipper og fem fagprincipper. I strategien fremgår det, at fagudvalgene har ansvar for at sikre, at strategien principper udmøntes i praksis inden for hver deres ansvarsområde. Der arbejdes på tværs af forvaltningerne med indsatser under alle fem principper. I bilag 3 fremgår en række eksempler herpå.

Svar på spørgsmål om Tryghedsundersøgelsen 2026

Vedlagt er også notat med svar på spørgsmål stillet ifm. Økonomiudvalgets behandling af Tryghedsundersøgelsen 2026 (bilag 6).