Styringsmodel for anlæg 2027

Med udgangspunkt i styringsmodellen for anlæg, som blev beskrevet i augustindstillingen for budget 2027, forelægges fordeling af måltal for anlægsudgifter i 2027.

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

Kommunernes samlede anlægsramme i 2027 er fastsat til 22,5 mia. kr. og Københavns Kommunes (KK) anlægsramme er efter den fælleskommunale budgetkoordinering på 4.067 mio. kr. Hertil kommer idrætsmilliarden (105 mio. kr.), hvorved KKs samlede anlægsramme i 2027 er på 4.172 mio. kr. Anlægsrammen, der indgik i augustindstillingen, var opgjort til 3.916 mio. kr.

Der er en sanktion, der indebærer modregning i bloktilskuddet, hvis kommunerne under et overskrider den aftalte anlægsramme i budgettet, men ikke i regnskabet. Københavns Kommune (KK) skal bidrage til, at kommunernes samlede anlægsramme overholdes og sigte efter, at anlægsudgifterne i regnskabet svarer til rammen. Der skal fastsættes en styringsmodel for anlæg, der understøtter anlægseksekvering på linje med anlægsrammen.

I 2027 vil der være anlægsudgifter til indkvartering af fordrevne fra Ukraine. Med budget 2027 er det forudsat, at anlægsudgifter til fordrevne fra Ukraine ikke fortrænger øvrige kommunale anlægsudgifter. Disse styres derfor uden for anlægsmåltal og -ramme.

Det foreslås, at principperne i styringsmodellen, som beskrevet i augustindstillingen til budget 2027, jf. Økonomiudvalget den 19. august 2026, bliver videreført. Anlægsmåltallet for 2027 foreslås fastsat til 4.542 mio. kr., jf. tabel 1. 

Tabel 1 – Anlægsramme og -måltal i 2027

I budgetforslaget for 2027 var der i alt 250 mio. kr. i ledigt måltal til nye initiativer inden for styringsmodellen. Der blev besluttet initiativer for i alt 242 mio. kr. til projekter inden for styringsmodellen. Det foreslås, at der gives måltal til alle nye initiativer, svarende til fordelingen i bilag 1. Det overskydende måltal foreslås prioriteret til måltal til tidligere besluttede projekter inden for styringsmodellen.

Måltal til tidligere besluttede projekter

Beregning af måltal til tidligere besluttede projekter følger modellen præsenteret i augustindstillingen. Der foreslås måltal til:

Modellen fordeler anlægsmåltal til allerede besluttede projekter på 3.754 mio. kr. til de enkelte udvalg på baggrund af udvalgenes gennemsnitlige andel af regnskaberne 2023-2025. Den treårige periode anvendes for at gøre styringsmodellen mere robust over for udsving i eksekveringen i de enkelte regnskabsår. Der er herudover foretaget følgende korrektioner til regnskaberne:

For at gøre fordelingsmodellen mere robust, især for de små forvaltninger, reduceres hvert udvalgs anlægsmåltal med 1,5 pct., som efterfølgende fordeles ligeligt mellem udvalgene. Det skaber en omfordeling af anlægsmåltal fra de forvaltninger, der historisk har haft høj eksekvering, til forvaltninger, der har haft mindre eksekvering.

Udvalg med et anlægsbudget under 25 mio. kr. holdes helt uden for fordelingsmodellen og får måltal svarende til bruttoanlægsbudgettet i tredje anlægsoversigt 2026.

Fordelingen af måltal til allerede besluttede projekter inden for styringsmodellen fremgår af tabel 1 i bilag 1. Metoden til fordeling af måltal er den samme som i styringsmodellen for 2026.

Måltal til projekter inden for idrætsmilliarden

For at løfte niveauet for idrætsfaciliteter i hovedstaden har tidligere regering afsat en måltalsramme på 1 mia. kr. til Københavns og Frederiksberg Kommuner. For KK betyder det, at der årligt i perioden 2022-2030 kan budgetteres 105 mio. kr. ud over kommunens andel af anlægsrammen. Fordeling af anlægsmåltal til projekter i idrætsmilliarden fremgår af tabel 2 i bilag 1.

Infrastrukturinvesteringer

I aftalen mellem den tidligere regering og KK om byudvikling og infrastruktur til Lynetteholmen blev parterne enige om, at KK i perioden 2026-2045 skal bidrage til medfinansiering af infrastrukturinvesteringerne med i alt 2,5 mia. kr. (2025-pl), hvilket svarer til 125 mio. kr. årligt (2025-pl). Udgifterne afholdes inden for den samlede kommunale anlægsramme. Der tildeles et særskilt måltal uden for styringsmodellen til Økonomiudvalget vedrørende KKs medfinansiering af infrastrukturinvesteringerne.

Udgifter til indkvartering af fordrevne fra Ukraine

For at sikre, at udgifter til fordrevne fra Ukraine ikke fortrænger kommunens øvrige anlægsudgifter, tildeles udvalgene et beregningsteknisk måltal ud over styringsmodellen og anlægsrammen til besluttede udgifter vedrørende Ukraine. Måltallet tilpasses, hvis der sker ændringer i projekternes økonomi. Anlægsmåltallet til øvrige anlægsprojekter vil ikke blive påvirket af justeringer af måltal til indkvartering af fordrevne fra Ukraine i 2027.

Samlet anlægsmåltal 2027

I tabel 2 fremgår det samlede anlægsmåltal for 2027, som vil være gældende for de enkelte udvalg i første anlægsoversigt 2027.

Tabel 2 – Fordeling af det samlede anlægsmåltal 2027, mio. kr., 2027-pl

BIU: Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget. BUU: Børne- og Ungdomsudvalget. KTU: Klima-, Miljø- og Teknikudvalget. KFU: Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget. SOC: Socialudvalget. SUND: Sundheds- og Omsorgsudvalget. ØU: Økonomiudvalget.

Difference skyldes afrundinger

Behov for budgettilpasning og proces for implementering af måltal

Hvis det opgjorte måltal, der følger af anlægsrammen og styringsmodellen, er større end en forvaltnings budget 2027 i tredje anlægsoversigt 2026, får forvaltningen et måltal svarende til budgettet. Det overskydende anlægsmåltal er videreført til de øvrige forvaltninger.

Efter omfordelingen af overskydende anlægsmåltal er Beskæftigelses-, Integration- og Erhvervsudvalgets samt Økonomiudvalgets budget for 2027 på linje med det opgjorte måltal, mens de øvrige udvalgs budgetter overstiger måltallet, jf. tabel 3.

Tabel 3 – Behov for budgettilpasning af budget 2027, mio. kr. 2027-pl

Note: Regnskab 2025 er korrigeret for flytning af Københavns Ejendomme (506 mio. kr.), der således indgår i Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalgets regnskab.

Udvalgenes anlægsmåltal for 2027 ligger overordnet på linje med udvalgenes regnskab 2025 samt udvalgenes anlægsmåltal i 2026 efter tredje anlægsoversigt 2026, dog med undtagelse af Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget (KFU). Udviklingen i KFUs måltal skal ses i lyset af, at anlægseksekveringen i Københavns Ejendomme (KEJD) i 2025 og 2026 har været høj ifm. afslutning af den hidtidige vedligeholdelsesmodel samt af, at KEJDs fremadrettede styringsmodel for vedligehold primært er serviceudgifter frem for anlægsudgifter.

Forud for første anlægsoversigt 2027, som forelægges Økonomiudvalget den 9. marts 2027, skal hvert udvalg sikre, at anlægsmåltallet er overholdt. Hvis budgettet i den forbindelse skal nedjusteres, skal udvalgene have forelagt en sag om prioritering af anlægsprojekter. Sagen skal være godkendt inden Økonomiudvalgets behandling af første anlægsoversigt 2027.

Risikovurdering

I styringsmodellen, hvor anlægsmåltallet er 7,5 pct. højere end anlægsrammen, er der en risiko for, at regnskab 2027 overstiger anlægsrammen. I 2026 er anlægsrammen på 4.207 mio. kr. og den forventede eksekvering efter anden regnskabsprognose er på 4.559 mio. kr. Hvis forvaltningernes anlægseksekvering forbliver uændret fra 2026 til 2027, er der risiko for, at anlægsrammen overstiges, til trods for at der er sket en nedjustering af den centrale overbookingsprocent i forhold til 2026, hvor den er på 10,0 pct.

Økonomiforvaltningen vil i 2027 følge udviklingen i budget og forbrug tæt. Hvis forvaltningernes regnskabsprognoser og den tekniske forbrugsfremskrivning tyder på væsentlige afvigelser i forhold til måltallet og den samlede anlægsramme, vil Økonomiforvaltningen forelægge Økonomiudvalget forslag til håndtering.

Sagen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser.

De enkelte udvalg skal frem mod første anlægsoversigt 2027, som forelægges Økonomiudvalget på mødet den 4. marts 2027, tilpasse deres anlægsbudgetter til måltallet.

Søren Hartmann Hede      /         Nicolai Kragh Petersen