Godkendelse af dagsorden
Beslutning
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 17. marts 2026
Mødet startede kl. 15.30 og sluttede kl. 18.25
I mødet deltog:
Overborgmester Sisse Marie Welling (F)
Socialborgmester Karina Vestergård Madsen (Ø)
Klima-, miljø- og teknikborgmester Line Barfod (Ø)
Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (C)
Kultur- og fritids- og borgerserviceborgmester Christopher Røhl (B)
Sundheds- og omsorgsborgmester Jens-Kristian Lütken (V)
Beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester Andreas Keil (A)
Mikkel Skovgaard (Ø)
Astrid Aller (F)
Laura Rosenvinge (A)
Joanne Bywater (I)
Karoline Lindgaard (Å)
Mikkel Bjørn (O)
Der blev onsdag den 11. marts 2026 udsendt en tillægsdagsorden indeholdende indstillingen: ”Godkendelse af lønniveau for ny direktør i Koncernservice (FORTROLIG)”
Der blev den 12. marts 2026 udsendt en tillægsdagsorden indeholdende følgende indstillinger: ”Opdateret status på Copenhagen Capacity (FORTROLIG)”, ”Godkendelse af to låneanmodninger fra I/S Vestforbrænding”, ”Nedsat egenbetaling for madtilbud” og ” Reduceret forældrebetaling på dagtilbudsområdet”.
Økonomiudvalget besluttede at behandle indstillingen om ”Opdateret Status på Copenhagen Capacity (FORTROLIG)” som nyt dagsordenspunkt 4, og ”Godkendelse af lønniveau for ny direktør i Koncernservice (FORTROLIG)” som nyt dagsordenspunkt 5.
Økonomiudvalget besluttede at behandle indstillingen om ”Nedsat egenbetaling for madtilbud” efter dagsordenspunkt 18 om ”Endelig vedtagelse af Ørestad Idrætspark og miljørapport, Amager Vest”
Økonomiudvalget besluttede herefter at behandle indstillingerne om ”God kendelse af to låneanmodninger fra I/S Vestforbrænding” og ”Reduceret forældrebetaling på dagtilbudsområdet” efter dagsordenspunkt 24 ”Garanti for lån til renovering af almen boligafdeling 3078 Bispebjerghjemmet, Bispebjerg”.
Dagsordenen blev herefter godkendt.