1. sag om bevillingsmæssige ændringer og anlægsbevillinger 2026
Med denne sag foretages der bevillingsmæssige ændringer af primært teknisk karakter. I 2026 foretages der omplaceringer, der frigiver servicemåltal for 52,3 mio. kr. og tilpasninger af anlægsindtægterne på 0,1 mio. kr. De bevillingsmæssige ændringer indebærer en kasseopbygning på 797,8 mio. kr. i 2026, hvoraf 734,8 mio.kr. er en midlertidig kasseopbygning. Reelt bliver kassen opbygget med 63,1 mio. kr.
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at de indmeldte bevillingsmæssige omplaceringer og konverteringer mellem styringsområder, af teknisk karakter, på 797,8 mio. kr. i 2026, jf. bilag 1-4, godkendes,
- at de indmeldte bevillingsmæssige omplaceringer med kassevirkning på netto 797,8 mio. kr. i 2026, hvoraf 63,1 mio. kr. isoleret set øger reel kasse, jf. bilag 4, godkendes,
- at den bevillingsmæssige sammenlægning af Borgerådgiveren og Intern Revision på en ny bevilling under Den Uafhængige Kontrol- og Rådgivningsfunktion, jf. bilag 5, godkendes,
- at principperne for fremrykning af aktiviteter og projekter godkendes.
Problemstilling
Udvalgene kan søge om budgetomplaceringer inden for og mellem udvalgene med henblik på at sikre overensstemmelse mellem budget og forbrug. Der er tale om bevillingsmæssige ændringer af primært teknisk karakter, som kræver en beslutning af Borgerrepræsentationen i henhold til bevillingsreglerne.
Løsning
Der er bevillingsmæssige omplaceringer på drift og anlæg inden for og mellem kommunens udvalg, jf. bilag 1-3. Af bilag 4 fremgår omplaceringer med modpost på kassen. En oversigt over omplaceringerne fordelt på styringsområder findes nedenfor i tabel 1, mens de største omplaceringer inden for hvert styringsområde forklares efter tabellen.
Tabel 1. Bevillingstilpasninger fordelt på styringsområder, bilag 1-4
|
1.000 kr., |
2026 |
||
|
2026 p/l |
Udgifter |
Indtægter |
I alt |
|
Service |
-10.714 |
-41.620 |
-52.334 |
|
Anlæg - skattefinansieret |
-11 |
52 |
41 |
|
Overførsler mv. |
18.436 |
993 |
19.428 |
|
Finansposter |
598 |
-765.571 |
-764.973 |
|
Omplaceringer i alt |
8.309 |
-806.147 |
-797.838 |
|
Midlertidig modpost på kassen |
-19.428 |
754.180 |
734.752 |
|
Reel kasse effekt |
52.734 |
10.353 |
63.086 |
|
Kassen i alt |
33.305 |
764.533 |
797.838 |
Note: Der kan for bruttoudgifter og -indtægter forekomme afvigelser mellem de samlede omplaceringer og det samlede tal for kassen. Afvigelsen er et udtryk for at der i sagen kan være omplaceringer, der påvirker udgifter og indtægter, men som ikke har en likviditetsmæssig effekt, og dermed ikke påvirker kassen. Netto vil der altid være en sammenhæng mellem omplaceringer og kassen, i det kassen svarer til omplaceringerne med modsat fortegn.
Der er bevillingsmæssige ændringer på styringsområdet Service, der indebærer at udvalgenes servicemåltal nedjusteres med 52,3 mio. kr. i 2026. Omplaceringerne fordelt på udvalg fremgår af tabel 2.
Tabel 2. Bevillingstilpasninger på styringsområde Service (netto) i 2026 fordelt på udvalg, bilag 1-4
|
1.000 kr., |
2026 |
||||
|
2026 p/l |
Omplace ringer indenfor udvalget (bilag 1) |
Omplace ringer mellem udvalg (bilag 2) |
Omplace ringer vedrørende eksternt finansierede projekter (bilag 3) |
Omplace ringer mod kassen (bilag 4) |
I alt |
|
Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
Børne- og Ungdoms udvalget |
0 |
-20.599 |
0 |
-2.241 |
-22.840 |
|
Klima-, Miljø og Teknikudvalget |
0 |
1.949 |
0 |
0 |
1.949 |
|
Kultur-, Fritids- og Borgerservice udvalget |
0 |
6.583 |
0 |
0 |
6.583 |
|
Socialudvalget |
0 |
36 |
0 |
0 |
36 |
|
Sundheds- og Omsorgsudvalget |
0 |
20.030 |
0 |
-6 |
20.023 |
|
Økonomiudvalget |
0 |
-8.597 |
0 |
-49.489 |
-58.086 |
|
Kontrol- og Rådgivningsudvalget |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
I alt |
0 |
-598 |
0 |
-51.736 |
-52.334 |
Note: Afvigelser i forhold til bilag 1 og 2 kan henføres til flytning mellem styringsområder herunder budgetomplaceringer for eksempel vedrørende fondsmoms og barselsfonden. Afvigelser i forhold til bilag 4 kan henføres til reperiodiseringer af indtægter og udgifter vedrørende de ekstern finansierede projekter.
Bevægelser med modpost på kassen er beskrevet i særskilt afsnit senere. Øvrige bevægelser i 2026 fremgår af bilag 1-4. Blandt disse kan følgende fremhæves:
- Børne- og Ungdomsudvalget reducerer indtægts- og udgiftsbevillingerne på dagtilbudsområdet med 26,7 mio. kr. i 2026 og frem som følge af en budgettilpasning til de forventede forældrebetalinger.
- Børne- og Ungdomsudvalget øger indtægts- og udgiftsbevillingerne med 19,6 mio. kr. i 2026 og frem på dagtilbudsområdet som led i Folkeskolens Kvalitetsprogram.
- Børne- og Ungdomsudvalget omplacerer 19,0 mio. kr. i 2026 til Sundheds- og Omsorgsudvalget, som følge af samarbejdsaftale om pædagogiske assistent-elever (PAU). Budgettet tilpasses årligt for at sikre, at budget og forbrug placeres samme sted, og vil årligt blive genberegnet.
- Børne- og Ungdomsudvalget omplacerer 15,5 mio. kr. i 2026 og frem vedrørende ny supportmodel for mere pædagogisk personale.
- Børne- og Ungdomsudvalget omplacerer 7,2 mio. kr. i 2026 og frem til finansiering af nyt IT-system til tværfaglig support.
- Børne- og Ungdomsudvalget øger indtægts- og udgiftsbevilling med 5,6 mio. kr. i 2026 til klubbernes småtsalg.
- Børne- og Ungdomsudvalget øger indtægts- og udgiftsbevilling med 4,1 mio. kr. i 2026 til EAT-madskoler.
- Økonomiudvalget omplacerer 4,0 mio. kr. i 2026 til Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget til afvikling af World Athletics Road Running Championships Copenhagen (WRRC) 2026.
- Børne- og Ungdomsudvalget udmønter, på baggrund af budget 2026, 3,7 mio. kr. i 2026 til Sundheds- og Omsorgsudvalget til dækning af udgifterne til indsatsen for professionel forældredialog.
- Sundheds- og Omsorgsudvalget omplacerer 2,5 mio. kr. i 2026 til Børne- og Ungdomsudvalget til drift af indsatsen for øget sundhed for børn.
- Vedrørende eksternt finansierede projekter øger Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, Socialudvalget samt Økonomiudvalget samlet set indtægtsbudgetterne og udgiftsbudgetterne med 51,7 mio. kr. i 2026. De eksternt finansierede projekter vedrører blandt andet midler fra Slots- og Kulturstyrelsen til flere pædagogiske kompetencer og pædagoger i daginstitutionerne, Scenit under Statens Kunstfond og Slots- og Kulturstyrelsen til børne- og opsøgende teater, samt midler fra Rambøll Fonden til igangsættelse af projektet Clima Sense, der skal tilpasse byens fysiske og strategiske udvikling til klimaudfordringer. I forbindelse med de eksternt finansierede projekter frigøres der 0,6 mio. kr. i servicemåltal i 2026. Modposten er styringsområdet Finansposter og dækker kommunens udgifter til fondsmoms.
- Samlet tilbagefører udvalgene nettoserviceudgifter til kassen for 52,3 mio. kr. i 2026. Påvirkningerne på kassen er beskrevet nærmere i afsnittet om kassen
Anlæg – skattefinansieret
De bevillingsmæssige ændringer indebærer, at budgettet til anlægsindtægterne reduceres med 0,1 mio. kr. på det skattefinansierede område i 2026. Derudover foretages der omplaceringer af budget inden for og mellem forvaltningerne. Bevægelserne fremgår af bilag 1-4. Blandt ændringerne kan følgende fremhæves:
- Sundheds- og Omsorgsudvalget omplacerer 13 mio. kr. i 2026 til Københavns Ejendomme under Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget til vedligehold af klimaskærm og VVS-installationer på Rosenborgcentret, jf. Budget 2026.
- Økonomiudvalget omplacerer samlet 1,2 mio. kr. i 2026 og 2027 til Klima-, Miljø- og Teknikudvalget til trafikanalyse vedrørende planlægning af bypark ved Vesterbro Passage.
Kassen
I denne sag udgør omplaceringerne med modpost på kassen 797,8 mio. kr. i 2026. Heraf har 734,8 mio. kr. kun en midlertidig påvirkning på kassebeholdningen. Omplaceringer, der ikke har betydning for opgørelsen af den reelle kasse, skyldes enten, at tillægsbevillingen tidligere er indregnet i den reelle kasse, eller at der er tale om en tillægsbevilling med midlertidig effekt, dvs. en reperiodisering eller deponering. Omplaceringerne fremgår af tabel 4.
Tabel 4. Midlertidig påvirkning af kassen
|
Mio. kr. (2026 P/L) |
2026 |
Forklaring |
|
Post |
||
|
Kompensation for dækningsafgiften vedrørende 2022 og 2023 |
553,5 |
Økonomiudvalget tilfører kassen 553,5 mio. kr. vedrørende af kompensation for kommunernes mindreprovenu i 2022 og 2023 som følge af stigningsbegrænsninger på dækningsafgiften. Kompensationen har midlertidig effekt, da midlerne er forudsat at tilgå metropuljen. |
|
Tilskud til bedre og billigere dagtilbud |
200,7 |
Økonomiudvalget tilfører kassen 200,7 mio. kr. som følge af, at der på finansloven for 2026 blev afsat midler i 2026 til et generelt tilskud til bedre og billigere dagtilbud. Midlerne har midlertidig effekt, da der træffes beslutning om udmøntning af midlerne til konkrete tiltag op mod og i overførselssagen. |
|
Ressource- og Affaldsstrategi 2030 |
-5,4 |
Klima, Miljø og Teknikudvalget trækker 5,4 mio. kr. fra kassen som følge af overførelse af mer-/mindreforbrug fra 2025 til 2026 vedrørende Ressource- og Affaldsstrategi 2030. Kassetrækket er midlertidigt, da der er tale om det takstfinansierede område. |
|
Ressource- og affaldsplanen 2024 |
-14,1 |
Klima, Miljø og Teknikudvalget trækker 14,1 mio. kr. fra kassen som følge af overførelse af mer-/mindreforbrug fra 2025 til 2026 vedrørende Ressource- og Affaldsplanen 2024, da nogle af projekterne i planen videreføres til 2026. Kassetrækket er midlertidigt, da der er tale om det takstfinansierede område. |
|
Øvrige sager |
0,0 |
Øvrige mindre ændringer. |
|
I alt |
734,8 |
|
I denne sag indgår tilpasninger med reel kassevirkning, der øger kassen samlet set med 63,1 mio. kr. i 2026. Omplaceringerne fremgår af tabel 5.
Tabel 5. Reel påvirkning af kassen
|
Mio. kr. (2026 P/L) |
2026 |
Forklaring |
|
Post |
||
|
Indtægtskrav for ejendomme |
37,8 |
Københavns Ejendomme tilfører kassen 37,8 mio. kr. vedrørende indtægtskrav for udlejede ejendomme. |
|
Genforsikring af tjenestemandspensioner |
11,9 |
Økonomiudvalget tilfører kassen 11,9 mio.kr. vedrørende indtægter i 2026 fra genforsikringen af tjenestemandsforpligtelsen. |
|
Tilskud til skattenedsættelse |
11,4 |
Økonomiudvalget tilfører kassen 11,4 mio. kr. vedrørende tilskud fra skattepuljen i forbindelse med Økonomiaftale 2026 som følge af nedsættelsen af kommuneskatten i budget 2026. |
|
Tilbageførelse af midler til etablering af tidlig opstart vedrørende Arena Skole |
2,0 |
Børne og Ungdomsudvalget tilbagefører midler givet i forbindelse med overførselssagen 2024/2025 til tidlig opstart vedrørende Arena Skolen. Tilbageførelsen sker da forvaltningen har fået en ibrugtagelsestilladelse til Ørestad Boulevard 220, og dermed er betingelserne for midlerne givet i overførselssagen 2024/2025 ikke længere tilstede. |
|
Justering af ejerbidrag til Hovedstadens Beredskab |
-0,2 |
Økonomiudvalget justerer Københavns Kommunes ejerbidrag til Hovedstadens Beredskab for 2026, som følge af stigning i huslejeudgifter på deres lejemål. Det øgede ejerbidrag finansieres via kassen, da Hovedstadens Beredskab finansieres af kommunens økonomiske råderum. |
|
Øvrige sager |
0,2 |
De øvrige sager er mindre beløb på omkring 1 mio. kr. |
|
I alt |
63,1 |
|
Sammenlægning af Borgerådgiveren og Intern Revision
Der er den 19. juni 2025 indgået en politisk aftale om ressortopdelingen i Københavns Kommune blandt samtlige partier og løsgængere i Borgerrepræsentationen. Med denne sag foretages bevillingsmæssig sammenlægning af Borgerådgiveren og Intern Revision på en ny bevilling under Den Uafhængige Kontrol- og Rådgivningsfunktion, som følge af ressortændringerne, jf. orienteringssag til Økonomiudvalget 25. november om Implementering af ressortændringer. Ressortopdelingen har virkning fra 2026 og fremgår af bilag 5.
Øvrige ændringer af ikke-bevillingsmæssig karakter
I henhold til budget- og regnskabssystemet for kommuner er driftsbevillinger, i Københavns Kommune vil det sige service og overførsler mv., etårige, hvilket betyder, at resterende budgetmidler bortfalder ved årets udgang. Periodisering af budgetmidler på service mellem årene har derfor været begrænset til områder som eksternt finansierede projekter og særlige puljer med et specifikt flerårigt sigte, eksempelvis megaeventpuljen. Derudover findes der specifikke kriterier for overførsel af restbudget fra et gammelt til et nyt budgetår i overførselssagen.
Økonomiudvalget har efterspurgt muligheder for at udnytte et eventuelt ledigt servicemåltal midt i et budgetår. Derfor foreslås det, at reglerne for periodisering af service tilpasses, således at midler kan fremrykkes fra kommende år, hvis der i indeværende år opstår ledigt måltal efter overførselssagen. Følgende kriterier foreslås for fremrykning af budgetmidler i kommende sager om bevillingsmæssige ændringer:
- fremrykning er betinget af, at der er tilvejebragt ledigt måltal senest i samme sag om bevillingsmæssige ændringer.
- der skal være tale om en reel fremrykning, det vil sige at den fremrykkede aktivitet tilsvarende ikke gennemføres i et efterfølgende år og dermed frigiver måltal til fælles prioritering. Dette indebærer, at fremrykninger typisk vil omfatte konkrete tiltag, aktiviteter og projekter, men ikke varige driftsmidler.
- at der ikke er tilsvarende mulighed for at overføre budget til efterfølgende år, da mindreforbruget i året prioriteres i overførselssagen.
Økonomi
De bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af løsningsafsnittet samt bilag 1-5.
Videre proces
Indstillingen behandles af Borgerrepræsentationen på mødet den 26. marts 2026.
Søren Hartmann Hede / Nicolai Kragh Petersen