Mødedato: 16.06.2026, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Portræt af forhenværende overborgmester Frank Jensen

Se alle bilag
Der er kutyme for, at afgåede overborgmestre/borgmestre portrætteres. Udgiften hertil finansieres som udgangspunkt af de enkelte udvalgs budgetrammer.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

  1. at godkende at forvaltningen indgår aftale med kunstner Vibeke Tøjner om portrættering af forhenværende overborgmester Frank Jensen til 175.000 kr.

Problemstilling

Siden 1600-tallet er Københavns overborgmestre/borgmestre blevet portrætteret. De nyeste portrætter ophænges i Magistratsalen sammen med en skiftende udstilling af de ældre portrætter. Ifølge en beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget (KFU) fra november 1999 (KFU 273/1999) skal udgiften til portrættering afholdes af de enkelte udvalgs egne budgetrammer. 

Løsning

Fhv. overborgmester Frank Jensen har ønsket, at portrættet bliver udført af Vibeke Tøjner. Kunstneren oplyser, at ”portrættet af Frank Jensen vil blive malet i et lyrisk/ ekspressionistiske stil - med rødder i den klassiske modernisme/realisme. Det bliver et portræt med udgangspunkt i Frank Jensens virkelige ansigt mhp. lighed”. Portrættet bliver malet i størrelsen ca. 81 x 100 cm (+- 5cm).

Senest har Økonomiudvalget den 28. oktober 2025 godkendt, at fhv. overborgmester Sophie Hæstorp Andersen skulle portrætteres af Maria Torp for 160.000 kr.

Økonomi 

Portrættet koster 175.000 kr. Initiativet finansieres inden for Økonomiforvaltningens egen ramme. 

Videre proces

Portrættet forventes færdiggjort senest ultimo november 2026 og vil herefter blive offentliggjort.

 

Søren Hartmann Hede                           /Nicolai Kragh Petersen

Oversigt over politisk behandling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

  1. at godkende at forvaltningen indgår aftale med kunstner Vibeke Tøjner om portrættering af forhenværende overborgmester Frank Jensen til 175.000 kr.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 9. juni 2026

 

Indstillingen blev udskudt med henblik på behandling på et senere møde i Økonomiudvalget.

Beslutning

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 16. juni 2026

Indstillingen blev godkendt med 9 stemmer mod 3. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: F, Ø, A, C, og V

Imod stemte: I, Å og O

 

Liberal Alliance afgav følgende protokolbemærkning:

”Liberal Alliance mener ikke, at københavnernes skattekroner skal bruges på borgmesterportrætter til 175.000 kr. Historien om Københavns overborgmestre kan sagtens bevares uden, at regningen løber op i sekscifrede beløb. Vi undrer os samtidig over, at Københavns Kommune igen skal være markant dyrere end andre kommuner, når tilsvarende portrætter andre steder i landet er blevet anskaffet for en brøkdel af prisen.”

Til top