Mødedato: 16.05.2000, kl. 15:00

Forslag fra Lars Hutters: Forhandlingsoplæg til de kommende forhandlinger med regeringen om Københavns Kommunes økonomi, således at Økonomiudvalget kan drøfte og godkende forhandlingsoplægget. (Udsat i mødet 9. maj 2000) (Beh. under eet med pkt. 2 og 3)

Forslag fra Lars Hutters: Forhandlingsoplæg til de kommende forhandlinger med regeringen om Københavns Kommunes økonomi, således at Økonomiudvalget kan drøfte og godkende forhandlingsoplægget. (Udsat i mødet 9. maj 2000) (Beh. under eet med pkt. 2 og 3)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 16. maj 2000

 

 

J.nr. ØU 132/2000

 

4. Forslag fra Lars Hutters: Forhandlingsoplæg til de kommende forhandlinger med regeringen om Københavns Kommunes økonomi, således at Økonomiudvalget kan drøfte og godkende forhandlingsoplægget. (Udsat i mødet 9. maj 2000) (Beh. under eet med pkt. 2 og 3)

 

INDSTILLING

Forslag fra Lars Hutters:

Overborgmester Jens Kramer anmodes om at fremlægge forhandlingsoplæg til de kommende forhandlinger med regeringen om Københavns Kommunes økonomi, således at Økonomiudvalget kan drøfte og godkende forhandlingsoplægget.

Københavnerne har fortsat store problemer. Der er behov for et reelt velfærdsløft, som kan finansieres gennem milliardoverskuddet i den offentlige sektor. Forhandlingsoplægget bør derfor indeholde løsninger for københavnernes store problemer bl.a.:

  1. Sikre omsorgen for de ældre, herunder opfylde de ældres behov for hjemmehjælp. Der skal sikres økonomi til at de ældre københavnere, som har behov herfor, kan komme på plejehjem uden ventetid. Aftalen med regeringen skal derfor som minimum føre til, at planen om at lukke mere end 800 plejehjemspladser tages af bordet.
  2. Skabe grundlag for en ny sundhedsplan, herunder afskaffelse af ventelisterne, sikre genoptræningen af alle københavnere, også de ældre, løsning af problemerne for psykiatri, tilførelse af ressourcer til sygehusene, således at et nødvendigt kvalitetsløft sikres.
  3. En reel pasningsgaranti for pasning af børn i vuggestuer og daginstitutioner, herunder en plan for nye daginstitutioner. Der skal være et økonomisk værn imod nye nedskæringer.
  4. Modernisering af de københavnske skoler med nødvendige undervisningslokaler, værkstedsfaciliteter, undervisningsmidler, ansættelse af flere lærere således at elevtallet i klasserne kan nedbringes, og folkeskolelovens krav om individuelle undervisningsplaner kan gennemføres.
  5. Oprettelse af en pulje som sikrer, at Københavns Kommune kan tilbyde alle arbejdsløse og bistandsmodtagere beskæftigelse og uddannelse. Staten opnår samtidig en besparelse gennem sparet arbejdsløshedsunderstøttelse. Puljen skal samtidig sikre den sociale integration i København.
  6. Oprettelse af en pulje til at fremme den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Indførelse af bompenge kan medfinanciere udbygning af den kollektive trafik.
  7. Oprettelse af en pulje, som kan forstærke Københavns Kommunes indsats for Agenda 21 og sikre miljøforbedringer i København.
  8. Sikre økonomi til Byfornyelse i København, herunder en helhedsplan for byfornyelse af Københavns Havn.

Regeringen har lovet befolkningen folkehøringer om løsning af velfærdssamfundets problemer. For at sikre københavnernes aktive støtte i forhandlingerne med regeringen sendes forhandlingsoplægget til offentlig høring blandt københavnerne, bl.a. ældre organisationer, forældreorganisationer, de ansattes organisationer, institutioner og trafik- og miljøorganisationer i København.

 

Til top