Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik og politik for ansvarlige investeringer 2019

Se alle bilag

En gang årligt fremlægges kommunens finansielle strategi og risikopolitik for Økonomiudvalget til politisk godkendelse. I den finansielle strategi og risikopolitik indgår der også en politik for ansvarlige investeringer og tilhørende negativlister, der viser, hvilke selskaber, der er ekskluderet fra kommunens investeringsunivers.

Med indstillingen foreslås en mindre justering af rammerne i kommunens investeringsforening, således at der fremover må investeres op til 20 % i europæiske realkreditobligationer mod nu op til 10 %. Europæiske realkreditobligationer vurderes at være et risikoneutralt alternativ til danske realkreditobligationer og til erhvervsobligationer, og kan bidrage til endnu bedre risikospredning. Den samlede ramme for europæiske realkreditobligationer og erhvervsobligationer bliver på 30 %. De øvrige rammer er uændrede.

I forhold til den finansielle strategi og risikopolitik 2018, der blev vedtaget af Økonomiudvalget d. 12. juni 2018, er der herudover sket en ajourføring af relevante tabeller og nøgletal m.v. og ellers kun foretaget mindre redaktionelle ændringer.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

at Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik godkendes, jf. bilag 1,
at Københavns Kommunes politik for ansvarlige investeringer med tilhørende negativlister godkendes, jf. bilag 2-6.

Problemstilling

Formålet med den finansielle strategi og risikopolitik er at fastlægge tiltag og rammer for den finansielle håndtering, hvorved risikoen over for manglende betalingsevne og valuta-, rente- og kursudsving samt kredit-/modpartsrisiko afgrænses og minimeres. Med udgangspunkt i de definerede risikorammer søges afkastet maksimeret.

Endvidere har Københavns Kommune en politik for ansvarlige investeringer, der skal sikre, at kommunens midler investeres på en ansvarlig måde.

Nærværende risikopolitik præciserer rammerne for styringen af kommunens finansielle strategi og risikopolitik.

Løsning

Nedenfor gennemgås først Københavns Kommunes politik for ansvarlige investeringer. Denne fremgår mere uddybende af bilag 2. De tilhørende negativlister fremgår af bilag 3-6.

Derefter gennemgås den finansielle strategi og risikopolitik. Denne er uddybet i bilag 1.

Politik for ansvarlige investeringer

Kommunens finansielle midler skal investeres på en ansvarlig og klimavenlig måde. Politikken for ansvarlige investeringer bygger derfor på selskabers efterlevelse af menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse m.v., med reference til anerkendte internationale konventioner og normer, herunder bl.a. UN Global Compact.

Politikken omfatter desuden forbud mod investering i virksomheder, der producerer atomvåben og andre kontroversielle våben, samt virksomheder indenfor fossile brændstoffer og virksomheder indenfor tobak.

Københavns Kommune ønsker, at der sker en påvirkning af virksomheder i en ansvarlig retning. Påvirkningen sker via kommunens investeringsforening og eksterne screeningselskaber.

Virksomheder, der ikke kan påvirkes i en ansvarlig retning, og som ikke lever op til Københavns Kommunes politik for ansvarlige investeringer, vil blive fravalgt. Københavns Kommune får udarbejdet negativlister hos sin investeringsforening på basis af screening fra uafhængige screeningselskaber. Desuden anvendes ATPs negativliste.

ATPs negativliste er integreret i negativlisten vedr. FN-konventioner m.v. Københavns Kommune får foretaget en særskilt screening af selskaber indenfor fossil energi. Selskaberne fremgår af separat negativliste vedr. fossil energi.

Københavns Kommune ønsker åbenhed om sine negativlister og investeringer, og lægger derfor negativ- og beholdningslister op på kommunens hjemmeside.

Økonomiforvaltningen har løbende dialog med bl.a. 92-gruppens CSR-udvalg og andre investorer m.v. om ansvarlige investeringer. 92-gruppen er et samarbejde mellem 24 danske miljø- og udviklingsorganisationer, der blev dannet i forbindelse med FN's Miljø- og Udviklingskonference i Rio de Janeiro i 1992.

Finansiel risikopolitik

Bemyndigelser

Borgerrepræsentationen beslutter evt. optagelse af lån jf. styrelseslovens § 41. Økonomiudvalget fastlægger kommunens finansielle strategi og politik, herunder politik for ansvarlige investeringer.

Økonomiforvaltningen har af Borgerrepræsentationen (den 18. januar 2018, punkt 7) fået bemyndigelse til bl.a. at:

Omlægge lån under visse forudsætninger
Placere likviditet ved aftaleindskud
Indgå rente- og valutaswaps og terminsforretninger
Købe og sælge obligationer
Indgå i og udtræde af kapitalforvaltningsaftaler

Borgerrepræsentationen har endvidere tidligere godkendt indstilling om, at Økonomiforvaltningen bemyndiges til at optage kreditter med sikkerhed i obligationer (repo) med op til 2,5 mia. kr., behandlet på Borgerrepræsentationens på møde den 18. juni 2014, punkt 12. Desuden har Københavns Kommune en kassekredit på 4 mia. kr.

Likviditet

Det fremgår af styrelseslovens § 44, at;

”Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes.”

Styrelseslovens tilladte anbringelser angiver herved vide rammer for kommunens placering af overskudslikviditet. Investeres der via investeringsbeviser, kan alle midler principielt placeres i f.eks. aktier.

Kommunen vurderes imidlertid at have en relativt kort investeringshorisont, hvilket tilsiger en risikovillighed i den lave ende, for at undgå større kurstab i de enkelte år.

Kommunens likviditetsstyring og finansielle placeringer håndteres i hovedtræk på følgende måde:

På baggrund af løbende likviditetsprognoser sikres det, at der til enhver tid er tilstrækkelig likviditet til at dække de løbende udgifter, via indestående eller trækningsret på kommunens bankkonti.

I længere perioder med overskudslikviditet placeres midler i kommunens investeringsforening, eller der købes af realkreditobligationer (der i perioder med likviditetsbehov kan belånes ved hjælp af repo).

Københavns Kommunes likviditet pr. ultimo 2018.

Kommunens likvide midler ultimo 2018 fremgår i hovedtal af tabel 1 nedenfor. Til sammenligning er de likvide midler ultimo 2017 også anført.

Tabel 1. Likviditet ultimo 2017 og 2018

*mio. kr.*	2017	2018
Kontante beholdninger	9	4
Indskud i pengeinstitutter m.v.	-740	-1.429
Investerings- og placeringsforeninger (*)	7.887	10.267
Realkreditobligationer	1.369	895
Likvide aktiver i alt	8.525	9.737

(*) Excl. deponerede indskudsbeviser på 406 mio. kr.

Ultimo 2018 havde kommunen en likviditet på 9.737 mio. kr. Det er en stigning på 1.212 mio. kr. i forhold til 2017. Stigningen kan overvejende henføres til modtagelse af betalinger vedr. Nordhavnsvejen fra By & Havn og til kommunens mindreforbrug i 2018.

Reel kasse, som angiver kommunens udisponerede likviditet, udgør efter Overførselssagen 700 mio. kr., som er Økonomiforvaltningens anbefalede niveau.

Den gennemsnitlige daglige likviditet har i løbet af 2018 været på 12.052 mio. kr., hvilket svarer til en likviditet pr. indbygger på 19.652 kr. Til sammenligning er landsgennemsnittet på 8.293 kr. pr. indbygger.

Værdien af kommunens investeringsforening udgør 10.673 mio. kr. pr. 31. december 2018. Heraf er 406 mio. kr. værdien af indskudsbeviser i investeringsforeningen anbragt som deponerede midler, og 10.267 mio. kr. er ”frie” indskudsbeviser. De deponerede indskudsbeviser giver samme afkast som de frie indskudsbeviser, men tæller ikke med i opgørelsen af kommunens likviditet.

Afkast og udbytte i 2018
Afkastet i investeringsforeningen var i 2018 på -1,02 % svarende til -106 mio. kr. Det negative resultat kan henføres til en negativ udvikling på finansmarkederne i 4. kvartal, særligt december, i 2018. Ultimo 1. kvartal 2019 er afkastet for året på 2,40 %, hvormed det negative resultat i 2018 er mere end indhentet. Siden start har kommunens investeringsforening givet et afkast på 2 mia. kr.

Der er i 2019 udbetalt udbytte fra investeringsforeningen vedr. 2018 på 129 mio. kr. Udbyttet er, i lighed med tidligere år, blevet geninvesteret i investeringsforeningen.

Beholdningen af korte realkreditobligationer gav i 2018 et afkast på -0,24 % svarende til -2 mio. kr. Afkastet på obligationerne skal ses i sammenhæng med kommunens langfristede gæld hos Kommunekredit, hvor en stor del er med variabel rente, og hvor renten i 2018 har været negativ.

Gæld og afdrag i 2018

Københavns Kommune har en politisk målsætning om at nedbringe kommunens gæld med 202 mio. kr. om året. Kommunens langfristede gæld er siden 2014 nedbragt med ca. 0,9 mia. kr. fra 2.357 mio. kr. i 2014 til 1.440 mio. kr. ultimo 2018.

Københavns Kommune er, med en langfristet gæld på 2.310 kr. pr. indbygger i 2018, blandt de kommuner, der har den laveste gæld.

Indregnes den gæld som kommunens selskaber har, så er den samlede koncerngæld 72.189 mio. kr. Heraf udgør den gæld, som Københavns Kommune hæfter for, 48.940 mio. kr. Det svarer til en hæftelse for gælden på 78.504 kr. pr. indbygger.

Risikobegrænsning vedrørende lån og finansielle instrumenter

Generelt gælder det, at de lån kommunen optager skal være af gængs karakter og skal være gennemskuelige. Der stilles ikke specifikke krav til afdragsprofil eller løbetid ud over lovgivningens krav og de hensyn til kommunens finansielle planlægning, der nævnes ovenfor.

Med hensyn til valuta- og kurs-/renterisiko har Økonomiudvalget tidligere besluttet følgende:

Optagelse af lån skal være i danske kroner eller euro. Optager kommunen lån i andre valutaer end danske kroner eller euro, skal der anvendes et gængs finansielt instrument f.eks. en valutaswap eller terminsforretning, der omlægger lånet til danske kroner eller euro.

Kommunen kan indgå lån med fast og variabel rente og kan anvende et gængs finansielt instrument f.eks. en renteswap eller terminsforretning, der eksempelvis omlægger et lån med variabel rente til et lån, der reelt er med fast rente i en del af eller i hele lånetiden.

Maksimalt 75 % af kommunens gæld må være variabelt forrentet. Pr. 31. december 2018 udgør den variabelt forrentede gæld 56 % af kommunens samlede langfristede gæld.

Swaps og andre finansielle instrumenter

Der kan under visse betingelse indgås kombinerede valuta- og renteswaps eller terminsforretninger med samme begrænsninger som ovenfor nævnt for separate rente- eller valutaswaps. Pt. har Københavns Kommune ikke swaps eller lignende.