Mødedato: 14.01.2003, kl. 15:00

Etablering af ungdomssanktionspladser (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

Etablering af ungdomssanktionspladser (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 14. januar 2003


J.nr. ØU 5/2003

5. Etablering af ungdomssanktionspladser (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

INDSTILLING OG BESLUTNING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller,

at der gives en indtægtsbevilling på 8 mill. kr. fra Socialministeriet til etablering af minimum 10 pladser til kriminelle unge.

at der gives en kapitalbevilling på 8 mill. kr. til etablering af 11 åbne ungdomssanktions- pladser fordelt med 5 pladser i bygning A på Sundholm, 3 pladser på Kløvermarksvej 32B, 3 pladser på den selvejende døgninstitution Seden Enggård samt en række pladser til kriminelle børn under 15 år.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 11. december 2002

Kontorchef Susanne Binné og kontorchef Anders Kirchhoff deltog under punktet.

Indstillingen blev tiltrådt.

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets får en indtægtsbevilling på 8 mill. kr. til budget 2003, bevilling Børnefamilier med særlige behov, funktion 5.23.3.

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget afholder udgiften i budget 2003 på bevillingen Børnefamilier med særlige behov, funktion 5.23.3.

Derudover bemærkes at Borgerrepræsentationen allerede har tiltrådt indstillingen om etablering af 5 sikrede pladser, finansieret ved et internt lån (BR 640/2002). "

Vedlagt: Brev fra Socialministeriet

 

Økonomiudvalgets beslutning: Anbefalet.

 

Behandling: Til Borgerrepræsentationen.

RESUME

Folketinget vedtog med virkning fra 1. juli 2001 § 74a i straffeloven, som betyder, at unge 15–17-årige, der har begået grovere personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet, kan idømmes en 2-årig socialpædagogisk behandlingsdom. Det er Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens vurdering, at kommunens eksisterende døgninstitutioner ikke har den nødvendige kapacitet til at efterleve den vedtagne lovgivning.

Ungdomssanktionen er inddelt i tre faser. I fase 1 opholder den unge sig på en sikret afdeling. I fase 2 opholder den unge sig på en åben ungdomssanktionsplads på en døgninstitution. I fase 3 opholder den unge sig i en almindelig bolig med tilsyn fra de sociale myndigheder.

Socialministeriets bevilling af midler til etablering af pladser til kriminelle unge muliggør etablering af 11 åbne sanktionspladser. Otte af pladserne etableres i forbindelse med Observationshjemmet Sønderbros afdelinger fordelt med fem på Sundholm og tre på Kløvermarksvej 32B (tre pladser). De øvrige tre pladser etableres på den selvejende døgninstitution Seden Enggård, Mindelundsvej 112, 5240 Odense NØ, der drives af Ungdommens Vel, som Københavns Kommune har driftsoverenskomst med.

Yderligere ønskes etableret en række pladser til stærkt kriminelle børn under 18 år, med tilbud, der i pædagogisk indhold minder om den indsats, der iværksættes for sanktionsdømte unge. Disse pladser planlægges etableret i tilknytning til en af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens eksisterende døgninstitutioner.

For de pladser, der etableres i Københavns kommune, foreligger der byggetilladelse fra Byggeri og Bolig.

Alle pladser forventes taget i brug senest medio 2003.

I forbindelse med Socialministeriets bidrag på 8 mill. kr. til etablering af minimum 10 åbne ungdomssanktionspladser til kriminelle unge, har Københavns Kommune stillet ministeriet i udsigt, at der i forbindelse med budget 2003 arbejdes på at skabe finansieringsmulighed for etablering af 5 sikrede pladser i København. Indstilling om finansiering af 5 sikrede pladser blev tiltrådt af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 13. november 2002, og forventes at blive behandlet i Borgerrepræsentationen den 14. januar 2003.

 

Til top