Mødedato: 13.06.2017, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik 2017

Se alle bilag

En gang årligt fremlægges kommunens finansielle strategi og risikopolitik til politisk godkendelse. I den finansielle strategi og risikopolitik indgår der også en politik for ansvarlige investeringer og tilhørende negativlister.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

  1. at Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik godkendes, jf. bilag 1,
  2. at Københavns Kommunes politik for ansvarlige investeringer (etisk investeringspolitik) samt forslag til øget åbenhed, jf. nedenstående og bilag 2 samt tilhørende negativlister bilag 3-6 godkendes,
  3. at det godkendes, at medlemsforslag fra Enhedslisten fremsat på Borgerrepræsentationens den 2. marts 2017 (jf. bilag 7) hermed er håndteret.

Problemstilling

Sidste gang Økonomiudvalget tog stilling til Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik var på Økonomiudvalgets møde den 14. juni 2016.

På Økonomiudvalgets møde den 1. november 2016 blev der besluttet et forbud mod investering i tobaksproducenter.

På Borgerrepræsentationens møde den 2. marts 2017 var der medlemsforslag om at justere kommunens etiske investeringspolitik. Borgerrepræsentationen vedtog, at Økonomiforvaltningen skulle undersøge mulighederne for bl.a. at skabe mere åbenhed og at inddrage erfaringer og viden fra pensionskasser og NGO'er i arbejdet (medlemsforslag og beslutning jf. bilag 7).

Formålet med den finansielle strategi og risikopolitik er at fastlægge tiltag og rammer for den finansielle håndtering, hvorved risikoen over for manglende betalingsevne og valuta-, rente- og kursudsving samt kredit-/modpartsrisiko afgrænses og minimeres. Med udgangspunkt i de definerede risikorammer søges afkastet maksimeret.

Endvidere har Københavns Kommune en politik for etiske investeringer, der skal sikre, at kommunens midler investeres på en ansvarlig måde. På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning om at udvalgshenvise medlemsforslag stillet af Enhedslisten (møde i Borgerrepræsentationen den 3. marts 2017, dagsordenspunkt 30) om revideret etisk investeringspolitik til Økonomiudvalget, har Økonomiforvaltningen undersøgt mulighederne for at øge åbenheden omkring kommunens investeringer.

Nærværende risikopolitik præciserer rammerne for styringen af kommunens finansielle strategi og risikopolitik.

Løsning

Nedenfor gennemgås først de foreslåede ændringer af kommunens etiske investeringspolitik (herefter kaldet politik for ansvarlige investeringer) i forlængelse af det stillede medlemsforslag (bilag 7). Den reviderede politik for ansvarlige investeringer er vedlagt som bilag 2. Herefter gennemgås de centrale forhold i kommunens finansielle strategi og risikopolitik. Den samlede finansielle strategi og risikopolitik er vedlagt som bilag 1.

Politik for ansvarlige investeringer samt forslag til øget åbenhed

Økonomiforvaltningen har undersøgt mulighederne for at justere kommunens etiske investeringspolitik for at skabe mere åbenhed. I den forbindelse har Økonomiforvaltningen afholdt erfaringsudvekslingsmøder med bl.a. pensionskasserne ATP og PFA samt med 92-gruppen (paraplyorganisationen for en række danske miljø- og udviklingsorganisationer), og dennes CSR-udvalg (Corporate Social Responsibility) med deltagere fra bl.a. Mellemfolkeligt Samvirke, WWF (Verdensnaturfonden) og Amnesty International. Endvidere er der foretaget sammenligning af negativlister m.v. med andre investorer.

På baggrund af undersøgelserne foreslås følgende konkrete tiltag indarbejdet i kommunens etiske investeringspolitik, for at skabe øget åbenhed:

Opdatering af kommunens etiske investeringspolitik - fremadrettet: Politik for ansvarlige investeringer

Formuleringen af Københavns Kommunes etiske investeringspolitik stammer fra 2009, hvorfor der er et behov for at opdatere forskellige elementer af politikken. Disse er følgende

  1. Navnet ændres fra "etisk investeringspolitik" til "politik for ansvarlige investeringer". Det er i de senere år blevet udbredt praksis at bruge udtrykket ansvarlige investeringer i stedet for etiske investeringer, da begrebet "ansvarlig" er mere entydigt ift. formålet med politikken.
  2. Det anføres eksplicit, at formålet med politikken er at forvalte kapitalen bedst muligt ud fra de rammer, som Økonomiudvalget har bestemt, men at dette skal ske ansvarligt ud fra etiske hensyn.
  3. Der foretages en opdatering af formuleringerne, og bl.a. fremgår det nu eksplicit, at politikken blandt andet bygger på FN’s retningslinjer om menneskerettigheder og erhvervsliv fra 2011.

Den opdaterede politik for ansvarlige investeringer fremgår af bilag 2.

Fortsat krav om at forvaltere overholder Københavns Kommunes politik for ansvarlige investeringer

I de eksisterende kontrakter med forvalterne i kommunens investeringsforening er det indskrevet, at Københavns Kommunes politik for ansvarlige investeringer skal overholdes. Dette vil også være gældende næste gang Københavns Kommune foretager udbud af opgaven med at forvalte kommunens investeringer.

Etablering af dialog-forum med NGO'er samt dialog med større pensionskasser om ansvarlige investeringer

Der etableres et dialog-forum om ansvarlige investeringer mellem NGO'er (som udgangspunkt 92-gruppens CSR udvalg) og Økonomiforvaltningen med halvårlige møder. Endvidere vil Økonomiforvaltningen indgå i dialog med større pensionskasser om ansvarlige investeringer.

Københavns Kommunes negativlister udvides til at omfatte ATP's negativlister

Københavns Kommunes negativlister baseres i dag på lister fra administrator af kommunens investeringsforening, Danske Invest Management, med input fra uafhængige eksterne screening-selskaber. Listerne udarbejdes på baggrund af en bred screening af et stort antal virksomheder på verdensplan. Der er p.t. ca. 30 selskaber på negativlisten vedr. brud på FN-konventioner m.m. og ligeledes ca. 30 selskaber på negativlisten vedr. atomvåben og andre kontroversielle våben. I alt ca. 60 selskaber. Hertil kommer negativlisterne vedr. fossile brændsel og tobak.

Fremadrettet kombineres disse lister med pensionskassen ATPs negativlister. ATP er en af Danmarks største institutionelle investorer. Investeringsmidlerne udgør 759 mia. kr. og ejes via de obligatoriske ATP-pensionsindbetalinger af ca. 5 mio. medlemmer. Ved investering af midlerne screenes de selskaber, der investeres i, ud fra ATP’s retningslinjer for social ansvarlighed (se bilag 8). Såfremt et selskab ikke overholder retningslinjerne, tager ATPs Komité for social ansvarlighed stilling til, om der skal indledes dialog med selskabet eller om det skal ekskluderes. 

ATP’s arbejde med social ansvarlighed dækker et bredt spekter af samfundsmæssigt relevante problemstillinger inden for miljø, sociale forhold og ledelse – de såkaldte ESG temaer (Environmental, Social and Governance Issues). ATP's retningslinjer er i overensstemmelse med Københavns Kommunes retningslinjer, som beskrevet i bilag 2.

Grundlaget for kommunens nuværende negativlister er en screening af hele markedet. De fire forvaltere i kommunens investeringsforening kan frit vælge at investere i et selskab, så længe selskabet ikke står på kommunens negativlister.

Grundlaget for ATPs negativliste er ikke en screening af hele markedet. Negativlisten baseres på konkrete analyser af de mulige selskaber, som ATP påtænker at investere i. Et selskab, der eksempelvis handler i strid med FN-konventioner, men som ATP alligevel af andre grunde ikke vil investere i, vil således ikke fremgå af negativlisten. Det vil derfor ikke være muligt for Københavns Kommune alene at basere sig på ATP's negativlister. Ved at kombinere kommunens lister med ATPs lister opnås dog en bredere fra-screening af selskaber, og der tilføjes med ATPs negativliste en bagvedliggende pensionsformue med ca. 5 mio. medlemmer. Det vurderes, at en kombination af de to tilgange vil øge antallet af ekskluderede selskaber som følge af brud på FN konventioner mv. eller som følge af atomvåbenproduktion m.v. fra sammenlagt ca. 60 (jf. bilag 3 og 4) til ca. 90 selskaber. 

Negativlisterne vedr. fossile brændstoffer og tobak vil blive screenet og udarbejdet ud fra de samme principper som hidtil.

Bilag 3-6 indeholder de nuværende negativlister. Når listerne er blevet kombineret med ATPs negativliste vil Økonomiudvalget blive orienteret, forventet august-september 2017.

Øget offentlighed om investeringer

For at skabe mere åbenhed, vil negativlister og beholdningslister fremadrettet blive offentliggjort på Københavns Kommunes hjemmeside med halvårlige opdateringer, forventet februar og august måned. I dag offentliggøres alene negativlister fast med en årlig frekvens.

Afdækning af mulighed for yderligere undersøgelser ved pressehenvendelser mv.

Økonomiforvaltningen vil endvidere undersøge mulighederne for, hvordan der mere systematisk kan følges op på undersøgelse m.v. i relation til ansvarlige investeringer. I tilfælde hvor kommunens investeringer indgår i undersøgelser, analyser eller lignende, og der sættes spørgsmålstegn ved et selskab i investeringsporteføljen f.eks. i relation til FN-konventioner m.m., vil Københavns Kommune rette henvendelse til kommunens investeringsforening med henblik på at få en redegørelse vedrørende selskabet.

Overordnet finansiel risikopolitik

Københavns Kommune skal maksimere afkastet af sine betalingsstrømme.

Når Københavns Kommune indgår i en transaktion skal der dog foretages en afvejning af den finansielle fordelagtighed i forhold til den forventede risiko, hvor risiko forstås som både spredning eller variation ift. det forventede afkast, såvel som evt. tab af hovedstol.

Desuden skal der indgå en vurdering af fleksibiliteten til helt eller delvis at udgå af transaktionen før udløb.

Bemyndigelser

Borgerrepræsentationen har tiltrådt indstilling om bemyndigelser til Økonomiforvaltningen og Økonomiudvalget til Økonomiforvaltningen (seneste opdatering på Borgerrepræsentationens møde den 15. december 2016).

 Økonomiforvaltningen kan ifølge bemyndigelserne bl.a.:

  • Omlægge lån under visse forudsætninger
  • Placere likviditet ved aftaleindskud
  • Indgå rente- og valutaswaps og terminsforretninger
  • Købe og sælge obligationer
  • Indgå i og udtræde af kapitalforvaltningsaftaler

Borgerrepræsentationen har endvidere tidligere tiltrådt indstilling om, at Økonomiforvaltningen bemyndiges til at optage kreditter med sikkerhed i obligationer (repo) med op til 2,5 mia. kr. Desuden har Københavns Kommune en kassekredit på 4 mia. kr. hos Nordea

Nærværende risikopolitik præciserer rammerne for styringen af Københavns Kommunes finansielle risikopolitik i 2017. Kommunens finansiering af ældreboliger, selvejende institutioner m.m. er holdt uden for politikken, idet de styres i henhold til særskilt lovgivning og regler.

Likviditet

Det fremgår af Kommunestyrelseslovens § 44, at;

”Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes.”

Styrelseslovens tilladte anbringelser angiver herved vide rammer for kommunens placering af overskudslikviditet. Investeres der via investeringsbeviser, kan alle midler principielt placeres i f.eks. aktier.

Kommunens likviditet ultimo 2016 fremgår i hovedtal af tabel 1 nedenfor. Til sammenligning er likviditeten ultimo 2015 også anført.

Tabel 1. Likviditet ultimo 2015 og 2016

mio. kr.

2015

2016

Kontante beholdninger

3

3

Indskud i pengeinstitutter m.v.

-2.211

-1.460

Investeringsforening(*)

6.259

6.910

Realkreditobligationer

2.655

2.280

Likviditet i alt

6.706

7.734

 (*) Excl. deponerede indskudsbeviser 167 mio. kr.

Ultimo 2016 har kommunen en likviditet på 7.734 mio. kr. Det er en stigning på 1.028 mio. kr. i forhold til 2015. Stigningen kan overvejende henføres til kommunens mindreforbrug i 2016. Mindreforbruget er anvendt i overførselssagen 2016/2017 og periodiseret til efterfølgende år.

Den gennemsnitlige daglige likviditet har i løbet af 2015 været på 9.317 mio. kr.

Kommunens reelle kasse er i forbindelse med 1. prognose 2017 opgjort til 761 mio. kr. Forskellen mellem likviditeten på 7.734 mio. kr. og den reelle kasse på 761 mio. kr. kan bl.a. henføres til korte gældsposter m.v. på -2.005 mio. kr., budgetterede likviditetstræk m.v. 2017-2020 på -3.198, tillægsbevillinger og reservationer på -948 mio. kr. og overførselssagen 2016/2017 på -1.064 mio.kr.

Formuen i kommunens investeringsforening udgør 7.077 mio. kr. pr. den 31. december 2016. Heraf er 167 mio. kr. værdien af indskudsbeviser i investeringsforeningen anbragt som deponerede midler, og 6.910 mio. kr. er ”frie” indskudsbeviser. De deponerede indskudsbeviser giver samme afkast som de frie indskudsbeviser, men tæller ikke med i opgørelsen af kommunens likviditet.

Investeringsrisikoen i investeringsforeningen er begrænset via rammer for investering i de forskellige aktivtyper. Investeringsrammerne og den faktiske fordeling fremgår af tabel 2 nedenfor.

 
Tabel 2. Københavns Kommunes investeringsforening. Investeringsrammer og faktisk fordeling den 31. december 2016.
 

Tilladte investeringsaktiver

Maksimal andel i pct. af formuen

Faktisk andel i pct. af formuen pr. den

31. december 2016

Børsnoterede danske statsobligationer

100

0,7

Børsnoterede danske realkreditobligationer

100

72,7

Europæiske realkreditobligationer (1)

10

1,9

Børsnoterede Kommunekreditobligationer

25

0,0

Børsnoterede statsobligationer i Euro udstedt af medlemmer af EU og EØS lande eller overnationale organisationer med høj kreditrating (2)

10

0,5

Børsnoterede erhvervsobligationer med høj kreditrating (3)

20

12,8

Børsnoterede aktier via investeringsforeningsafdeling i danske kroner eller euro

16

7,9

Kontantbeholdning m.v. (4)

22

1,5

Maksimalt 5 % af investeringerne i investeringsforeningen må være eksponeret over for andre valutaer end danske kroner eller euro.

I porteføljesammensætningen er der fastsat mål om, at der skal være en lav risiko for så vidt angår følsomheden over for renteændringer, altså det kurstab, der vil kunne opstå ved rentestigninger. Målsætningen er, at følsomheden maksimalt må være tre gange ændringen i renten. Stiger renten således f.eks. 1 %, må det mulige kurstab maksimalt være på 3 %.

Samlet betyder det, at investeringsforeningens risikoprofil må betegnes som værende forholdsvis forsigtig. 

Afkast og udbytte

Afkastet i investeringsforeningen var i 2016 på 2,39 %. Der er i 2017 udbetalt udbytte fra investeringsforeningen vedr. 2016 på 139 mio. kr. Udbyttet er, i lighed med tidligere år, blevet geninvesteret i investeringsforeningen. Siden 2009 har Københavns Kommune modtaget udbytter på samlet 1.791 mio. kr. fra investeringsforeningen.

Beholdningen af korte realkreditobligationer gav i 2016 et afkast på 0,44 % svarende til 11 mio. kr. Afkastet på obligationerne skal ses i sammenhæng med kommunens langfristede gæld hos Kommunekredit, hvor en stor del er med variabel rente, og hvor renten i 2016 har været negativ.

Gæld, afdrag m.m.

Udviklingen i kommunens langfristede gæld i perioden 2010-2016 fremgår af tabel 3 nedenfor.

I 2011 var der mulighed for at nedbringe kommunens gæld ved at foretage et ekstraordinært stort afdrag. Ellers er der som udgangspunkt en politisk målsætning om at nedbringe kommunens gæld med 202 mio. kr. om året. Hertil kommer evt. sparede renteudgifter, der efter gældende praksis også bruges til afdrag på den langfristede gæld.

Tabel 3. Langfristet gæld 2010-2016 

mio. kr.

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Kommunekredit

4.036

2.543

2.324

2.093

1.881

1.677

1.485

Langfristet gæld vedrørende ældreboliger

281

272

268

263

254

241

232

Realkredit

184

178

162

157

147

96

97

Selvejende institutioner med overenskomst

127

116

108

68

61

46

40

Anden langfristet gæld

19

16

15

14

13

21

21

= Langfristet gæld i alt

4.647

3.126

2.877

2.594

2.357

2.082

1.876

Kommunens langfristede gæld er siden 2010 mere end halveret, idet den er faldet fra 4.647 mio. kr. ultimo 2010 til 1.867 mio. kr. ultimo 2016. Gælden målt pr. indbygger er på 3.155 kr. Landsgennemsnittet er en gæld på 14.898 kr. pr. indbygger.

Det gælder generelt, at langfristet gæld skal optages i danske kroner eller euro, eller skal ved hjælp af finansielle instrumenter omlægges til disse valutaer, hvis de er optaget i en anden valuta. Den eksisterende gæld i regi af Økonomiforvaltningen er optaget hos Kommunekredit og er i danske kroner.

Desuden gælder det, at maksimalt 75 % af kommunens langfristede gæld må være i variabel rente (variabel under et år). Den variabelt forrentede gæld udgør ultimo 2016 1.186 mio. kr. svarende til 63 % af den langfristede gæld.

Renten på den variabelt forrentede gæld fastsættes kvartalsvist, og har i 2016 og hidtil i 2017 været negativ. P.t. er renten på – 0,20 % p.a. Dvs. kommunen får penge for at låne penge. 

Koncerngæld. Kommunen og dens selskaber
Kommunens egen gæld er ganske vist efterhånden bragt ned på et forholdsvist lavt niveau, men indregnes selskabernes gæld, er den samlede gæld ganske betydelig og voksende.

I tabel 4 er kommunens og selskabernes gæld opstillet, som de er indregnet i Københavns Kommunes koncernbalance 2016. Den samlede gæld udgør 60.503 mio. kr.

Heraf udgør den gæld, som Københavns Kommune hæfter for, 43.888 mio. kr. mio. kr.

Tabel 4. Langfristet gæld. Københavns Kommune og selskaber 

mio. kr.

Samlet gæld

Københavns Kommunes hæftelse

Københavns Kommune (100 %)

1.876

1.876

By & Havn (95 %)

17.931

17.034

Metroselskabet (50 %)

23.675

11.837

HOFOR (KKs hæftelse)

11.682

9.971

Amager Ressourcecenter (64 %)

3.560

2.272

Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S (CTR) (69 %)

1.281

884

Arena CPHX (50 %)

497

13

Hovedstadens Beredskab (80 %)

2

2

Samlet gæld

60.503

43.888

Anm.: Københavns Kommunes ejerandel er i angivet i parentes. Data: Københavns Kommune: Regnskab 2016. Koncernregnskab. Selskaber er kun de selskaber, hvor Københavns Kommune ejer mindst 50 %. Tallene for selskaberne baseres på foreløbige regnskabstal for 2016.

Klimatilpasning. Kreditter og lån

Økonomiforvaltningen effektuerer de beslutninger som Borgerrepræsentationen vedtager vedr. optagelse af byggelån / kassekreditter til klimatilpasnings-projekter. Der er effektueret aftaler med Kommunekredit vedr. byggelån / kassekreditter til en række skybrudsprojekter. Pr. 31. december 2016 var restgælden på lån på 3,8 mio. kr. og gælden på byggelån / kassekreditter var på 19,2 mio. kr.

 
Risiko – lån og finansielle instrumenter

Generelt gælder det, at de lån kommunen optager skal være af gængs karakter og skal være gennemskuelige. Der stilles ikke specifikke krav til afdragsprofil eller løbetid ud over lovgivningens krav og de hensyn til kommunens finansielle planlægning, der nævnes ovenfor.

Mht. valuta- og kurs-/renterisiko gælder følgende:

Optagelse af lån skal være i danske kroner eller euro. Optager kommunen lån i andre valutaer end danske kroner eller euro skal der anvendes et gængs finansielt instrument f.eks. en valutaswap eller terminsforretning, der omlægger lånet til danske kroner eller euro.

Kommunen kan indgå lån med fast og variabel rente og kan anvende et gængs finansielt instrument f.eks. en renteswap eller terminsforretning, der eksempelvis omlægger et lån med variabel rente til et lån, der reelt er med fast rente i en del af eller i hele lånetiden.

Maksimalt 75 % af kommunens gæld må være variabelt forrentet. 

Fast og variabel rente

Ved ”fast rente” forstås en rente, der er lagt fast for minimum en etårig periode af gangen.

Ved ”variabel rente” forstås i denne sammenhæng en rente, der varierer hyppigere end en gang årligt.

Den variable rente skal fastlægges i forhold til en almindelig anvendt referencerente eller et almindeligt anvendt prisindeks. I praksis f.eks. den danske pengemarkedsrente, CIBOR. Undtaget herfor er dog engagementer med Kommunekredit, hvor renten kan fastlægges ”bedst muligt”.

Swaps og andre finansielle instrumenter

Der kan indgås kombinerede valuta- og renteswaps eller terminsforretninger med samme begrænsninger som ovenfor nævnt for separate rente- eller valutaswaps.

De swaps Københavns Kommune indgår, skal indgås med en modpart med høj kreditværdighed og der skal indgås ISDA-aftale, der begrænser Københavns Kommunes modpartsrisiko. En ISDA-aftale er en standardiseret aftale, der fastlægger vilkårene for transaktionerne, og for tilfælde af bl.a. misligholdelse og konkurs.

Desuden skal det tilstræbes, at der indgås CSA-aftaler, der ligeledes reducerer modpartsrisikoen. En CSA-aftale indebærer, at modparten skal stille sikkerhed, hvis der sker en forøgelse af markedsværdien og dermed risikoen. Fordelene ved indgåelsen af en CSA-aftale skal dog holdes op mod ulemperne f.eks. juridiske omkostninger, og at modparten evt. vil kompenseres med rentetillæg.

Undtaget for disse regler om ISDA- og CSA-aftaler er swaps og lignende, der indgås med Kommunekredit.

P.t. har Københavns Kommune ikke swaps eller lignende.

Økonomi

Eventuelle udgifter som følge af indstillingen kan håndteres indenfor investeringsforeningens nuværende budget.

Videre proces

Økonomiforvaltningen vil implementere Økonomiudvalgets beslutning.

Når Økonomiforvaltningen har kombineret de nuværende negativilister med ATPs negativliste vil Økonomiudvalget blive orienteret.

 

Peter Stensgaard Mørch                                       /Mads Grønvall

Beslutning

Dagsordenspunkt 11: Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik 2017 (2017-0212503)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 13. juni 2017

SF fremsatte følgende ændringsforslag til et nyt 4. at-punkt:

”4. at Økonomiforvaltningen vender tilbage med forslag til, hvordan Københavns Kommune mest hensigtsmæssigt styrker screeningen og den kritiske dialog med virksomheder i relation til sine investeringer”.

Ændringsforslaget blev forkastet med 2 stemmer 8. 1 medlem undlod at stemme.

For stemte: Ø og F.

Imod stemte: A, V, O, C og I.

Undlod at stemme: B.

 

Indstillingen blev herefter godkendt med 7 stemmer mod 4. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, Ø, B og F.

Imod stemte: V, O, C og I.

Dansk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

”Dansk Folkeparti stemmer imod, da vi ikke mener, at det er en kommunal opgave at spekulere med skatteborgernes penge. Pengene bør i stedet placeres i statsobligationer.”

 

Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance afgav følgende protokolbemærkning:

”Vi ønsker ikke at blackliste firmaer som Maersk og Dong.”

Til top