Mødedato: 13.06.2000, kl. 16:30

Principbeslutning om bydelsråd.

Principbeslutning om bydelsråd.

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ekstraordinært møde tirsdag den 13. juni 2000

 

 

J.nr. ØU 169/2000

 

3. Principbeslutning om bydelsråd.

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationens godkendelse,

  1. en bydelsordning i Københavns Kommune indrettes i overensstemmelse med principperne i en aftale indgået af et flertal af partier bestående af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Solidarisk Alternativ.
  2. der i forbindelse med EU-afstemningen den 28. september 2000 afholdes en vejledende folkeafstemning om følgende tema: Skal der med virkning fra 1. januar 2002 indføres bydelsstyre i alle bydele i Københavns Kommune
  3. udgifterne til den vejledende folkeafstemning på indtil 3 mio. kr. afholdes af Økonomiudvalgets konto 6.51.3 til uforudsete udgifter

at der oprettes servicecentre i alle bydele inden udgangen af 2001 i overensstemmelse med principperne i en aftale indgået af et flertal af partier bestående af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Centrum Demokraterne, Det Konservative Folkeparti, Fælles Kurs, Socialistisk Folkeparti, Solidarisk Alternativ, Venstre og Dansk Folkeparti.

RESUME

Borgerrepræsentationen tiltrådte den 15. juni 1999 (BR 296/99) en tidsplan for de væsentligste beslutninger om bydelsforsøget.

Tidsplanen indebærer, at Borgerrepræsentationen skal træffe principbeslutning om afvikling af bydelsforsøget eller indførelse af en bydækkende ordning med bydelstyre i perioden marts - juni 2000. Dette tidspunkt er fastsat ud fra hensynet til, at det skal være muligt at nå at gennemføre principbeslutningen, uanset udfaldet af denne, inden forsøgets udløb den 31. december 2001.

Den 16. marts 2000 (BR 108/2000) havde Borgerrepræsentationen en temadrøftelse af bydelsforsøget, baseret på de samlede resultater af evalueringen og PLS Consults perspektivering heraf dokumenteret i rapporten "Evaluering af forsøg med bydelsstyre i Københavns Kommune, December 1999" samt Økonomiforvaltningens rapporter om bydelsgrænser, opgaver og finansiering.

Partierne har med udgangspunkt heri, drøftet principperne for en bydelsordning.

Drøftelserne har resulteret i, at et flertal bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Solidarisk Alternativ anbefaler, at spørgsmålet om hvorvidt der med virkning fra næste valgperiode skal indføres bydelsstyre i hele byen, afgøres ved en folkeafstemning, der afholdes i forbindelse med EU-afstemningen den 28. september 2000 med følgende tema: Skal der med virkning fra 1. januar 2002 indføres bydelsstyre i alle bydele i Københavns Kommune.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Borgerrepræsentationen besluttede den 14. juni 1995 at iværksætte et forsøg med bydelsstyre i fire bydele efter nærmere angivne principper. Som en del af principbeslutningen besluttedes, at forsøget skulle evalueres af en ekstern institution. Resultaterne skule foreligge, så de kunne indgå i Borgerrepræsentationens beslutning om bydelsforsøgets fremtid.

Efterfølgende besluttede Borgerrepræsentationen den 16. juni 1999 en tidsplan for de væsentligste beslutninger om bydelsforsøgets fremtid. Den 2. november 1999 drøftede Økonomiudvalget bydelsgrænser (Ø 262/99). Den 7. december 1999 drøftede Økonomiudvalget opgaver og finansiering (Ø 324/99).

Den 21. januar 2000 præsenterede PLS den afsluttende evaluering ved et arrangement i Festsalen på Københavns Rådhus.

På grundlag af det foreliggende materiale tog Borgerrepræsentationen den 16. marts 2000 en temadebat om bydelsforsøget. Efterfølgende er der ført politiske drøftelser om bydelsforsøgets fremtid, der har ført til, at der den 13. juni 2000 mellem et flertal af partier i Borgerrepræsentationen bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Solidarisk Alternativ er indgået følgende aftale:

"Parterne er enige om at København skal fastholdes som en hel og udelt by med fælles skatteudskrivning og fælles overordnet ansvar for den kommunale service. Københavnerne skal have en fælles indgang til kommunen med adgang til en sammenhængende service med kvalitet og med mulighed for at bruge kommunens mange tilbud overalt i byen.

København må som en storby gøre en særlig indsats for at løse opgaverne tæt på borgerne og brugerne, så der skabes bedst mulig overensstemmelse mellem servicetilbuddet og de lokale behov og ønsker. Øget borgerinddragelse og et styrket nærdemokrati kan bidrage til at forbedre kommunens samlede serviceydelser.

Parterne er enige om hovedprincipperne i en ny bydelsordning, men parterne konstaterer samtidigt, at der ikke er enighed om, hvorvidt der fra næste valgperiode skal gennemføres en bydækkende ordning, eller om der skal gennemføres forsøg i yderligere en valgperiode i de nuværende 4 forsøgsbydele før der træffes endelig beslutning om en kommende bydelsordning. Parterne er enige om, at spørgsmålet, om der med virkning fra næste valgperiode skal indføres bydelsstyre i hele byen, afgøres ved en folkeafstemning, der afholdes i forbindelse med EU-afstemningen den 28. september 2000.

Hovedprincipper for en ny bydelsordning:

Bydelsrådene vælges ved direkte valg. Valget finder sted i forbindelse med valget til Borgerrepræsentationen den 15. november 2001. De nyvalgte bydelsråd overtager ansvaret for virksomheden den 1. januar 2002. Borgerrepræsentationen træffer i rimelig tid inden udlægningen af opgaverne beslutning om indretning, bemanding og lokalisering af de kommende bydelsforvaltninger, ligesom der fastlægges et direkte administrerbart budget for 2002. Med henblik på at forberede overtagelsen af opgaverne ansættes bydelsadministrationschefen i god tid inden udlægningen, og der ansættes endvidere den nødvendige sekretariatsmæssige bistand

Parterne er enige om, at ansvaret for finansiering og service skal følges ad. Opgaverne udlægges derfor til bydelsrådene ved ekstern delegation, så Borgerrepræsentationen fortsat har ansvaret for finansieringen af den kommunale service og for den overordnede kvalitet af servicen. Bydelsrådene kan prioritere frit indenfor de overordnede mål og rammer som Borgerrepræsentationen fastsætter. Parterne er enige om her inden for at give bydelsrådene frihed til at prioritere mellem serviceområderne og at acceptere forskellighed i bydelenes opgavevaretagelse.

Samspillet med bydelene og opfølgningen på virksomheden skal udvikles gennem en åben dialog og samarbejde mellem de centrale og lokale niveauer politisk såvel som administrativt. Som et naturligt led i styrkelsen af samspillet ansættes den øverste administrative chef i den enkelte bydel af Borgerrepræsentationen efter indstilling fra Økonomiudvalget i samarbejde med bydelsrådet. Der nedsættes et fælles ansættelsesudvalg.

Bydelsrådene finansieres som hovedprincip efter en finansieringsmodel baseret på objektive kriterier. På de rammebelagte områder ydes tilskuddet som en samlet bevilling. På de lovbundne områder kan der fastlægges andre finansieringsmodeller. Bydelsrådene vil efter nærmere fastsatte regler få mulighed for at overføre over- eller underskud mellem regnskabsårene.

Bydelsrådene får ansvaret for varetagelsen af driften af de såkaldt bløde serviceopgaver:

  • Børn og unge i eget hjem
  • Undervisning af børn
  • Børn og unge på institution
  • Ældre i eget hjem og på institution
  • Sociale ydelser
  • Aktivering og beskæftigelse
  • Biblioteker
  • Medborgerhuse

Bydelsgrænserne fastsættes i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens beslutninger i forbindelse med vedtagelsen af Kommuneplan 1997. Det skal dog nærmere vurderes om Vestamager på grund af det lave folketal og den planlagte store udbygning først på et senere tidspunkt skal etableres som selvstændig bydel.

Hvor bydelene besidder en særlig ekspertise i forbindelse med løsning af sektorplanopgaver, der knytter sig til de udlagte serviceopgaver, høres bydelsforvaltningerne om kommune- og lokalplanforslag på linie med kommunens øvrige forvaltninger, inden sagerne drøftes politisk.

Parterne er enige om, at de nærmere bestemmelser om bydelsrådenes indretning og virksomhed søges afklaret i enighed i forbindelse med fastlæggelsen af bydelsregulativerne.

Parterne er endvidere enige om:

at dialogen med borgerne om byens udvikling skal styrkes bl.a. gennem øget information i lokalbladene og på bibliotekerne om kommune-, lokal- og sektorplaner samt gennem borgermøder med deltagelse af politikere fra de berørte udvalg, ligesom der skal udvikles nye IT-baserede kommunikationsformer. Bydelsrådene, lokalrådene, handelstandsforeningerne o.a. skal have deres naturlige plads i dialogen om lokalt forankrede projekter såsom kvarterløft og større byfornyelsesopgaver".

 

Under de politiske drøftelser er Økonomiforvaltningen anmodet om, at beskrive forholdet mellem Borgerrepræsentationen og bydelsrådet, såfremt opgaverne udlægges ved delegation. Med udgangspunkt i gældende juridisk praksis vil forholdet mellem Borgerrepræsentationen og bydelsrådet efter forvaltningens opfattelse være kendetegnet af følgende:

  1. Bydelsrådet er et direkte valgt politisk organ
  2. Der består ikke noget almindeligt over-/underordnelsesforhold mellem Borgerrepræsentationen og bydelsrådet
  3. Bydelsrådet anses for at være en selvstændig forvaltningsmyndighed
  4. Der er derfor tale om ekstern delegation
  5. Det indebærer, at Borgerrepræsentationen ikke kan foretage løbende instruktion om bydelsrådets virksomhed, men der er dog mulighed for at fastsætte retningslinier for varetagelsen af de delegerede opgaver
  6. Borgerrepræsentationen har mulighed for at behandle en klage over bydelsrådets sagsbehandling, men er ikke forpligtet til at behandle klagen, medmindre der foreligger en tilsidesættelse af lovgivningen af en vis grovhed
  7. Borgerrepræsentationen har pligt til at føre en vis kontrol med den måde, hvorpå bydelsrådet udøver den delegerede kompetence og eventuelt fastsætte nærmere retningslinier herfor

Det bemærkes at delegation af kompetence fra Borgerrepræsentationen til bydelsråd kræver lovhjemmel.

Under parternes drøftelser er der endvidere den 13. juni 2000 mellem Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Centrum Demokraterne, Det Konservative Folkeparti, Fælles Kurs, Socialistisk Folkeparti, Solidarisk Alternativ, Venstre og Dansk Folkeparti opnået enighed om, at der inden udgangen af 2001 skal oprettes servicecentre i alle bydele, efter følgende retningslinier:

"Parterne er enige om københavnerne skal have en fælles indgang til kommunen med adgang til en sammenhængende service med kvalitet og med mulighed for at bruge kommunens mange tilbud overalt i byen.

København står overfor nye udfordringer og muligheder. Kommunen skal derfor gøre en særlig indsats for at styrke dialogen med borgerne om byens udvikling såvel om de store linier – f.eks. byen som boligby, udvikling af havneområderne, fremkommeligheden i byen samt udnyttelsen af de nye muligheder i Øresundsregionen – som om de lokale forhold i de enkelte kvarterer

Parterne er derfor enige om:

  • at der inden udgangen af 2001 skal oprettes servicecentre i alle bydele, så borgerne kun behøver at rette henvendelse ét sted, medmindre de har behov for højt specialiserede ydelser. Servicecentrene skal være i stand til at løse langt de fleste opgaver umiddelbart i forbindelse med borgerens henvendelse. Økonomiudvalget skal inden udgangen af december 2000 efter inddragelse af de berørte udvalg og bydelsrådene fremlægge forslag om servicecentrenes nærmere indhold og organisering.
  • at dialogen med borgerne om byens udvikling skal styrkes bl.a. gennem øget information i lokalbladene og på bibliotekerne om kommune-, lokal- og sektorplaner samt gennem borgermøder med deltagelse af politikere fra de berørte udvalg, ligesom der skal udvikles nye IT-baserede kommunikationsformer. Bydelsrådene, lokalrådene, handelstandsforeningerne o.a. skal have deres naturlige plads i dialogen om lokalt forankrede projekter såsom kvarterløft og større byfornyelsesopgaver"

 

-

Udgifterne til folkeafstemningen er i budgetforslaget for 2000 forudsat afholdt af kontoen for uforudsete udgifter. Det forudsættes, at afviklingen af folkeafstemningen, om der med virkning fra næste valgperiode skal indføres bydelsstyre i hele byen, som udgangspunkt skal afholdes samtidig med EU-afstemningen den 28. september 2000. De nærmere retningslinier om afviklingen af de to afstemninger aftales med Indenrigsministeriet.

Det er derfor vanskeligt på nuværende tidspunkt at give et sikkert skøn over udgifterne til afholdelse af afstemningen.

Endelig indstilling om valgets afvikling og udgifterne hertil indarbejdes i og forelægges Borgerrepræsentationen i forbindelse med behandlingen af indstilling fra Kultur- og Fritidsudvalget om afholdelse af EU-afstemningen.

Høring

-

BILAG VEDLAGT

-

 

 

Kurt Bligaard Pedersen

/ Paul Sax Møller

 

Til top