Dagsorden for Økonomiudvalgets møde den 2. februar 1999

Dagsorden for Økonomiudvalgets møde den 2. februar 1999 kl. 15.00-18.00 i Uddannelses- og Ungdomsudvalgets mødesal, stuen, vær. 43. 1. Udviklingsaftalerne om sygefraværet. (Ø10/99)[#10] Materiale blev udsendt til Økonomiudvalgets møde den 26.1.99. 2. Høring over Opgavekommissionens betænkning 1366 om "Fordelingen af opgaver i den offentlige sektor". (Ø11/99)[#11] Materiale blev udsendt til Økonomiudvalgets møde den 26.1.99. 3. Orientering om Ørestadsselskabet. (drøftelse). (Ø13/99) I behandlingen indgår drøftelse af følgende forslag fra · Lars Hutters: "Redegørelse for og gennemgang af økonomien i Ørestadsselskabet, herunder økonomien i Metro-byggeriet." · Morten Kabell: "Redegørelse for metroens økonomi, herunder konsekvenserne for Ørestadsselskabets økonomi og de deraf afledte konsekvenser for Københavns Kommune. Økonomiforvaltningen bedes på samme møde fremkomme med forslag til, hvor Københavns Kommune holdes økonomisk skadesløs, både på kort og længere sigt. Enhedslisten vil i den forbindelse fremsætte forslag om, at der indledes forhandlinger med Staten om at afvikle Københavns Kommunes engagement i Metro-byggeri og Ørestadsselskabet. I aftalen om afvikling kan indgå, at Københavns Kommune frasiger sig sin andel af grundværdierne." Materiale blev udsendt til Økonomiudvalgets møde den 26.1.99. 4. Redegørelser om udgifterne til foranstaltninger for børn og unge i Indre Nørrebro og Valby bydele. (Ø17/99)[#17] 5. Meddelelser fra Overborgmesteren. 6. Eventuelt. J.nr. Ø10 /99 Udviklingsaftalerne om sygefraværet Indstilling Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tager nærværende redegørelse til efterretning. Resumé Borgerrepræsentationen vedtog den 15. maj 1997 Magistratens indstilling om iværksættelse af foranstaltninger til nedbringelse af sygefraværet blandt kommunens ansatte, herunder indgåelse af udviklingsaftaler med de budgetansvarlige institutioner. Borgerrepræsentationen tog på mødet den 2. oktober 1997 redegørelsen fra Magistraten over indgåede udviklingsaftaler til efterretning. Denne redegørelse er en opfølgning på de indgåede udviklingsaftaler. Redegørelsen viser, at hovedparten af de aftalte initiativer er iværksat, samt at sygefraværet udviser en faldende tendens. Sagsbeskrivelse På grundlag af Borgerrepræsentationens beslutning indgik det tidligere Løndirektorat i 1997 en række udviklingsaftaler med de tidligere budgetansvarlige institutioner. Indgåelsen af aftalerne foregik som et led i nedbringelsen af det høje sygefravær. Hovedvægten i aftalerne blev lagt inden for det personalepolitiske område med baggrund i den opfattelse, at det fravær, der kan påvirkes, har baggrund i varetagelsen af den ledelsesmæssige opgave. Eksempelvis omhandlede aftalerne afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler som en konkret aktivitet, der skulle gennemføres i aftaleperioden. Udviklingsaftalerne skulle således betragtes som et styringsredskab, hvor man systematisk arbejdede med nedbringelsen af sygefraværet, men samtidig også fik sat fokus på væsentlige ledelsesmæssige problemstillinger. Alle aftalerne blev drøftet med de relevante Hovedsamarbejdsudvalg/Centrale Samarbejdsudvalg inden underskrivelse. Det var hensigten, at aftalerne skulle løbe til udgangen af 1998 med en kort midtvejsevaluering undervejs. Imidlertid blev Københavns Kommunes organisation ændret ved årskiftet 1997/1998. Dette har i en række tilfælde betydet, at de organisatoriske tilhørsforhold samt referenceforholdene har ændret sig betydeligt, hvilket igen har ændret forudsætningerne for aftalerne. Opfølgningen og evalueringsformen har derfor måttet ændres. Besvarelserne om de gennemførte aktiviteter er derfor indhentet gennem de respektive forvaltninger. Til brug for besvarelserne besluttede Økonomiforvaltningen at udtrække 3-5 væsentlige hovedpunkter fra aftalerne i forhold til de enkelte forvaltninger, med henblik på opfølgning og afrapportering overfor Økonomiudvalget. Vedlagte skema viser dels størrelsen af sygefraværet i 1997 sammenlignet med 1996 og dels en oversigt over de punkter, der er trukket ud af de enkelte aftaler. Af sammenligningsmæssige årsager er skemaet udarbejdet efter den tidligere forvaltningsstruktur. Det fremgår af skemaet, at hovedparten af de evaluerede aktiviteter er gennemført, mens de øvrige er under gennemførelse. Resultatet må anses for at være tilfredsstillende. Endvidere fremgår det, at langt den overvejende del af de institutioner, der indgår i status, fremviser et fald i fraværet. I forhold til de institutioner, der fremviser en stigning, bør udviklingen i fraværet overvåges, og den enkelte forvaltning må overveje nøje hvilke ledelsesmæssige initiativer, der skal iværksættes. Sygefraværet i Københavns Kommune viser generelt en nedadgående tendens. Nedenstående skema viser et fald på 1,9 fraværsdage i gennemsnit pr. medarbejder inden for de seneste 2 år. Tallet på 16,4 fraværsdage i gennemsnit pr. medarbejder er det senest tilgænglige tal for 12 på hinanden følgende måneder. Den gennemsnitlige antal fraværsdage pr. medarbejder i Københavns Kommune 199619971.10.97 – 30.9.98 18,317,116,4 Det må konstateres, at tallet fortsat er højt, men at tendensen går i en positiv retning. Det vurderes, at den systematiske ledelsesmæssige tilgang til problemstillingen har haft en effekt. De enkelte aftaler vil fremover blive samlet i forhold til de tidligere budgetansvarlige institutioners nye organisatoriske placering, og ansvaret for opfølgningen på udviklingsaftalerne vil overgå til de enkelte forvaltninger. Borgerrepræsentationen har endvidere i 1997 vedtaget, at kontraktledelse skal indføres som styringsprincip i Københavns Kommune. I forhandlingerne om virksomhedskontrakterne indgår sygefraværet som indsatsområde. Det er i naturlig forlængelse af dette besluttet, at aftalerne fremover vil blive indarbejdet i kontrakterne. Økonomiforvaltningen vil fortsat rapportere om udviklingen i sygefraværet i Kommunen årligt. Økonomi - Høring - Andre konsekvenser - Bilag Skematisk fremstilling af status på udviklingsaftaler. Kurt Bligaard Pedersen /Hans Simmelkjær J. nr. Ø11/99 Høring over Opgavekommissionens betænkning 1366 om "Fordelingen af opgaver i den offentlige sektor" INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at Københavns Kommune, meddeler Indenrigsministeriet, at Opgavekommissionens betænkning tages til efterretning. RESUMÉ Indenrigsministeriet har med brev af 18. december 1998 fremsendt "Sammenfatning af Opgavekommissionens Betænkning 1366 om fordeling af opgaver i den offentlige sektor" med anmodning om at modtage eventuelle bemærkninger senest den 15. februar 1999. Københavns Kommune har været repræsenteret i og løbende bidraget til Opgavekommissionens arbejde. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Overborgmesteren blev den 29. august 1996 (BR 480/96) indstillet af Borgerrepræsentationen som Københavns Kommunes medlem af Opgavekommissionen. Opgavekommissionens første møde blev afholdt den 17. september 1996 - og sidste møde den 9.december 1998. Opgavekommissionen har afholdt 18 møder. Kommissionens vigtigste opgaver har været, at : 1) vurdere den nuværende opgavefordeling for hele landet med det udgangspunkt, at der skal gælde ensartede regler i hele landet. 2) undersøge mulighederne for fleksibel opgavevaretagelse. Opgavekommissionen stiller en række forslag til ændringer i den nuværende opgavefordeling. Ændringsforslag er oplistet i tabel 1.1. på side 21 i sammenfatningen. Tre forslag fra Opgavekommissionen berører i særlig grad Københavns Kommune : - Forslag om at overføre tilsynet med de almene forretningsførerselskaber fra kommunerne til staten. - Forslag om at overflytte stadslægeembedet til en statslig institution under sundhedsstyrelsen. Københavns Kommune har fået indføjet i betænkningen, at en statsliggørelse af Stadslægeembedet først bør finde sted i forbindelse med en evt. omorganisering på sygehusområdet. - Forslag om at overflytte Statens Øjenklinik og Kofoeds Skole til Københavns Kommune. Københavns Kommune har fået indføjet i betænkningen, at kommunen efter en overførsel ikke vil anse sig forpligtet til at videreføre Kofoeds skole efter de nuværende principper og i den nuværende form. Ved afslutningen af Opgavekommissionens arbejde, har Københavns og Frederiksberg Kommuner afgivet nedenstående fællesudtalelse, der generelt tager forbehold overfor rækkevidden af opgavekommissionens konklusioner. "Københavns og Frederiksberg kommuner påpeger, at Opgavekommissionen har til opgave for hele landet at vurdere den nuværende opgavefordeling mellem stat, amtskommuner og kommuner. Udgangspunktet for kommissionens arbejde er, at der bør gælde ensartede regler for opgavefordelingen i hele landet. Af kommissoriet følger endvidere, at kommissionen ikke skal overveje ændringer i den kommunale struktur. Det er Københavns og Frederiksberg kommuners opfattelse, at kommissionens overvejelser vil være et velegnet grundlag for fastlæggelsen af den fremtidige generelle opgavefordeling. Kommunerne finder imidlertid, at det ikke er de samme løsninger, der skal anvendes i hovedstadsregionen, som i resten af landet, idet der skal tages hensyn til, at hovedstadsregionen er et geografisk lille, men sammenhængende bolig- og arbejdsmarked med relativt store og bæredygtige kommuner. Begrænsningerne i kommissoriet betyder derfor, at kommissionens konklusioner ikke kan lægges direkte til grund for de videre overvejelser om en hovedstadsreform". Fællesudtalelsen er optrykt i sammenfatningens kapitel 1, side 10. * Økonomiudvalget blev senest orienteret om Opgavekommissionens arbejde på udvalgets møde den 16. december 1998. Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil - Økonomi Opgavekommissionen har ikke gennemført kommunaløkonomiske vurderinger af de foreslåede overflytninger. Københavns Kommune forudsætter, at der ved overflytning af opgaver mellem staten og (amts)kommunerne ydes kompensation i overensstemmelse med det udvidede totalbalanceprincip (DUT). Overflytning af Kofoeds Skole kan forventes at få økonomiske konsekvenser afhængigt af Københavns Kommunes valg af principper og form ved videreførelse af institutionen. Overflytning af Statens Øjenklinik forventes kun at få beskedne økonomiske konsekvenser Høring - Andre konsekvenser - BILAG VEDLAGT Indenrigsministeriets skrivelse af 18. december 1998. Sammenfatningen af Opgavekommissionens betænkning er udsendt til Økonomiudvalgets medlemmer med materialet til mødet den 12. januar 1999. Betænkningen kan i sin helhed læses på Indenrigsministeriets hjemmeside www.inm.dk Kurt Bligaard Pedersen / Paul Sax Møller Københavns Kommune Økonomiforvaltningen 25. januar 1999 3. kontor/BS J.nr. Ø17/98 Redegørelser om udgifterne til foranstaltninger for børn og unge i Indre Nørrebro og Valby bydele Indstilling Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tager Indre Nørrebro og Valby bydeles redegørelser til efterretning, idet det forudsættes, at bydelene med de igangsatte initiativer holder budgettet for 1999 vedrørende foranstaltninger for børn og unge. Resumé Indre Nørrebro og Valby bydele har i forlængelse af meddelelse om tillægsbevilling til budget 1998 indsendt en redegørelse for, hvordan udgifterne til foranstaltninger for børn og unge kan nedbringes. Det er Økonomiforvaltningens forventning, at bydelene med den reviderede budgetfordelingsmodel for 1999 samt igangsatte tiltag vil kunne overholde budgettet i 1999. Sagsbeskrivelse Ifølge regnskabsprognosen for 1998 pr. 20. oktober forventede Indre Nørrebro og Valby bydele ikke at kunne overholde bevillingen vedrørende foranstaltninger for børn og unge, der er udlagt til forsøgsbydelene ved delegation. På den baggrund tiltrådte Borgerrepræsentationen den 3. december 1998 en tillægsbevilling på 3 mill. kr. til Indre Nørrebro bydelsråds budget 1998 og en tillægsbevilling på 10,5 mill. kr. til Valby bydelsråds budget. For så vidt angår budgettet for 1999 er der på baggrund af anbefalinger fra arbejdsgruppen om indførelse af en eventuel betalingsordning mellem bydelene på døgnanbringelsesområdet meddelt tillægsbevilling til forsøgsbydelene i form af en omfordeling af budgetmidler mellem bydelene og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Fordelingen er foretaget med udgangspunkt i en opdateret budgetfordelingsmodel for 1999, der i højere grad opsamler de enkelte bydeles sociale udvikling og herunder et eventuelt merudgiftsbehov i enkelte bydele. I forbindelse med tillægsbevillingerne blev det forudsat, at Indre Nørrebro og Valby bydelsråd udarbejder en redegørelse til Økonomiudvalget for, hvordan udgifterne til foranstaltninger for børn og unge kan nedbringes. I det følgende gennemgås Indre Nørrebro og Valby bydeles redegørelser vedrørende udgifterne til foranstaltninger for børn og unge. Indre Nørrebro Bydel Indre Nørrebro Bydel indberettede i oktober 1998 forventede merudgifter på 3 mill. kr. i 1998 vedrørende anbringelser af børn og unge. I redegørelsen for hvordan udgifterne til området kan nedbringes, anfører Indre Nørrebro Bydel, at 1998 har været præget af forhold, som har medført ekstraordinært høje udgifter i 1998. Anbringelser Bydelen anfører, at der i efteråret 1998 har været usædvanligt mange anbringelser, idet man blandt andet på et par måneder har haft flere tvangsmæssige anbringelser, end der normalt ses på et helt år. Bydelen forventer, at denne udvikling ikke vil fortsætte. Indre Nørrebro forventer endvidere, at den gruppe af anbragte unge, som ikke længere skal være anbragte, efter at de er fyldt 18 år, vil være 20 procent større i 1999 end i 1998. Generelt forventer bydelen således, at udviklingen i antallet af anbringelser vil medføre færre udgifter fremover. Egnede pladser Indre Nørrebro Bydel anfører, at problemer med at finde egnede døgninstitutionspladser til svært belastede børn og unge har betydet, at man har måttet anvende alternative institutioner og opholdssteder. Benyttelsen af de alternative pladser har betydet ekstraudgifter i 1998. Det skyldes, at de benyttede institutioner og opholdssteder har særlige krav til personaleressourcer, støtte m.v. Indre Nørrebro Bydel forventer, at udgifterne bliver mindre, men dog over gennemsnittet, også i 1999. Primo 1999 skal Indre Nørrebro og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen drøfte køb af døgninstitutionspladser for år 2000. Bydelen ønsker her særligt at drøfte problemerne med at få anbragt svært belastede børn og unge på døgninstitution for ikke - som i 1998 - at være nødsaget til at skulle anvende de alternative, dyrere institutioner og opholdssteder. Administrative tiltag Indre Nørrebro Bydel anfører, at man i 1999 ønsker at tilvejebringe et overblik over prisniveau og nøgletal for anbringelsesområdet med henblik på at kunne nedbringe udgifterne. Bydelen har igangsat et generelt projekt om at fremskaffe nøgletal og vil i den forbindelse prioritere foranstaltninger for børn og unge højt. Valby Bydel I forbindelse med redegørelsen om forventet regnskab 1998 i oktober 1998 indberettede Valby Bydel forventede merudgifter på 10,5 mill. kr. til foranstaltninger for børn og unge fordelt med 6,4 mill. kr. til døgnpleje, 2,8 mill. kr. vedrørende betaling af skolegang for børn og unge i døgnpleje samt 1,3 mill. kr. til forebyggende foranstaltninger. Baggrunden herfor var en forventning om anbringelse af flere og mere belastede børn og unge end forudsat i budgettet. Af Valby Bydels redegørelse for hvordan udgifterne til området kan nedbringes, fremgår, at problemerne med at overholde budgettet efter bydelens opfattelse ikke er nye, men skyldes underbudgettering af området. Valby Bydel anfører videre, at et udredningsarbejde i en arbejdsgruppe nedsat under Økonomiforvaltningen i 1998 har vist, at der ikke eksisterer et tilstrækkeligt budgetstyringsredskab på området, og at der er uafklarede problemer med bogføring af udgifter og opgørelse af aktivitetstal. Ifølge redegørelsen har Valby Bydel igangsat tiltag vedrørende anbringelser, forebyggende foranstaltninger samt administrationen af området. Anbringelser Med henblik på at nedbringe anbringelsesudgifterne har Valby Bydel søgt at erstatte dyrere anbringelsesformer med billigere anbringelser. For de over 15-årige er der iværksat en hjemtagning af unge fra døgninstitutioner med henblik på at bosætte unge på værelser eller i bofællesskaber med tilsyn m.v. af personale fra Børn- og Ungeafdelingen. For de yngre børn er døgninstitutionsanbringelser søgt erstattet med anbringelser i familiepleje. Bydelen anfører, at denne politik vil blive videreført, men at resultatet afhænger af en række udefra kommende faktorer. For anbringelser af unge er resultatet afhængigt af, at bydelen fortsat kan finde egnede boliger til erstatning for døgninstitutionsanbringelser. Med hensyn til anbringelser af de yngre børn i familiepleje betyder stigninger i udgiften pr. anbragt barn, at besparelserne ved at anvende familiepleje fremfor døgninstitutionsanbringelser er blevet mindre. Flere forebyggende foranstaltninger Bydelen har besluttet at udbygge de forebyggende foranstaltninger for familier med problemer for at opnå en reel nedbringelse af udgifterne til børneområdet på længere sigt. I den forbindelse er skolekapaciteten vedrørende vanskeligt stillede børn øget med det formål, at børnene kan få den fornødne støtte i skolen og dermed kan blive i eget hjem. Endvidere anfører Valby Bydel, at der i 1999 er afsat ekstra ressourcer til sundhedsplejen til ressourcesvage forældre, og at man forventer, at der i begyndelsen af 1999 etableres et familieværksted for forældre, der har problemer med forældrerollen. Administrative tiltag I forbindelse med problemerne med at overholde budgettet har Valby Bydel centraliseret kompetencen, sådan at alle anbringelser kræver forvaltningschefens godkendelse. Valby Bydel anfører videre, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i 1997 undersøgte bydelens sagsbehandling på børneområdet, men at undersøgelsen ikke entydigt kunne pege på områder, hvor sagsbehandlingen var væsentlig anderledes end i resten af København. I 1999 iværksættes efter aftale med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen en ny undersøgelse af sagsbehandlingen på børneområdet med henblik på en bedre økonomistyring. Undersøgelsen foretages af Kommunernes Landsforening. Sammenfatning I redegørelserne peges blandt andet på, at · vanskelighederne med at overholde bevillingen foranstaltninger for børn og unge ikke alene vedrører budget 1998, · der har været et højt antal anbringelser - herunder især tvangsmæssige anbringelser - i 1998, · der er behov for at gennemgå de administrative forretningsgange på området. Med den ændrede budgetfordelingsmodel i 1999 på anbringelsesområdet sigtes der mod en varig løsning af forsøgsbydelenes vanskeligheder med at overholde bevillingerne på området. Der er endvidere Økonomiforvaltningens vurdering, at den reviderede budgetfordelingsmodel for døgnanbringelsesområdet i højere grad afspejler den sociale belastningsgrad i forsøgsbydelene, hvorved der kan opnås overensstemmelse mellem bevillingerne og et forsvarligt niveau for antal anbringelser i de belastede bydele. Økonomiforvaltningen har i arbejdsgruppen om en eventuel ændring af betalingsreglerne på døgnanbringelsesområdet anbefalet, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i samarbejde med forsøgsbydelene gennemgår og ajourfører forretningsgange m.v. på området af hensyn til den almindelige økonomistyring og sagsstyringen generelt. Herunder indgår blandt andet forhold vedrørende hjemtagelse af refusion fra andre kommuner og registreringspraksis i de sociale systemer. Indre Nørrebro Bydel forventer, at budgettet for 1999 kan overholdes med den ændrede budgetfordelingsmodel. Valby Bydel forventer, at den reviderede og opdaterede budgetfordelingsmodel, der udarbejdes i 1999 til budget 2000 sammen med de igangsatte initiativer efterhånden kan løse bydelens budgetproblemer vedrørende foranstaltninger for børn og unge. Det er Økonomiforvaltningens forventning, at Valby Bydel med den reviderede budgetfordelingsmodel og effektive, lokalt igangsatte tiltag vil kunne holde budgettet i 1999. På baggrund heraf anbefaler Økonomiforvaltningen, at Økonomiudvalget tager Indre Nørrebro og Valby bydeles redegørelser til efterretning, idet det forudsættes, at bydelene med de igangsatte initiativer holder budgettet for 1999 vedrørende foranstaltninger for børn og unge. Økonomi - Høring Indstillingen er sendt til høring i forsøgsbydelene. Andre konsekvenser - Bilag Indre Nørrebro Bydel: Økonomiudvalgets behandling af redegørelse om forventet regnskab 1998 pr. 20. oktober 1998 samt udskrift af protokol fra 13. møde i Social- og Beskæftigelsesudvalget. Valby Bydel: Redegørelse vedrørende nedbringelse af udgifterne til foranstaltninger for børn og unge. Kurt Bligaard Pedersen / Bjarne Winge