Mødedato: 13.01.2015, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Ny idrætshal ved EnergiCenter Voldparken (udmøntning)

Se alle bilag
Projekteringen af idrætshallen ved EnergiCenter Voldparken er afsluttet, og midlerne til byggeriet skal udmøntes.

Tidligere beslutninger

Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
  1. at der gives en anlægsbevilling til etablering af en idrætshal ved EnergiCenter Voldparken i Brønshøj på i alt 54,0 mio. kr. (2015 p/l) i årene 2015-17, heraf 53,7 mio. kr. til Københavns Ejendomme under Økonomiudvalget og 0,3 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget. Udmøntningen er betinget af Borgerrepræsentationens godkendelse af lokalplanen for området.
For de bevillingsmæssige konsekvenser henvises til økonomiafsnittet.

Indstilling og beslutning

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: 

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme.
 

Problemstilling

Der er afsat 54,0 mio. kr. (2015 p/l) fra Budget 2014 til en ny idrætshal ved EnergiCenter Voldparken. Beløbet skal nu udmøntes.

Løsning

Hallen
Projektet består af en hal på 2.200 kvadratmeter med en boldbane på 20 x 40 meter og mulighed for eksempelvis håndbold, volleyball, cricket og basketball. I dialog med brugere og lokale aktører er det besluttet, at antallet af tilskuerpladser optimeres til 300. Således får hallen en mobil tribune med 300 siddepladser. Den nye idrætshal vil fungere som samlingspunkt for en bred vifte af brugere og aktiviteter. Den kan anvendes af foreninger eftermiddag/aften, til idræt i dagtimerne for de omkringliggende skoler og til aktiviteter for daginstitutionerne.

Udeareal
Den nye idrætshal medfører også ændringer af udearealet ved EnergiCenter Voldparken. På EnergiCenter Voldparkens grund ligger Muldvarpeland, som har karakter af en naturlegeplads. Det bruges i dag af en lokal daginstitution og en spejdergruppe. Muldvarpeland er ikke en del af daginstitutionens friareal, da dette friareal er dækket andetsteds på grunden. Muldvarpeland flyttes til en anden del af grunden, men dets funktion bevares. Københavns Ejendomme (KEjd) oplyser, at et midlertidigt hegnet areal til Muldvarpeland vil være til rådighed i hele byggeperioden. Det nye Muldvarpeland etableres parallelt med idrætshallen.

Den eksisterende fritliggende 7-mands fodboldbane bibeholdes. Banen er til fri afbenyttelse for lokalområdets børn og unge samt daginstitutionerne.

På foranledning af Børne- og Ungdomsforvaltningen ses der nærmere på placeringen af hegnet mellem boldbanen og Muldvarpeland samt på mulighederne for at sætte hegn op omkring banen.

Brugerne har lagt vægt på, at indgangen til hallen består af et åbent og inviterende adgangsparti med opholdsmulighed. Således anlægges en hævet flade op til indgangen, som inviterer brugerne indenfor.

Lokalt afsæt for projektet
Lokalmiljøet i Brønshøj-Husum har i flere år ønsket en idrætshal til brug for områdets skoler, institutioner og foreninger. Idrætshallen er udformet i dialog med en række lokale interessenter, herunder Lokaludvalget, EnergiCenter Voldparken og Børne- og Ungdomsforvaltningen. Hallen bliver en del af den nedlagte Voldparken Skole, som i dag er omdannet til kraftcenter for lokalmiljøet med mere end 50 frivillige foreninger, og aktiviteter for unge såvel som ældre, der vil deltage i aktiviteter indenfor idræt, natur og kultur.

EnergiCenter Voldparken er tegnet af arkitekt Kay Fisker og er bevaringsværdig i kategori 2. Den nye hal udføres med respekt for og i overensstemmelse med den oprindelige arkitektur, og placeres i tæt forbindelse til den eksisterende hal.

Lokalplan
Teknik- og Miljøforvaltningen oplyser, at en indstilling om endelig vedtagelse af lokalplan fremlægges for TMU den 15. december 2014. Hvis denne bliver anbefalet, vil den blive behandlet i Borgerrepræsentationen ultimo januar 2015.

Den samlede økonomi i projektet
Der er afsat i alt 58,552 mio. kr. til ny idrætshal ved EnergiCenter Voldparken. Beløbet er fordelt med 1,013 mio. kr. til forprojektering fra overførselssagen 2012-13. Disse er forbrugt. Derudover er der i overførselssagen 2013-14 afsat 3,546 mio. kr. i 2016 til ekstra tilskuerpladser. Midlerne er udmøntet til KEjd. Yderligere er der afsat 53,993 mio. kr. fra Budget 2014, som nu skal udmøntes.

Økonomi

Til opførsel af idrætshallen gives der en anlægsbevilling på 53,993 mio. kr. (2015 p/l) i 2015-17 på funktion 0.32.31.3 - Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller. Finansieringen blev afsat i Budget 2014.

Med henblik på den løbende drift af hallen, når denne er opført, blev der i Budget 2014 afsat servicemidler svarende til 2,0 mio. kr. i 2017 og herefter 2,6 mio. kr. til drift årligt i 2018 og frem (varig).

Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser

At-punkt

Udvalg

Bevilling

(nr. og navn)

Funktion

Indtægt (I) /
Udgift (U)

Beløb i 1.000 kr.*

(2015 P/L)

Varig?
ja/nej

2015

2016

2017

2018

 

KFU

3510 Kultur og Fritid, anlæg

0.32.31.3

U

-13.203

-32.112

-8.408

0

Nej

 

ØU

3170 Københavns Ejendomme, anlæg

0.32.31.3

U

12.285

32.112

8.408

0

Nej

 

ØU

3171 Københavns Ejendomme, eksekvering af anlægssager

00.32.31.3

U

918

0

0

0

Nej

I alt

-

-

-

-

0

0

0

0

-

*Øgede indtægter er indikeret med negativt fortegn, mens reducerede indtægter er indikeret med positivt fortegn. Øgede udgifter er indikeret med positivt fortegn, mens reducerede udgifter er indikeret med negativt fortegn

Tabel 2. Anlægsbevillinger – frigivelse af anlægsmidler

Udvalg

Aktivitet/projekt

Bevilling

(nr. og navn)

Funktion

Beløb i 1.000 kr.

(2015 P/L)

2015

2016

2017

2018

KFU

Idrætshal i Energicenter Voldparken

3510 Kultur og Fritid

0.32.31.3

270

0

0

0

ØU

Idrætshal i Energicenter Voldparken

3170 Københavns Ejendomme, anlæg

0.32.31.3

12.285

32.112

8.408

0

ØU

Idrætshal i Energicenter Voldparken

3171 Københavns Ejendomme, eksekvering af anlægssager

0.32.31.3

918

0

0

I alt

-

-

-

13.473

32.112

8.408

0

Tabel 3. Kategorisering af anlægsmidler

1.000 kr.
(2015 P/L)

2014

2015

2016

2017

2018

I alt

Forprojektering

1.013

0

0

0

0

1.013

Interne udgifter

0

1.188

0

0

0

1.188

Administrationsbidrag KEJD

0

918

0

0

0

918

Administrationsbidrag KFF

0

270

0

0

0

270

Anlæg af projektet

0

12.285

35.658

8.408

0

56.351

Opførsel af idrætshal

0

12.285

32.112

8.408

0

52.805

Yderligere tilskuerpladser

0

0

3.546

0

0

3.546

I alt

1.013

13.473

35.658

8.408

0

58.552

 

Videre proces

Ved udmøntning af anlægsbevillingen ser tidsplanen for etablering af idrætshallen således ud:

 

Måned og år

Anlægsbevilling gives

Januar 2015

Lokalplan godkendes

Januar 2015

Anlægsbevilling overføres til KEjd

Jan/Feb 2015

Entrepriseudbud gennemført

April 2015

Opførelse igangsat

Maj 2015

Opførelse afsluttet

Februar 2017

Facilitet ibrugtaget

Marts 2017


           


Carsten Haurum                                         /Mads Kamp Hansen

Oversigt over politisk behandling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
  1. at der gives en anlægsbevilling til etablering af en idrætshal ved EnergiCenter Voldparken i Brønshøj på i alt 54,0 mio. kr. (2015 p/l) i årene 2015-17, heraf 53,7 mio. kr. til Københavns Ejendomme under Økonomiudvalget og 0,3 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget. Udmøntningen er betinget af Borgerrepræsentationens godkendelse af lokalplanen for området.
For de bevillingsmæssige konsekvenser henvises til økonomiafsnittet.


Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 18. december 2014


Indstillingen blev godkendt.

Beslutning

Dagsordenspunkt 30: Ny idrætshal ved EnergiCenter Voldparken (udmøntning)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 13. januar 2015

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

 


Økonomiudvalget afgav følgende udvalgsbemærkning:

”Vi er bekymrede for denne løsning, da en så voldsom reducering af Muldvarpelandets areal (på 30 %) vil begrænse børnehavens mulighed for udeliv og naturoplevelser. Vi ønsker, at der findes en mere tilfredsstillende løsning i samarbejde mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen og andre relevante parter.”

Til top